Redegørelse om Bly

5. Opsummering og vurdering af blyproblemet samt løsningsmuligheder

5.1 Opsummering
5.2 Vurdering
5.3 Løsningsmuligheder
5.4 Problemer knyttet til de enkelte blyanvendelser

5.1 Opsummering

Som det fremgår af de foregående afsnit, må bly betragtes som et problemstof. Den udbredte brug af bly i Danmark og i andre lande medfører, at væsentlige blymængder tilføres miljøet i Danmark. Disse tab finder sted på mange tidspunkter gennem livsforløbet for blyholdige produkter - både ved produktion, brug og bortskaffelse.

Tabet af bly til miljøet i Danmark er mindsket væsentligt i forhold til tidligere. Dette gælder både for luft, vand og jord. Dette skyldes især begrænsningen i brugen af bly til benzin og blyhagl samt bedre rensning af røggasser og spildevand. Der er dog stadig mange væsentlige kilder til miljøbelastning tilbage. Hertil kommer, at indsatsen med rensning, som nærmere beskrevet i det følgende, reelt har bevirket, at en umiddelbar direkte påvirkning af mennesker og miljø er ændret til en mere langsigtet indirekte påvirkning og et samfundsøkonomisk problem.

Det grundlæggende problem ved bly er, at bly er et grundstof og derfor unedbrydeligt. Bly har, så vidt det vides, ingen nyttig biologisk funktion, men er tværtimod i tilstrækkeligt høje koncentrationer giftigt for mennesker og andre biologiske organismer

Udover de direkte påvirkninger af mennesker og miljø er bly på mange måder et vigtigt problemstof ved behandling, genanvendelse og bortskaffelse af affald og restprodukter.

De vigtigste problemer, der er knyttet til brugen af bly og spredningen til miljøet i Danmark kan sammenfattes som følger:

Belastning af børn

Bly er sundhedskadeligt og påvirker især nervesystemet, hvilket har betydning for indlæring og adfærd. Børn er den befolkningsgruppe, som er mest udsat. Børns belastning med bly må forventes i mange tilfælde at være tæt på eller overskride den anbefalede PTWI-værdi. Denne belastning beror især på indtagelsen af blyforurenet jord og støv samt levnedsmidler.

Indholdet af bly i visse levnedsmidler, især bladgrøntsager, er mindsket i de senere år på grund af mindsket atmosfærisk deposition. Såfremt øgningen af blyindholdet i landbrugsjord får lov til at fortsætte, må det forventes, at indholdet af bly i levnedsmidler på langt sigt kan stige påny.

Indholdet af bly i luften er mindsket stærkt i de sidste 10 år pga. udfasningen af bly i benzin og bedre røggasrensning ved affaldsforbrændingsanlæg mm. Indtagelsen af bly med indåndingsluft er i dag nede på et niveau, der er marginalt i forhold til andre kilder til blyindtagelse.

Skadevirkninger på miljøet

Bly vides at være giftigt over for planter, dyr og mikroorganismer. Det er sandsynligt, at der kan være skadevirkninger knyttet til forekomsten af bly i forurenet jord i Danmark. Et andet vigtigt problem er, at der tilsyneladende stadig sker en langsom øgning af blykoncentrationen i landbrugsjord og andre typer overfladejord i Danmark. Denne øgning beror især på atmosfærisk nedfald, men også på brugen af ammunition, naturgødning og spildevandsslam mv. Stigningstakten er dog faldende.

Det vigtigste problem med bly i vandmiljøet synes at være blyforgiftning af vandfugle, hvilket især kan tilskrives anvendelsen af bly til hagl og formodentlig også fiskelodder. Blyforbindelser er giftige for organismer, der lever i vand. Den nuværende belastning af vandmiljøet vurderes at være lav, men det kan ikke afvises, at bly vil hæmme dyre- og planteliv, hvor miljøeksponeringen er højest. Tilførslen af bly til vandmiljøet i Danmark er faldende. På meget langt sigt kan udvaskning af bly fra depoter være en væsentlig kilde til belastning af vandmiljøet.

Blyforurenet jord

Bly er det tungmetal, der oftest registreres i tungmetalforurenet jord. Visse vigtige kilder til denne forurening (især benzinbly) er i dag forsvundet eller stærkt begrænset. På grund af blys udbredte anvendelse er der dog stadig mange kilder, der forårsager forurening af jord. En forsat anvendelse af bly i det danske samfund vil medføre, at der også længere ud i fremtiden kan være behov for at oprense blyforurenet jord.

Problemer ved affaldshåndtering

At indholdet af bly kan hæmme eller forhindre genanvendelse af restprodukter er idag relevant for spildevandsslam samt restprodukter fra affaldsforbrænding (slagger, aske og røggasrensningsprodukter). Indholdet af bly er endvidere et problem ved produktion af affaldskompost udfra organisk affald fra husholdninger.

Udvaskning fra depoter

Idag ophobes store mængder bly med affald i lossepladser eller med restprodukter (f.eks. slagger fra affaldsforbrænding) i veje o.lign. En forsat ophobning af bly i sådanne depoter kan med tiden (hundrede til tusinder af år) medføre væsentligt stigende udslip til miljøet pga. udvaskning af bly fra depoterne. Denne udvaskning vil i mange tilfælde først finde sted på et tidspunkt, da enhver form for overvågning og behandling af perkolat må antages at være ophørt. Problemets fremtidige omfang afhænger af, hvor længe der fortsættes med at ophobe bly i depoter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De nuværende samlede omkostninger knyttet til forekomsten af bly i brændbart affald, affaldskompost, spildevandsslam, jern- og stålskrot, havnesedimenter, forurenet jord samt ved genbrug af bly er således vurderet til omkring 100 mio. DKK årligt, hvilket svarer til 5-6 DKK pr. kg bly, der hvert år bruges i Danmark. Denne omkostning er på niveau med eller større end verdensmarkedsprisen for bly. Disse omkostninger dækkes for blyakkumulatorer idag af et særligt gebyr. For andre anvendelser finansieres omkostningerne af samfundet.

Af væsentlige forhold knyttet til de enkelte typer restprodukter skal nævnes:

Spildevandsslam

De vigtigste kilder til bly i spildevandsslam skønnes at være korrosion af blytage og blyinddækning på bygninger. Forekomsten af bly i spildevandsslam betyder, at slam er en kilde til blybelastning af landbrugsjord. I de tilfælde, hvor grænseværdien for udspredning af spildevandsslam på landbrugsjord er overskredet, forhindrer indholdet af bly, at slam udnyttes som gødning i landbruget og medfører tillige omkostninger til særlig bortskaffelse af slammet. Forekomsten af bly i spildevandsslam medfører herudover omkostninger til kontrolmålinger.

Affaldsforbrænding

Affaldsforbrænding er stadig en af de vigtigste kilder til emission af bly til luft i Danmark. Forbedret røggasrensning har medført, at denne emission er reduceret betydeligt, men også at bly i stort omfang opsamles med restprodukter fra forbrændingsprocessen (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter). Forekomsten af bly i affald skyldes altovervejende den udbredte brug af bly i produkter. Det er ikke muligt at udpege enkelte kilder som hovedansvarlige. Indholdet af bly hæmmer i dag genanvendelsen af slagger (kan kun genanvendes under kontrollerede forhold) og forhindrer i dag genanvendelse af røggasrensningsprodukter (må deponeres) og medfører derved omkostninger til deponering og anden særlig behandling. Hertil kommer omkostninger til kontrolmåling af slagger.

Jern- og stålskrot

Den udbredte brug af bly i det danske samfund medfører, at der ved genanvendelsen af jern og stål sker emission af bly til luft samt spredning af bly i samfundet som forurening i skrotbaseret jern og stål. Hertil kommer væsentlige omkostninger til forureningsbegrænsning ved omsmeltning af jern og stål.

Affaldskompost

Forekomsten af bly i husholdningsaffald har traditionelt gjort det vanskeligt at fremstille kompost med tilstrækkeligt lavt indhold af bly. Indførsel af kildesortering har betydet, at kompost i dag kan overholde grænseværdien for bly. Dette har medført en fordyrelse af indsamlingen og sorteringen af affald og dermed af den færdige kompost.

Havnesedimenter

Udledning af bly til havneområder medfører samfundsmæssige meromkostninger i form af kontrolmålinger og specialdeponering af havnesedimenter.

5.2 Vurdering

Det er klart, at samfundet på mange måder har haft succes med at mindske den direkte påvirkning af mennesker og miljø ved indgreb overfor enkelt-anvendelser (f.eks. bly i benzin), at begrænse udslip til luft og vand gennem rensning (f.eks ved affaldsforbrænding og spildevandsrensning) samt ved at opstille grænseværdier, der sikrer, at restprodukter fra disse renseprocesser og andet affald bliver bortskaffet kontrolleret. Omkostningerne ved disse renseprocesser og affaldsbortskaffelsen afholdes dog typisk af samfundet.

På trods af denne indsats giver anvendelsen af bly i produkter stadig betydelige problemer af sundhedsmæssig, miljømæssig og samfundsøkonomisk karakter. I et vist omfang er en række umiddelbare problemer (f.eks. emission til luft fra affaldsforbrænding) reelt forvandlet til langsigtede problemer (f.eks. udvaskning af bly fra restprodukter fra affaldsforbrænding).

Rensning betyder primært, at problemet flyttes

Renseprocesser giver således ikke en langsigtet løsning, når det drejer sig om forurening med et tungmetal som bly.

Ved renseprocesser er det muligt at minimere de direkte udslip af bly til miljøet (luft, vand, jord) og afbøde virkningerne af de udslip, der finder sted. Hvor meget udslippene og virkningerne skal mindskes, er stort set kun et spørgsmål om, hvor mange penge der bruges på rensningsforanstaltninger.

Da bly er et grundstof og derfor unedbrydeligt, er der dog reelt tale om, at udslippet af bly flyttes fra et medie (typisk luft, vand) til et andet (ofte vand, jord), og at der herved opnås en kontrolleret forsinkelse af udslippet. Denne forsinkelse betyder en umiddelbar forbedring i belastningen af mennesker og miljø, men efterlader samtidig mange problemer for fremtiden.

Det kan argumenteres, at visse af disse problemer (især frigivelse af bly fra depoter) ligger så langt ud i fremtiden (fra hundrede til tusinde af år), at der utvivlsomt inden da vil være udviklet tekniske løsninger til at afhjælpe disse problemer, og at der derfor ikke er grund til at bekymre sig om disse problemer i dag. Til dette argument kan indvendes, at tekniske løsninger ofte indebærer væsentlige samfundsmæssige omkostninger også i fremtiden. Hertil kommer, at det er svært at forudse, hvilke problemer og tidsperspektiver, der er relevante at tage højde for idag, samt at enhver generation principielt bør løse sine egne problemer.

Bly hæmmer genanvendelse

Et afgørende problem allerede i dag er, at bly forhindrer eller hæmmer genanvendelsen af restprodukter, hvorved disse må deponeres. Dette forhindrer, at materialekredsløbene i samfundet kan lukkes, således at forbruget af naturlige ressourcer og behovet for deponeringskapacitet kan minimeres. Mindre forbrug af naturlige ressourcer og mindre deponering er vigtige miljøpolitiske målsætninger i Danmark (jf. Miljø- og Energiministeriets natur- og miljøpolitiske redegørelse fra 1995 /5.1/). Disse problemer er ikke forbundet med bly alene, men også med en række andre tungmetaller og miljøfarlige organiske stoffer. Bly er dog i mange sammenhænge et centralt problemstof.

Kilder til blybelastningen

Det generelle billede idag er, at blybelastningen er et resultat af bidrag fra mange forskellige tilsigtede anvendelser af bly. Bidragene fra de enkelte kilder er til tider små, men tilsammen bliver de væsentlige. Dette gælder især for kilder til belastning af affald, men også for jordforurening og emission af bly til luft. Enkelte problemer kan dog henføres til bestemte anvendelser af bly, f.eks. problemet med forgiftning af vandfugle.

Det er vigtigt at bemærke, at problemerne med bly i affald altovervejende hænger sammen med tilsigtede anvendelser af bly (dvs. brugen af bly i produkter), og ikke den naturlige forekomst af bly i diverse materialer.

Til illustration heraf er i tabel 5.1 præsenteret et regneeksempel, der viser, hvilke koncentrationsniveauer, der kan forventes i røggasemission og restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg, såfremt disse alene blev tilført brændbart organisk materiale med naturligt indhold af bly.

Tabel 5.1
Regneeksempel for forbrænding af affald, der kun indeholder bly fra naturlige kilder.

link til tabel

Som det fremgår af dette eksempel, kan det antages, at den nuværende grænseværdi for emission af bly til luften ville kunne overholdes uden nogen form for røggasrensning, samt at indholdet i slagger stort set ville svare til indholdet i jord. Kun for flyveaske og røggasrensningsprodukter vil der muligvis stadigvæk være tale om koncentrationer, der kræver overvågning og kontrolleret bortskaffelse.

5.3 Løsningsmuligheder

Af disse muligheder er substitution den eneste, som vil medføre en effektiv løsning, der også er holdbar på langt sigt. Substitution er en løsning, som er brugbar over for alle anvendelser af bly, såfremt der findes alternativer, der teknisk og økonomisk kan leve op til bly. Ulempen ved substitution er, at alternativer til bly i visse tilfælde vil være dyrere, hvilket er en omkostning, der vil belaste producenter og brugere af de aktuelle produkter. Denne omkostning skal vejes op imod de miljømæssige fordele og de samfundsmæssige besparelser, der opnås ved at undgå anvendelsen af bly.

Genanvendelse

Genanvendelse er et middel, der i visse sammenhænge kan være effektivt til at begrænse tabet af bly til miljøet og affaldsstrømme. Dette gælder anvendelser af metallisk bly og især anvendelser såsom blyakkumulatorer og kabelkapper, hvor der er tale om anvendelser, der ikke medfører væsentligt tab af bly i brugsfasen.

For brugen af bly som kemisk forbindelse (f.eks. pigmenter og glasur) og mange mindre anvendelser af bly som metal er genanvendelse dog næppe et realistisk alternativ, dels fordi det er vanskeligt at sikre en separat indsamling af produkterne, dels fordi det vil være meget vanskeligt at trække blyet ud af produkterne igen eller at udforme produkterne således, at de kan genanvendes flere gange. I tabel 5.2 er givet en vurdering af i hvilket omfang genanvendelse anses for realistisk for de enkelte af blys anvendelser.

Selv for anvendelser, hvor det er let at genanvende bly, må der påregnes tab af bly til miljøet eller affaldsstrømme. For blyakkumulatorer vil der f.eks. ske tab til bl.a. luft ved støbeprocesser og omsmeltning af kasserede akkumulatorer, foruden at det næppe kan undgås, at enkelte akkumulatorer havner i affaldsforbrændingsanlæg eller blandes op med jern- og stålskrot.

Om disse tab kan accepteres, må bero på en vurdering for den enkelte anvendelse. Det forhold, at kredsløbet aldrig kan lukkes helt betyder dog, at genanvendelse principielt bør betragtes som en overgangsordning.

Endelig bemærkes, at i de tilfælde, hvor der satses på genanvendelse som et middel til at forebygge miljøbelastning, vil det normalt ikke være tilfredsstillende at stole på de almindelige markedsmekanismer, da effektiviten af genanvendelsesordningen så vil variere i takt med efterspørgslen på de indsamlede materialer. Det vil typisk være nødvendigt at sikre effektiviteten ved pantordninger, gebyrarrangementer eller andet, som vil virke som en omkostning for brugere eller producenter.

Rensning

Som allerede nævnt (jf. afs. 5.2) vil rensning ikke være en langsigtet løsning overfor miljøbelastningen med et tungmetal som bly. Uanset, hvilke løsninger der satses på vil der i en lang periode fremover dog stadig være behov for effektiv rensning.

I kraft af, at bly er blevet anvendt i industrielle produkter i mange år, findes der i det danske samfund et betydeligt lager af bly. Det er skønnet, at der i diverse blyholdige produkter i brug i samfundet (især kabelkapper, tagplader og inddækningsbly) idag er ophobet et sted mellem 220.000 og 410.000 tons bly /3.3/. Dette svarer til 11-26 års blyforbrug i Danmark. Når disse industriprodukter kasseres og ender som affald etc. vil dette lager langsomt blive frigivet og dermed være en mulig kilde til belastning af miljø og mennesker i mange år fremover. For at minimere denne belastning er det nødvendigt forsat at gøre en indsats for at indsamle, frasortere og genanvende bly og blyholdige produkter samt ved rensning at mindske det udslip af bly til miljøet, som finder sted ved behandling og bortskaffelse af affaldsprodukter.

En produktorienteret indsats

Sammenfattende skal vurderes, at en langsigtet effektiv løsning af blyproblemet i Danmark nødvendigvis må være baseret på princippet om substitution, idet der satses på en forebyggende og produktorienteret indsats rettet mod at undgå brugen af bly i produkter ved indførsel af renere teknologier.

International dimension

Ved tilrettelæggelsen af en sådan indsats er det dog vigtigt at være opmærksom på den internationale dimension. Hermed menes, at visse dele af blyproblemet hovedsageligt er af national karakter og derfor kan løses på nationalt plan, mens andre dele af problemet kun kan løses på internationalt plan.

Som eksempel på et problem af national karakter skal peges på brugen af bly i produkter, der efter brug vil havne i brændbart affald og dermed forhindre eller hæmme, at restprodukter fra affaldsforbrænding kan genanvendes. Dette problem vil kunne løses ved en national indsats rettet mod at fjerne bly fra sådanne produkter.

Som eksempel på et problem af international karakter skal peges på den atmosfæriske deposition. Som angivet i afsnit 3.2 sker der en betydelig import af bly via luft fra det øvrige Europa. Dette betyder, at Danmark ikke er i stand til at løse problemet med ophobningen af bly i landbrugsjorden på egen hånd. Dette problem kan kun løses ved en generel reduktion af emissionen af bly til luften i Europa.

5.4 Problemer knyttet til de enkelte blyanvendelser

Som oplæg til en mere produktorienteret indsats over for bly er i tabel 5.2 sammenfattet den foreliggende viden og vurderinger om problemerne knyttet til de enkelte anvendelser af bly i Danmark. Tabellen forsøger ikke at omfatte alle problemer, men kun de vigtigste. I tabellen er der for de enkelte anvendelser tillige angivet, om indsamling og genanvendelse kan anses for realistisk.

Kommentarer til tabellen

Til de enkelte kolonner skal knyttes følgende kommentarer:

Genanvendelse (er dette realistisk) angiver, om det skønnes realistisk i væsentligt omfang at indsamle og genanvende bly for de enkelte anvendelser.

Produktion (emission til luft) angiver, om der ved dansk produktion sker en emission af bly til luft.

Human påvirkning (direkte) angiver, om der ved brugen af de pågældende produkter må forventes en direkte human påvirkning. Den angivne vurdering omfatter ikke mulige påvirkninger i arbejdsmiljøet.

Direkte udledning til af miljøet angiver, om der ved brugen af de pågældende produkter må forventes en direkte udledning eller tab til miljøet. Der er her skelnet mellem vandmiljøet og jordmiljøet.

Giver problemer ved affaldsbehandling og bortskaffelse angiver, om de enkelte blyanvendelser bidrager til problemerne ved affaldsbehandling og bortskaffelse. Der er skelnet mellem problemer knyttet til brændbart affald, jern- og stålskrot, affaldskompost og spildevandsslam.

For kolonnen om genanvendelse angiver "Ja", at det anses for realistisk at indsamle og genanvende en væsentlig del af forbruget (>75%), mens "(Ja)" angiver, at kun en del (25-75%) af forbruget vil kunne indsamles. Et blankt felt betyder, at den indsamlede mængde anses for uvæsentlig i forhold til forbruget. Det understreges, at disse vurderinger beror på et skøn, der i en række tilfælde kan diskuteres.

For de øvrige kolonner gælder, at det er angivet med "X", om en anvendelse bidrager til et specifikt problem i Danmark. Symbolet "(X)" betyder, at en anvendelse bidrager, men at der andre vigtigere problemer knyttet til anvendelsen. De vurderinger, der er angivet i tabellen, tager kun højde for problemer i Danmark. At der ved smeltning af bly og fremstilling af varer i udlandet sker en emission af bly til luft er således ikke indgået i vurderingerne.

Tabel 5.2
Problemer forbundet med de enkelte blyprodukter/anvendelser i Danmark - sammenfatning

link til tabel