Generelle reduktionsmål

1. Økologiske råderum på grundlag af generelle reduktionsmål
   Det økologiske råderum fastsættes her ved at benytte generelle reduktionsmål om halvering af råstofudvindingen. Projektet påpeger, at det kan være et problem at skære alle stoffer over en kam. Herved kan opstå risiko for dels at vurdere galt og dels at anvende for store ressourcer på små miljøforbedringer. På den anden side er miljøbelastningen fra råstofudvinding i dag betragtelig, og miljøbelastningen som følge af råstofudvindingen i form af affaldsproduktion, effekter af energiforbruget og inddragelse af uberørte arealer vil stige med en konstant udvindingsrate på grund af større vanskeligheder med at udvinde råstofferne. Man har i projektet valgt at anvende et generelt reduktionsmål på en halvering af råstofudvindingen til beregningen af det økologiske råderum, fordi man dermed halverer den samlede miljøbelastning forbundet med råstofudvindingen.

Den ressourcemæssige andel

Den del af ressourcerne, som hver person og dennes efterkommere i gennemsnit kan råde over, betegnes i projektet som den "ressourcemæssige andel". Ved beregningen af den ressourcemæssige andel tages højde for, at jordens befolkning forøges, og der regnes med, at ressourcerne skal fordeles ligeligt mellem en verdensbefolkning på 9,8 mia. Mennesker (FN’s middelprognose (1994) for befolkningstallet i verden i år 2050). I den ressourcemæssige andel indgår også den del, hvert menneske allerede råder over.

Primærstoffer og sekundær stoffer

De mineralske råstoffer betegnes som primærstoffer. Genbrugsmaterialer betegnes som sekundærstoffer. En del af sekundærstofferne er akkumuleret i samfundet i form af ledninger, messingstøbegods, kobbertage osv. De samlede ressourcer opgøres ved at addere ressourcerne af primærstoffer med ressourcerne af sekundærråstoffer. Man tager derved tages højde for forskelle, der aktuelt er mellem, hvor store mængder der er akkumuleret i samfundet i de industrialiserede lande og udviklingslandene. Beregningen tager udgangspunkt i den aktuelle situation. Der ses således bort fra at der i de industrialiserede lande allerede er kastet en del af jordens ressourcer bort.

Den miljømæssige dimension

En vurdering af råderummet på baggrund af en bestemmelse af miljøets bæreevne i forhold til en given miljøeffekt indebærer et overblik over, hvilke andre aktiviteter, der bidrager til samme miljøeffekt. Spørgsmålet bliver, hvor stor en del af miljøeffekten, der skal allokeres til en given aktivitet. I projektet er det valgt at tage udgangspunkt i, at for aktiviteter der udgør en meget stor del af en enkelt miljøeffekt, foretages der en lige allokering. Det vil sige, hvis det vurderes, at en effekt skal halveres, skal alle aktiviteter, der bidrager til denne effekt halveres.

Indikatorer for miljødimensionen

Som følge af kompleksiteten i bestemmelse af forskellige aktiviteters bidrag til forskellige miljøeffekter og allokeringen heraf, er det i projektet valgt at foretage en forsimpling i vurderingen af miljødimensionen. Det er således kun udvalgte miljøpåvirkninger, som anvendes som indikatorer for miljødimensionen på forbruget. Dette skyldes, at det ikke inden for projektets rammer har været muligt at foretage en indgående gennemgang af de miljømæssige forhold i tilknytning til udvinding af råstoffer, hvorfor gennemgangen forholder sig på et meget overordnet plan.

Olie

For olie er en af de kritiske faktorer miljøets evne til at optage og fjerne affaldsstoffet CO₂. Ved beregning af det økologiske råderum på grundlag af miljøets evne til at indoptage og fjerne affaldsstoffer er der taget udgangspunkt i et scenarie for stabilisering af atmosfærens CO₂-indhold på 450 ppm (på volumenbasis) i henholdsvis år 2050 og år 2100. Dette stabiliseringsniveau anvendes af det internationale klimapanel (IPCC). I scenariet forudsættes det, at der sker en løbende reduktion af de samlede CO₂-udledninger og at udledningerne pr. person i udviklingslandene og i de industrialiserede lande er på samme niveau fra år 2040.

Kobber

For kobber er det økologiske råderum beregnet i forhold til, at koncentrationen af kobber i miljøet stabiliseres og derudover på grundlag af et generelt mål om en halvering af råstofudvindingen svarende til 15-20% af det nuværende forbrug af primærkobber.

Kalk

For kalk er det økologiske råderum beregnet i forhold til en halvering af forbruget af primærstoffer. Det har ikke været muligt at beregne det økologiske råderum for tab af kalk til miljøet i Danmark.

Den tidsmæssige dimension

I projektet anvendes befolkningens størrelse som funktion af tiden og som basis for mere ligelig fordeling af ressourcer. Der benyttes scenarier som metode til at fremskrive udviklingen. Det understreges i projektet, at de tilgængelige reservers størrelse afhænger af tiden, idet ny viden samt forbedret teknologi kan reducere eller øge den mængde ressourcer, der opfattes som tilgængelig. Projektet har valgt, at den ressourcemæssige andel for materialer, der kan genanvendes eller substitueres med fornybare ressourcer, skal holde 100 år. Den ressourcemæssige andel for materialer, der ikke kan genanvendes, skal holde 300 år. Beregningerne kan anvendes til at illustrere, i hvilken grad det er de ressourcemæssige eller de miljømæssige aspekter, der vejer tungest på kortere sigt ved bestemmelsen af det økologiske råderum.

For at foretage en præcis beregning af, hvor stor en mængde ressourcer, der kan anvendes, hvis den ressourcemæssige andel skal vare i f.eks. 100 år, kræver det, at der laves et scenarie for udviklingen de næste 100 år. I første omgang forenkles beregningen imidlertid ved blot at dividere den ressourcemæssige andel af primærressourcerne med 100 og dividere denne mængde med 9,8 mia. mennesker. Derved tages der ikke højde for, at der går noget tid før ressourceforbruget falder.

Den geografiske dimension

I projektet betragtes de ikke-fornybare ressourcer globalt bortset fra kalk, som betragtes regionalt. Årsagen til dette er, at kalk næsten ikke handles globalt. Dertil kommer at det tilgængelige datagrundlag ikke er tilstrækkeligt til at foretage kvalificerede vurderinger på globalt plan.

4.3 Resultater

4.3.1 Kobber

Kobber

Ifølge projektet er de potentielle ressourcer af kobber, og formentlig også andre metaller, store nok til at en verdensbefolkning på 9,8 mia. vil kunne ophobe lige så store mængder pr. indbygger, som vi i dag har ophobet i huse, elnet mm i Danmark. Men beregningerne af det økologiske råderum indikerer, at det vil være nødvendigt at reducere tabene fra samfundet til få procent af de nuværende tab, hvis det på meget lang sigt skal undgås, at der sker en gradvis opbygning af kobber i dele af miljøet i Danmark.

Økologisk råderum (meget stærk bæredygtighed) - geologisk gendannelse

Det økologiske råderum (meget stærk bæredygtighed) for brug af kobber fastsat ud fra den geologiske gendannelse af ressourcerne og svarer til et forbrug på 0,007 kg Cu pr. person pr. år.

Økologisk råderum (stærk bæredygtighed) - ressourcemæssig andel i 100 år

Den ressourcemæssige andel af kobber kan aktuelt beregnes til ca. 255 kg. pr. person. Heraf råder hver dansker i øjeblikket over 60-190 kg, som er ophobet. Hvis forbruget af primærkobber forsætter på det nuværende niveau, vil den resterende del på 65-195 kg være brugt på 18-56 år. Hvis den ressourcemæssige del skal kunne vare 100 år, skal forbruget af primærressourcer reduceres til 0,7 kg Cu pr. person pr. år. Det økologiske råderum (stærk bæredygtighed) beregnes til denne værdi.

Økologisk råderum for tab af kobber

I Danmark tabes årligt 0,8-1,5 kg kobber pr indb. til omgivelserne eller til deponier. Hvis koncentrationen af kobber i alle dele af miljøet i Danmark skal stabiliseres på det nuværende niveau, skal tabet fra teknosfæren således reduceres til i størrelsesorden ca. 200 tons kobber/år svarende til 0,04 kg Cu pr. person pr. år.

Økologisk råderum for halvering af råstofforbruget (stærk bæredygtighed)

En halvering af den aktuelle produktion af primærkobber betyder, at den globale produktion af kobber skal reduceres til ca. 5 mio. tons/år. Hvis denne mængde fordeles lige på en verdensbefolkning år 2050 svarer det til 0,6 kg Cu pr.person pr.år.

4.3.2 Kalk

Kalk

De foreløbige beregninger for kalk indikerer, at det økologiske råderum selv på længere sigt ikke vil være så markant mindre end det nuværende forbrug. For cement skal forbruget dog vurderes i lyset af mål for reduktion af CO₂-udledninger. I projektet understreges det, at datagrundlaget for beregningerne er meget spinkelt.

Økologisk råderum (meget stærk bæredygtighed) - geologisk gendannelse

Det økologiske råderum (meget stærk bæredygtighed) bestemt på grundlag af gendannelse af kalkressourcerne er med stor sikkerhed anslået til størrelsesorden 30 kg kalk pr. person pr. år.

Økologisk råderum (stærk bæredygtighed) - ressourcemæssig andel i 300 år

Ved antagelse af at kalkressourcerne skal vare 300 år, kan det økologiske råderum (stærk bæredygtighed) beregnes ud fra groft anslåede ressourcer til >5000 kg kalk pr. person pr. år.

Økologisk råderum for halvering af råstofforbruget

Det er forsøgt at beregne det økologiske råderum (stærk bæredygtighed) ud fra et generelt mål om en halvering af den samlede råstofproduktion. Råderummet er - afhængig af hvorvidt der anvendes en national eller global tilgang - beregnet til henholdsvis 320 og 430 kg kalk pr. person pr. år.

4.3.3 Olie

Olie

For olie er den kritiske faktor især miljøets evne til at indoptage og fjerne affaldsstoffet CO₂. På kortere sigt vil en stabilisering af atmosfærens CO₂-indhold på 450 ppm indebære, at CO₂ emissionerne skal reduceres til ca.2 tons CO₂ pr. person pr. år i 2050. I 1995 var den danske CO₂ -emission 11 tons pr. person. På lang sigt vil udledningerne skulle reduceres markant, også selvom man vælger at stabilisere atmosfærens CO₂-indhold på et højere niveau. Ifølge rapporten vil en stabilisering på 450 og 1000 ppm eksempelvis indebære, at de gennemsnitlige CO₂ udledninger pr. person i år 2375 skal reduceres til henholdsvis 3 og 10 % af de nuværende danske udledninger.

Økologisk råderum (meget stærk bæredygtighed) - geologisk gendannelse

Den geologiske gendannelse af olieressourcerne er i størrelsesorden <0,002% af det nuværende danske forbrug. Det svarer til et økologisk råderum på < 0,001Gj olie pr. person pr. år. Da olie helt kan substitueres med fornybare ressourcer, er det i det langsigtede perspektiv mere relevant at se på det økologiske råderum for udnyttelse af disse kilder. Det har ikke været muligt inden for projektets rammer at udarbejde en gennemgående analyse af det økologiske råderum for brug af fornybare kulbrinter og vedvarende energikilder. I projektet er der er dog udarbejdet et første bud på det økologiske råderum herfor.

Økologisk råderum (stærk bæredygtighed) - ressourcemæssig andel i 100 år

Baseret på ressourcebasis for olie som omfatter opdagede og uopdagede konventionelle og ukonventionelle ressourcer kan det samlede globale forbrug af olie række ca. 180 år, hvis forbruget holdes på det nuværende niveau. Den ressourcemæssige andel kan skønnes til at være 2510 GJ pr. person svarende til 58 tons olie pr. person. Hvis der regnes med, at denne andel skal vare i 100 år, som vurderes at være et realistisk tidsperspektiv for total omlægning til vedvarende energikilder, kan det økologisk råderum (stærk bæredygtighed) skønnes til at være ca. 25 GJ pr. person pr. år eller 0,6 tons pr. person pr. år.

Økologisk råderum (stærk bæredygtighed) for stabilisering af CO₂ på 450 ppm, hhv. år 2050 og 2100

Det økologiske råderum for anvendelse af fossile brændsler kan tilnærmelsesvist bestemmes på grundlag af råderummet for emission af CO₂. Man antager her, at råderummet for CO₂ udledninger ved en stabilisering af atmosfærens CO₂ koncentration på 450 ppm vil være inden for jordens bæreevne. Hvis man antager, at reduktionen i CO₂ emissioner fordeles lige på alle fossile energiråstoffer, skal forbruget af olie og olieproduktioner reduceres til 12 GJ pr. person i år 2050 og 3 GJ pr. person pr. år i 2100. Det svarer til henholdsvis 17 % og 3% af det danske forbrug af olieprodukter i 1995.

Hovedkonklusioner

I projektet er der fundet følgende hovedkonklusioner:

4.4 Usikkerheder

I projektet indgår der ikke et selvstændigt afsnit med vurdering af usikkerheder forbundet med opgørelserne og beregningerne af det økologiske råderum. Men der er undervejs påpeget forskellige usikkerhedsmomenter.

Det fremføres i projektet, at beregningerne af det økologiske råderum er baseret på forenklede forudsætninger i relation til dels ressourcemæssige og dels miljø- og energimæssige aspekter. Beregningerne af det økologiske råderum for industrielle råstoffer vurderes at være baseret på meget simple betragtninger. Generelt vurderes det, at den eksisterende viden om, hvor robuste vore omgivelser er til at assimilere affaldsstoffer fra de menneskelige aktiviteter, er mangelfuld. Derudover påpeges det, at der er behov for modeller som vedrører spredning af metaller til omgivelserne.

I forhold til byggematerialer vurderes det i projektet, at der er et behov for en overordnet opgørelse af de danske råstofressourcer og mere langsigtede vurderinger af ressourcernes anvendelse og de miljømæssige konsekvenser af udvindingen.

4.5 Vurdering af resultater

Projektets beregninger viser, at det for fastsættelsen af det økologiske råderum er altafgørende med de valgte forudsætninger for ressourceopgørelsen. Det fremgår bl.a., at der er særdeles stor forskel på resultaterne af det økologiske råderum afhængigt af, om der f.eks. vælges at tage udgangspunkt i den geologiske gendannelse af ressourcerne eller f.eks. at ressourcerne skal vare i 100 år. Projektets resultater viser eksempelvis at det økologiske råderum fastsat efter den geologiske gendannelse af kobberressourcerne er på ca. 0,007 kg pr. person pr. år, hvorimod det økologiske råderum, fastsat efter at den ressourcemæssige andel skal række 100 år, er på 0,7 kg pr. person pr. år. Dvs. at der i dette tilfælde er en faktor 100 til forskel på resultatet af det økologiske råderum afhængigt af de valgte forudsætninger. Projektets resultater illustrerer derved forskellige pejlemærker for hvor stor en ressourcemængde, der kan anvendes, afhængigt af hvordan der prioriteres.

Af definitionen af det økologiske råderum fremgår det, at de fremtidige generationer skal have mulighed for adgang til samme mængde og kvalitet af naturressourcer som den nuværende. I projektet er det imidlertid valgt at udregne råderummet for aspekterne hver for sig. Projektet fremfører, at man alternativt kan foretage en samlet vurdering af det økologiske råderum ud fra flere aspekter. Hertil nævnes kobber, hvor de miljømæssige, energimæssige og ressourcemæssige aspekter alle peger mod en reduktion af råstofudvindingen og tabene til omgivelserne. Tilsvarende gælder det for energiråstofferne, hvor såvel de ressourcemæssige og miljømæssige aspekter peger mod en reduktion af forbruget.

I stedet for at basere bestemmelsen af det økologiske råderum på et enkelt aspekt, kunne man i stedet vælge at foretage en mere overordnet vurdering. Fordelen herved ville være, at der for forskellige stoffer kunne opstilles forskellige reduktionsmål, afhængigt af, om de ressourcemæssige og miljømæssige mål pegede i samme retning. I projektet fremføres det, at det været forsøgt at udarbejde en enkel og eksakt metode til en sådan bestemmelse. Men det er ikke lykkedes.
&NBSP;