[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Emballering af forbrændingsegnet affald

7 Studietur for besigtigelse af presning og indpakning af affaldsballer

7.1 Baggrund for besøg på de udvalgte anlæg
7.2 Rapport fra turen
7.2.1 Harris
7.2.2 Bala Press
7.2.3 BOA
7.2.4 Cross Wrap
7.2.5 Altvater RPP

7.1 Baggrund for besøg på de udvalgte anlæg

Studieturen skal give mulighed for at besigtige anlæg og indsamle driftserfaringer fra disse. Med baggrund i at det ikke umiddelbart er sammenligneligt at presse f.eks. pap og affald, udvælges kun anlæg, som presser affald. Endvidere ønskes alle 3 typer af presser besigtiget.

Da BOA's anlæg også består af en kanalpresse, ser vi alligevel denne type anlæg.

7.2 Rapport fra turen

Den 8. september besøgte arbejdsgruppen to Harris installationer i England samt Swansea Baling Field.

1. Christian Salvesen Distribution
2. Swansea Refuse Baling Plant
3. Swansea BALEFILL

Christian Salvesen er en stor kæde af engrosvarehuse, der leverer varer ud til en række varehuse. Når varerne er leveret, bliver al returemballage, der er indsamlet i transportbure, taget med tilbage til engrosvarehusene, hvor papir, pap, plast m.v. bliver presset i baller på en Harris Presse, model HRB-516N.

(35 Kb)

Billede nr. 7.1 – Harris Presse HRB – 516 N

Christian Salvesen har 9 presser af denne type kørende i deres engrosvarehuse.

(27 Kb)

Billede nr. 7.2 – Bindeapparat

Christian Salvesen oplyser, at maskinerne er meget driftsikre, og de har meget lille vedligeholdelse og reparation.

Ad 2.

Efter dette besøg kørte vi til Swansea Refuse Baling Plant, som er den kommunale omlastestation for affald i området. Der er ikke noget forbrændingsanlæg i området, så alt affald bliver modtaget på anlægget, hvor det bliver presset i baller og senere transporteret til deponi, hvor det deponeres på en såkaldt BALEFILL.

Den kommunale omlastestation er placeret i en 54 x 39 meter bygning, hvor der i den ene ende er modtageområde for affaldet, og i den anden ende er bygget 2 presser til balning af affaldet.

Der modtages på stationen 100.000-120.000 ton affald pr. år. På omlastestationens modtageområde blev affaldet leveret af diverse indsamlingsbiler.

(25 Kb)

Billede nr. 7.3 – Modtageområde for affald

Den type affald, der modtages, er store mængder af husholdningsaffald, men der er også storskrald som f.eks. møbler, brædder, køleskabe m.v. Alt dette affald presses uden at det neddeles først.

(40 Kb)

Billede nr. 7.4 – Affald presses uden neddeling

Herfra bliver affaldet med 2 store læssemaskiner fyldt på 2 stk. 2,5 m brede transportbånd, der fører affaldet ind i 2 stk. HARRIS HRB-SWC-3 presser. Presserne har en kapacitet på 35-50 ton/time og presser affaldet sammen med et tryk på 218 ton. Ballerne måler 800 x 1100 x 1600 mm og har en gennemsnitsvægt på ca. 1200-1300 kg.

Presserne drives af 2 x 75 kW motorer/presse. Den gennemsnitlige produktion på anlægget er 35 ton/time fordelt over alle timer, anlægget er åbent for modtagelse af affald.

(26 Kb)

Billede nr. 7.5 – Harris Presse HRB – SWC – 3

Når ballerne kommer ud af pressen, bliver disse automatisk via et transportbånd ført fra pressen over på trailere, der skal transportere disse til kommunens BALEFILL. Trailerne er 12 m lange og har 2 baller i bredden, hvilket giver plads til 14 baller. Vægten på traileren er således ca. 18-20 ton nyttelast. Der er 4 biler beskæftiget med at fragte affaldet fra omlastestationen til deponiet, der er placeret 15 km uden for byen.

Ad 3.

Deponiet blev etableret i 1979 af Swansea Counsil og er placeret på et 150 tdl. stort areal. Der modtages pr. år ca. 200.000 ton affald. Udover den mængde, der kommer fra omlastestationen, modtages også jordfyld, bygningsaffald, træ, grene m.v.

De maskiner, der benyttes på deponiet, er ikke optimale for opgaven. Der benyttes gafler til håndtering af ballerne, hvor klemmer ville have været meget bedre. Ved forkert håndtering gik nogle af ballerne i stykker under håndteringen.

7.2.2 BALA Press:

Den 9. september besigtigede vi 2 BALA anlæg i Schweiz.

1. Gemidans mobilanlæg i Buchs ved Zürich.
2. BALA anlæg opstillet ved St. Gallen Forbrænding.

BALA anlægget, der er danskejet, er udlånt til oppresning af brændbart affald for forbrændingsanlægget i Buchs ved Zürich. Pressen er opstillet bag en væg af presenning for at fange affald, så det ikke spredes i området.

(18 Kb)

Billede nr. 7.6 – Gemidan mobilt BALA Press anlæg

Affald, der skal presses, aflæsses i en neddeler, der neddeler affaldet, så det er let at presse. Den største del af affaldet består af pap og papir.

Rundballepressens produktion er ca. 12 baller/time, hvilket giver en timeproduktion på ca. 6-7 ton, når ballerne vejer 500-600 kg. Det skal bemærkes, at materialet, der skal presses, ikke bliver tilført optimalt, da forsyningen fra neddeleren er lille.

(31 Kb)

Billede nr. 7.7 – Presning af rundballe.

Når ballerne skal presses, føres affaldet med kædetransportør ind i pressen. Her bliver ballen dannet af en rund lameltransportør, der bliver tilført materialer, indtil ballen har en diameter på 1,2 m. Derefter omvikles et net, der holder sammen på materialet. Når ballen er færdig, bliver den ført over på wrapperen, hvor der bliver omviklet 6-8 lag plastfilm. Omkostningerne for net og plastfilm er kr. 20,00 pr. balle.

Gemidan oplyste, at de får kr. 150,00 pr. balle ekskl. læsning (vægt på balle 500-600 kg), og når der så er ventetid på materiale, der skal presses, er der en mindre god udnyttelse af anlægget og dermed en dårlig indtjening.

De pressede baller oplagres i et depot ca. 100 m fra forbrændingsanlægget.

(18 Kb)

Billede nr. 7.8 – pressede rundballer.

Ad 2.

Efter besøget i Buchs, kørte vi til St. Gallen. Her besøgte vi det stedlige forbrændingsanlæg, hvor der er opstillet et stationært BALA presseanlæg.

(17 Kb)

Billede nr. 7.9 – Stationært BALA Press anlæg.

Presseanlægget er opstillet således, at det affald, der skal neddeles for at kunne forbrændes efter neddelingen, enten ledes til forbrændingsanlæggets siloer eller kan ledes til BALA presseanlægget.

Desværre var anlægget ikke i drift, da der var opstillet tilstrækkeligt mange pressede baller til den kommende vinter, men for vores skyld blev der presset et par baller således, at vi kunne se anlægget i funktion.

(22 Kb)

Billede nr. 7.10 – Neddeler før BALA presse

(20 Kb)

Billede nr. 7.11 – Transport til presse

(16 Kb)

Billede nr. 7.12 – Lager af pressede baller

7.2.3 BOA

Den 10. september besøgte arbejdsgruppen et BOA presseanlæg, der er opstillet på Kehrichtverbrennungsanlage i Buchs.

Da der om sommeren er en større affaldsmængde, end anlægget kan benytte, blev det i 1994 besluttet at opføre et presse- og wrappinganlæg, således at der blev mulighed for at opbevare det overskydende affald fra sommerperioden til om vinteren, hvor der er et større energibehov. Den mængde affald, der presses, er 15-20.000/år.

Presseanlægget blev opført i de bygninger, der før blev benyttet til det gamle forbrændingsanlæg.

(20 Kb)

Billede nr. 7.13 – Modtagesilo for affald

Klargøringen af de gamle bygninger til presseanlægget havde kostet ca. 890.000,- dkr.

Ballepresseanlægget med wrapper kostede 3,97 mill. dkr. Tilsammen giver det en total investering på 4,9 mill. dkr.

Når affaldet kommer til anlægget, bliver det efter indvejningen dirigeret enten til forbrænding på det nye anlæg, eller det aflæsses i det gamle anlæg for at blive presset, wrappet og kørt til lager for opbevaring.

(31 Kb)

Billede nr. 7.14 – Tilførsel af affald til BOA presse

Det affald, der presses, er en blanding af dagrenovation og industriaffald. Der foretages ikke nogen neddeling af affaldet, før det presses. Fra siloerne læsses affaldet med kran op på et transportbånd, der fører affaldet til en BOA 2100 presse med 90 ton stempeltryk.

(25 Kb)

Billede nr. 7.15 – BOA 2100 presse (bemærk indvendig bindeapparat)

Pressen er monteret i forskellige niveauer for at få plads i de gamle bygninger, f.eks. er det hydrauliske system placeret et niveau over pressen. Rene Nigg oplyste, at det havde været vanskeligt at få anlægget placeret i bygningerne, men det færdige anlæg fungerede vældig godt.

Vi bemærkede, at der var mange store stykker industriaffald imellem dagrenovationen. Der var f.eks. dæk, paller, en madras og andre store emner. Vi kunne se, at når industriaffald og storskrald blev blandet med dagrenovation, var der ikke problemer med at presse pæne baller. Såfremt der kun er industriaffald, vil ballen, når det ikke er neddelt affald, danne en skæv balle med en ujævn fordeling i pressekammeret. Når denne balle skal presses, vil den blive skæv og trådene, der skal holde ballen sammen, kan ikke strammes med det resultat, at ballen falder fra hinanden.

Vi fik ligeledes oplyst, at der kan opstå problemer med bindeapparatet, når der presses affald. Problemet opstår ved, at nålene sætter sig fast i den kanal, hvor bindeapparatets nåle føres fra oven igennem pressestemplet og trækker den underste tråd med op til bindeapparatet, hvor det så snøres. Efter snøringen er det vigtigt, at de sammensnørede tråde, der er ca. 10 cm lange, bukkes ned imod ballens overkant således, at de ikke ødelægger plastfolien ved wrapningen.

(Fabrikanterne af kanalpresser forlanger, at det skal være neddelt affald, der skal presses. Dette skyldes, at store stykker industriaffald kan forårsage et uens tryk på pressestemplet, og som følge heraf kan der opstå belastninger på stempel, styr, lejer m.v., som pressen ikke er konstrueret til. Fabrikkerne vil derfor ikke give garanti på presserne, når der balles ikke-neddelt materiale).

Driftsomkostningerne på anlægget havde i de 3 år, anlægget havde været i drift, for pressens vedkommende kun været dkr. 35.500,-. Bindetråd til presningen er ca. dkr. 5,- pr. balle. Plastfolien, der blev omviklet ballerne, havde en omkostning på dkr. 21,- pr. balle. Den totale pris pr. balle med presning, energi, håndtering og mandskab er dkr. 82,-.

7.2.4 Cross Wrap

Ved besøget hos BOA var Cross Wrap repræsenteret ved medejer Kalle Kivella.

Efter presningen bliver ballerne indpakket på et CROSS WRAP 6000 anlæg. Dette anlæg havde været i drift i et år, og de var meget tilfredse med denne wrapper. Når ballerne kommer over på wrapperen, bliver længden på ballen målt for at fastlægge vandringen på den arm, der vikler ballen i vertikalt plan. Efter denne indpakning begynder ballen at rotere, således at indpakning i vertikalt plan kan gøres ved, at armene med plastfolie bevæger sig op og ned, og ballen indpakkes herved i dette plan.

(30 Kb)

Billede nr. 7.16 – BOA 2100 presse (bemærk indvendig bindeapparat)

(26 Kb)

Billede nr. 7.17 – Fra presse til Cross Wrap anlæg

Til slut blev der lagt ekstra forstærkning på hjørner, og ballen var færdig.

(24 Kb)

Billede nr. 7.18 – Cross Wrap

KVA Buchs har indtil nu wrappet 15.000 baller i Cross Wrap anlægget, uden at der har været nævneværdige driftsforstyrrelser. Rene Nigg anbefaler dette anlæg som et godt anlæg til industriel indsats.

Når ballerne kommer ud af anlægget, bliver de via et 15 m langt transportbånd ført ud af bygningen. Ballerne bliver herfra hentet af en truck, der placerer dem på lasteflak, der er specielt fremstillet til formålet. På disse flak bliver ballerne transporteret til fjernlager, som er beliggende ca. 15 km væk. Flakkenes størrelse er konstrueret således, at de lastbiler, der benyttes, får den maksimale totalvægt under transporterne.

(24 Kb)

Billede nr. 7.19 – Transportflak for baller

(21 Kb)

Billede nr. 7.20 – Lager af firkantballer

Da anlægget oprindeligt blev taget i drift, blev der benyttet et NORSEWICKLER. Denne wrapper var udviklet til indpakning af landbrugsafgrøder, men var forstærket således, at den skulle løse opgaven med at indpakke affald i et industrielt miljø. På trods af disse ændringer var det nødvendigt at udskifte wrapperen efter ca. 7000 baller; NORSE maskinen var slidt op.

Forskellen på C W 6000 og andre wrappere er, at ballen ligger stille og bliver omviklet med plastfolie af bevægelige arme. Ved andre wrappere drejer ballen om plastrullerne. På denne måde skal maskiner, der skal håndtere 800-1300 kg tunge baller, være bygget meget kraftigt

7.2.5 Altvater RPP

Torsdag den 11. september besøgte vi Altvaters installation i Kaiserslautern. Presseanlægget var opstillet på Zweckverband Abfallvirtschaft Kaiserslautern deponiplads.

(22 Kb)

Billede nr. 7.21 – Altvater RPP rundballepresseanlæg

Vi fik oplyst, at deponiet var taget i brug i 1978, og der blev drevet normal deponering af affald. Udover denne aktivitet er der et specialdeponi for olie og kemikalieaffald. Der er udlagt brønde over hele pladsen for indvinding af gas. I de seneste år er der indrettet en stor plads til behandling af kompost.

For ca. to år siden blev det besluttet, at der skal bygges et forbrændingsanlæg i Kaiserslautern, men da dette anlæg først er klar til drift i år 2005, blev det besluttet at balle og pakke affaldet således, at det er holdbart, til forbrændingen kommer i gang.

Ved opbevaringen af affaldet i baller bliver der mindre forureningsfare, og brændværdien er 20% højere, end hvis affaldet blev oplagret uden emballering i et traditionelt opbygget lager, hvor affaldet kun er komprimeret og slutafdækket. Som prøve vil deponiet balle og emballere 100.000 ton. Når forbrændingsanlægget er færdigt, vil der være behov for at balle ca. 50.000 ton pr. år.

Efter denne orientering kørte vi ud på arealet for at se nærmere på Altvaters presseanlæg. Anlægget er opbygget i en 40 fods skibscontainer og for at neddele affaldet, er der en mobil shredder.

(22 Kb)

Billede nr. 7.22 – Neddeling af affald

Når affaldet kommer til pladsen, bliver dette aflæsset i en multe, der er placeret på shredderanlægget. Når pressen mangler affald, bliver dette tippet ned i neddeleren og derefter ledt ind i rundballepressen. Når presningen er færdig og ballerne har en størrelse på 1200 mm, bliver der pålagt et nylonnet til at holde sammen på affaldet.

(20 Kb)

Billede nr. 7.23 – Presning af rundballe

Fra pressen vippes ballen over på pakkeren, der herefter vikler folie om ballen. Efter indpakningen føres ballen over en vægt og vejet, hvorefter den transporteres ud af anlægget.

(21 Kb)

Billede nr. 7.24 – Indpakning af balle

Ballerne bliver kørt til lager af en gummiged forsynet med en til formålet udviklet ballegaffel.

(27 Kb)

Billede nr. 7.25 – Vejning af balle

På lageret kan ballerne stables i op til 7 lag. De lokale brandmyndigheder har undersøgt, om der er nogen risiko for brand ved opbevaring af affald på denne måde. Myndighederne har udtalt, at ballerne kan opbevares i ubegrænset tid uden risiko for brand.

(26 Kb)

Billede nr. 7.26 – Ballelager

Det blev oplyst, at den teoretiske produktion er på ca. 30 baller pr. time, men i praksis er det nærmere 24 baller pr. time. Vægten på ballerne er ved vådt husholdningsaffald op til 1200 kg og ved industriaffald og storskrald ca. 600 kg.

Det blev oplyst, at vedligeholdelsesudgifterne (ekskl. forrentning og afskrivning) for presningen er ca. dkr. 40,- pr. ton. Kewitz oplyste ligeledes, at de er meget glade for, at Altvaters anlæg er bygget i en container således, at det ikke er nødvendigt at foretage presningen i en bygning.

Efter besigtigelsen kørte vi tilbage til kontoret, hvor der blev lejlighed til at stille spørgsmål m.v. Hr. Kewitz oplyste på mødet, at der var søgt tilladelse til opbevaring af pressede affaldsballer i et specialdeponi, der skal placeres i en nærliggende dal (se billede nr. 7.27).

(16 Kb)

Billede nr. 7.27 – Planlagt ballelager

Nobert Schnell fra Altvater oplyste, at det anlæg, vi lige havde besigtiget, havde oparbejdet 70.000 ton affald for München, og at firmaet havde modtaget en ordre på 5 anlæg til Taiwan.