[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Karakterisering af affald

3. Eksperimentelt arbejde

3.1 Oversigt over de gennemførte aktiviteter
3.2 Udtagning og forbehandling af prøver
3.2.1 Inert affald
3.2.2 Vejopfej
3.2.3 Oversigt over forbehandlede prøver
3.3 Undersøgelsesprogram
3.3.1 Bestemmelse af affaldets sammensætning
3.3.2 Bestemmelse af affaldets pH, alkalinitet og glødetab
3.3.3 Udførelse af tilgængelighedstests
3.3.4 Udførelse af totrins-batchudvaskningstests
3.3.5 Valg af analyseparametre

3.1 Oversigt over de gennemførte aktiviteter

Med henblik på en afprøvning af nogle af de testmetoder, som er anbefalet i Miljøstyrelsens nye vejledning i affaldsdeponering, er der indsamlet en række prøver af forskellige affaldstyper, som normalt deponeres. De indsamlede prøver er efterfølgende blevet forbehandlet og underkastet en række af de i afsnit 2.6 og Bilag 1 omtalte tests.

Undersøgelsen har omfatte følgende affaldstyper:

	Blandet inert affald
	Specifikke inerte affaldstyper: vinduesglas gipsplader
	Vejopfej: fra amtsveje fra motorveje

Ingen eksisterende testdata

De ovenstående affaldstyper blev valgt, dels fordi der på forhånd stort set ikke forelå nogen data vedrørende deres totalsammensætning og udvaskningsegenskaber, dels fordi nogle af de foreskrevne testmetoder kun kan anvendes på materialer, der som de valgte affaldstyper fortrinsvis består af uorganiske komponenter. Det har endvidere været diskuteret, dels på hvilken type deponeringsenhed vejopfej burde placeres, dels om den genanvendelse af dele af vejopfejet, som nogle steder rent faktisk sker, er miljømæssigt forsvarlig. En nærmere undersøgelse af vejopfej er derfor af interesse, og selv om der i denne sammenhæng kun er udtaget nogle få prøver, kan undersøgelsen måske bidrage til en nærmere afklaring af disse spørgsmål.

De indsamlede og forbehandlede prøver er blevet underkastet følgende testprogram:

Karakteriseringstestning på niveau 1:

	Totalanalyse for uorganiske stoffer
	Bestemmelse af pH og alkalinitet
	Udførelse af tilgængelighedstest

Overensstemmelsestest på niveau 2:

	Udførelse af totrins-batchudvaskningstest (prEN 12457, Procedure C eller Nordtest ENVIR 005)
	Bestemmelse af glødetab og total organisk kulstof (TOC)

Det skal bemærkes, at bestemmelse af pH og alkalinitet i en række sammenhænge vil kunne indgå i overensstemmelsestestningen. Tilsvarende vil bestemmelse af glødetab og total organisk kulstof kunne udgøre en del af testningen på karakteriseringsniveau.

3.2 Udtagning og forbehandling af prøver

3.2.1 Inert affald

De fleste af prøverne af inert affald blev udtaget på Kallerup fyldplads ved Fløng den 13. november 1995.

Blandet inert affald

Et vognlæs blandet inert affald fra en containerstation blev aflæsset i en bunke på jorden på Kallerup fyldplads. I bunken blev der bl.a. observeret hele håndvaske og toiletkummer (to af sidstnævnte med PVC-sæder), gipsplader (heraf nogle med påklæbede træplader), vinduesglas, termoglas med stålramme, teglprodukter (fliser, urtepotter), stentøj, glasvarer, porcelæn (herunder kakler), en elektrisk pære, enkelte metalstumper, gasbeton, glasfibervæv. Fra forskellige steder i bunken blev der først udtaget nogle intakte stykker gipsplade (med bagklædning af papir). Dernæst blev en stor dozer med larvefødder kørt frem og tilbage over bunken et par gange. Denne behandling medførte en meget effektiv nedknusning af materialet til en partikelstørrelse, som muliggjorde en efterfølgende udtagning af en rimeligt repræsentativ prøve. Ved hjælp af skovle blev der fra en række forskellige steder i bunken udtaget delprøver, som blev samlet til en blandprøve på ca. 50 kg. Blandprøven af knust inert affald og de udtagne stykker gipsplade blev bragt til VKI til forbehandling og undersøgelse. I Bilag 2 ses nogle fotos fra prøvetagningen.

Forbehandling

På VKI blev blandprøven af inert affald uden forudgående tørring i en kæbeknuser nedknust til en partikelstørrelse < 4 mm. I forbindelse med nedknusningen blev der fjernet en del pap/papir (bagklædning fra gipspladerne, som udgjorde en ikke uvæsentlig del af prøven). Ved hjælp af en deletragt blev den nedknuste prøve neddelt til en prøvemængde på ca. 3 kg, som efterfølgende blev yderligere delt i 4 identiske prøver (IN1, IN2, IN3 og IN4), som hver skulle være repræsentative for den samlede udtagne prøvemængde (minus det fjernede papir). Delprøver af IN1, IN2 og IN3 blev uden yderlige forbehandling anvendt til totrins-batchudvaskningsforsøgene. Andre delprøver af disse (udtaget ved coning and quartering, se nedenfor) blev yderligere formalet i en wolframcarbidsvingmølle til 95% (w/w) < 125 µm. Delprøver af de finmalede fraktioner blev anvendt til kemiske analyser, bestemmelse af glødetab og udførelse af tilgængelighedstests.

Coning and quartering

Coning and quartering er en simpel metode til neddeling af en prøvemængde af granulært materiale til en mindre prøvemængde, som er repræsentativ for den større mængde. Materialet, som skal neddeles, blandes og samles derefter i en kegleformet bunke , som ved hjælp af et graveredskab inddeles i fire lige store kvadranter, der efterfølgende adskilles fra hinanden, således at der opstår fire separate bunker. To af bunkerne, som ligger diametralt overfor hinanden, kasseres, mens de to andre bunker omhyggeligt blandes og oplægges i en ny kegleformet bunke. Denne inddeles igen i fire lige store kvadranter, som derefter adskilles, to af de diametralt modsat placerede bunker kasseres, de to andre bunker blandes, og således fortsættes der, indtil den tilbageværende bunke har den ønskede størrelse. Metoden kan bruges, når man ikke har en deletragt eller andet neddelingsudstyr i den rette størrelse, eller når anvendelsen af sådant udstyr skønnes unødvendig eller uhensigtsmæssig.

Gipsplader

Prøven af intakte stykker af gipsplader blev brækket i stykker og nedknust til < 4 mm i en kæbeknuser efter at papirbagklædningen var fjernet. En delprøve af denne prøve, GIPS, blev anvendt til totrinsbatchudvaskningsforsøgene, mens en anden delprøve blev yderligere formalet til 95% (w/w) < 125 µm og anvendt til kemiske analyser, bestemmelse af glødetab og udførelse af tilgængelighedstest.

Vinduesglas

Den 12. december 1995 blev der fra en container på genbrugsstationen på Firskovvej i Lyngby udtaget nogle stykker rudeglas. Disse blev på VKI på samme måde som beskrevet ovenfor nedknust og formalet til delprøver med partikelstørrelse på henholdsvis < 4 mm og 95% (w/w) < 125 µm. Glasprøverne er i det følgende identificeret som GLAS.

3.2.2 Vejopfej

Prøverne af vejopfej blev udtaget den 13. november 1995 fra Københavns Amts oplagsplads ved krydset mellem Nordre Ringvej og Slotsherrensvej i Glostrup.

Prøvetagning af vejopfej fra amtsveje og motorveje

Vejopfejet var placeret i forskellige bunker og indeholdt på grund af årstiden blandt andet en del visne blade. På grundlag af oplysninger fra personalet på stedet blev der ved opskovling af en række delprøver fra forskellige steder i bunkerne indsamlet 3 forskellige blandprøver på hver ca. 50 kg vejopfej. To af prøverne stammede fra opfejning på amtsveje. Den ene af disse prøve repræsenterede materiale, som havde ligget på pladsen i 2-4 uger, mens den anden repræsenterede materiale, der havde ligget der i mindre end 2 uger. Den tredje prøve stammede fra opfejning på motorveje. Alle prøver blev bragt til VKI, hvor de indledningsvis blev tørret i en ovn ved 50 ºC. I Bilag 2 ses nogle fotos fra prøvetagningen af vejopfej.

De tørrede prøver blev hver neddelt i en deletragt til en repræsentativ prøve på 2 - 10 kg. Disse prøver blev derefter behandlet som følger:

Forbehandling

Prøven fra amtsveje (ca. 10 kg), som havde ligget på pladsen i 2-4 uger, blev delt i 4 ens delprøver. Tre af disse (Amt 1, Amt 2 og Amt 2) blev behandlet fuldstændig ens: De blev nedknust til < 4 mm i en kæbeknuser, og en delmængde af hver prøve blev yderligere formalet i wolframcarbidsvingmølle til 95% (w/w) < 125 µm. Fra den fjerde prøve (Amt 4) blev så meget som mulig af indholdet af organisk materiale (især visne blade) fjernet, bl.a. ved sigtning, inden også denne prøve blev nedknust og, for en delprøves vedkommende, formalet.

Prøven fra amtsveje (ca. 2 kg), som havde ligget på pladsen i mindre end 2 uger, og prøven fra motorveje (ca. 2 kg) blev underkastet samme behandling som prøverne Amt 1, Amt 2 og Amt 3. Amtsvejsprøven er i det følgende identificeret som Amt 5, og motorvejsprøven som Motorvej.

De prøver af vejopfej, som var forbehandlet til en partikelstørrelse < 4 mm blev anvendt til totrinsbatchudvaskningsforsøgene, mens de prøver, som var formalet til 95% (w/w) < 125 µm, blev anvendt til kemiske analyser, bestemmelse af glødetab og udførelse af tilgængelighedstests.

3.2.3 Oversigt over forbehandlede prøver

I tabel 3.1 ses en oversigt over de forbehandlede prøver af inert affald og vejopfej.

Tabel 3.1
Oversigt over forbehandlede prøver.

3.3 Undersøgelsesprogram

3.3.1 Bestemmelse af affaldets sammensætning

Samtlige de i tabel 3.1 viste prøver (delprøverne < 125 µm)er blevet underkastet kemisk analysering til bestemmelse af totalindholdet af en række hovedkomponenter og sporelementer. Hver af prøverne er blevet underkastet følgende program:

Røntgenfluorescensanalyse

En delprøve blev sendt til F.L. Schmidt & Co. A/S til røntgenfluorescensanalyse for indhold af Si, Al, Fe, Ca, Mg, Mn, Ti, P, K, Na og Sr samt analyse for S (forbrænding i induktionsovn, opløsning og titrering) og Cl (alkalismeltning, syreekstraktion og spektrofotometri).

Totaloplukning

En anden delprøve blev på VKI oplukket med en blanding af flussyre og kongevand. Fremgangsmåden er som følger: 250 mg prøve tilsættes 2 ml kongevand (3 dele HCl til 1 del HNO3) og 2 ml HF. Blandingen opvarmes i en teflonbeholder placeret i en destruktionsbombe (Berghof) til 110 ºC i 1-2 timer. Efter nedkøling åbnes bomben, og der tilsættes 15 ml mættet borsyre. Efter 30 minutters henstand er prøven klar til analysering, f.eks. ved atomabsorptionsspektrofotometri (AAS) eller ICP (inductively coupled plasma) analyse.

AAS og ICP-MS/AES

En del af den oplukkede prøve blev derefter sendt til SGA AB i Sverige til analysering for Ba, Cd, Co, Cr, Cu, Hg, Mo, Ni, Pb, Sn, V og Zn ved ICP med emissionsspektrofotometri eller massespektrometri (ICP-AES og ICP-MS). En anden del af den oplukkede prøve blev på VKI analyseret for As ved AAS (grafitovn).

NVOC/TOC

En tredje delmængde af faststofprøven < 125 µm blev på VKI analyseret for indhold af ikke-flygtigt organisk kulstof, NVOC (opslemning i vand og anvendelse af Dohrmann DC-190). Da prøvernes indhold af flygtigt organisk kulstof (VOC) skønnes at være ringe, antages NVOC at svare til totalindholdet af organisk kulstof, TOC. For faststofprøvernes vedkommende anvendes NVOC og TOC derfor synonymt i resten af denne rapport.

Alle analyseresultater refererer til prøvernes tørstofindhold, som er fastlagt ved tørring af prøverne til konstant vægt ved 105 ºC. En samlet oversigt over de anvendte analysemetoder er angivet i Bilag 3. Alle analyseresultaterne (gennemsnit af dobbeltbestemmelser) er vist i Bilag 4.

Totalanalyser vs. partielle analyser

Det skal bemærkes, at de anvendte metoder til elementanalysering (røntgenfluorescens, forbrænding + titrering, alkalismeltning + spektrofotometri, analysering med AAS og ICP efter oplukning med HF + HCl + HNO3) alle er totalanalyser, d.v.s. at de, hvis de fungerer efter hensigten, bestemmer den analyserede prøves totale indhold af de elementer, der analyseres for. Dette er i modsætning til analysering (f.eks. ved AAS eller ICP) af partielt oplukkede prøver, f.eks. prøver oplukket ved kogning med halvkoncentreret HNO3 under 1 ato i 30 minutter (DS 259), hvor silikatmatricen ikke opløses, og hvor der derfor ikke sker en totalbestemmelse af de elementer, som indgår i denne. I tilfælde, hvor man ønsker at kunne bruge resultaterne f.eks. til massestrømsanalyser, eller hvor man, som i den nye vejledning i affaldsdeponering, ønsker at kunne beskrive mindst 95% af en affaldstypes sammensætning (tabel 2.1, punkt E og F), er man nødt til at anvende totalanalyser, fremfor metoder baseret på partiel oplukning af matricen.

Se også afsnit 3.3.5, hvor valget af analyseparametre er kommenteret.

3.3.2 Bestemmelse af affaldets pH, alkalinitet og glødetab

På de delmængder af faststofprøverne, som var formalet til < 125 µm, blev der endvidere foretaget bestemmelse af pH (målt i en 1% (w/w) opslemning af prøven i demineraliseret vand efter 30 minutters omrøring under tildækning), alkalinitet (kogning med fortyndet HCl og tilbagetitrering med NaOH til pH = 7) og glødetab (opvarmning til 550 ºC i 2 timer).

Alle analyseresultaterne er vist i Bilag 4.

3.3.3 Udførelse af tilgængelighedstests

På samtlige de i tabel 3.1 viste prøver (delprøverne < 125µm) er der foretaget bestemmelse af den potentielt udvaskelige mængde af en række indholdsstoffer. Bestemmelsen er foretaget ved hjælp af en såkaldt tilgængelighedstest, og den benyttede fremgangsmåde svarer til den, som er beskrevet i den hollandske standard NEN 7341 (NNI, 1995), dog modificeret således, at der udvaskes ved 2 x L/S = 100 l/kg (i stedet for 2 x L/S = 50 l/kg). Metoden svarer også til Nordtestmetoden NT ENVIR 002 (Nordtest, 1995), dog modificeret således, at der benyttes kontakttider på 2 x 3 timer (i stedet for 2 x 24 timer).

Potentiel tilgængelighed for udvaskning

Idéen i at udføre en en tilgængelighedstest er at søge opnå et skøn over hvor stor en del af totalindholdet af en given komponent i et givet affaldsprodukt, der kan forventes at være potentielt tilgængelig for udvaskning over en meget lang tidsperiode under omstændigheder, der uden at være helt ekstreme begunstiger stofudvaskning. For at dette skal kunne gennemføres indenfor et meget kort tidsrum ( 2 x 3 timer), søges nogle af de barrierer (faststofdiffusion og opløselighedskontrol i væskefasen), som vil kunne nedsætte udvaskningshastigheden, minimeret gennem anvendelse af en meget lille partikelstørrelse og store værdier af væske/faststof-forholdet (L/S). De anvendte udvasknings-pH'er (7,0 og 4,0) er fastlagt forholdsvis pragmatisk. Grunden til, at der anvendes to værdier, er at nogle potentielle forureningskomponenter (f.eks. visse sporelementer, der danner oxyanioner) har en højere opløselighed ved pH = 7 end ved pH = 4, hvor de fleste metaller og sporelementer har en forholdsvis stor opløselighed.

Testprocedure for tilgængelighedstest

Ved tilgængelighedstesten placeredes 8 g (på tørstofbasis) af den formalede prøve i et bægerglas med 800 ml (svarende til et væske/faststof-forhold, L/S, på 100 l/kg). Prøven blev holdt i suspension ved hjælp af hurtig omrøring, og suspensionen blev ved hjælp af automatisk feedback kontrolleret tilsætning af HNO3 eller NaOH indstillet til et konstant pH på 7.0 i en periode på 3 timer. Herefter stoppedes omrøringen, suspensionen filtreredes gennem et 0,45 µm membranfilter, og faststofprøven samt det brugte filter blev returneret til bægerglasset. Der tilsattes en ny portion demineraliseret vand på 800 ml (igen svarende til L/S = 100 l/kg), og der blev igen omrørt under et kontrolleret pH, som denne gang indstilledes til 4,0. Efter 3 timers forløb blev omrøringen afbrudt, og den nye suspension blev ligesom den første filtreret gennem et 0,45 µm membranfilter. De to filtrater blev kombineret, og den kombinerede prøve blev analyseret og/eller konserveret med henblik på senere analyse.

Analyseprogram

Tilgængelighedstestene blev udført af VKI ved hjælp af computerstyret specialudstyr, som muliggør samtidig udførelse af 8 tests. En delmængde af filtraterne blev sendt til SGA AB til analysering for Al, Fe, Ca, Mg, K, Na, sulfat, klorid, Ba, Cd, Co, Cu, Hg, Mo, Ni, Pb, Sn, V og Zn. En anden delmængde blev på VKI analyseret for As, Cr og NVOC. De anvendte analysemetoder er beskrevet i Bilag 3. Valget af analyseparametre er kommenteret i afsnit 3.3.5.

I Bilag 5 ses en beskrivelse af de gennemførte udvaskningsforsøg og de tilsatte mængder demineraliseret vand og syre (alle prøverne lå på den basiske side af pH = 7). I bilaget ses endvidere resultaterne af de udførte analyser af ekstrakterne, udtrykt som udvasket stofmængde per vægtenhed faststofprøve (g/kg eller mg/kg) på tørstofbasis.

3.3.4 Udførelse af totrins-batchudvaskningstests

På samtlige de i tabel 3.1 viste prøver (delprøverne < 4 mm) er der foretaget bestemmelse af udvaskningen af en række indholdsstoffer ved en totrins-batchudvaskningstest. Til bestemmelsen er anvendt en fremgangsmåde, som svarer til CEN's forslag til standard, prEN 12457, Procedure C (CEN, 1996), som p.t. er under omarbejdning, og til Nordtest-metoden NT ENVIR 005, Procedure 2 (Nordtest, 1998). I denne sammenhæng blev der dog udvasket med demineraliseret vand, som initielt var indstillet til pH = 4 med HNO3 ("kunstigt regnvand"), i stedet for, som foreskrevet i de to procedurebeskrivelser, med demineraliseret vand. På grund af syrens ringe pufferkapacitet og faststofprøvernes dominerende indflydelse ved de L/S-værdier, som anvendes ved testen, skønnes det ikke at gøre nogen forskel, hvilket af de to ekstraktionsmidler der vælges. For at gøre testen så enkel som muligt anbefales det derfor, at der ved fremtidige udførelser af denne anvendes rent demineraliseret vand.

To punkter på udvaskningskurven

Ved totrins-batchudvaskningstesten, hvor prøvematerialet udvaskes først ved L/S = 2 l/kg og derefter ved L/S = 8 l/kg (akkumuleret L/S = 10 l/kg), fås på overensstemmelsestestningsniveau et groft skøn over beliggenheden af to punkter på en udvaskningskurve, som under forenklede forhold og forudsætninger beskriver den akkumulerede stofudvaskning fra et granulært affaldsprodukt som funktion af L/S (gennemstrømmende vandmængde) eller tiden. En mere detailleret udvaskningskurve, som også omfatter udvaskningen ved små værdier af L/S, kan fås ved gennemførelse af lysimeter- og/eller kolonneudvaskningsforsøg på karakteriseringsniveau. For en nærmere diskussion af totrins-batchudvaskningstestens begrænsninger og mulighederne for fortolkning af resultaterne kan der bl.a. henvises til Hjelmar & Traberg (1995), Hjelmar & van der Sloot (1997) og Nordtest (1998).

Testprocedure for totrinsbatchudvaskningstest

Ved testen, som blev udført af VKI, bragtes en delmængde af faststofprøven i en lukket polyethylenflaske i kontakt med en mængde ekstraktionsvæske (demineraliseret vand forudindstillet til pH = 4 med HNO3), som efter kompensation for prøvens vandindhold svarede til et resulterende L/S på 2 l/kg. "Default"-mængden af prøvemateriale i de ovenfor angivne metodebeskrivelser er 100 g tørstof, men i denne sammenhæng anvendtes en tørstofmængde på ca. 400 g og en tilsvarende større mængde ekstraktionsvæske. Dette blev gjort for at sikre, at der var tilstrækkelige mængder eluat til, at det forholdsvis store analyseprogram ville kunne gennemføres. Flasken med faststofprøve og ekstraktionsvæske blev anbragt i et rotationsapparat og bragt til at rotere om sin tværakse med en hastighed af ca. 10 omdrejninger i minuttet. Efter en kontakttid på 6 timer blev rotationen standset, og efter ca. 15 minutters henstand (og i nogle tilfælde centrifugering), blev eluatet skilt fra faststoffasen ved filtrering gennem et 0,45 µm membranfilter. Faststofprøven og de brugte filtre overførtes kvantitativt til en større polyethylenflaske, som efter tilsætning af en ny portion ekstraktionsvæske svarende til L/S = 8 l/kg blev lukket og igen bragt til at rotere om sin tværakse. Efter en kontakttid på 18 timer blev forsøget stoppet ,og eluatet blev på samme måde som beskrevet ovenfor skilt fra faststoffasen. pH, alkalinitet og ledningsevne blev straks målt på de to eluater, som derefter blev analyseret for andre parametre og/eller konserveret med henblik på senere analyse.

Analyseprogram

En delmængde af de filtrerede eluater blev sendt til SGA AB til analysering for Fe, Ca, Na, K, total-N, sulfat, klorid, Cd, Cu, Mn, Ni, Pb og Zn. En anden delmængde blev på VKI analyseret for As, Cr og NVOC. De anvendte analysemetoder er angivet i Bilag 3. Valget af analyseparametre er kommenteret i afsnit 3.3.5.

I Bilag 6 er resultaterne af de udførte totrins-batchudvaskningstests beskrevet. For hvert af de testede faststofprøver er resultaterne udtrykt både som sammensætningen af de to eluater fra hver test og som akkumuleret udvasket mængde af de analyserede stoffer ved henholdsvis L/S = 2 l/kg og L/S = 10 l/kg.

3.3.5 Valg af analyseparametre

Ideelle krav og praktiske hensyn

Ved valget af analyseparametre i forbindelse med karakterisering af faststoffasen, udførelse af tilgængelighedstests samt udførelse af totrins-batchudvaskningstests har det været nødvendigt at supplere de rent tekniske kriterier for parametervalg med en række praktiske hensyn baseret på de økonomiske og tidsmæssige rammer, som projektets eksperimentelle del har været underkastet.

Faststofanalyser

I den ideelle situation ville man ved karakteriseringen af faststoffasen vælge at analysere for et meget stort antal parametre ud fra et ønske om dels at beskrive hovedsammensætningen af affaldsproduktet så godt som muligt (kendskab til > 95 % af sammensætningen), dels at få kendskab et eventuelt indhold af så mange potentielt miljøfarlige stoffer som muligt. I den aktuelle situation er det første formål fuldtud tilgodeset, ikke mindst fordi forhåndsforventningerne til materialernes hovedsammensætning har vist sig at være korrekte. Ved valget af potentielt miljøfarlige parametre (sporelementer) er der fokuseret på en række af de stoffer, som kan forventes at forekomme, og som der normalt analyseres for i forbindelse med undersøgelser af miljømæssige risici. Listen er dog til en vis grad begrænset ud fra økonomiske hensyn, og nogle parametre, som kunne være relevante (f.eks. Sb og Se), er ikke medtaget. Når det ses bort fra TOC, har undersøgelsen været begrænset til at omfatte uorganiske forureningskomponenter.

Eluater fra tilgængelighedstests

I den ideelle situation ville det være ønskeligt at kunne basere valget af analyseparametre fort ekstrakterne fra tilgængelighedstestene på resultaterne af faststofanalyserne, således at der kunne analyseres for et forholdsvis bredt spektrum af de stoffer, som vides at være til stede i signifikante mængder. Det vil være af interesse at kende den potentielle tilgængelighed af såvel hovedkomponenter som sporelementer, men hovedvægten vil nok af ligge på de potentielt miljøskadelige stoffer, som især findes blandt sporelementerne. I den aktuelle situation er ekstrakterne fra tilgængelighedstestene blevet analyseret både for en række af de væsentligste hovedkomponenter og, når Sr og P undtages, for alle de sporelementer, som indgik i analyseprogrammet for faststofanalyserne.

Eluater fra totrinsbatchudvaskningstests

Ved fastlæggelsen af analyseprogrammet for eluaterne fra totrins-batchtestene ville det være ønskeligt at kunne tage udgangspunkt i resultaterne af tilgængelighedstestene og kun medtage analyseparametre, som ved forudgående testning er fundet at være tilgængelige for udvaskning i miljømæssigt signifikante mængder. I den aktuelle situation har valget af analyseparametre for eluaterne fra totrins-batchtestene imidlertid været underkastet både tidsmæssige og økonomiske begrænsninger. På grund af det begrænsede tidsrum, der var til rådighed til gennemførelsen af projektets eksperimentelle del, var det ikke muligt at afvente resultaterne af tilgængelighedstestene, inden analyseprogrammet for totrins-batchtestene blev fastlagt. Da det af økonomiske hensyn ikke var muligt at analysere for alle de parametre, som indgik i analyseprogrammet for tilgængelighedstestene, er det gennemførte program et udtryk både for nogle forhåndsforventninger (som ikke nødvendigvis er blevet opfyldt) og for nogle økonomiske begrænsninger. Forhåndskendskabet til stofudvaskningen fra de undersøgte materialer var, som tidligere nævnt, stærkt begrænset.