Organiske restprodukter i industrien

2. Metode til vurdering af genanvendelsespotentiale

2.1 Fra initiering af planlægning til implementering af genanvendelse af et restprodukt

I nærværende rapport gennemgås nogle retningslinier for genanvendelse af restprodukter. Disse er baseret på virksomhedernes egne erfaringer, samt teoretiske overvejelser vedrørende nøgleparametre for genanvendelse.

Gennemgangen opdeles i en række afsnit, hvor individuelle parametre af betydning gennemgås. Formålet er at anvise en metode til vurdering af et givet restprodukts genanvendelsespotentiale.

2.1 Fra initiering af planlægning til implementering af genanvendelse af et restprodukt

Virksomhedernes ændrede praksis for genanvendelse af restprodukter bevirker, at virksomhederne må gennemgå en række problemstillinger. De problemstillinger virksomhederne konfronteres med kan inddeles i en række skridt fra initiering af planlægning til implementering af det specifikke restprodukt for genanvendelse. Forløbet fra initiering til implementering af et restprodukt for genanvendelse kan forløbe på mange måder, og vil være afhængig af virksomhedsstørrelse, branche, teknisk udvikling - herunder restproduktets kvalitet, geografisk placering, lokale forhold, tradition, miljøbevidsthed, økonomi mv. Nogle generelle aspekter af processen fra initiering til implementering af restproduktgenanvendelse er vist på figur 2.1.

Grundlaget for initieringen af genanvendelse er normalt en idé eller et behov.

Restproduktproducentens idé eller en idé fra en eventuel modtager af restproduktet kommer fra alle niveauer i figur 2.1. Årsagerne kan være ny teknologi, tilskudsordninger, identificerede værdistoffer, ændrede økonomiske forhold, herunder grønt image etc. Behov stammer hovedsageligt fra lovkrav eller problemer med afsætningen af restprodukterne, som kan indvirke på produktionen af virksomhedens hovedprodukter.

Det er erfaringen, at både behov og idéer er grundlæggende årsager til nye eller ændrede tiltag i forbindelse med genanvendelse af restprodukter. Det er dog generelt, at behov stimulerer implementeringen af idéer og udviklingsarbejde.

I visse tilfælde har behovet for behandling af restprodukter medført produktion af nye varer i et så betydeligt omfang, at det næppe er rimeligt at betragte produktionen som behandling af restprodukter, men nærmere produktion af biprodukter på linie med virksomhedernes hovedprodukt.

Figur 2.1.1
Beslutningsdiagram til brug ved vurdering af genanvendelsespotentialet af organiske restprodukter fra industrien. Diagrammet skitserer forløbet fra initiering af planlægning til implementering af genanvendelsen. Nøgleposter er præsenteret i de grå kasser.

En gennemgang af de generelle aspekter omkring procesforløbet fra initiering til implementering af genanvendelsen af restprodukter er vist i beslutningsdiagrammet på figur 2.1. Beslutningsdiagrammet udgør kun én af mange mulige procedurer for vurdering af potentialet for genanvendelse af et restprodukt. Diagrammet indeholder dog en række essentielle parametre, som skal vurderes. Disse er fremhævet i figuren.

Før virksomheden investerer i pilotanlæg, laboratorietest eller fuldskalaimplementering, bør det sikres, at man har opstillet et beslutningsdiagram, der passer til den pågældende virksomhed. Efterfølgende skal de enkelte poster på beslutningsdiagrammet være de bedst tænkelige løsninger ud fra den til rådighed værende viden. Det kan hertil ofte være hensigtsmæssigt at inddrage eksterne eksperter med speciel viden om de løsninger man indledningsvis vurderer som mulige. Disses samarbejde med virksomhedernes egne medarbejdere sikrer den bedst mulige besvarelse af enkeltposterne i beslutningsdiagrammet.

Nøgleposterne i beslutningsdiagrammet er beskrevet uddybende i forbindelse med det efterfølgende afsnit om vurdering af genanvendelsespotentialet.