Redegørelse om Bly

3. Kredsløbet af bly i Danmark

3.1 Anvendelser og forbrug
3.2 Udslip til omgivelserne
3.3 Omsætning med affaldsprodukter

3.1 Anvendelser og forbrug

På verdensplan - og i Danmark - er bly det mest anvendte metal efter jern, kobber, aluminium og zink /3.1/. Dette hænger sammen med, at bly er et relativt billigt metal med mange gode tekniske egenskaber. Bly er således billigere end både aluminium, kobber og zink. De vigtigste tekniske egenskaber ved bly er som følger:

Bly er et grundstof som forekommer naturligt i jordskorpen. Bly udvindes fra mineraler ofte sammen med zink, kobber og sølv. De vigtigste producentlande er USA, Australien, Canada og det tidligere Sovjetunionen /3.2/. Bly indvindes tillige ved omsmeltning af brugt metallisk bly. Verdensproduktionen af bly var i 1990 på ca. 5,7 mio. tons, stort set ligeligt fordelt på nyudvundet og genanvendt bly /3.6/.

Der foregår ingen udvinding og raffinering af metallisk bly i Danmark. Der er tidligere sket udvinding af blymineraler på Grønland, og frem til 1985 skete en produktion af sekundært bly i Danmark. Denne produktion var baseret på blyskrot, især blyakkumulatorer.

Der sker stadig en stor indsamling af brugt metallisk bly. Den altovervejende del af dette bly eksporteres til oparbejdning i udlandet. En lille del af den indsamlede mængde anvendes i Danmark til støbning af nye produkter. Ellers vil alt bly, der anvendes i Danmark, blive importeret, overvejende i form af blybarrer og blyplader eller med færdigvarer såsom blyakkumulatorer.

Forbrug

link til tabel

Bly anvendes til mange forskellige formål. I tabel 3.1 er angivet de primære anvendelser. Yderligere detaljer er angivet i bilag 1. I det følgende er knyttet en række korte kommentarer til de vigtigste anvendelser.

Akkumulatorer

Den dominerende anvendelse af bly i Danmark er genopladelige akkumulatorer, som først og fremmest omfatter bilbatterier, men også nødstrømsanlæg og andre typer. Omkring 50% af det samlede forbrug af bly i Danmark går til dette formål. Et voksende anvendelsesområde er nødstrømsanlæg til EDB-anlæg.

Byggeri

Anvendelsen inden for byggeriet omfatter især inddækningsbly omkring vinduer og skorstene mv. på hustage. Også vedligeholdelse af blytage på kirker og historiske bygninger er en vigtig anvendelse.

Kabler

En del elektriske kabler er udstyret med en blykappe. Dette gælder kabler, der nedlægges i jord eller på havbunden, f.eks. telefonkabler, fjernstyringskabler, varmekabler og højspændingskabler. Også lyslederkabler, der lægges på havbunden, er forsynet med en blykappe. Forbruget til disse formål varierer fra år til år afhængigt af behovet for disse typer kabler.

Ammunition

Anvendelsen af blyhagl er ikke tilladt efter 1. april 1996. Der anvendes også bly i ammunition til rifler og pistoler samt til militære formål.

Fiskeri

Lystfiskere anvender bly både som synk (lodder), blink, pirke og klemmebly, mens erhvervsfiskere anvender bly først og fremmest til bundliner og som synk på garn.

Blymønje

Blymønje har tidligere været anvendt i meget vidt omfang til korrosionsbeskyttelse af skibe og jernkonstruktioner. I dag er anvendelsen begrænset til reparationsarbejder på gamle nittede jernkonstruktioner og ældre fiskekuttere.

Pigmenter

Pigmenter til maling og plast er primært baseret på bly-chromatforbindelser, som giver klare og vejrbestandige gule og røde farver.

Bly i glas

Bly i form af blyoxid har traditionelt været anvendt til krystalglas, hvor blyet giver glasset en særlig glans. Den væsentligste anvendelse af bly til glas i dag er i billedrør til fjernsyn og computerskærme. I dansk fremstillet krystalglas er blyoxider i de seneste år blevet erstattet af andre metal-oxider, men der forekommer stadig bly i importerede krystalglas.

PVC

En række blyforbindelser anvendes som stabilisatorer i PVC. Det drejer sig næsten udelukkende om hård PVC til udendørs formål såsom rør, vinduer og vinduesrammer, tagrender, nedløbsrør, tagplader o.lign.

Udviklingstendenser

Den mest markante udvikling har fundet sted for benzinadditiver og blyhagl. Forbruget af bly som benzinadditiv udgjorde i 1977 ca. 1300 tons/år, men er i dag stort set ophørt. For blyhagl er der tale om at forbruget er faldet fra ca. 900 tons bly i 1985 til 150-200 tons i 1994. Hertil kommer et væsentligt fald i brugen af bly til en række mindre anvendelser såsom sikringsplomber og blysvøb til vinflasker. Denne udvikling beror i alle tilfælde (pånær sikringsplomber) på tilsigtet regulering iværksat af miljøhensyn. For de fleste andre anvendelsesområder har forbruget af bly i Danmark dog ikke forandret sig væsentligt i mange år. Kun for meget få anvendelser, f.eks. blyglas til billedrør kan der idag registreres en stigning i forbruget. Det samlede billede kan bedst beskrives som nogenlunde konstant med en nedadgående tendens.

Også arbejdsmiljøhensyn påvirker blyforbruget i nedadgående retning. Dette har idag betydning for det faldende forbrug af bly-chromatpigmenter til maling og har tilbage i 1970'erne og 1980'erne også været den vigtigste årsag til, at blymønje blev erstattet af zinkforbindelser ved korrosionsbeskyttelse af jern og stål.

Ophobning i samfundet

I det danske samfund findes store "lagre" af bly i form af bly i brug i produkter med lang levetid. De største "lagre" findes i kabler (100.000- 200.000 tons bly), tage og inddækninger (80.000-120.000 tons bly) og akkumulatorer (30.000-40.000 tons bly). Hertil kommer 10.000-50.000 tons bly i form af skibskøle, elektronik, PVC, glas o.a. Samlet vurderes det, at der i samfundet er ophobet 220.000-410.000 tons bly /3.3/. Den nuværende årlige ophobning skønnes at være mellem -3.500 tons og 6.200 tons (negativ ophobning betyder at fraførslen fra samfundet er større end tilførslen).

Produktion i Danmark

Som angivet i tabel 3.1 sker der en produktion af mange blyholdige produkter i Danmark. Sammenlignet med starten af 1980'erne er der dog tale om en betydelig indskrænkning af aktiviteterne. Et raffineringsanlæg for brugt metallisk bly (Bergsøe) samt flere akkumulatorfabrikker (bl.a. LYAC) har siden indstillet driften. Hertil kommer, at store danske producenter af konservesdåser og krystalglas er gået bort fra bly.

3.2 Udslip til omgivelserne

I praksis vil alle anvendelser af bly medføre tab af bly til omgivelserne. Disse tab kan finde sted på mange tidspunkter gennem livsforløbet for de forskellige blyholdige produkter, både ved udvinding, raffinering, brug og bortskaffelse.

I Danmark findes kun få store blyforbrugende virksomheder (produktion af kabler og akkumulatorer). Ved produktionsprocesserne på disse virksomheder sker der kun et beskedent udslip af bly til miljøet. Det vurderes, at udslippet fra mindre håndværksagtige virksomheder er betydeligt større. De væsentligste udslip af bly til miljøet i Danmark sker dog ved brug og bortskaffelse af blyholdige produkter. Den foreliggende viden om udslip af bly til omgivelserne i 1994 er sammenfattet i tabel 3.2 og figur 3.1.

Tabel 3.2
Bortskaffelse og udslip af bly til omgivelserne i Danmark 1994 /3.3/

link til tabel

 (23 Kb)

Figur 3.1
Blybalance for Danmark i 1994 (alle tal i tons bly/år, /3.3/).

Udslip til luft

Udslippet af bly til luften er mindsket væsentligt i forhold til tidligere især på grund af udfasningen af benzinadditiver. Brugen af bly til dette formål forventes at være endeligt ophørt i 1995, således at det samlede danske udslip til luft i 1995 - alt andet lige - må forventes at være i størrelsen 8-21 tons. Til sammenligning kan nævnes, at der i 1977 blev emitteret ca. 1.100 tons bly til luft med benzinadditiver /3.4/.

Andre vigtige kilder til blyudslip er stålfremstilling og affaldsforbrænding. Disse udslip beror på, at jern- og stålskrot og brændbart affald indeholder bly. Hertil kommer udslip i forbindelse med blystøbning (fremstilling af tagplader, skibskøle, fiskelodder m.m.) samt ved fremstilling af keramiske produkter med blyglasur. Det reelle blyudslip fra disse aktiviteter kendes ikke og er i tabel 3.2 og figur 3.1 anslået med stor usikkerhed (jf. /3.3/).

Blyemissionen til luft fra affaldsforbrænding er i de seneste 10 år faldet fra 25-50 tons i 1985 til 3-5 tons i 1994. I de kommende år må der yderligere forventes et mindre fald i den samlede emission som resultat af forbedret røggasrensning på de anlæg, som i 1994 var uden sur røggasrensning, og som var ansvarlige for en væsentlig del af den samlede emission. Det markante fald i emissionen siden 1985 skyldes bedre røggasrensning og ikke et fald i affaldets indhold af bly (se afsnit 4.6).

Som angivet i figur 3.1 er det atmosfæriske nedfald af bly over det danske landareal og de indre danske farvande på mere end 200 tons og dermed mange gange større end den samlede danske emission af bly til luft i 1994. Størsteparten af det atmosfæriske nedfald må antages at stamme fra emissioner i det øvrige Europa, idet der sker en transport af bly via luften.

Det atmosfæriske nedfald over Danmark er mindsket gennem en årrække (jf. tabel 4.4). Denne udvikling fortsætter. I mange Europæiske lande sker der i disse år en udfasning af bly i benzin. Det er muligt, at denne udvikling vil føre til en yderligere mindskning af det atmosfærisk nedfald over Danmark. Tallene for det atmosfæriske nedfald præsenteret i figur 3.1 svarer til danske målinger fra 1991-1995, som har givet rimeligt konstante værdier. Data fra 1996 er først tilgængelige i ultimo 1997 /3.7/.

Næst efter benzin har de væsentligste kilder til bly i luft på verdensplan været primær produktion af bly, kobber/nikkel og zink/cadmium /3.1/. Dette er processer, som ikke forgår i Danmark. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at udvinding og primær produktion af bly, som anvendes i Danmark - ligesom omsmeltning af skrotbly fra Danmark - typisk vil resultere i væsentlige emissioner andre steder i verden, således at den danske anvendelse af bly i et globalt perspektiv resulterer i større emissioner til luft end angivet i tabel 3.2 og figur 3.1. Det bemærkes dog, at omsmeltningen af brugte blybatterier fra Danmark, som finder sted ved Boliden i Landskrona i Sverige, pga. omfattende rensningsforanstaltninger kun resulterer i marginale emissioner.

Udslip til vand

De mængdemæssigt vigtigste kilder til udslip af bly til vandmiljøet vurderes at være fiskeredskaber og kabler med blykappe. Hertil kommer udledning af bly med spildevand og regnvand samt slid af blymønje anvendt bl.a. til bundmaling på skibe. Herudover belastes vandmiljøet især af atmosfærisk deposition. Kilderne til belastning af regnvand og spildevand er angivet i tabel 4.11. For yderligere data henvises til /3.3/.

Der er væsentlig forskel på de forskellige former for tab af bly til vandmiljøet. For udledningerne med spildevand, regnvand og blymønje gælder, at det i høj grad drejer sig om bly på opløst form (dvs. blyioner), der er umiddelbart tilgængeligt for biologisk omsætning, selv om blyioner hurtigt vil binde sig til partikler og bundfælde (jf. afsnit 4.2.2). Også bly tilført med atmosfærisk deposition må antages at være lettilgængeligt for biologisk omsætning. Tabet af bly med fiskeudstyr og kabelkapper drejer sig om metallisk bly, der ikke er umiddelbart tilgængeligt for biologisk omsætning. Dette bly kan med tiden blive opløst i vand og dermed blive tilgængeligt. Det vides dog ikke med sikkerhed, i hvilket omfang og hvor hurtigt dette finder sted. Svenske undersøgelser af opløsningen af blylodder i svenske elve angiver, at ca. 1% af blymængden opløses pr. år /4.45/. Såfremt det metalliske bly havner et sted, hvor vandbevægelser kan medføre, at blyet slides mod sten, grus eller sand på bunden, må antages, at blyet relativt hurtigt og i betydeligt omfang bliver opløst. Bundgarn, der står fast i længere tid, får således typisk skiftet blylodder hvert halve år, da lodderne pga. slid ellers bliver for lette /4.46/. Havner blyet derimod på mudderbund i såkaldte sedimentationsområder, vil blyet blive begravet i sedimentet og muligvis kun blive opløst i begrænset omfang.

Udledningen af bly med spildevand og regnvand er mindsket markant i de senere år. Dette beror på bedre spildevandsrensning foranlediget af vandmiljøplanen, men også på mindsket tilledning af bly til rensningsanlæg. Den dominerende kilde til bly i spildevand og regnvand i dag vurderes at være korrosion af blytage og inddækninger. Det atmosfæriske nedfald på gader, veje og vandoverflader er mindsket i takt med, at brugen af bly som benzinadditiver er reduceret (jf. afsnit 4.5).

Fiskeudstyr, som anvendes til lystfiskeri, må forventes langt overvejende at blive tabt til vandmiljøet. Noget større usikkerhed er der om, hvor store blymængder, der ender i havet med fiskeredskaber, som anvendes til erhvervsformål. Der er dels tale om slid på synk (f.eks. på bundgarn), dels tale om, at garn tabes på havet.

Søkabler med blykapper har været anvendt i mange år til såvel telekommunikation som transmission af strøm. Når kablerne tages ud af drift, vil de typisk blive efterladt på havbunden, og det angivne tab til vand (jf. figur 3.1) repræsenterer mængden af bly, der vurderes at blive efterladt på hav-bunden, når kablet tages ud af drift. Det vurderes, at blyafgivelsen fra kablerne til vand under drift er meget begrænset.

Udslip til jord

Belastningen af jordmiljøet beror på en lang række kilder. De største bidrag kommer fra kabelkapper, ammunition og atmosfærisk deposition. Se iøvrigt afsnit 4.4.

Ammunition er stadig en stor kilde til belastning af overfladejord med bly. Her er tale om blyhagl anvendt i skovområder (forbudt pr. 1/4-1996), projektiler til jagtrifler og salonrifler samt ammunition til militære formål. I en del tilfælde vil der være tale om koncentreret forurening på skydebaner. I andre tilfælde er der tale om en diffus spredning af bly i miljøet. Metallisk bly, der efterlades i jord vil langsomt gå i opløsning (dvs. på ionform). Blyhagl forventes at blive fuldstændig opløst i løbet af 100-300 år /3.8/.

En anden væsentlig kilde til bly i jordmiljøet vurderes at være kabler, som efterlades i jorden, når de tages ud af drift. Mængden, der angives i figur 3.1, dækker - ligesom for søkablerne - den mængde, der anslås at blive efterladt i jorden, når kablerne tages ud af drift. Erfaringer med gamle blykabler, der er gravet op (alder op til ca. 70 år), viser, at der for kabler nedgravet i sur sandjord kan være sket synlig korrosion, mens kabler nedgravet i morænenelersjord ikke synes at være væsentligt påvirket /4.44/. Erfaringerne med korrosion af blyhagl giver grund til at forvente, at også kabler med tiden langsomt vil korrodere væk og dermed medføre en kraftig lokal jordforurening. Der er stor usikkerhed på opgørelsen, da der er forskellig praksis i de forskellige elforsyningsselskaber, ligesom det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang kabler, som efterlades i jorden, vil blive taget op på et senere tidspunkt. Kablerne efterlades i jorden i de tilfælde, hvor omkostningerne ved at grave dem op er større end værdien af metallerne i kablerne. Den samlede mængde bly i kabelkapper, der ligger i jorden i Danmark, er formentlig af størrelsen 200.000 tons. Disse kabler er altovervejende gravet ned i byområder.

Det bemærkes, at erfaringen viser, at stort set enhver anvendelse af bly indebærer risiko for jordforurening i større eller mindre omfang i kraft af, at blyholdige produkter kan blive tabt til jord. En lang række mindre kilder er meget vanskelige at kvantificere og derfor ikke medregnet i figur 3.1.

3.3 Omsætning med affaldsprodukter

Indsamling og genanvendelse af metallisk bly

Som tidligere nævnt foregår der en udbredt indsamling af brugt metallisk bly i Danmark. For blyakkumulatorer er indsamlingen understøttet af en særlig miljøafgift. For andre produkter er indsamlingen alene motiveret af prisen på skrotbly, som varierer i takt med verdensmarkedsprisen på bly. Dette betyder, at effektiviteten af indsamlingen varierer fra produkt til produkt.

Som eksempler på produkter, hvor der kan forventes en god indsamling, kan nævnes akkumulatorer, tagplader, afbalanceringsvægte til hjul samt legeringer (især kobber og stål). Som eksempler på ingen eller dårlig indsamling kan peges på glødelamper og fiskeredskaber.

Størsteparten af de indsamlede mængder vil blive eksporteret til omsmeltning i udlandet. En del brugt metallisk bly vil dog også blive brugt til fremstilling af varer såsom fiskeredskaber (især til lystfiskeri) i Danmark. En del af denne produktion har hobbykarakter.

Anden bortskaffelse af metallisk bly

Metallisk bly, som ikke indsamles eller er gået tabt i miljøet, vil på forskellig vis havne i affald. De affaldstyper, der herved belastes med bly, omfatter både fast affald (brændbart, komposterbart, deponerbart), jern- og stålskrot samt kemikalieaffald. Hertil kommer bly i spildevandsslam.

Kemiske forbindelser og bly som følgestof/forurening

For bly som kemiske forbindelser og som følgestof/forurening gælder, at genanvendelse normalt ikke er mulig grundet tekniske og økonomiske forhold. Det bly, som ikke er spredt til miljøet, vil derfor også før eller siden havne i affald. De affaldstyper, som herved belastes, er de samme som nævnt ovenfor for metallisk bly.

Jern- og stålskrot

Bly, der opsamles med jern- og stålskrot, vil overvejende ende i restprodukter fra røggasrensningen ved Stålvalseværket, men også i et vist omfang som menneskeskabt forurening i det producerede stål. Hertil kommer en nærmest uundgåelig emission til luft fra smelteprocessen.

Brændbart affald

Bly, der opsamles med brændbart affald, vil ligeledes overvejende ende i restprodukter (slagge, flyveaske og restprodukter fra sur røggasrensning). Herudover sker en emission til luft. Slaggen genanvendes til anlægsarbejder, mens andre restprodukter deponeres. Det må påregnes, at størsteparten af blyindholdet i disse restprodukter udvaskes til miljøet på langt sigt.

Komposterbart affald

Bly, der opsamles med komposterbart affald, vil ende i den færdige kompost og blive tilført jordmiljøet eller blive opsamlet med sigterest, der forbrændes eller deponeres.

Kemikalieaffald

Bly, der opsamles med kemikalieaffald, vil enten blive brændt eller deponeret hos Kommunekemi. Slagger og aske fra forbrændingsprocessen vil ligeledes blive deponeret.

Spildevandsslam

Bly i spildevandsslam vil blive tilført landbrugsjorden eller blive bortskaffet ved forbrænding og deponering.

Deponering

Bly, der deponeres, må forventes meget langsomt at blive udvasket med regnvand, der siver gennem deponiet. Denne udvaskning vil vare ved i meget lang tid (tusinder til millioner af år). For nogle restprodukter (slagger og røggasrensningsprodukter) vil den mængde, der udvaskes, ofte blive forøget med tiden jf. afsnit 4.6. Ved udvaskningen vil bly blive tilført jord/grundvand eller vandrecipienter.

En række af de problemer, der er knyttet til bly i affald, er beskrevet mere grundigt i afsnit 4.