[Forside] [Indhold] [Forrige]

Evaluering af Trafik- og Miljøpuljen 1992-1995. Eksempler
Plan og projekt i 10 udvalgte kommuner

11. Vejle Kommune - Cykelsti på ruten Østerbrogade - Winfeld Hansensgade - Toldbodvej

11.1 Vejle Kommune - høj grad af politisk engagement
11.2 Kortlægning af trafik og miljø
11.3 Vejles Trafik- og miljøhandlingsplan
11.4 Det konkrete projekt
11.5 Vejles øvrige puljestøttede projekter
11.6 Den forvaltningsmæssige proces
11.7 Resultater af processen
11.8 Trafik- og miljøplanlægning fremover
11.9 Vejle Kommune - hvad kan vi lære?

Vejle Kommune - et af Danmarks trafikale knudepunkter - har fået støtte til i alt 7 projekter under Trafik- og Miljøpuljen og har samtidig været en af de 5 samarbejdskommuner, der ved puljens opstart indgik i tæt samarbejde med Planstyrelsen, hvor puljen indledningsvist blev administreret.

Vejle Kommune som case

Vejle Kommune er kendt som byen med de mange lastbiler og blandt andet som konsekvens af dette, er Vejle også en af de danske kommuner, der for alvor har sat trafik og miljø på den politiske dagsorden. Vejle er en af hjørnestene i Green Network, som er etableret i Trekantsområdet, og foruden en relativ stor indsats i forbindelse med aktiviteterne, som blev påbegyndt med støtte fra Trafik- og Miljøpuljen, er byen fortsat med at sammentænke trafik og miljø i den kommunale planlægning. Der foreligger eksempelvis en "Grøn Plan" for Vejle, og i september 1997 forelå et visionært debatoplæg om en midtbyplan, hvor en række muligheder for en fredeliggjort midtby blev præsenteret.

Det konkrete projekt drejede sig om færdiggørelsen af en cykelstistrækning på ruten Østerbrogade - Winfeld Hansensgade - Tolbodgade. Altså et regulært anlægsprojekt, men i bevillingen fra Trafik- og Miljøpuljen blev støtten kombineret med en kampagne for bedre trafikmoral. Kampagnen gik ud på, at identificere og beskrive en række dårlige trafikvaner - knyttet til særlige usikre steder i Vejle - som via formidling skulle medvirke til et tryggere trafikmiljø i Vejle.

11.1 Vejle Kommune - høj grad af politisk engagement

Motivationen bag deltagelse i Trafik- og Miljøpuljen

Selve initiativet til at gå i gang med trafik- og miljøarbejdet i Vejle Kommune skete på den daværende Planstyrelses initiativ, hvor Vejle indgik som en af samarbejdskommunerne. I Vejafdelingen lyder det, at muligheden for at få økonomisk tilskud var et væsentligt incitament, men at der samtidig var et stærkt lokalpolitisk engagement for at få sat gang i trafik- og miljøarbejdet. Det førte til, at der blev nedsat en politisk styregruppe for udarbejdelsen af Vejles Trafik- og miljøhandlingsplan, hvilket er unikt sammenlignet med de andre puljestøttede kommuner.

"Etablering af en politisk styregruppe for trafik- og miljøarbejdet i Vejle førte til et politisk ejerskab, som for alvor fik trafik og miljø på den politiske dagsorden."
(Interview med daværende formand for teknisk udvalg)

Etablering af politisk styregruppe

En lokalpolitiker fortæller, "at den første henvendelse fra Planstyrelsen og samtidig muligheden for at opnå økonomisk støtte var et væsentligt spark til at komme videre med det trafik- og miljøarbejde, som allerede var i gang i Vejle". Selve etableringen af den politiske styregruppe førte til et "politisk ejerskab, som for alvor satte trafik- og miljø på den politiske dagsorden", fortælles det, og videre, "at hvis der ikke havde været mulighed for puljestøtte, ville det første trafik- og miljøarbejde i Vejle ikke have været så omfattende og grundigt, som det rent faktisk var".

Lokalpolitikeren var selv meget aktiv udover arbejdet i den politiske styregruppe og deltog i en lang række borgermøder og andre informationsaktiviteter i forbindelse med de puljestøttede projekter. "Det er vigtigt, at politikerne og forvaltning er synlige for - og indgår i direkte dialog med - borgerne, og resultaterne af arbejdet taget i betragtning, er det en anbefaling, som andre kommuner bør tage alvorligt", fortælles det.

Inddragelse af de lokale medier

Samtidig blev der lagt en egentlig pressestrategi, med henblik på formidling gennem radio, lokalt TV og aviser, hvilket især blev vurderet vigtigt i forhold til kampagnen for bedre trafikmoral.

11.2 Kortlægning af trafik og miljø

Kortlægningsresultater

Kort opsummeret viser kortlægningen af trafik- og miljøproblemer i Vejle, at med hensyn til antal uheld pr. indbygger ligger byen højt sammenlignet med landsgennemsnittet. Det samlede energiforbrug til transport i Vejle Kommune er 1,3 PJ og svarer til landsgennemsnittet. Det anføres i dokumentationen, at energiforbruget primært er interessant opgjort som et samlet forbrug, da der ikke er lokale gener, og derfor ikke udpeget problemstrækninger. Kortlægningen viste, at luftkvaliteten er relativt god, og kun på én strækning overskrides grænseværdier for CO2. I de øvrige lukkede gaderum i midtbyen er luftkvaliteten under grænseværdierne, men dog på et niveau, hvor det bør indgå i videre overvejelser, som det anføres i dokumentationen.

På et udvalgt registreringsnet viste der sig at være knap 6.600 boliger, som var belastet med et støjniveau på over 55dB(A), hvilket svarer til 30% af boligmassen i Vejle. De boliger, som ligger ved "Vejfirkanten", der indrammer bymidten, er de mest belastede, hvor næsten 65% ligger over 65dB(A). Kortlægningen resulterede i udpegning af 10 steder med barriereeffekt-problemer, hvoraf 2 lå i den ovennævnte "Vejfirkant".

Endelig konstateres det, at indsatsen for at forbedre det visuelle miljø må ske på de strækninger og parkeringspladser med et dårligt visuelt miljø. Generelt vil plantning af træer forbedre det visuelle miljø på disse steder, og det anføres endvidere, at opmærksomheden bør skærpes omkring størrelse og antal skilte - især i forbindelse med parkering, og endelig, at lysmaster ved udskiftning ændres til mindre dominerende master.

En repræsentant fra forvaltningen fortæller, at de ovennævnte resultater førte til, at man i det videre Trafik- og miljøhandlingsplanarbejde opfattede støj som et stort problem, og resten af miljøparametrene som moderate problemer, hvilket er vist i figuren. Det fortælles endvidere, at kortlægningen ikke afdækkede miljømæssige og trafikale problemer, som man ikke i forvejen var opmærksomme på.

Figur 11.1 Hvad viste kortlægningen om omfanget af kommunernes trafik- om miljømæssige problemer? (N=42-46/49) (10 kb)

Figur 11.1
Hvad viste kortlægningen om omfanget af kommunernes trafik- om miljømæssige problemer? (N=42-46/49)

11.3 Vejles Trafik- og miljøhandlingsplan

Vejles Trafik og miljøhandlingsplan er udarbejdet som et tillæg til kommuneplanen, og indeholder kortlægningsresultaterne, politik, handlingsplan, en opregning af planlagte projekter samt en redegørelse for, hvorledes planlægningen forventes realiseret og ajourført.

Inddragelse af borgerkommentarer

Et element, som indgår i Trafik- og miljøhandlingsplanen, er, at i forbindelse med præsentationen af kortlægningsresultaterne, er der samtidig en række kommentarer til hvert miljøparameter, som udtrykker, hvad en række borgere mener, der kan gøres. En række af disse borgerkommentarer er gengivet i boksen nedenfor.

I forvaltningen i Vejle forventer man, at Trafik- og miljøhandlingsplanens effekter vil være størst i relation til trafiksikkerhed, støj og det visuelle miljø. Der forventes nogen effekt i relation til luftforurening og barriereeffekt men kun ringe effekt på energiforbruget, som det ses i figuren.

Effektvurdering

Figur 11.2, På hvilke parametre vurderes handlingsplanens samlede effekt at blive størst? (N=43-49/49) (11 kb)

Figur 11.2
På hvilke parametre vurderes handlingsplanens samlede effekt at blive størst? (N=43-49/49)

11.4 Det konkrete projekt

Ansøgningsrunde og - år: 2. runde 1992
Tilskudsstørrelse: 2.400.000 kr. (NB! bevillingen indeholder ligeledes midler til en kampagne for bedre trafikmoral).
Projektets samlede budget: 5.200.000 kr. (NB! Beløbet er den i ansøgningen anslåede anlægssum for cykelstiprojektet. Kampagneaktiviteterne var i ansøgningen anslået til at koste 250.000 kr.).
Anden medfinansiering: Ingen
Projekttype: Anlægsprojekt

Projektet "Cykelsti på ruten Østerbrogade - Winfeld Hansens Gade og Toldbodvej" drejer sig om at udfylde en række huller - manglende cykelstistrækninger - på cykelruten, som indgår som del af den nationale cykelrute nr. 5.

Projektet er støttet af Trafik- og Miljøpuljen sammen en kampagne for bedre trafikmoral, hvor den samlede bevilling løber op i 2,4 mio. kr.

Vejles kortlægning af trafikkens miljøkonsekvenser viste, at projektet burde gennemføres med begrundelsen om, at det visuelle miljø var dårligt, og barrierevirkningen og tryghedsfornemmelsen skulle forbedres. Projektets indsatsområder er illustreret i figuren nedenfor.

Konkret er kørebanen blevet struktureret og gjort smallere, og på dele af strækningen er der plantet træer i rabatterne mellem vejen/fortovet og cykelstien.

Projektets indsatsområder

Figur 11.3, Indsatsområderne for Cykelstiprojektet set i forhold til samtlige projekters indsatsområder (N=136/136) (7 kb)

Figur 11.3
Indsatsområderne for Cykelstiprojektet set i forhold til samtlige projekters indsatsområder (N=136/136)

Evaluering af projektet

Evalueringen af projektet er planlagt til at skulle ske i to etaper, og den sidste etape er ikke gennemført endnu. Den første etape involverede stopinterview med cyklister og fodgængere. Disse interviews viser, at forholdene for cyklister og gående opfattes som værende forbedret, og det samme gælder for det visuelle miljø. Endelig konstateres det, at størsteparten af de adspurgte ikke føler, at der er behov for yderligere forbedringer.

Fra Vejafdelingen oplyses det, at evalueringen ikke er blevet gennemført på tilfredsstillende vis, hvilket hænger sammen med, at de data, der blev samlet ind før projektgennemførelsen ikke var "gode nok". "Fortællingen knyttet til trafikbelastningen gik ganske enkelt i smadder", fortælles det.

En lokalpolitiker mener, "at projektet var et godt projekt, som både har skabt en højere grad af trafiksikkerhed for cyklister og samtidig et pænt visuelt miljø i et område, som før var bagsiden af alt", hvilket i store træk bekræftes af en repræsentant fra Politiet i Vejle. Repræsentanten fra Politiet nævner imidlertid, at der har været problemer med den samlede cykelstistrækning - udover det puljestøttede projekt, hvilket førte til, at der skete en række anlægsmæssige ændringer. Efterfølgende skete der alligevel et tragisk trafikuheld med døden til følge, hvor en cyklist blev kørt ned af en lastbil i en rundkørsel, som er en del af strækningen. Selve ulykken kan imidlertid ikke tilskrives rundkørslens konstruktion og design. Det skyldes uopmærksomhed fra lastbilchaufførens side, hvilket var konklusionen på ulykkens retlige efterspil.

Den lokale formand for Dansk Cyklistforbund fortæller, "at resultaterne af det konkrete projekt er meget gode, efter at de anlægsmæssige ændringer blev udført". "Der er kommet relativt sikre forhold for cyklister på en strækning, der har meget tung trafik", oplyser han.

11.5 Vejles øvrige puljestøttede projekter

Foruden projektet om etablering af cykelsti på ruten Østerbrogade, Winfeld Hansens gade og Toldbodvej, har Vejle fået støtte fra Trafik- og Miljøpuljen til yderligere 8 projekter. Projekterne er følgende:

Øvrige støttede projekter

Etablering af cykelsti på Dæmningen mellem Gl. Havn og Norsk Hydro
Etablering af Cykelrutenet i det nordvestlige hjørne af Vejle
Rundkørsel på Havnepladsen
Trafikmiljø på Vesterbrogade/Vardevej
Visuel restaurering af Nørretorv
Kampagne for bedre trafikmoral
Miljømæssig trafikstyring af signalanlæg i midtbyen
Forberedelse og etablering af støjpulje

11.6 Den forvaltningsmæssige proces

Det politiske engagement

Som det tidligere er nævnt, var der en høj grad af lokalpolitisk engagement i forbindelse med udarbejdelsen af Vejles Trafik- og miljøhandlingsplan, hvor der blandt andet blev nedsat en særlig politisk styregruppe for arbejdet. En repræsentant for Vejafdelingen fortæller, "at det har været meget vigtigt at have dette politiske engagement i ryggen under arbejdet med Trafik- og miljøhandlingsplanen, da det har skabt kommittment i forhold til planen.

Den offentlige debat

Vejles Trafik- og miljøhandlingsplan blev vedtaget i byrådet i 1994 efter at have været i offentlig høring. Forinden havde man fra forvaltningens og politikernes side udarbejdet et "Debatoplæg om, hvordan trafikken i Vejle kan gøres mere miljøvenlig". Her opfordrede man borgerne til at deltage aktivt i debatten. Der indkom efterfølgende 83 breve med uddybende bemærkninger og forslag fra borgere, interessegrupper og myndigheder med flere.

Der blev ligeledes gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som resulterede i 1.200 besvarede skemaer, som forvaltningens medarbejdere kunne arbejde videre med. I en sammenfatning af undersøgelsens resultater fremhæves det særligt:

Spørgeskemaundersøgelse

at luftforureningen fra trafikken tilsyneladende opleves som et stort problem til trods for, at kommunens beregninger viser, at de statsligt fastsatte grænseværdier ikke overskrides
at mange opfatter det som et problem at komme frem i myldretidstrafikken
at mange er parat til at ændre deres transportvaner for at løse miljøproblemer
at mange erkender, at de overtræder færdselsloven

Både borgernes reaktioner på debatoplægget og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen indgår i "Sammenfatning af indlæg fra den offentlige debat i perioden 1.10 til 1.12 1992", som Vejle kommune udarbejdede i 1993.

En repræsentant fra Vejafdelingen fortæller, at der er kommet mange fingeraftryk med i Trafik- og miljøhandlingsplanen som resultat af borgerinddragelsen. Blandt andet fik Danmarks Naturfredningsforening fjernet et vejprojekt fra planen.

11.7 Resultater af processen

Kompetenceudvikling
En repræsentant fra Vejafdelingen i Vejle, fortæller, at hans kompetence på trafik- og miljøområdet er blevet udviklet i høj grad, hvilket dog også hænger sammen med, at han ikke havde stor erfaring på området, da han blev ansat i forvaltningen. Mere generelt gav arbejdet med Trafik- og miljøhandlingsplanen et struktureret overblik, som der ikke var, før Vejle fik sin plan.

Kompetenceudvikling

Det oplyses endvidere, at kompetenceudviklingen i vid udstrækning knytter sig til tekniske kompetencer, hvilket fremgår af figuren. Når der er tale om "kendskab til den politiske proces", "inddragelse af offentligheden", "brug af konkrete værktøjer", "langsigtet planlægning" og "mulighederne ved at arbejde på tværs i forvaltningen", oplyses det, at processen slet ikke har medført en kompetenceudvikling.

Figur 11.4, På hvilke punkter og i hvilket omfang vurderer du, at arbejdet med trafik og miljø har medført øget kompetence i Forvaltningen for Teknik og Miljø (N=47-48/49) (13 kb)

Figur 11.4
På hvilke punkter og i hvilket omfang vurderer du, at arbejdet med trafik og miljø har medført øget kompetence i Forvaltningen for Teknik og Miljø (N=47-48/49)

Primært individuel læring

Repræsentanten fortæller, "at den øgede tekniske kompetence primært knytter sig til enkeltpersoner, men at der samtidig er et godt samarbejde mellem medarbejdere i Vejafdelingen, Teknisk forvaltning og mere generelt i forvaltningen som sådan". Det fortælles imidlertid, at der er en høj grad af koordinering mellem de forskellige forvaltningsenheder.

Policyændring

Policyændringer

Denne tidligere nævnte politiske styregruppe eksisterer ikke længere i Vejle , men Teknisk udvalg i Vejle har stadig stærk politisk fokus på trafik- og miljø i byen, og mere generelt er der stærk fokus på miljø blandt andet som resultat af Vejles rolle i Green Network.

En lokalpolitiker fortæller, "at Trafik- og miljøhandlingsplanen har været et godt styringsredskab i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger i Vejle, og samtidig har planen været et effektivt virkemiddel i forhold til byens borgene". Her skal det igen nævnes, at der i handlingsplanen var deciderede afsnit under overskriften "Borgene mener", hvilket har bidraget til, at byens borgere er blevet hørt.

Borgerinddragelse

Som udgangspunkt har der været en relativ høj grad af borgerinddragelse i forbindelse med Vejles trafik- og miljøarbejde blandt andet karakteriseret med dialog med interesseorganisationer og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse.

Borgerinddragelse

Denne proces fortsætter man i Vejle, og i forbindelse med et nyt planlægningstiltag er der udarbejdet et omfangsrigt informationsmateriale og samtidig præsentationsmateriale, som bliver anvendt blandt andet ved borgermøder og direkte henvendelser til borgerne.

En repræsentant fra Vejafdelingen fortæller, at selve borgerinddragelsen er en integreret del af det daglige arbejde i forvaltningen, og blot som et eksempel holdes der kvartalsmøder med Dansk Cyklistforbund. Overordnet lyder det, "at borgerinddragelse er meget ressourcekrævende, men i forvaltningen tager man denne dimension yderst alvorligt". "For det første fordi udbyttet er stort, og for det andet fordi borgernes følelse af ejerskab er afgørende for planers og projekters succes", fortæller repræsentanten fra Vejafdelingen. I forlængelse af dette fortælles det, "at Trafik- og miljøhandlingsplanen viste sig at være et godt PR-instrument overfor borgerne".

Borgernes vurdering af borgerinddragelsen

Fra Dansk Cyklistforbund oplyser det, at man er "meget tilfreds" med graden af inddragelse. "Foruden kvartalsmøderne er der en del uformelle kontakter til Teknisk Forvaltning, og vi føler også, at der kommer konkrete resultater ud af vores kommentarer og reaktioner", fortæller den lokale formand.

I selve Trafik- og miljøhandlingsplanen var kommentarer fra forbundet fremhævet sammen med andre borgerkommentarer. Den lokale formand vurderer i den sammenhæng, "at der kunne have været en højere grad af fokus på cyklistforhold i handlingsplanen, men det skyldes i høj grad, at forbundet selv skulle have været mere aktive."

I Vejle har Dansk Cyklistforbund sammen med forvaltningen gennem længere tid haft en aktivitet med idékort. "Byens borgere har kunnet hente postkort på biblioteker, caféer etc. og efterfølgende sende dem til kommunens adresse. På den måde har kommunen og Dansk Cyklistforbund hele tiden fingeren på pulsen med, hvad der er af problemer for cyklister og samtidig konkrete forslag til forbedringer", fortælles det. Den lokale formand anbefaler denne fremgangsmåde til andre kommuner.

En repræsentant fra Vejle Politi fortæller, "at politiet ikke har været involveret i planlægningsarbejdet, hvilket hænger sammen med, at politiet ikke har ønsket at blive inddraget og i det hele taget ikke ønsker at blande sig i kommunens planlægning". Det oplyses videre, at politiet heller ikke er blevet bedt om at kommentere på konkrete projekter.

11.8 Trafik- og miljøplanlægning fremover

Tematillæg til kommuneplan

Som nævnt i indledningen til denne casebeskrivelse er miljø - og ligeledes sammentænkningen af trafik og miljø - for alvor kommet på dagsordenen i Vejle. I henhold til en repræsentant fra teknisk forvaltning vil der ikke blive udarbejdet en ny Trafik- og miljøhandlingsplan, men temaerne trafik og miljø bliver ganske enkelt integreret i den kommunale planlægning fremover, hvilket fremover forventes at føre til, at der bliver udarbejdet tematillæg til kommuneplanen. Modellen med tematillæg er valgt for at temaerne ikke skal blive "gemt i kommuneplaner", fortæller en lokal politiker.

At der er kommet fokus på miljøet, kommer også til udtryk i "Grøn Plan for Vejle", som indeholder et grønt regnskab, hvor et specifikt kapitel omhandler trafikken i byen. Dette kapitel præsenterer en kortlægning af trafikken i byen, og det konstateres, "at trafikken udgør et af de største miljøproblemer i Vejle by". Det anføres i den sammenhæng som et mål, at man i Vejle ønsker at fredeliggøre bymidten.

Debatoplæg

I forlængelse af dette har man udarbejdet debatoplægget "Midtbyplan Trafik 1998 - 2008", som præsenterer 3 scenarier for, hvordan Vejle Midtby kan se ud i år 2008. Med debatoplægget ønsker man at få borgernes kommentarer med henblik på at udarbejde en egentlig trafikstrategi frem til år 2008.

Det kan kort og godt konstateres, at man er fortsat med at integrere trafik- og miljø i den kommunale planlægningsproces i Vejle, og fra forvaltningen lyder det, at arbejdet med Trafik- og miljøhandlingsplaner - affødt af Trafik- og Miljøpuljen - i nogen grad har været en katalysator for at komme i gang med dette arbejde, men at der mere generelt er tale om en tendens i tiden.

Specifikt knyttet til konkrete projekter fortæller en repræsentant fra forvaltningen, at der gennemføres miljøkonsekvensvurdringer af samtlige projekter, som kommunen gennemfører, og man er i Vejle Kommune i gang med at udvikle en trafikmodel.

Samtidig er man også involveret i mere "alternative" projekter end de, som blev gennemført med støtte fra Trafik- og Miljøpuljen. Her nævnes blandt andet et delebilsprojekt, og endelig udgives der et "Grønt Nyhedsbrev Vejle", som udarbejdes af Grønt Center i Vejle samt Teknisk Forvaltning.

Fra Dansk Cyklistforbund fortælles det i denne sammenhæng, at der er et relativt godt samarbejde mellem de forskellige græsrodsorganisationer med særlig interesse i "det grønne", og i det hele taget opleves det, "at borgerinddragelsen og borgerdeltagelsen i forbindelse med Green Network-aktiviteterne er god".

11.9 Vejle Kommune - hvad kan vi lære?

Sammenfattende kan det konstateres, at Vejle Kommune har gang i arbejdet med trafik- og miljø, hvor planlægningsprincipperne er videreført blandt andet i forbindelse med kommunens udarbejdelse af en "Grøn Plan", som indeholder et grønt regnskab for kommunen, hvor trafik- og miljøforhold indgår sammen med andre relevante parametre og områder.

Generelle erfaringer

At Vejle er kommet så langt kan ikke kun ses et resultat af Trafik- og Miljøpuljen, men kan i højere grad ses som en tendens i tiden, hvilket blandt andet udtrykkes ved, at Vejle har en central rolle i Green Network, og miljøforhold har derfor en central plads på den politiske dagsorden.

Rent kompetencemæssigt har man i forvaltningen primært opnået tekniske kompetencer, hvor især kortlægningsarbejdet har været med til at skabe et struktureret og sammenhængende overblik over kommunens trafik- og miljøforhold/problemer. Et overblik, som ikke eksisterede i forvejen.

Hvad angår borgerinddragelse har kommunen gjort en fin indsats for at høre borgerne, og deres respons har ført til konkrete fingeraftryk - både i Trafik- og miljøhandlingsplanen og i forbindelse med de konkrete projekter, som er gennemført med tilskud fra Trafik- og Miljøpuljen.

Helt konkret er der en række ting fra trafik- og miljøarbejdet i Vejle, som skal fremhæves:

Det er vigtigt, at der er en høj grad af politisk engagement og kommittment i forhold til arbejdet med Trafik- og miljøhandlingsplaner. Etablering af en politisk styregruppe for et sådant arbejde kan være et godt virkemiddel for at opnå dette.
En Trafik- og miljøhandlingsplan er et godt styringsredskab for både embedsmænd og politikere i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger og samtidig et godt PR-redskab i forhold til byens borgere
Det kan anbefales, at en kommune - eksempelvis i samarbejde med Dansk Cyklistforbund anvender idékort, som byens borgere kan anvende til at oplyse om problemer for cyklister og samtidig komme med forslag til ændringer og forbedringer
I forbindelse med gennemførelse af evalueringer af konkrete projekter, er det vigtigt at sørge for at indsamle data på en måde, som gør det muligt at gennemføre reelle før/efter-vurderinger.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Top]