[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Økologisk Råderum - en sammenfatning

1 Bæredygtig udvikling og økologisk råderum

1.1 Bæredygtig udvikling
1.2 Økologisk råderum
1.3 Miljø- og Energiministeriets arbejde med økologisk råderum
1.4 Afgrænsninger og forudsætninger
1.4.1 Ressourcedimensionen
1.4.2 Miljøkvalitetsdimensionen
1.4.3 Den tidsmæssige dimension
1.4.4 Den geografiske dimension
1.4.5 Stærk og svag bæredygtig udvikling

1.1 Bæredygtig udvikling

Brundtlandrapporten

Bæredygtig udvikling blev sat på den internationale dagsorden, da Brundtlandkommissionen i 1987 udgav rapporten "Vor Fælles Fremtid"- også kaldet Brundtlandrapporten. Rapporten fastslog, at miljøproblemerne i stigende grad er globale og grænseoverskridende. De kræver derfor internationale løsninger og bredt samarbejde mellem alle aktører. Rapporten satte også fokus på sammenhængen mellem miljø- og udviklingsproblemer. Miljøproblemerne skyldes således ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre - særlig i de industrialiserede lande - og fattigdom og manglende udvikling - særlig i udviklingslandene.

Bæredygtig udvikling

Brundtlandrapporten definerer bæredygtig udvikling på følgende måde:

"Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Begrebet bæredygtig udvikling indebærer visse grænser - ikke absolutte grænser men begrænsninger som den eksisterende teknologiske situation og sociale organisation pålægger miljøressourcerne, og begrænsninger som hænger sammen med biosfærens evne til at absorbere virkningerne af menneskenes handlinger." (1)

Og videre:

"I sidste ende er bæredygtig udvikling dog ikke nogen endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige behov." (2)

UNCED

Brundtlandkommissionens arbejde blev i 1992 fulgt op af FN's Konference om Miljø og Udvikling i Rio (UNCED - også kaldet Rio-konferencen). På Rio-konferencen vedtog man bl.a. Rio-deklarationen og Agenda 21, der opregner principperne og programmet for en bæredygtig udvikling. Agenda 21 er fortsat udgangspunktet for arbejdet med at konkretisere og implementere en bæredygtig udvikling.

UNGASS

I 1997 afholdtes "Rio+5" (UNGASS) - en særlig FN-generalforsamling. Formålet var at evaluere arbejdet med at implementere Agenda 21. På UNGASS konkluderede man, at den globale miljøtilstand generelt set var blevet forværret siden Riokonferencen. Behovet for integration af sociale, økonomiske og miljømæssige målsætninger blev fremhævet som et område, hvor man burde styrke arbejdet med implementeringen af Agenda 21.

Der er fortsat bred enighed om følgende hovedprincipper:

Konkretisering af Bæredygtig udvikling

Siden Rio-konferencen har udfordringen på nationalt og internationalt plan været at konkretisere de overordnede principper for en bæredygtig udvikling inden for de forskellige sektorer og organisationer. En særlig problematik er spørgsmålet om, hvordan man udnytter ressourcerne på en bæredygtig måde.

I 1970’erne var ressource- og forureningsproblematikken hovedtemaer i den miljøpolitiske debat i de industrialiserede lande. Romklubbens undersøgelser af, om befolkningstilvæksten og forureningsproblemerne ville resultere i en knaphed på eller udtømning af ressourcerne, satte for alvor gang i debatten. Romklubbens undersøgelser nåede et bredt publikum med udgivelserne: "Grænser for vækst" fra 1972 (3) og "Hvilke Grænser for Vækst" fra 1974 (4). Forfatterne har - 20 år efter udgivelsen af "Grænser for vækst" - opdateret deres undersøgelser i "Hinsides grænser for vækst" fra 1992. Her konkluderer de, at resultaterne fra 1972 stadig er gyldige:

"På tyve år er visse muligheder for bæredygtighed blevet indsnævret, mens der har åbnet sig andre.....Menneskets brug af mange vigtige ressourcer og frembringelse af mange slags forureningsstoffer har allerede overskredet fysisk bæredygtige niveauer. Uden betydelig reduktion i råstof- og energiforbruget vil der i de kommende årtier ske en ukontrollabel nedgang i fødevareproduktion, energiforbrug og industriproduktion pr. individ." (5)

Bæredygtig vækst

Brundtlandkommissionen talte heroverfor om bæredygtig vækst og behovet for fortsat global vækst (6). Brundtlandrapporten fastslår, at skal en global vækst dels fungere som dynamo for økonomisk vækst i udviklingslandene dels skal baseres på teknologisk fornyelse. Den økonomiske vækst bliver på denne måde delvist koblet fra et stigende ressourceforbrug.

Der har været megen debat om Brundtlandkommissionens anbefalinger vedrørende bæredygtig vækst. Der er bl.a. udviklet en række begreber, der på hver deres måde fokuserer på en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og grænser for væksten. Økologisk råderum er et af disse begreber. I det følgende beskrives enkelte af de øvrige begreber.

Bæreevne

Begrebet carrying capacity (bæreevne) er lånt fra biologien. Her bruger man det til at beskrive, hvor mange individer af en given art, der kan trives på et bestemt areal, uden at ressourcebasen forringes, og dermed føre til en nedgang i populationen. Hvis der kommer for mange af en given art dyr eller planter, overskrides bæreevnen. Dermed ændres den aktuelle balance i økosystemet, og de fysiske karakteristika og / eller bestandene af dyr og planter bliver påvirket.

Anvender man begrebet bæreevne i forhold til det menneskelige ressourceforbrug, sætter det fokus på, at der er grænser for, hvor stor belastning de naturlige økosystemer kan understøtte. Det være sig i form af befolkningsantal og forbrugsniveau pr. indbygger. Belastningen inkluderer både ressourceanvendelsen af fornybare og ikke-fornybare ressourcer og forurening.

Ifølge "Værn om jorden - en strategi for en bæredygtig livsstil" (7), som er udgivet i samarbejde mellem IUCN, UNEP og WWF, kan man ved hjælp af teknologi udvide et givet systems bæreevne. Det resulterer som regel i, at miljøet påvirkes f.eks. ved en reduktion i biodiversitet eller lignende. Bæreevnen vil variere fra sted til sted bl.a afhængig af de geografiske og klimatiske forhold. Trykket afhænger desuden af befolkningens størrelse og vækst, forbrugsmønstre, behov mv. I en OECD undersøgelse af begrebet bæreevne siges det:

"The human "population explosion" of the last two centuries, and the concurrent growth in industrial output, has not led to consensus regarding human pressure on the earths carrying capacity: the earth is an undefined habitat and its capacity to support human numbers at a global level is unknown."

Og videre:

"A key lesson .......appears to be that precise knowledge of carrying capacity is less important than the perceived need for action and the ability to agree on goals that can demonstrate progress in the right direction. As scientific understanding and technical possibilities advance, these political agreements on carrying capacity will be contiually redefined." (8)

Begrebet bæreevne bruges altså til at udtrykke, at der er grænser for, hvor stor belastning de naturlige økosystemer kan understøtte. Men som OECD peger på, er det vanskeligt at definere disse grænser nærmere - særligt på globalt plan (9). På trods af den manglende præcision af begrebet bæreevne, er det vigtigt at opnå enighed om miljømæssige målsætninger, der kan justeres, efterhånden som den videnskabelig viden bringer nye indsigter om disse grænser.

Økologiske fodspor

Begrebet økologiske fodspor (ecological footprints) er udviklet særlig af William Rees fra University of British Columbia. Økologisk fodspor udtrykker, hvor meget produktivt landareal der skal til at tilfredstille en given befolknings efterspørgsel efter fødevarer, skovprodukter og fossil energi (10). I princippet kan man udregne "fodsporet" for en persons - , et lands - eller en sektors ressourceanvendelse og miljøbelastning.

Rees vurderer, at på globalt plan er det "tilgængelige" areal pr. indbygger faldet fra 5-6 hektar (ha) omkring århundredeskiftet til 1,5 ha. tilgængeligt land i dag. I den samme periode er levestandarden steget i den vestlige verden med et tilsvarende økologisk fodspor på 4 - 5 ha. pr. indbygger. Det vil således "kræve tre jordkloder", hvis alle indbyggere på jorden skulle kunne beslaglægge samme økologiske fodspor som en gennemsnitlig amerikaner (11).

Økologisk Rygsæk

Begrebet økologisk rygsæk er udviklet af Wuppertal Instituttet i Tyskland. Økologisk rygsæk defineres som den totale materialestrøm, der er involveret i fremstillingen af et givent produkt minus produktet selv. Ligeledes indgår de miljøeffekter, der er forbundet med at fremstille og udvinde de materialer, der er brugt ved fremstillingen af produktet. Den økologiske rygsæk fokuserer på de indirekte ("up stream")og skjulte miljøeffekter. Analyser med udgangspunkt i den økologiske rygsæk viser bl.a., at globaliseringen af økonomien medfører, at de indirekte miljøeffekter af et givent produkt i stigende grad vil være spredt over flere lande. Økologisk rygsæk kan også bruges til at vise, i hvilket omfang forbruget i de industrialiserede lande giver anledning til miljøproblemer i udviklingslandene. I Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) undersøgelse af økologisk råderum, giver Hille følgende eksempel på udregning af en økologisk rygsæk:

"Virgin steel has a smaller relative "rucksack"(...), partly because iron ore grades are typically around 50-60%, so less ore is moved pr. ton of metal. Copper, on the other hand, has a very large "rucksack", because the average ore grade today is only 0.7%. Therefore, 140 tons of rock must be blasted to make one ton of copper". (12)

Wuppertal Instituttet har vist i en undersøgelse af den totale materialestrøm i Tyskland, Holland, USA og Japan, at den økologiske rygsæk er 55-75 % større end det "direkte materiale-input" (13).

Ressource-effektivisering

Eco-efficiency og faktor 4 og faktor 10 er beslægtede begreber, idet de alle er rettet mod reduktioner i og effektivisering af ressourceanvendelsen indenfor produktion og forbrug. Særlig OECD, World Business Council for Sustainable Development (WBCSD), Wuppertal instituttet og flere europæiske lande har i de senere år videreudviklet begreberne med henblik på at operationalisere indsatsen for bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre. Slutdokumentet fra UNGASS i 1997 anbefaler, at faktor 4 - og faktor 10 reduktionermålsætningerne bør undersøges nærmere.

Eco-efficiency

Inden for erhvervskredse betegner eco-efficiency en strategi til at minimere ressourceforbruget og omkostningerne i forbindelse med udvikling af produkter og processer. WBCSD har foreslået følgende definition af eco-efficiency:

"Eco-efficiency is reached by the delivery of competitively priced goods and services that satisfy human needs and bring quality to life, while progressively reducing ecological impact and resourceintensity throughout the life cycle, to a level at least in line with the earths estimated carrying capacity." (14)

Vision for omstilling

Eco-efficiency anvendes også i en bredere betydning - som vision for en gradvis omstilling af produktion og forbrug, hvor den økonomiske udvikling afkobles fra et stigende ressourceforbrug, og hvor service spiller en større rolle i tilfredsstillelsen af behov. OECD har foreslået følgende definition af begrebet eco-efficiency:

"Human pressure on the environment depend both on the volume of consumption and the environmental pressure per unit produced and consumed. Eco-efficiency expresses the efficiency with which ecological resources are used to meet human needs. It can be considered as a ratio of an output divided by in input: the "output" being the value of products and services produced by a firm, a sector or te economy as a whole, and the "input" being the sum of environmental pressure generated by the firm, sector or economy." (15)

Faktor 10 er en generel reduktionsmålsætning fremsat af den såkaldte "Faktor 10-Klub". Faktor 10-Klubben består af en gruppe forskere, erhversfolk m.fl. i tilknytning til Wuppertal Instituttet. Faktor 10-klubben taler i Carnoules Deklarationen (16) for, at det vil være nødvendigt at halvere de globale stofstrømme, hvis der også skal være et økologisk råderum for fremtidige generationer. En halvering af de globale stofstrømme vil betyde, at de industrialiserede lande skal forøge ressourceproduktiviteten med en faktor 10:

"Using current resource productivities as benchmark, the Factor 10 Club has concluded that governments, industries and international and non-governmental organisations should adopt a tenfold increase in energy and resource productivity as a strategic goal for the new millenium in already-industrialized societies, in order to make environmental space available for developing countries while halving the global resource flows. Emerging countries, too will need to strive for development based on higher resource productivity levels in order to compete successfully for the earths ressources and market shares." (17)

Faktor 4

Faktor 4 er ligeledes en generel reduktionsmålsætning, som er fremsat af Faktor 4 Klubben. Faktor 4 klubben har en kortere tidshorisont for reduktionerne af ressourceforbruget, nemlig år 2030. I forhold til Faktor 10- klubben er der forskel i vurderingen af, hvor vidtgående effektiviseringer der anses for mulige og nødvendige.

Henrik Gudmundsen fra Danmarks Miljøundersøgelse har illustreret forbindelsen mellem begreberne bæredygtig udvikling, økologisk råderum og eco-efficiency som vist i Figur 1.

 (10 Kb)

Figur 1. Indplacering af faktor 4/10 i forhold til andre koncepter for bæredygtig udvikling. Kilde: Henrik Gudmundsen, DMU. Figuren er gengivet med tilladelse fra forfatteren.

Figuren udtrykker, at bæredygtig udvikling udfra en overordnet betragtning indeholder en økonomisk, en miljømæssig og en social dimension. Eco-efficiency er i figuren karakteriseret ved teknologi og udbud, hvilket svarer til eco-efficiency på virksomhedsniveau. Økologisk råderum er placeret mellem den miljømæssige og den sociale dimension. Den sociale dimension indgår, idet økologisk råderum forudsætter, at ressourcerne skal fordeles ligeligt mellem jordens befolkning. Faktor 4 og faktor 10 er her placeret mellem eco-efficiency og økologisk råderum.

De ovenstående begreber - inklusiv økologisk råderum som omtales efterfølgende - udspringer alle af spørgsmålet om en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og spørgsmålet om grænser for vækst. Selvom det er vanskeligt at operationalisere begrebet bæreevne, er det et centralt udgangspunkt, at der er grænser for hvor stor belastning fra ressorceanvendelse og miljøeffekter, som de naturlige økosystemer kan understøtte. Både eco-efficiency-begrebet og faktor 4 og faktor 10 strategierne tager udgangspunkt i bæreevnebegrebet.

Bæredygtig udvikling forudsætter endvidere lighed indenfor generationer og mellem generationer. Økologisk råderum, økologisk rygsæk, økologisk fodspor og faktor-strategierne forsøger på forskellig vis at tydeliggøre skævheden særlig mellem landene i Nord og Syd ved de nuværende produktions- og forbrugsmønstre og de dertil knyttede miljøeffekter. Særligt disse begreber sætter fokus på, at de vestlige landes ressourceforbrug i stigende grad med økonomiens globalisering har ressourcemæssige og miljømæssige konsekvenser i andre dele af verden.

Arbejdet hen imod bæredygtig forbrugs- og produktionsmønstre og en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne fordrer derfor, at den globale dimension tænkes ind i den aktuelle ressource udnyttelse. Der er derfor behov for at udvikle begreber, der kan tydeligøre disse sammenhænge. Økologisk råderum er i tråd med de øvrige begreber - som er blevet præsenteret - netop fokuseret på at tydeliggøre de globale og langsigtede aspekter af en bæredygtig anvendelse af ressourcerne.

I forlængelse heraf skal vi nu se nærmere på begrebet økologisk råderum og Miljø- og Energiministeriets arbejde med økologisk råderum.

1.2 Økologisk råderum

I det følgende anvendes begreberne "miljømæssigt råderum" og "økologisk råderum" på den samme måde, som ophavsmændene angiver, da der er tale om forskellige oversættelser af samme begreb - "environmental space", "environmental utilization space" eller "ecospace".

Særligt i Holland har begrebet økologisk råderum været genstand for politisk interesse bl.a. markeret med rapporten: "Action Plan, Sustainable Netherlands" (18), som er udarbejdet af den hollandske Friends of the Earth afdeling (FoE): Milieu Defensie som oplæg til Rio-konferencen i 1992.

Mod et bæredygtig Europa

"Action Plan Sustainable Netherlands" inspirerede til lignende studier i andre lande. Den vigtigste blandt disse er kampagnen "Mod et bæredygtigt Europa" (19), der blev udført af Wuppertalinstituttet for FoE, Europa.

Miljømæssigt råderum

I kampagnen "Mod et Bæredygtigt Europa" præsenteres de vigtigste elementer af konceptet om det miljømæssige råderum på denne måde:

1. Det miljømæssige råderum kan kvantificeres: Det miljømæssige råderum er den samlede mængde energi, ikke fornyelige ressourcer, landbrugsjord, tømmer og ferskvand, vi kan bruge uden at hindre fremtidige generationer i at få adgang til de samme mængder.
    
2. Lighedsprincippet: Alle mennesker på jorden har samme ret (ikke pligt) til at bruge af jordens ressourcer. Som konsekvens af dette lighedsprincip skal de rige lande reducere deres forbrug af ressourcer drastisk.
    
3. Referenceår 2010: Det miljømæssige råderum kan ikke fordeles ligeligt verden over fra den ene dag til den anden. Det er nødvendigt med en indfasningsperiode. For år 2010 beregnes det miljømæssige råderum ud fra befolkningsprognoser. Når det miljømæssige råderum er fordelt (i år 2010), fastfryses råderummet pr. land. Det betyder, at yderligere befolkningstilvækst vil medføre et mindre økologisk råderum pr. indbygger.
    
4. Mere effektiv udnyttelse af ressourcerne: Det miljømæssige råderum er ikke det samme som størrelsen af forbruget, men derimod den mængde naturressourcer, vi kan bruge. Ressourcerne skal udnyttes mere effektivt, og nye bæredygtige teknologier skal kombineres med ændret livsstil.
    
5. Sociale konsekvenser: Demokrati og solidaritet er hjørnesten i en socialt og miljømæssigt sund markedsøkonomi. Åbenhed og folkelig deltagelse er afgørende for, at et samfund kan fungere bæredygtigt.
    
6. Forsigtighedsprincippet: Uacceptable risici skal undgås.
    
7. Nærhedsprincippet: Transport skal minimeres og miljøproblemer løses ved kilden.

I beregningen af det miljømæssige råderum i "Mod et bæredygtig Europa" betragtes energi og ikke-fornybare ressourcer som globale ressourcer. Ferskvand betragtes som lokal ressource, og landbrugsjord og tømmer som kontinentale ressourcer (20).

Andre tilgange til økologisk råderum lægger tilsvarende principper til grund (21).

1.3 Miljø- og Energiministeriets arbejde med økologisk råderum

Begrebet økologisk råderum blev introduceret i Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1995 (22), hvor økologisk råderum blev defineret som:

".. den mængde naturressourcer ( luft, vand, jord, mineraler, energikilder, naturområder, planter og dyr mv.), der kan bruges pr. år, uden at vi forhindrer fremtidige generationer i at få adgang til den samme mængde og kvalitet."

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1995

Begrebet økologisk råderum angiver her et niveau for menneskers påvirkning af natur og miljø i en større global sammenhæng og med et længere tidsperspektiv. Det fremgår af Redegørelsen, at det økologiske råderum kan være udgangspunkt for at bestemme, hvor meget det enkelte menneske og det enkelte land gennemsnitligt kan forbruge og forurene, uden at jordens bæreevne bringes i fare. Samtidig understreger Redegørelsen, at skal udviklingen bringes i overensstemmelse med det økologiske råderum, må alle lande ændre deres forbrugs- og produktionsmønstre men på forskellig måde og i forskelligt omfang. De rigeste industrialiserede lande har her en særlig forpligtelse, da de bruger flest naturressourcer og forurener mest. De mest miljøbevidste industrialiserede lande må derfor gå foran i forhold til at omlægge produktion og forbrug.

Miljø- og Energiministeriet nedsatte i 1996 en arbejdsgruppe, som har arbejdet videre med begrebet for at undersøge, hvordan det kan anvendes. Der er blevet gennemført tre metodeudviklingsprojekter for ressourcerne: Areal og fødevarer, skov samt ikke-fornybare ressourcer. Det drejer sig om følgende projekter:

De tre metodeudviklingsprojekter har arbejdet udfra følgende forudsætninger.

1.4 Afgrænsninger og forudsætninger

Afgrænsninger

Begrebet økologisk råderum omfatter ikke overvejelser om udviklingsveje frem mod et mere bæredygtigt samfund. I begrebet indgår det som en beregningsmæssig forudsætning, at ressourcerne deles ligeligt mellem jordens befolkning.

Rapporterne medtager ikke økonomiske og sociale aspekter i analyserne af det økologiske råderum.

Det økologiske råderum giver et øjebliksbillede af en fremtidig situation. Udvikling af ny teknologi og opnåelse af ny viden kan både udvide og indskrænke råderummet. I den forstand vil det økologiske råderum ændre sig over tid.

Fire dimensioner af økologisk råderum

Arbejdsgruppen har foreslået, at økologisk råderum undersøges ud fra fire dimensioner, som omtales i de følgende afsnit:

Begreberne "svag og stærk bæredygtig udvikling er i nogen grad inddraget i projekterne. Disse omtales i afsnit 1.4.5.

1.4.1 Ressourcedimensionen

Når man opgør ressourcemængderne, skelner man mellem fornybare og ikke-fornybare (udtømmelige) ressourcer.

Ikke-fornybare ressourcer

For de ikke-fornybare ressourcer - som f.eks. olie og kobber - er der tale om en endelig mængde ressourcer, som mennesket kan tære på. De ikke-fornybare ressourcer er begrænsede. Men der findes endog store ressourcemængder i forhold til den eksisterende udnyttelse, hvis ressourcer af lav lødighed medregnes. Det betyder, at beholdningen af de ikke-fornybare ressourcer afhænger af dels den teknologi, der er knyttet til at udvinde og anvende ressourcen og dels af hvilke natur- og miljøeffekter, vi er villige til at acceptere.

Fornybare ressourcer

For de fornybare ressourcer - som f.eks. træ og fødevarer - spiller både den aktuelle ressourcemængde og ressourcens gendannelsestid en rolle. Da ressourcen kan gendannes i løbet af en kortere periode, kan det økologiske råderum for en fornybar ressource i princippet sættes til at være den mængde ressourcer, der årligt bliver gendannet under forudsætning af en i øvrigt bæredygtig udnyttelse.

Konkurrence

Opgørelse af råderummet for fornybare ressourcer kan vanskeliggøres af, at fornybare ressourcer ofte befinder sig i en konkurrencesituation i forhold til hinanden. Der råder f.eks. konkurrence mellem anvendelse af arealer til skov, landbrug, byudvikling osv. Derfor kan råderummets størrelse for de fornybare ressourcer afhænge af de beslutninger eller forudsætninger, der lægges til grund for arealanvendelsen.

Niveauer for ressourceopgørelsen

Endvidere er det i opgørelsen af råderummet nødvendigt at tage stilling til niveauet for ressourcebegrebet. Jordarealet, skov og træ er eksempler på forskellige niveauer i en ressourceopgørelse. Jordarealet kan betragtes som den grundlæggende ressource for bl.a. naturskov, produktionsskov, fødevareproduktion og energiproduktion. Skov kan betragtes som f.eks. levested for dyr og planter og som basis for træproduktion. Og endelig kan træ betragtes som en ressource, der kan udnyttes til forskellige formål.

Vedvarende udbytte

I den forbindelse peger Goodland (26) på forskellen mellem miljømæssig bæredygtighed (environmental sustainability) og vedvarende udbytte (sustained yield). Miljømæssig bæredygtighed vedrører det aggregerede niveau af økosystemets kvaliteter. Vedvarende udbytte vedrører udnyttelsen af mindre fraktioner af et økosystem som f.eks. træ eller fisk. Et vedvarende udbytte af en ressource indebærer ikke nødvendigvis en miljømæssig bæredygtighed for økosystemet som sådan.

Det er derfor ikke muligt at fastlægge en enkelt metode til at opgøre ressourcedimensionen af det økologiske råderum. Metoden må overvejes i hvert enkelt tilfælde, og niveauet for analysen må afklares under hensyntagen til, hvilke aspekter af råderummet, man ønsker at belyse.

1.4.2 Miljøkvalitetsdimensionen

Miljøkvalitetsdimensionen

Miljøkvaliteten er afgørende for opgørelsen af økologisk råderum, idet fremtidige generationer skal sikres adgang til den samme mængde naturressourcer og samme miljøkvalitet, som vi har adgang til i dag. Den begrænsende faktor for det økologiske råderum for en given ressource kan derfor være det acceptable niveau af miljøkvalitet.

Miljøkvaliteten må specificeres i forhold til globale, regionale og lokale miljøeffekter. Det kan være vanskelig at opgøre miljøkvaliteten for de enkelte ressourcer. Men det er vigtigt, at disse valg tydeliggøres. Et udgangspunkt herfor kan være begrebsudviklingen omkring "meget svag, svag, stærk og meget stærk bæredygtig udvikling", som refereres efterfølgende.

1.4.3 Den tidsmæssige dimension

Den tidsmæssige dimension

Arbejdet med økologisk råderum er indebærer, at man anlægger et længere tidsperspektiv for en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1995 foreslår, at man kan definere nogle pejlemærker for samfundsudviklingen og miljøindsatsen på mellem lang sigt. Pejlemærkerne skal bidrage til, at både den generelle udvikling og indsatsen i de forskellige sektorer sker med de langsigtede mål for øje og i et realistisk tempo. En tidsramme kunne være år 2030 med bindende delmålsætninger for f.eks. år 2010 og 2020.

1.4.4 Den geografiske dimension

Den geografiske dimension

En af forudsætningerne i definitionen af økologisk råderum er, at der skal være en ligelig fordeling af adgang til ressourcer og en lige adgang til en vis miljøkvalitet. Både mellem generationerne (inter-generationel lighed) og inden for en generation (intra-generationel lighed).

Lighedsbetragtningen anvendes i analyserne af det økologiske råderum som en beregningsforudsætning. Ressourcemængden sættes i forhold til jordens samlede befolkning i dag og i forhold til forventningerne til befolkningsudviklingen på længere sigt.

Forudsætningen om lige adgang til ressourcer mellem generationer indebærer, at råderummet for ressourcer i princippet skal opgøres globalt. Den øgede betydning af globale miljøproblemer taler ligeledes for, at man baserer råderummet på globale opgørelser. Det vil dog for visse ressource være hensigtsmæssigt at opgøre disse på regionalt eller lokalt plan.

1.4.5 Stærk og svag bæredygtig udvikling

Stærk og svag bæredygtig udvikling

Metodeudviklingsrapporterne bruger i nogen grad begreberne "meget svag, svag, stærk og meget stærk bæredygtig udvikling" som afsæt for at fastlægge niveauet for ressourceudnyttelse og niveauet for miljøkvaliteten.

Fire paradigmer

Inden for den økonomiske teori arbejder man - i følge Gamborg m.fl. (27)- med bl.a. fire paradigmer for bæredygtig udvikling: meget svag - , svag -, stærk - og meget stærk bæredygtig udvikling (28).

Fire kapitaltyper

Opfattelsen af graden af komplementaritet og muligheden for substitution mellem de forskellige kapitaltyper er afgørende for forskellen mellem de fire paradigmer (29) Man skelner mellem de følgende kapitaltyper:

Meget svag bæredygtig udvikling

Meget svag bæredygtig udvikling er forankret i neoklassisk økonomisk teori, og er det mest teknologioptimistiske af paradigmerne. Her accepterer man, at ressourcerne reduceres, hvis andre typer af kapital øges tilsvarende, og substitutions-elasticiteten mellem menneskeskabte produktionsfaktorer og naturressourcer i produktion og forbrug er tilstrækkelig stor på lang sigt.

Svag bæredygtig udvikling

Fortalerne for svag bæredygtig udvikling lægger vægt på, at svag bæredygtighed kræver, at man opretholder af et vist minimum af naturressourcer, - såkaldte nøglearter og - processer. I forlængelse heraf skal man i miljøpolitikken anvende fysiske indikatorer til at overvåge, om udviklingen er bæredygtig.

Stærk bæredygtig udvikling

For stærk bæredygtig udvikling er kravet, at man holder mængden af naturkapital konstant. Gennem cost-effectiveness analyser vurderer man alternative strategier for fastsatte standarder for natur- og miljøressourcer. En vis substitution mellem ikke-fornybare og fornybare ressourcer er tilladt indenfor en stærk tilgang til bæredygtig udvikling.

Meget stærk bæredygtig udvikling

Ved meget stærk bæredygtig udvikling skal de kommende generationer sikres mindst samme mængde af hver enkelt kapitaltype. Fortalerne for denne tilgang afviser, at teknologien kan løse natur- og miljøproblemerne. Meget stærk bæredygtig udvikling forbindes ofte med den såkaldte "dybdeøkologi" (deep ecology). Udgangspunktet for en bæredygtig udvikling er her, at kommende generationer også indbefatter andre arter end mennesket. Det betyder, at menneskets rolle i naturen skal omdefineres.

Disposition for de tre følgende kapitler

I det ovenstående er gennemgået de forudsætninger og afgrænsninger, som ministeriets arbejdsgruppe har lagt til grund for igangsættelse af de tre metodeudviklingsprojekter. I de tre følgende kapitler to, tre og fire vil de tre projekter om areal og fødevarer, skov og ikke-fornybare ressourcer blive gennemgået hver for sig. Resultaterne af de enkelte projekter omtales i de pågældende kapitler. I det sammenfattende kapitel 5 er vægten lagt på projekternes metodiske konklusioner.