[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Evaluering af Den Grønne Fond
Hovedrapport

Forord

Denne rapport indeholder den sammenfattende evaluering af Den Grønne Fonds virke og opnåede resultater fra Fondens start i 1994 til udgangen af 1997. Evalueringen er baseret på et omfattende undersøgelsesarbejde, som findes udførligt dokumenteret i tre bilagsrapporter. "Bilagsrapport 1: Kvalitativ projekt evaluering", "Bilagsrapport 2: Kvantitativ projektevaluering" samt "Bilagsrapport 3: Kvantitativ aktørundersøgelse". Endvidere er resultaterne fra den lange række af tidligere mindre evalueringer, som Den Grønne Fond har ladet udføre af de større støttede projekter, blevet inddraget i nærværende evaluering.

Evalueringen af Den Grønne Fond blev udbudt i licitation i november 1997 af Fonden. Statens Byggeforskningsinstitut bød på og vandt licitationen. Som underentreprenører var Forskningscenter for Skov og Land og Analyseinstituttet ACNielsen AIM med i tilbudet med afgrænsede delopgaver. Siden blev også Center for Alternativ Samfundsanalyse inddraget med en delopgave. Seniorforsker, civilingeniør, ph.d. Kirsten Gram-Hanssen har ledet evalueringen og har skrevet nærværende sammenfattende rapport.

Evalueringen er blevet fulgt af en følgegruppe, som har givet konstruktiv kritik af arbejdet. Følgegruppen takkes hermed for sin indsats. Endvidere takkes alle de mange interviewpersoner, som velvilligt har besvaret forskernes spørgsmål og dermed muliggjort gennemførelsen af evalueringen.

Evalueringen er finansieret af Den Grønne Fond.

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT, august 1998
Afdelingen for Byer og Boliger

Hans Kristensen, forskningschef


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]