[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Emballering af forbrændingsegnet affald

3 Forsøg med landbrugspresser

3.1 Presse
3.2 Brændbart affald
3.3 Presseforsøg
3.4 Konklusion på halmballeforsøget

For at undersøge om en standard halmpresse også kan anvendes til at presse affald, blev der opstillet et forsøgsprogram, som angivet i bilag 1. Problemerne var imidlertid så store, at det ikke var muligt at gennemføre forsøgsprogrammet trods flere forsøg og justeringer af pressen. I nedenstående opstilles en meget kort sammenfatning af forsøget samt de problemer, der opstod.

Til forsøget blev benyttet en Heston 4900 halmpresse samt en Heston 4800 halmpresse.

(20 Kb)

Billede nr. 3.1 – Heston 4900 halmpresse

Til forsøget blev brugt blandet industriaffald. Affaldet var neddelt i en Doppstadt, Bisson Shredder. Størrelsen på affaldet var fra 5 cm op til 50 cm. Den største del af affaldet var mellem 20 og 30 cm – enkelte stykker var op til 1 m. En del affald var mindre end 5 cm. Dette bestod mest af træ, papir, plast, savsmuld og andet finstof.

Affaldets sammensætning var hovedsageligt pap, papir, plast, træ, tekstiler m.v. Der var også en del jern i affaldet. Forsøget viste, at det er vigtigt, at dette frasepareres før presningen. Jernaffaldet bestod af malerbøtter, vinkelprofiler, stålbånd m.m.

(29 Kb)

Billede nr. 3.2 – Brændbart affald

(27 Kb)

Billede nr. 3.3 – Jern affald

Første forsøg blev foretaget med en Heston 4800 halmpresse. Forsøget mislykkedes, idet det ikke var muligt at fylde affaldet op i pressekanalen. Ballerne fik ikke fuld højde og dermed mulighed for at hænge sammen, således at de senere kunne bindes.

Da det ikke var muligt med denne presse, blev der prøvet med en Hesston 4900 presse. Affaldet blev fordelt i et jævnt lag på gulvet med en Bobcat, for at det skulle være nemt for pressens opsamlingsfingre at få fat i affaldet. Efter fordelingen af affaldet blev der først presset en mængde halm, der skulle danne modhold i pressekanalen.

Nedenstående er en opsummering af hvilke problemer, der blev konstateret ved forsøget:

a) Når opsamlingsfingrene fik fat i affald, der var større end 30 cm, og samtidig var af hårdt materiale, satte dette sig fast imellem skruesnegle og opsamlingsvalsen. Fra opsamlingsvalsen ledes affaldet ind under nogle lodrette spalter ved hjælp af en rotor, der har nogle plader (hamre), der er placeret på en krumtaplignende aksel. Herfra skal affaldet igennem en konisk kanal ind i pressekammeret.
Opsamlingsfingrene havde ikke besvær med at samle affald op, der var over ca. 10 cm. Det affald, der var mindre, blev liggende i et 10 cm tykt lag på gulvet. Det tilbageblevne affald var også brændbart, så der måtte findes en løsning, således at dette affald kunne opsamles til presning.

(24 Kb)

Billede nr. 3.4 – Opsamling af affald i presse

b) For at få affaldet igennem den koniske kanal presses 6 fingre ned i affaldet og med roterende bevægelser presses affaldet ind i kanalen. Indgangen til denne ledekanal er ca. 20 cm høj, og da affaldet er op til 30 cm vil det sætte sig fast på dette sted. Det var da også her, vi havde de største problemer, og det var årsagen til, at vi kun fik presset 1½ balle. Pressen havde simpelthen ikke kraft nok til at trykke affaldet op i pressekammeret.

(38 Kb)

Billede nr. 3.5 – Gribefingre i presse

(27 Kb)

Billede nr. 3.6 – Problemer i pressekammer

c) Når affaldet kom op i pressekanalen, så det ud til, at det var fornuftigt fordelt, således at basis for at lave en god balle var til stede. Det er vanskeligt at vurdere affaldet i pressekanalen, før der er presset et antal baller i en fortløbende produktion. Det var ikke muligt at vurdere, hvor stor elasticitetsevne, der var i ballerne, således at der var basis for en god snøring af ballerne.

d) Da ballerne kom ud af pressen, faldt en tredjedel ud til siden, og båndene manglede 30 til 40 cm i at være strammet op. Når sammenhængsevnen er så dårlig, kan det skyldes, at der ikke er nok elasticitet i affaldet, således at ballen, når den kommer ud af pressen, ikke fjedrer nok til at båndene kan strammes, og ballen bliver stabil og velegnet til håndtering. Der skal et større forsøg til at afdække problemerne med snøringen.

(29 Kb)

Billede nr. 3.7 – Presset balle

(32 Kb)

Billede nr. 3.8 – balle som falder fra hinanden

Som nævnt er der mange årsager, til at forsøgene ikke lykkedes. Heraf kan nævnes

a) Affaldet

Det affald, der bruges, skal neddeles til størrelser på max. 20 cm. Det skal være helt fri for jern, beton, murbrokker og andet ikke forbrændingsegnet.

b) Pressen

Opsamlingsfingrene skal sænkes og sættes tættere, således at der bliver ført mere affald ind i pressen – også det der er under 10 cm.

Den koniske indføringskanal, der fører affaldet op i pressekanalen, skal laves større på indfyldningsstedet. Højden af kanalen skal være minimum 40-50 cm.

Der skal kunne dannes tilstrækkeligt modhold i pressekanalen, således at affaldsballerne kan komprimeres tilstrækkeligt, så snøringen på ballerne er strammet op.

c) Økonomi

Det vil ikke være økonomisk rentabelt at ombygge pressen, således den kan håndtere affald. En ombygning vil sandsynligvis betyde, at den ikke også kan presse halm. Endvidere vil der være store omkostninger ved, at affaldet skal neddeles til under 20 cm.