Organiske restprodukter i industrien

1. Introduktion

1.1 Afgrænsning af begrebet organiske affald fra industri/erhverv
1.2 Influerende parametre på restproduktets genanvendelsespotentiale
1.3 Bæredygtige principper inden for produktion og drift
1.3.1 Renere teknologi
1.3.2 Stigende miljøbevidsthed og affaldsbegrænsende foranstaltninger

En gruppe af industrier i Danmark producerer store mængder organiske restprodukter. Restprodukterne genanvendes i stort omfang i anden produktion, ofte som foder eller som jordforbedringsmiddel. En ubetydelig del af restprodukterne forbrændes eller deponeres.

En tidligere rapport fra nærværende projekt har opgjort mængderne af organiske restprodukter i forhold til genanvendelsen (Tabel 1.1).

Tabel 1.1
Mængdeopgørelse af organiske restprodukter fra industrien i Danmark.

Kategorifordelingen af restprodukterne i tabel 1.1 relateres til en rangering af restprodukterne (Tabel 1.2). Dette sker således, at anvendelse i kategori I anses for den bedste udnyttelse af restprodukterne, mens de efterfølgende kategorier beskriver mindre hensigtsmæssig anvendelse. Kategori IV restprodukter deponeres eller forbrændes, hvilket oftest anses som en uhensigtsmæssig bortskaffelse af restprodukter.

Tabel 1.2
Definition af restproduktkategorier .

Kategori	Anvendelse
I	Råvaresubstituerende anvendelse: videre forarbejdning til nye produkter, anvendelse til dyrefoder.
II	Anvendelse til biogasproduktion og efterfølgende spredning på jorden med positive virkninger for landbrug, CO 2 neutralt.
III	Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug, herunder kompostering.
IV	Forbrænding og deponering.

Restprodukternes indhold af værdistoffer bestemmer genanvendelsespotentialet og definerer den »bedst tænkelige« anvendelse af restprodukterne. Den »bedst tænkelige« anvendelse kan principielt placere restprodukter i alle fire kategorier.

1.1 Afgrænsning af begrebet organiske affald fra industri/erhverv

Den opgjorte mængde af organiske restprodukter produceret i Danmark, som er relateret til en eksisterende genanvendelse (Tabel 1.1) har visse begrænsninger. Følgende organiske affaldsprodukter indgår ikke i den opgjorte mængde:

	Plast, pap, træ og mineralske olier
	Husdyrgødning, ensilage og halm fra landbruget.

Herudover er detailhandels-, en gros handels-, kontor-, institutions- og transportaffald ikke inkluderet i denne opgørelse over organiske industrirester.

1.2 Influerende parametre på restproduktets genanvendelsespotentiale

Anvendelsen af restprodukter styres overordnet af økonomien. Økonomien i forbindelse med afsætningen/anvendelsen styres direkte af en række forskellige parametre, som ikke relateres til genanvendelsespotentialet af værdistofferne i restprodukterne:

	Indholdet af metaller og andre miljøfremmede stoffer
	Geografiske og sæsonmæssige begrænsninger
	Hygiejniske problemer
	Lovgivning, herunder afgifter
	Lugtgener og æstetiske problemer
	Virksomhedens miljøpolitik
	Tradition
	Sikker/stabil afsætning
	Tekniske begrænsninger

Disse parametre medfører, at restprodukter i visse tilfælde anvendes i en lavere rangerende kategori i forhold til den bedste udnyttelse af værdistofferne.

Ændringer i ovennævnte parametre kan medføre en ændring af kategorifordelingen af individuelle restfraktioner. Derved kan restfraktionerne flyttes længere væk fra eller tættere på »bedst tænkelige« anvendelse.

Anvendelsen af restprodukterne vurderes at være god, men for at sikre den fremtidige anvendelse af restprodukterne bør ændringer i ovenstående parametre vurderes i forhold til kategorifordelingen af restprodukterne.

Den tidligere rapport under nærværende projekt redegjorde for mængder og anvendelse i forhold til ovennævnte rangeringssystem, hvor denne rapport sammenfatter virksomhedernes erfaringer i forbindelse med genbrug og bortskaffelse af restprodukter.

Nærværende rapports formål er at viderebringe erfaringer med genanvendelse af organiske restprodukter fra den danske industri. Virksomhedserfaringerne er samlet under generelle overskrifter.

Denne rapport omhandler følgende hovedpunkter:

	Erfaring med praktisk håndtering af restprodukter.
	Metoder til vurdering af genanvendelsespotentialet.
	Virksomhedernes erfaringer med lovgivningens indflydelse på genanvendelse.
	Fremtidssikringen af genanvendelsen af restprodukterne fra industrien.

Det er intentionen, at denne rapport kan udgøre et redskab for de enkelte virksomheder i forbindelse med vurderingen af mulighederne for genanvendelse af restprodukter. Grundlaget herfor er som nævnt tidligere, at genanvendelsesmulighederne er baseret på andre virksomheders erfaringer på området.

Rapporten foregiver ikke at være dækkende for hele den danske industri, men skal ses som et idékatalog i forbindelse med genanvendelse af restprodukter.

1.3 Bæredygtige principper inden for produktion og drift

Ud over de økonomiske og lovgivningsmæssige parametre, der overordnet styrer anvendelsen af restprodukter, kan også andre betragtninger som renere teknologi og stigende miljøbevidsthed på virksomhederne influere på restproduktgenanvendelsen.

1.3.1 Renere teknologi

En vigtig del af en fremtidig miljøstrategi er, at produkter og produktion indrettes således, at det hele foregår i lukkede materialekredsløb, forstået på den måde, at der ikke fremkommer affald og dermed forurening i dette kredsløb. Det gælder lige fra råstoffernes indvinding over produktets tilblivelse og brug til den endelige bortskaffelse - eller endnu bedre genanvendelse. Dette stiller store krav til teknologien, og begrebet renere teknologi er derfor et af de mest centrale nøgleord i denne form for forureningsbekæmpelse.

Renere teknologi sigter bl.a. på at gøre miljøbelastende arbejdsgange mindre belastende, skifte farlige stoffer ud med mindre farlige stoffer, formindske ressourceforbrug og mindske mængden af affald. Dog kan teknologien aldrig blive, således at affalds- og restprodukter helt undgås. Rester fra industrien bør kun i begrænset omfang ende som affald. I stedet bør resterne genanvendes dvs. indgå i produktionen på ny.

De overordnede formål med indsatsen på affaldsområdet fremgår af miljøbeskyttelseslovens formålsparagraf, som bl.a. fremhæver forebyggelse af forurening, begrænsning af ressourceforbruget, samt fremme af renere teknologi og genanvendelse. Målsætningerne er konkretiseret i »Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-1997«.

Miljøbeskyttelsesloven giver mulighed for gennem et konstruktivt samarbejde med virksomheder at undersøge, om der er muligheder for at løse en række af virksomhedernes miljøproblemer gennem udvikling eller tilpasning af nye renere teknologier. Renere teknologi kan således fremmes ved fastsættelse af miljøkrav, der svarer til, hvad der kan opnås ved anvendelse af renere teknologi.

Allerede i dag er det muligt at indrette en række aktiviteter og processer således, at udledningerne af genefremkaldende eller skadelige stoffer til luften, vandet eller jorden reduceres betydeligt f.eks. ved miljøbevidst valg af materialer og teknologi. I mange tilfælde vil et alternativt produktdesign kunne imødegå anvendelse af mindre miljøbelastende materialer, mindre energi- og ressourceforbrug, længere produktlevetider mv.

Hvis anvendelse af et restprodukt skal sikres på længere sigt, vil det være nødvendigt med en god dokumentation for eventuelle forekommende problematiske stoffer, både med hensyn til koncentrationer, virkninger og nedbrydningsforløb. Det gælder for virksomhederne om at være på forkant med udviklingen, herunder være opmærksom på mulighederne for at udfase problematiske stoffer eller substituere dem med mindre miljøbelastende stoffer.

1.3.2 Stigende miljøbevidsthed og affaldsbegrænsende foranstaltninger

På (amts)kommunalt plan er affaldsbegrænsende foranstaltninger f.eks. en intensiveret indsats inden for udvikling af renere teknologi på virksomheder samt foranstaltninger til begrænsning af miljøbelastning ved affaldshåndtering og bortskaffelse. Og i forbindelse med at mange virksomheder indfører miljøstyring (omhandlende energiforbrug, miljøforurening, arbejdsmiljø, genanvendelse og deponering) eller udarbejder grønne regnskaber, vil virksomhedernes disponering af restprodukter ofte være et væsentligt emne.

For mange virksomheder er der penge i miljøstyring, selv om mulighederne for miljøtiltag er vidt forskellig i de forskellige brancher. Virksomhederne får naturligt et imageløft i kraft af en profilering som miljøvenlig virksomhed, idet livscyklusbetragtninger spiller en stadig større rolle i markedsføringen.

Livscyklusbetragtninger vil blive noget grundlæggende i fremtidens produktion og drift. Hele materialekredsløbet og forarbejdningsmetoderne i forbindelse hermed vil blive centrale. Til et produkts livscyklus hører bl.a. ting som transport, råstofudvinding, materialeforbrug, produktionsmetoder, bortskaffelse eller genanvendelse. Og i takt med den stigende interesse for livscyklusbetragtninger hos forbrugerne/indkøberne er det naturligt, at virksomheder markerer sig med mindre miljøbelastende produktion og drift.

Den stigende interesse for at indkøbene skal være bæredygtige, beviser, at der er et ønske om, at sikre at miljøbelastningen er så lille som muligt i hele produktets livscyklus. Det er således et faktum, at samtidig med at affaldshåndtering har udviklet sig til en global højvækstindustri, ønsker forbrugerne stadig mere bæredygtige og miljøvenlige produkter.

Denne rapport vil kunne give idéer og hjælpe virksomheden på vej, i det mindste de første skridt, til at indføre/videreudvikle en mindre miljøbelastende produktion.