Økologisk Råderum - en sammenfatning

2 Økologisk råderum for areal og fødevareproduktion
2.1 Formål
2.2 Afgrænsninger
2.3 Metode og forudsætninger
2.4 Resultater
2.5 Usikkerheder
2.6 Vurdering af resultater

2.1 Formål

Rapporten om økologisk råderum for areal og fødevareproduktion er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelse (DMU). Som støtte for DMU’s vurderinger af det fremtidige areal til fødevareproduktion har Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) udarbejdet en undersøgelse af Arealanvendelse i Danmark 1995-2025. Denne undersøgelse er udgivet som en særskilt rapport af FSL (1998).

Det påpeges i projektet, at fokus i projektet er drejet hen imod at se den fremtidige udvikling som et valg mellem alternative muligheder for den miljømæssige, økonomiske og sociale udvikling. Det økologiske råderum opfattes som et resultatet af denne afvejning.

Formålet med projektet har været:

2.2 Afgrænsninger

De landbrugsproduktionssystemer, som behandles i projektet, belyses ikke i forhold til afledte miljøpåvirkninger. Det begrundes med, at miljøpåvirkningerne fra forskellige typer af landbrugsproduktioner varierer stærkt alt efter klimazone, jordtype og landbrugsform mv. Det vil derfor ikke være muligt at sammenknytte dyrkningsform og miljøpåvirkninger til et generelt globalt niveau. Det medfører, at det ikke er muligt at vurdere størrelsen af det økologiske råderum ved hjælp af en generel bestemmelse af miljøkvaliteten.

Projektet belyser udelukkende fødevarer fra landbrugsproduktion. Landbrugsprodukter udgør langt den største del af det globale fødevareudbud. Fisk og andre produkter fra havet udgør mindre end 1 procent af det totale globale fødevareudbud.

2.3 Metode og forudsætninger

Der er belyst følgende til beregningerne af det økologiske råderum for areal og fødevarer:

Anvendte undersøgelser til belysning af det globale økologiske råderum

Det globale økologiske råderum belyses på baggrund af data fra hovedsageligt tre undersøgelser. Undersøgelserne er udarbejdet af henholdsvis FAO, IFPRI og det hollandske landbrugsinstitut AB-DLO. AB-DLO’s undersøgelser er anvendt af bl.a. J. C. Luyten, 1995, som benyttes som kilde i projektet. FAO’s og IFPRI’s undersøgelser belyser, hvorledes den fremtidige udvikling af fødevareproduktion og -forbrug kan forventes at blive på baggrund af hidtidige erfaringer. Luyten belyser den potentielt teknisk mulige udvikling. Det forudsættes her, at der overalt benyttes bedst mulige teknologi, og at alle har mulighed for samme diæt. Luyten har baseret sin vurdering af de fremtidige udbytter på teoretiske og overordnede vurderinger af jordkvalitet, lysindfald, regnmængder mv. De beregnede udbytter er ikke sammenlignet med de konkrete udbytter lokalt.

Økologisk råderum for landbrugsareal som dyrket i 1993, globalt

Da det økologiske råderum for landbrugsproduktionen er stærkt afhængig af det hertil anvendte areal, er der indledningsvist udarbejdet beregninger af det økologiske råderum for landbrugsareal. Landbrugsarealet er opgjort globalt pr. person i 2040. Der er opstillet to alternative scenarier for inddragelse af areal til landbrug. I det ene scenarie forudsættes det, at der ikke inddrages yderligere areal end det nuværende, svarende til det dyrkede areal i 1993.

Økologisk råderum for det reducerede landbrugsareal, globalt

Det andet scenarie bygger på, at det nuværende areal er reduceret med erosionstruet areal. Til gengæld er arealet udvidet med al mulig dyrkbar areal, der ikke på nuværende tidspunkt er beslaglagt til by, infrastruktur, skov eller beskyttede naturområder. Det hidtidige areal og FAO’s forventning om areal inddragelse til landbrug i udviklingslandene er vist for at kunne vurdere de opstillede scenarier.

Den forventede fremtidige landbrugsproduktion

Til belysning af den forventede fremtidige landbrugsproduktion benyttes FAO’s vurdering for 2010 suppleret med IFPRI’s vurderinger for 2020. Undersøgelserne bygger på en vurdering af det forventede fødevareforbrug og -produktion og er udarbejdet på baggrund af bl.a. forventninger til den økonomiske vækst, befolkningsudvikling, indkomstfordelinger og muligheder for udvikling i landbrugsproduktionen. FAO understreger, at prognosen ikke er udtryk for en ønskværdig udvikling. Derimod er prognosen et skøn over hvordan fødevareproduktion og -forbrug kan forventes at udvikle sig i de næste 20 år.

Økologisk råderum for den potentielle tekniske mulige landbrugsproduktion i 2040, globalt

Størrelsen af det økologiske råderum for fødevarer bestemmes ved at tage udgangspunkt i, hvor stor en global fødevareproduktion, der er teknisk mulig under nogle givne miljømæssige restriktioner. Den maksimale landbrugsproduktion i 2040 vurderes for henholdsvis et intensivt og et økologisk landbrugssystem. Der er således defineret to alternative landbrug, som benævnes henholdsvis HEI (High External Input Agriculture) og LEI (Low External Input Agriculture). HEI-systemet bygger på anvendelse af et stort eksternt input af kunstgødning, pesticider og vand, mens der i LEI-systemet anvendes vand men ikke kunstgødning og pesticider. Fødevareressourcens størrelse bestemmes ved hjælp af skøn over de to systemers teknisk mulige fødevareproduktion.

Det danske landbrugsareal

I vurderingen af det danske økologiske råderum er der inddraget en analyse af den nuværende arealanvendelse og de forventninger, som man kan uddrage af vedtagne politikker for skovrejsning, beskyttelse af vandmiljøet og miljøfølsomme landbrugsarealer mv. Analysen, der er foretaget af Forskningscentret for Skov og Landskab (1998), viser, at landbrugsarealer i omdrift frem til år 2025 kan blive reduceret med op til 15%. En mindre del heraf skyldes byvækst, medens hovedparten skyldes, at landbrugsarealer omlægges til eng eller omdannes til skov. Undersøgelsen viser også, at mellem 30% og 60% af landbrugsarealerne berøres af andre arealanvendelsesinteresser som f.eks. miljøforanstaltninger, naturpleje og grundvandsinteresser. På disse arealer kan landbruget eventuelt blive mødt med forskellige krav om miljøtilpasset drift. Intensiteten af dette interessesammenfald ser ud til at være størst i de mest urbaniserede regioner.

Ikke kun arealets størrelse - også markedsforhold, landbrugsteknologi og støtteordninger er afgørende for fødevareproduktionen

Undersøgelsen belyser kun størrelsen af det areal, der er til rådighed for fødevareproduktionen. Den belyser således ikke, i hvilket omfang ny landbrugsteknologi, udviklingen af ejerformer, udviklingen i markedet for fødevarer, nye miljøreguleringer, støtteordninger og skjult urbanisering mv. vil påvirke landbrugets produktivitet. Men det påpeges, at det for en vurdering af fremtidige fødevareproduktion er nødvendigt ikke kun at se på udviklingen i landbrugsarealet men også tage hensyn til de landbrugsøkonomiske og den landbrugsteknologiske udvikling.

Den globale efterspørgsel af fødevarer

Til vurdering af det globale fødevarebehov er efterspørgslen for fødevarer beregnet i mio. tons. kornækvivalenter. Der er opstillet tre forskellige diæter, som repræsenterer forskellige forbrugsniveauer og præferencer. Diæterne består af henholdsvis en animalsk diæt, en diæt med lidt kød og en vegetabilsk diæt. Diæterne er baseret på fødevareindtaget og ikke på fødevareforbruget. Der er derfor ikke taget højde for det aktuelle spild.

Miljøkvalitet dimension

Landbrugsproduktionens størrelse vil være afhængig af den ønskede miljøkvalitet. Ideelt set burde den ønskede miljøkvalitet derfor opstilles. Derved ville det miljømæssige rum kunne identificeres, som udgangspunkt for at bestemme det ressourcemæssige rum (arealet og fødevaremængde). Sammenhængen mellem miljø og ressourcer er imidlertid ikke så enkel.

For det første afhænger miljøpåvirkningerne af bl.a. dyrkningsform, landmandskab og udbytte. For det andet medfører forskellige vilkår for landbrugsproduktion i forskellige regioner, at det ikke er muligt at sammenknytte miljøpåvirkning og dyrkningsform på et generelt niveau. Dertil kommer, at der ikke er foretaget en afvejning af, hvilke miljøpåvirkninger der kan accepteres globalt.

I projektet er det derfor valgt at vurdere det økologiske råderum globalt ved at opstille scenarier for forskellige produktionstyper og miljøpåvirkninger. Miljøeffekter som nitratudvaskning, effekter af pesticidforbruget (i HEI-systemet), konsekvenser af vandforbrug til kunstvanding og inddragelse af areal til landbrug behandles i undersøgelsen. Der er således kun taget hensyn til de direkte miljøpåvirkninger.

2.4 Resultater

Økologisk råderum for det potentielle landbrugsareal, globalt

I projektet skønnes det økologiske råderum for arealer i omdrift at være omkring 0,16 og 0,31 ha. pr. person i 2040 globalt afhængigt af, hvor meget jord der inddrages. Hvis bæredygtig udvikling opfattes som, at arealet til landbrug ikke skal udvides, er arealet, der kan anvendes i 2040 på 0,16 ha pr. person. Danskerne bruger i øjeblikket et areal til dansk fødevareforbrug svarende til 0,22 ha. pr. person. Det aktuelle areal i omdrift svarer til 0,52 ha pr. person.

Hvis der kun må anvendes 0,16 ha. pr. person, svarer det til, at danskerne til eget forbrug (inkl. import) kun må anvende 30 pct. af det nuværende danske areal i omdrift. Hvis der må bruges 0,31 ha pr. person, svarer det til en udnyttelse på 60 pct. af det nuværende udnyttede danske areal. Der er her tale om areal af gennemsnitlig produktivitet globalt og ikke areal af dansk produktivitet.

Hvis der lægges stor vægt på at beskytte uopdyrkede naturområder og erosionstruede arealer, vil det tilgængelige areal være 0,16 ha pr. person.

Økologisk råderum i forhold til landbrugsareal, opgjort i forhold til Europa

I det europæiske økologiske råderum kan europæerne anvende landbrugsareal svarende til 0,24 ha. pr. person. Danskerne vil her kunne anvende et areal, som svarer til det areal, som anvendes til fødevareforbrug i dag. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle udvidelser af areal til f.eks. skov, biobrændsler, naturområder eller andet.

Økologisk råderum for den potentielle landbrugsproduktion og forbrug globalt

I undersøgelsen er der udarbejdet tal for den potentielle, teknisk mulige landbrugsproduktion opgjort mio. tons kornækvivalenter globalt og europæisk i forhold til et areal svarende til henholdsvis 0,31 ha pr. person og 0,16 ha pr. person. Tilsvarende er der udarbejdet tal for fødevareefterspørgslen i mio. tons kornækvivalenter for tre opstillede diæter.

Undersøgelsen viser, at der i HEI - og LEI-systemet ikke vil kunne produceres fødevarer nok til en animalsk diæt, med mindre det nuværende areal udvides. Den animalske diæt er fastsat til 2749 kalorier pr. person pr. dag. Det reelle forbrug i Danmark var i 1992 ca. 33 % højere.

Projektet konkluderer også, at opfyldelse af det økologiske råderum vil kræve væsentlige produktivitetsstigninger især i udviklingslandene. Hvis man ønsker en mere miljøvenlig produktionsform kræver det, at man reducerer spildet i fødevareforbruget, og at de vestlige lande mindsker deres kødforbrug. Det påpeges, at usikkerhederne i en analyse som denne vurderes at være betydelige.

Overordnede resultater

Det konkluderes endvidere i projektet, at det er vanskeligt kun at fokusere på den miljømæssige udvikling, på ressourcer og fordeling af råderummet ved bestemmelse af det økologiske råderum, da der ofte er modsætninger mellem de miljømæssige og øvrige samfundsmæssige mål.

Ressourcemængden

Undersøgelsen klargører, at ressourcemængden for fornybare ressourcer afhænger af det anvendte areals størrelse, den anvendte dyrkningsmetode, mængden af hjælpestoffer og dermed også af den acceptable miljøpåvirkning.

Økologisk råderum afhængig af afvejning

I en afvejningsproces bestemmes ideelt set miljøkvaliteten og den mængde ressourcer, der kan anvendes, og som er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling. Miljøkvaliteten og mængden af ressourcer udspænder det samfundsmæssigt valgte økologiske råderum. Projektet viser, at der kan defineres mange forskellige råderum afhængigt af forskellige konkrete afvejninger. Hvis det økologiske råderum skal konkretiseres yderligere, kræver det, at man fastlægger at de principper for det økologiske råderum, som ønskes overholdt.

Projektet konkluderer, at det ikke er muligt at konkretisere det økologiske råderum videnskabeligt, fordi opgørelsen af det økologiske råderum er forbundet med overordentlig mange subjektive og politiske valg.

2.5 Usikkerheder

Rapporten påpeger, at de statistiske vilkår for indsamling af data er meget varierende i forskellige lande, og at statistikken er derfor behæftet med betydelige usikkerheder. Usikkerhederne af FAO’s opgørelser af de dyrkede arealer er væsentlige. FAO har derfor suppleret med estimater og specialundersøgelser af forskellige temaer.

Ligeledes er Luytens undersøgelse behæftet med meget store usikkerheder. De anvendte forudsætninger har maksimeret produktionen og minimeret efterspørgslen på en sådan måde, at undersøgelsen giver et meget optimistisk billede af de fremtidige muligheder og af den teknologiske udvikling. Som følge heraf er der i projektet anført et regneeksempel, hvor produktiviteten af HEI-systemet svarer til det halve af Luytens forudsatte resultat. Tilsvarende er der for LEI-systemet anført et resultat, som svarer til ¾ af Luytens.

2.6 Vurdering af resultater

Sammenfattende kan det konkluderes, at beregningerne af det økologiske råderum for areal og fødevarer er forbundet med betydelige usikkerheder, hvorfor talmaterialet må betragtes som overordnede skøn. Det fremgår desuden af beregningerne i projektet, at resultatet af det økologiske råderum er stærkt afhængig af, hvilken miljøkvalitet der forudsættes.

Anvendelsen af scenarier i rapporten lægger op til, at den fremtidige efterspørgsel efter fødevarer ikke vil kunne tilfredsstilles på en bæredygtig måde indenfor rammerne af LEI-systemet. Den fremtidige fødevareproduktion skal derfor afvejes i forhold til miljøkvaliteten, som i rapporten er illustreret ved LEI-systemet og HEI-systemet.

Begrænsning af det danske forbrug indenfor LEI-systemet

I relation til det nuværende danske forbrug af fødevarer vil en indførsel af LEI-systemet betyde, at vi i Danmark skal begrænse forbruget af fødevarer. Omvendt viser resultaterne, at vi rent faktisk befinder os indenfor HEI-systemet.

Det teknisk mulige råderum

Anvendelse af HEI-systemet bygger på stort input af gødning, pesticider og vand. Det er tvivlsomt, om HEI-systemet vil sikre de fremtidige generationer samme miljøkvalitet og -mængder, som den nuværende. HEI-systemet kan derfor opfattes som det teknisk mulige råderum for areal og fødevareproduktion.

Arealmæssige forudsætninger

Det kan diskuteres, hvorvidt forudsætningerne for arealanvendelse lever op til råderumsdefinitionens krav om samme miljøkvalitet og mængder til de fremtidige generationer. Til beregningerne af arealanvendelse er der anvendt to opgørelsesmetoder, som bygger på;

1. at der bibeholdes samme areal som det nuværende og
2. at der inddrages et større areal end det nuværende til fødevareproduktionen.

Den sidstnævnte beregningsmetode forudsætter, at der inddrages arealer, som nu henligger som naturområder mm. Udfra denne forudsætning vil fremtidige generationer derfor ikke have mulighed for samme miljøkvalitet og mængde som den nuværende.

Det er i projektet er blevet belyst, at det er kompliceret at udregne det økologiske råderum. Det skyldes primært, at beregningerne indebærer særdeles mange valg og fravalg, som man ikke kan foretage objektivt. Projektet har bidraget til vise de metodemæssige problemer forbundet med at anvende begrebet det økologiske råderum som indgangsvinkel til problemfeltet miljø og fødevareproduktion i et globalt perspektiv.

Scenarier

Erfaringerne med beregning af det økologiske råderum for areal og fødevarer peger på, at opstilling af scenarier med fordel kan anvendes som udgangspunkt for at belyse de fremtidige valgsituationer mellem fødevareproduktion og miljøkvalitet, som en bæredygtig udvikling vil indbære.