Vandmiljø-98

1. Indledning

1.1 Vandmiljøplanens mål og midler
1.2 Overvågningsprogrammets indhold
1.3 Vand og vejr i 1997

Iltsvind og døde fjorde, algesuppe i søerne og udtørrede vandløb samt nitrat og sprøjtegifte i grundvand og drikkevand. Der er mange eksempler på, at vandmiljøet i Danmark har problemer. Vandmiljøplanen er en del af den indsats, der bliver gjort for at sikre rent vand i fremtiden.

1.1 Vandmiljøplanens mål og midler

Forhistorien
En meget stor del af problemerne i vandmiljøet skyldes for store tilførsler af næringsstoffer. Der er derfor politisk taget en række initiativer til at reducere tabet af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

I NPo-handlingsplanen fra 1986 blev landbrugets kvælstofudledninger til vandmiljøet vurderet til 260.000 ton N/år. Heraf var de 60.000 ton N et gårdbidrag, som omfattede direkte udledninger fra bl.a. oplagring af husdyrgødning, mens de 200.000 ton N omfattede markbidraget via udvaskning og overfladisk afstrømning. Efterfølgende er gårdbidraget blevet vurderet til 30.000 ton N og markbidraget til 230.000 ton N.

Vandmiljøplanens tilblivelse og mål
I 1987 vedtog Folketinget "Handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med næringssalte" - i daglig tale Vandmiljøplanen. Målet med Vandmiljøplanen er at nedbringe de samlede udledninger til vandmiljøet af kvælstof og fosfor fra landbrug, kommunale renseanlæg og særskilte industriudledninger fra et niveau på henholdsvis 290.000 og 15.000 ton ved planens vedtagelse til 145.000 ton kvælstof og 3.000 ton fosfor. Målsætningen svarer til 50% reduktion af kvælstofudledningerne og 80% reduktion for fosfors vedkommende.

Vandmiljøplanens midler
Midlerne til opnåelse af de vedtagne reduktionskrav omfattede blandt andet krav til rensning af spildevand, opbevaring og udbringning af husdyrgødning mv. I tilknytning til disse krav indeholder planen tilkendegivelser om en generel nedbringelse af stoftilførsler fra ferskvandsdambrug og havbrug samt begrænsning af kvælstofudledningerne til atmosfæren. Vandmiljøplanen er baseret på en udbygning af renseanlæg, anvendelsen af bedste tilgængelige teknologi i industrien og at landbruget frivilligt og gennem godt landmandsskab skulle nedbringe tabene af næringsstoffer til vandmiljøet.

Nye tiltag
I Handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget fra 1991 blev målsætningen i Vandmiljøplanen fastholdt, idet tidspunktet for målopfyldelsen dog blev ændret til år 2000. Det blev endvidere antaget, at de 27.000 ton fra gårdbidraget var elimineret som følge af allerede realiserede tiltag. Vandmiljøplanens mål vurderedes herefter at kunne nås ved en reduktion af markbidraget på 100.000 ton.

Landbrugets udledninger til vandmiljøet har siden været behandlet ved Folketingets forespørgselsdebat den 21. marts 1996. Her blev der vedtaget en præcisering af de allerede vedtagne regler om gødnings- og sædskifteplaner, der skulle forbedre gødningsanvendelsen.

Vandmiljøplan II
Den 17. februar 1998 blev der indgået en aftale om Vandmiljøplan II (VMP II) mellem regeringen og en række af Folketingets partier.

Baggrunden for vedtagelsen af planen er mål om:

Forudsætningen for, at den generelle tilstand i vandmiljøet forbedres i overensstemmelse med nationale og internationale målsætninger, er en realisering af Vandmiljøplanens reduktionsmål. Det vil alt andet lige føre til markante og varige forbedringer i fjorde og andre kystområder, der tilføres næringsstoffer via vandløb eller fra direkte udledninger. Med planen er det endvidere målet at sætte en koordineret og helhedsorienteret beskyttelse af grundvandsressourcerne i værk, der blandt andet indebærer en særlig beskyttelsesindsats i nitratfølsomme indvindingsområder.

Aftalen bygger på, at den hidtidige indsats (VMP I) ved fuld effekt vil sikre en reduktion på ca. 63.000 ton, hvoraf knap halvdelen allerede er opnået. VMP II udgør således de initiativer, der skal til, for at opnå de ca. 37.000 ton, der mangler i at nå målet om en reduktion i udvaskningen med 100.000 ton.

VMP II hviler på tre grundpiller:

1.2 Overvågningsprogrammets indhold

Formål
Det overordnede formål med overvågningsprogrammet er at eftervise effekten af de reguleringer og investeringer, der er konsekvensen af de foranstaltninger, der fremgår af beretningen om Vandmiljøplanen. Gennem en systematisk indsamling af data opgøres næringsstofbelastninger fra forskellige kilder til grundvand, vandløb, søer og havområderne, og der foretages en vurdering af vandkvaliteten og udviklingen heraf i de forskellige dele af vandets kredsløb. Overvågningsprogrammet vil selvsagt også medvirke til at eftervise effekterne af yderligere tiltag for at forbedre vandmiljøet, herunder opfyldelse af målsætningerne i amternes planer for vandområderne. Overvågningsprogrammet har været i drift siden 1989. Indholdet af programmet for perioden 1989-1992 er beskrevet i Miljøprojekt nr. 115 (Miljøstyrelsen, 1989). Indholdet af det program, der gjaldt for perioden 1993-1997, er beskrevet i Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1993 (Miljøstyrelsen, 1993). En samlet beskrivelse af programmet gældende fra 1998-2003 er endnu ikke publiceret. Overvågningsprogrammet er et supplement til amternes øvrige tilsyn, hvorfor data fra dette tilsyn bliver inddraget og anvendt i forbindelse med de årlige rapporteringer. I år er temaet for rapporteringen de åbne farvandes miljøtilstand

Grundvand
Formålet med grundvandsovervågningen er 1) at følge udviklingen i grundvandsressourcens kvalitet og udnyttelse, 2) at belyse grundvandets indhold af næringssalte og andre stoffer, naturlige såvel som forureningsskabte i forskellige typer grundvandsmagasiner, 3) at følge udviklingen i grundvandskvaliteten fra de overfladenære til de dybere magasiner, dels med tiden og dels som en funktion af menneskeskabte indgreb i form af forurening og vandindvinding, og derved bidrage til at sikre grundvandet i en mængde og af en kvalitet, der er egnet til produktion af drikkevand, og overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav. Grundvand var tema for rapporteringen i 1995.

Vandløb og kilder
Overvågningen af vandløb og kildebække er hovedsageligt rettet mod at følge udviklingen i næringsstoftransport og økologiske forhold i danske vandløb og følge effekter af ændringer i belastningen med næringsstoffer, samt at opnå en bedre viden om vandkvaliteten i vandløbene og herunder opgøre mængden af kvælstof, fosfor og organisk stof, der tilføres de danske farvande via vandløb.

Søer
Overvågningsprogrammet omfatter undersøgelse af i alt 37 søer, der med hensyn til miljøtilstand og søtype er repræsentative for hele landet. Formålet med søovervågningen er at vurdere søernes næringsstoftilførsel og miljøtilstand samt følge udviklingen, og at øge vores viden om søers reaktion på ændret næringsstoftilførsel. Det ferske vandmiljø var temaet for rapporteringen i 1996.

Havmiljøet
Formålet med overvågningen af de danske farvande er at følge udviklingen i den fysiske, kemiske og biologiske tilstand og opnå øget viden om, i hvilken grad og hvordan tilstanden er påvirket af næringsstofbelastningen, samt hvordan tilstanden udvikler sig som følge af ændringer i næringsstofbelastningen. Miljøtilstanden i de danske fjorde var temaet for rapporteringen i 1996.

Punktkilder
Formålet med overvågningsprogrammet for punktkilder er at opgøre udledningen af mængder og koncentrationer af næringsstoffer til vandmiljøet. I Vandmiljøplanens overvågningsprogram omfatter punktkilder følgende hovedområder: Kommunale renseanlæg, særskilte industriudledninger, spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Udledningerne fra punktkilder var tema for rapporteringen i 1994 (se bl.a. Punktkilder 1993 - Orientering nr. 8 fra Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen, 1994 og Vandmiljø-94, Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1994).

Landovervågning
Formålet med Landovervågningen er at belyse udviklingen i landbrugets bidrag til vandforureningen, herunder sammenhænge mellem driftsforhold i landbruget og næringsstoftabet til omgivelserne og at belyse reduktionen af mængden af næringsstoffer i vandet fra det forlader rodzonen til det når ud i vandløbene.

Nedfald fra atmosfæren
Atmosfære-overvågningen finder sted med det formål at bestemme den atmosfæriske tilførsel og dens regionale variation samt at følge udviklingen i den atmosfæriske kvælstoftilførsel.

1.3 Vand og vejr i 1997

Nedbør
1997 var et tørt år med en nedbørsmængde udtrykt som årsmiddel på i alt 596 mm, hvilket er 116 mm under normalgennemsnittet for perioden 1961-90. Specielt på Sjælland var 1997 et tørt år.

Afstrømning
Afstrømningen i vandløbene var på 106 mm eller 8.976 mill. m3 i 1997. Det svarer til 63 % af normalen. Årsagen til den lille afstrømning var den ringe nedbørsmængde. Til sammenligning blev afstrømningen i 1994, som var den største registrerede nogensinde, opgjort til 455 mm eller 19.588 mill. m3.

Lufttemperatur og solindstråling
Årsmiddeltemperaturen var 8,3 ° C i 1997, altså noget højere end normalen for perioden 1961-1990 på 7,7 ° C. Solindstrålingen var i 1997 på 43.517 MJ/m2. Dette er ca. 5% højere end i de foregående år.