Økologisk Råderum - en sammenfatning

3 Skov og økologisk råderum
3.1 Formål
3.2 Forudsætninger, afgrænsninger og metode32
3.3 Resultater
3.3.1 Miljøeffekter
3.3.2 Udviklingstendenser
3.4 Vurdering af resultaterne

3.1 Formål

Projektrapporten "Skov og Økologisk Råderum" er udarbejdet af Skov og Naturstyrelsen i samarbejde med Forskningscentret for Skov & Landskab.

Rapporten giver et første bud på begrebet økologisk råderum for skovområdet. Rapporten fokuserer på skovens primære produkt træ og giver en oversigtlig sammenstilling af eksisterende oplysninger om skovressourcer samt produktion og forbrug af træ og træprodukter på globalt og regionalt plan.

3.2 Forudsætninger, afgrænsninger og metode

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en opfattelse af økologisk råderum som en ramme for hvor stort et forbrug af træ vi kan tillade os, uden at produktionen får uacceptable konsekvenser for miljøet, og under en forudsætning om en ligelig fordeling af forbrugsmulighederne mellem verdens indbyggere.

Ressourcens størrelse / forbrugsmuligheder

Det maksimale forbrug af træ kan enten være bestemt af træressourcens størrelse og tilvækst eller af de negative miljøeffekter, der er knyttet til træproduktionen og forbruget af træ. Mulighederne for forbrug kan ikke bestemmes udfra nogle objektive mål på ressource- eller miljøsiden. Men må blandt andet baseres på en vurdering af, hvad en acceptabel miljøpåvirkning er. Denne afvejning vil også blive foretaget på baggrund af økonomiske og samfundsmæssige hensyn. Man kan derfor ikke udelukkende at betragte ressource- eller miljøsiden, når man fastlægger de maksimale forbrugsmuligheder.

Den globale dimension

Projektet er afgrænset til at behandle træproduktion og til at undersøge de miljømæssige konsekvenser af produktion og forbrug af træ. Den globale dimension bliver kun belyst via ressourcedimensionen. De negative miljøeffekter, som er et resultat af omfattende skovrydninger i udviklingslandene, er ikke behandlet i rapporten. Det skyldes delvist, at disse rydninger er et resultat af en arealkonkurrence med landbrug og således ikke direkte afspejler det globale forbrug af træprodukter. Ligeledes har man valgt at lægge vægten på den regionale dimension på grund af mangel på data vedrørende globale forhold.

Regional problemstilling

Miljødimensionen er i rapporten afgrænset til at behandle regionale problemstillinger, da 90% af Danmarks forbrug af træ er regionalt baseret. Man kan derfor i højere grad kan analysere sammenhængen mellem forbrug, ressourcer, areal og miljø på regionalt plan. Det gælder dog ikke for CO₂- problematikken, hvor rydning af f.eks. de tropiske skove og dermed reduktion af skovenes CO₂-dræn også har betydning for Danmark.

De nuværende skov- og træressourcer

Projektet har taget udgangspunkt i de nuværende skov- og træressourcer og den nuværende udnyttelse af skov og træprodukter i Danmark. Men der er gennemført en vurdering af mulige udviklinger i størrelsen og sammensætningen af de nationale skov- og træressourcer og udnyttelsen heraf.

3.3 Resultater

Råderummets størrelse

Verdens skovressource udgør 27 % af landarealet og 0,6 ha pr. indbygger. Det globale forbrug ligger på 0,6 M³ råtræ-ækvivalenter pr. indbygger pr. år. Der foreligger ifølge rapporten ikke oplysninger om den årlige tilvækst i vedmassen på globalt plan. Det er derfor ikke muligt at fastlægge en øvre grænse for for det globale forbrug udtrykt ved gendannelsestakten. Det vurderes at være overordentligt svært at afgøre, hvor stor en del af tilvæksten, der vil kunne udnyttes uden at støde på miljømæssige begrænsninger f.eks. i forhold til biodiversitet og erosionsbeskyttelse.

Ligeledes konkluderes det i rapporten for så vidt angår langsigtede prognoser for skovressourcens størrelse og dermed en beregning af råderummet, at denne i et stort omfang vil være bestemt af en afvejning af en lang række faktorer uden for skoven. Det gælder især i forhold til arealkonkurrence i forhold til landbrug og krav af miljømæssig og social art som f.eks. krav om erosionsdæmpning, fredning mv.

Forbrug og produktion i Europa

På europæiske plan forbruges 0,7 M³ træ pr. indbygger pr. år. Den samlede europæiske skovressource udgør 146 mio. ha. svarende til 31 % af landarealet og 0,3 ha pr. indbygger. På europæisk plan sker der i øjeblikket en nettoopsparing af vedmasse, som afspejler den nuværende forøgelse af skovarealet og den resulterende skæve aldersklassefordeling.

Forbrug og produktion i Danmark

Det danske forbrug af træ og træbaserede produkter svarer til 1,5 M³ pr. indbygger pr. år. Den danske skovressource udgør 455.000 ha svarende til 11% af landarealet og 0,09 ha pr. indbygger. I lighed med situationen i Europa som helhed er tilvæksten i de danske skove større end hugsten. Der sker således en nettoopsparing af vedmasse i de danske skove.

Danmark har en skovressource pr. indbygger, som ligger under det europæiske og det globalt gennemsnit. Men et forbrug, der er over dobbelt så stort som det europæiske og det globale gennemsnitlige forbrug af træ og træbaserede produkter. Danmark har en selvforsyningsgrad på 20%. En ligelig global fordeling af forbrug af træ og træbaserede produkter vil i princippet indebære, at Danmark skal reducere sit forbrug af træ med 60%.

Danmarks forbrug af træ er således umiddelbart for stort i forhold til, hvad der ud fra en simpel lighedsbetragtning er til rådighed pr. indbygger i hele verden. Det kan ifølge rapporten diskuteres, om Danmarks forbrug af træ bør nedsættes

Balancen mellem produktion og forbrug

I princippet er der fire måder, hvorpå man kan udligne ubalancen mellem vores produktion og forbrug af træ:

1. Reel nedsættelse af forbruget
2. Øget produktion lokalt eller globalt
3. Effektivisering af udnyttelsen
4. Substitution af træ med andre materialer

Selvforsyning

En del af Danmarks "overforbrug" kan dækkes ind ved, at skovarealet udvides i overensstemmelse med regeringens skovrejsningsplan. Hvis Danmark skal være selvforsynende med træ, vil det kræve et areal på knap 1,9 mio. ha. skov svarende til ca. 44 % af Danmarks samlede areal.

Det danske råtræforbrugs afledte arealkrav

Endvidere har man i rapporten opgjort det danske råtræforbrugs afledte arealkrav anslået udfra de forbrugte råtræmængder og gennemsnitstal for hugsten pr. arealenhed i de regioner, det danske råtræforbrug stammer fra. Det skovareal, som Danmarks forbrug af træ således svarer til, beregnes til at være 3,3 mio. ha.. Det vil sige 8 gange så stort som det nuværende danske skovareal, som udgør 11 % af det danske landareal. Dette meget høje tal afspejler til dels, at Danmarks råtræforbrug stammer fra skove med en lav produktion pr. arealenhed. En beregning pr. indbygger viser, at råtræforbruget i Danmark lægger beslag på 0,64 hektar skov pr. indbygger. Til sammenligning er Danmarks nuværende skovareal til 0,09 hektar pr indbygger.

3.3.1 Miljøeffekter

Miljøeffekter

Udnyttelsen af den træressource, som vi har til rådighed, kan begrænses af produktionens negative miljøeffekter. I princippet kan man udnytte den årlige tilvækst af træ, hvis man er sikker på, at der ikke er alvorlige miljøproblemer forbundet med produktionen.

For at sikre fremtidige generationer samme muligheder for tilgang til træ skal det tilstræbes, at produktionen ikke påvirker miljøet mere, end de fysiske og biologiske kredsløb selv kan genoprette. Det betyder bl.a., at næringsstofpuljen og dyrkningsgrundlaget i skovene skal opretholdes. Hvis man udvider denne snævre produktionsmæssige betragtning til også at omfatte skovens miljøbeskyttende og naturbevarende funktioner, betyder det desuden bl.a., at biodiversiteten skal bevares, og at grundvandets kvalitet ikke må forringes.

Næringsstofpuljen

Det skal sikres, at næringsstofferne ikke forsvinder ud af skovøkosystemet f.eks. ved udvaskning eller ved fjernelse af biomasse i forbindelse med træhugst. Et sådan tab kan forringe dyrkningsgrundlaget og dermed mindske de produktive muligheder. I dag er der observeret ubalancer i visse skovøkosystemers næringsstofforsyning i Danmark og i Danmarks nabolande. Årsagen er ofte, at lokaliteterne er næringsfattige, og at de tilføres ganske store mængder forsurende svovl- og kvælstofforbindelser fra atmosfæren. Luftforureningen i kombination med et uhensigtsmæssigt træartsvalg og biomasseudnyttelse udgør en risiko for, at produktionen vil mindskes på lang sigt, og at det økologiske råderum for træ dermed vil indskrænkes. På disse lokaliteter kan træproduktionen altså ikke opretholdes over en længere tidshorisont, med mindre man hjælper opretholdelsen af næringsstofressourcen ved erstatningsgødskning, tilbageføring af aske eller formindskelse af tilførslen fra atmosfæren.

Grundvand

Skovdriften har indflydelse på både mængden og kvaliteten af grundvandet. Generelt er nitratudvaskningen til grundvandet under skov mindre end under landbrugsjord. Til gengæld er grundvandsdannelsen under skoven langt mindre end under landbrugsjord.

CO₂ dræn

Skovene spiller en vigtig global rolle ved at fungere som dræn for atmosfærens CO₂. Det atmosfæriske CO₂ optages af skovene og lagres i vedmassen og i jordens organiske dele. Tilplantning af skov på landbrugsjord bevirker i princippet en permanent lagring af CO₂. Omvendt frigives CO₂ til atmosfæren ved varige skovrydninger. Når verdens skovareal mindskes, har det en negativ indflydelse på størrelsen af verdens samlede lagring af CO₂.

Biodiversitet

Der er mange positive miljøeffekter knyttet til skovene i det danske kulturlandskab - bl.a. som levested for en lang række dyr og planter. Dynamikken blandt dyr og planter i skovøkosystemet ændrer sig som reaktion på de valg, der træffes i skovbruget. En lang række dyr og plantearter er knyttet til specielle biotoper. Skovens biodiversitet er derfor afhængig af dyrkningsformen. Den traditionelle højskovsdrift med ensaldrende renbestande i kombination med dræning, som ses i Danmark og vores nabolande, giver kun livsbetingelser for relativt få veltilpassede dyr og planter og må suppleres med andre driftsformer for at bevare og styrke den biologiske mangfoldighed. En måde at skabe overblik over skovdriftens indflydelse på biodiversiteten er ved at rangordne forskellige skovtilstande og driftsmetoder.

Alternative miljøeffekter

Skovdriftens miljøpåvirkninger er i rapporten sammenlignet med miljøeffekter fra konkurrerende arealanvendelse. Det vises her, at for flere miljøparametre er påvirkninger fra arealanvendelse - her landbrug - større end påvirkningen fra forskellige tiltag i skovdriften.

3.3.2 Udviklingstendenser

Udviklingstendenser

Endvidere skitseres der i rapporten forskellige ressourcemæssige- og miljømæssige effekter som følge af forskellige aktuelle udviklingstendenser i det danske skovbrug.

Energi 21 og biomasseaftalen

Som følge af biomasseaftalen fra 1993 skal en større del af energiforsyningen baseres på biomasse, hvor bl.a. elværkerne skal forøge anvendelse af biomasse i form af halm og træflis. Det fremgår af regeringens energihandlingsplan Energi 21, at vedvarende energikilder skal udgøre omkring 35 % af den fremtidige energiforsyning. Træflis vil være en væsentlig del heraf. Opfyldelse af biomasseaftalen og energihandlingsplanen vil betyde, at udnyttelsen af biomassen i de danske skove intensiveres. En mere intensiv udnyttelse af biomassetilvæksten på udsatte lokaliteter vil medføre øget pres på næringsstofressourcen og dermed en større risiko for forsuring og reduktion af dyrkningsgrundlaget, såfremt der ikke kompensationsgødskes eller tilførslen af forsurende stoffer fra atmosfæren mindskes.

Træartsvalg og driftsformer

Man fokuserede tidligere overvejende på produktionsmæssige hensyn i skovbruget, hvor plantagedrift med ensaldrende renbestande har udgjort hovedvægten i dansk skovbrug. Strategien for et bæredygtigt skovbrug samt Skov- og Naturstyrelsens udkast til en ændret træartspolitik for statsskovbruget indebærer, at andelen af løvtræer i statsskovene skal forøges.

Forøget andel af løvtræer

En forøget andel af løvtræer vil medføre større grundvandsdannelse og mindre forsuring af både skovøkosystem og grundvand. Ligeledes vil en større andel af løvtræer medføre forbedring af næringsstofpuljen og dyrkningsgrundlaget. En mere naturnær skovdrift og ændrede dyrkningssystemer, som øget anvendelse af blandingskulturer og selvforyngelse, vil bidrage til, at skovens biodiversitet fremmes. Men samtidig vil tilvækst, kvalitet og produktion måske blive lavere.

Skovrejsning

Danmark har en målsætning om, at det danske skovareal skal fordobles i løbet af ca. 80-100 år fra ca. 11% til 22%. Det prioriteres, at skov skal dække omkring en fjerdedel af Danmarks areal i år 2100. Skovrejsningen vil have en positiv effekt på de føromtalte miljøparametre, og i særlig grad ved sammenligning med miljøeffekterne ved alternativ arealanvendelse i form af landbrug.

3.4 Vurdering af resultaterne

Man har i arbejdet med økologisk råderum for skov valgt at afgrænse problematikken til en opgørelse af det økologiske råderum for ressourcen træ. Opgørelsen af det økologiske råderum for træ er ikke baseret på en given miljøkvalitet men på det aktuelle forbrug i Danmark og produktionen i vores nærområder. Det vurderes dog, at Danmarks og vore nabolandes skovbrug kan siges at være inde i en bæredygtig udvikling. Ideelt set, vurderes det i projektrapporten, burde en beskrivelse af økologisk råderum indeholde en opgørelse af, hvor meget af det forbrugte træ, som stammede fra bæredygtigt skovbrug.

Størrelsen af det økologiske råderum

På baggrund af erfaringerne med arbejdet med økologisk råderum for træ konkluderes det, at det ikke umiddelbart er muligt at bestemme, hvornår det økologiske råderum for træressourcen er udnyttet, eller hvor stort råderummet er.

Det nuværende globale forbrug

Opgørelsen af det økologiske råderum for træ afspejler derfor, hvor meget man i Danmark skal reducere træforbruget for at bringe sig på niveau med det nuværende globale gennemsnitlige forbrug pr. indbygger.

Langsigtede globale skøn over ressourcens størrelse

Langsigtede opgørelser over ressourcens størrelse på globalt plan vanskeliggøres i følge rapporten dels af manglende statistik i forhold til tilvæksten, dels af det forhold at skovressourcens størrelse især på lang sigt vil være en bestemt af en lang række afvejninger især i forhold til alternative arealanvendelser.

Miljøkvalitet

Udnyttelsen af skovressourcen kan være begrænset af produktionens miljømæssige effekter. Det vises i rapporten, hvordan forskellige miljøeffekter er en funktion af produktionsformen, valg af træart, eksterne påvirkninger mv. Dermed bliver miljøkvaliteten som begrænsende faktor for det økologiske råderum også bestemt af en lang række afvejninger og eksterne forhold, der ikke kan danne udgangspunkt for fastlæggelsen af absolutte grænser for forbruget.

Langsigtede udviklingstendenser

Der peges i rapporten på vanskelighederne ved at kvantificere råderummet for træ over en lang tidshorisont. Man har alternativt valgt at fremstille en række langsigtede udviklingsmuligheder for det danske skovbrug med udgangspunkt i de nuværende nationale politiske rammer. Disse tiltag vil resultere i skovrejsning, der øger selvforsyningsgraden med træ. Dog vil presset på træressourcerne øges, hvis anvendelsen af træ / flis i energiforsyningen skal stige. Arbejdet med økologisk råderum har således anskueliggjort en fremtidig arealkonflikt vedrørende produktion og forbrug af træ i Danmark.

Det vurderes i rapporten om arbejdet med beregning af økologisk råderum for træ:

" Begrebet er ikke videnskabeligt, men det er en brugbar ramme for specifikke statistiske oplysninger, som giver et statisk billede af verdens og i dette tilfælde Danmarks forbrug af træ. Som en simpel beregningsøvelse gennem opstilling af udviklingstendenser kan begrebet økologisk råderum have sin berettigelse og bidrage til at skabe overblik over de mange faktorer, der påvirker skovressourcen og udnyttelsen af den." (30)

Skal Danmark begrænse sit træforbrug?

Rapporten lægger op til en diskussion af, om Danmark skal reducere sit forbrug af træ med 60 % med henvisning til en given udlægning af økologisk råderum baseret på det nuværende globale gennemsnit pr. indbygger.

Substitution

Træ er en fornybar ressource, der i høj grad kan substitueres med andre materialer og energikilder. Det vises i rapporten, hvordan der til træproduktion i skoven er knyttet en lang række positive miljøeffekter i forhold til grundvand, biodiversitet osv. Samtidig vises det, hvordan træ repræsenterer en stor nytteværdi i diverse produkttyper fra møbler til energitræ osv.

Ved blot at anskue forbruget af træ isoleret, tager man ikke højde for, at en nedsættelse af træforbruget kan betyde, at man substituerer anvendelse af træ med andre materialer, som byggematerialer eller energikilder, som igen kan have andre og mere alvorlige miljøeffekter, og som eventuelt ikke er fornybare. Det kan således diskuteres, hvorvidt forbruget af træ bør reduceres i lyset af økologisk råderum -analysen.