Redegørelse om Bly

6. Målsætninger og initiativer for reduktion af blyanvendelsen

6.1 Målsætning for reduktion af blybelastningen
6.2 Hidtidig indsats rettet mod bly
6.3 Regulering i andre lande
6.4 Strategier for reduktion af blyanvendelsen
6.5 Styringsmidler og planlagte initiativer

6.1 Målsætning for reduktion af blybelastningen

Ifølge Miljøstyrelsens tungmetalredegørelse fra januar 1995 /4.2/ er den overordnede miljømålsætning for bly, at belastningen af miljø og mennesker med bly skal begrænses mest muligt. Denne målsætning skal i praksis tolkes således, at koncentrationerne af bly i miljøet (gælder både vand, jord og luft) og eksponeringen af mennesker med bly ikke bør øges i forhold til det nuværende niveau og om muligt mindskes.

Begrundet med de sundheds-, miljø- og samfundsøkonomiske problemer, der er forbundet med brugen af bly i Danmark, og den erfaring, at problemerne mest effektivt løses ved at gribe ind overfor kilden, arbejder Miljøstyrelsen for, at enhver tilsigtet brug af bly på længere sigt så vidt muligt skal ophøre helt /4.2/.

Disse målsætninger genfindes i en fællesudtalelse af 15. november 1994 fra de nordiske miljøministre /6.1/. Denne udtalelse understreger behovet for en indsats over for blybelastningen af mennesker og miljø baseret på især substitution og genanvendelse, samt at blyanvendelsen bør substitueres på sigt under hensyn til tekniske og økonomiske forhold.

6.2 Hidtidig indsats rettet mod bly

Regulering

I Danmark er der via regulering i mange år investeret en indsats i at begrænse blybelastningen af mennesker og miljø. Denne indsats har været rettet mod at begrænse anvendelsen af bly i produkter og udslippet til miljøet fra emissioner fra fremstillingsaktiviter og affaldsbortskaffelse:

Bly i benzin

Indholdet af blyforbindelser i motorbenzin er reguleret ved bekendtgørelse nr. 807 fra 1986 om indhold af bly i motorbenzin.

Blyhagl

Anvendelsen af blyhagl patroner er i dag forbudt ved en bekendtgørelse i Jagtloven. Et totalt forbud blev indført 1. april 1993 med undtagelse af jagt i skove, hvor forbudet trådte i kraft 1. april 1996.

Blysvøb om vinflasker

Brugen af metallisk bly som blysvøb om toppen af vinflasker m.m. er forbudt fra 1990 i henhold til EU-direktiv.

Drikkevandsinstallationer

Brug af blyvandrør og blylodninger i drikkevandsinstallationer har siden 1930'erne været forbudt i Danmark gennem byggelovgivningen.

Emission til luft

Der er etableret grænseværdier for emission af bly til luft fra virksomheder og affaldsforbrændingsanlæg, jf. Miljøstyrelsen's vejledning nr. 6/1990 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 10 fra 1991.

Indhold i affalds- og restprodukter

Der er etableret grænseværdier for indholdet af bly i spildevandsslam, spildevand og affaldskompost, der anvendes til jordbrugsformål, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 fra 1996. Der er også grænseværdier for indholdet af bly i slagger og aske fra affaldsforbrændingsanlæg og kulfyringsanlæg, der anvendes til anlægsarbejder, Jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 fra 1983.

Blyakkumulatorer

Mellem Foreningen til indsamling af blyakkumulatorer i Danmark (ReturBat) og Miljø- og Energiministeren er der i 1996 indgået en aftale om indsamling og bortskaffelse til genanvendelse af kasserede blyakkumulatorer i Danmark. Der skal opnås en indsamlingsprocent på mindst 99,9% i år 2000. Beregning af indsamlingsprocenten er nærmere beskrevet i aftalen, og aftales i 1997 mellem parterne. I forbindelse med aftalen er der udstedt 2 bekendtgørelser, nr. 91 og 92 af 22. februar 1966.

PVC

Ifølge PVC aftalen mellem Miljøstyrelsen og Plastindustrien i Danmark (PD) er der bl.a. indgået aftale om, at PD skal redegøre for, hvorledes brugen af bly som stabilisatorer i PVC kan substituteres,

Forurenet jord

På Miljøstyrelsens foranledning er der udarbejdet et human toksikologisk og et økotoksikologisk jordkvalitetskriterie for bly. Disse kvalitetskriterier er på henholdsvis 40 mg bly og 50 mg bly pr. kg jord /4.4, 4.11/. Kriterierne vil have en vejledende effekt i forhold til oprydningen af forurenede grunde. Der er herudover investeret en betydelig indsats i oprydning af forurenede grunde.

Renere teknologi

Inden for rammerne af regeringens handlingsplan for renere teknologi er der ydet støtte til projekter, der har haft til formål at fremme substitutionen af bly som stabilisatorer i PVC i kabler, til lodning af elektronik med andre teknologier og til udvikling af alternativer til blyhagl til brug for jagt i skovområder.

Internationale aktiviteter

Af internationale aktiviteter skal peges på de internationale havkonventioner, herunder Nordsøkonferencen i 1990 samt Oslo-, Paris- og Helsingforskonventionerne. Med disse aftaler har Danmark internationalt forpligtet sig til reduktioner af skadelige stoffer, herunder bly, til havmiljøet. Dette gælder både direkte udledninger via spildevand, klapning af havnesedimenter etc., og indirekte udledninger via emission af bly til luft.

Herudover har Danmark i de seneste år i samarbejde med de øvrige nordiske lande arbejdet aktivt for at etablere en international aftale om bly inden for rammerne af OECDs Risk Reduction Programme. På OECD miljøministermødet i 1996 vedtog ministrene en udtalelse om begrænsning af blybelastning af mennesker og miljø.

6.3 Regulering i andre lande

De fleste OECD lande har indført regulering rettet mod at begrænse blyeksponeringen af mennesker og miljø. Reguleringens omfang og de anvendte styringsmidler varierer fra land til land. Dette afsnit fokuserer på hovedtræk og forsøger på ingen måde at give et detaljeret overblik over reguleringen i de enkelte lande. De følgende oplysninger stammer fra OECD's redegørelse fra 1993 (jf. /3.6/).

Anvendelsesregulering

De fleste lande har reguleret brugen af bly til benzin, maling og fødevarebeholdere. Herud har enkelte lande reguleret ammunition og udvalgte andre anvendelser.

Benzin

For benzin er der typisk tale om grænseværdier for indholdet af bly i benzin til tider kombineret med krav om, at nye biler skal kunne anvende blyfri benzin. Enkelte lande (Canada, Japan) er ophørt med brugen af bly i benzin eller forventer at gøre dette (New Zealand, Sverige).

Maling

Mange lande har begrænset brugen af bly-hvidt (blycarbonater og blysulfater) til maling. I Canada har industrien anbefalet et totalt stop for blyforbindelser i maling til private forbrugere. I Sverige har malingsindustrien frivilligt accepteret at ophøre med brugen af blyforbindelser i maling. Endvidere har flere lande begrænset brugen af bly i maling til legetøj og andre særlige formål.

Fødevarebeholdere

Adskillige lande, herunder EC, har grænseværdier for frigivelsen af bly fra keramik. Blylodning af konservesdåser er i enkelte lande (Tyskland, Sverige, USA) stort set frivilligt udfaset af industrien, mens andre lande (Frankrig, Canada, Holland) kun tillader blylodning på ydersiden af konservesdåser.

Ammunition

Begrænsning af brugen af bly til hagl via regulering eller frivillige aftaler er indført eller på vej i Tyskland, Holland, Norge, Sverige og USA. Substitution af bly til projektiler er på vej i Tyskland.

Fiskeudstyr

Brugen af blylodder til lystfiskeri i Storbritanien er ophørt via frivillige aftaler.

Andet

I Sverige arbejdes med at begrænse brugen af bly til kabelkapper og brugen af blyforbindelser til plast og halvkrystal glas.

Indsamling og genanvendelse

Regulering, der skal fremme indsamlingen og genanvendelsen af blybatterier eksisterer i adskillige lande.

Emission til luft og vand

De fleste OECD-lande har indført regulering rettet mod at begrænse emissionen af bly til luft og vand fra industrielle punktkilder. Grænseværdier vil variere fra land til land.

Affalds- og restprodukter

Adskillige lande har grænseværdier for indholdet af bly i spildevandsslam, der tilføres landbrugsjord. Grænseværdier varierer fra land til land. I varierende omfang er andre affalds- og restprodukter også reguleret.

6.4 Strategier for reduktion af blyanvendelsen

I overensstemmelse med Miljøstyrelsens målsætning om, at begrænse blyanvendelsen mest muligt under hensyn til tekniske og økonomiske forhold er det strategien at mindske belastningen af miljø og mennesker først og fremmest gennem substitution, sekundært via genanvendelse, rensning og deponering.

Substitution

Ved substitution forstås, at den tilsigtede brug af bly i produkter begrænses, idet bly søges erstattet med andre stoffer, der kan udøve den samme funktion i produktet, eller at hele produktet erstattes med et andet produkt, som ikke indeholder bly. Disse andre stoffer og produkter skal set over deres livscyklus være mindre belastende for miljø og mennesker end bly.

Substitution bør i videst muligt omfang være den foretrukne strategi for alle anvendelser, der indebærer direkte tab af bly til miljøet, spildevand og affald, herunder jern- og stålskrot. Tekniske og økonomiske forhold kan dog betyde, at det ikke er hensigtsmæssigt at iværksætte substitution.

Som angivet i afsnit 7, findes der i dag alternativer til bly for de fleste anvendelsesområder.

Genanvendelse

For de anvendelser, hvor det af økonomiske eller tekniske årsager ikke anses for muligt at substituere brugen af bly på kortere sigt, bør indsamling og genanvendelse af bly fremmest mest muligt. Ved genanvendelse mindskes tabet af bly til miljøet, og det opnås, at der inddrages mindst muligt nyt bly udvundet fra mineraler i de menneskeskabte kredsløb.

Indsamling og genanvendelse er også et middel, der kan sættes ind over de mængder af tungmetaller, der allerede er ophobet i samfundet. Man vil dog aldrig - selv med de bedste indsamlings- og oparbejdningssystemer - kunne undgå, at der sker en spredning af tungmetaller fra oparbejdningsanlæg og produkter, som ikke bliver indsamlet. Af denne årsag bør genanvendelse af miljøfarlige stoffer såsom bly opfattes som en overgangsordning.

Af anvendelser, hvor denne strategi kan være den foretrukne, skal f.eks. peges på blyakkumulatorer og kabelkapper omkring gamle elkabler, der tages ud af drift.

Rensning og deponering

Uanset de initiativer, der igangsættes for at fremme substitution og genanvendelse, vil der vedblivende i en periode fremover være behov for rensning (for at mindske emissioner) og kontrol/deponering af affalds- og restprodukter.

Ved rensning begrænses de direkte udslip til miljøet. Rensning er relevant for emissioner til vand og luft fra spildevandsanlæg, kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrier mv. Ved rensningsprocessen havner størsteparten af blymængden i et restprodukt (f.eks. slagger), som enten genanvendes eller deponeres.

Uanset den faktiske bortskaffelse af rest- og affaldsprodukter kan det forudses, at bly i sådanne produkter før eller siden vil blive spredt til miljøet. Selv ved deponering må der regnes med, at en væsentlig del af blymængden i rest- og affaldsprodukter med tiden udvaskes. Selvom denne udvaskning vil afhænge af depoternes indretning og typisk vil tage meget lang tid, må deponering reelt betragtes mere som en kontrolleret forsinkelse af spredningen end som en endelig bortskaffelse.

Rensning medfører således ikke i sig selv en langsigtet reduktion i belastningen af miljøet. Rensningen betyder dog, at spredningen af bly til miljøet i disse tilfælde forsinkes, og at der er bedre mulighed for at styre, hvorledes spredningen finder sted. Der bør derfor vedblivende arbejdes for at anvende de bedst mulige rensningsteknikker.

6.5 Styringsmidler og planlagte initiativer

Substitution og genanvendelse

Regulering

Muligheden for at indføre forbud mod import og salg i Danmark af bly og blyholdige produkter beror på Lov om kemiske stoffer og produkter fra 1979. Med et generelt forbud mod import og salg sikres det, at bly ikke tages i anvendelse inden for nye produktområder. For de specifikke anvendelser, hvor der endnu ikke er udviklet substitutionsmuligheder, kan der gives tidsbegrænsede dispensationer fra forbudet. I overgangsperioden kan markedet således udvikle miljømæssig bedre alternativerne. Et forbud kan også udformes som en negativliste, hvor anvendelser specifikt forbydes. Hermed begrænses nogle eksisterende og nye anvendelser ikke.

Regulering kan også anvendes til at fremme genanvendelse. Det kan f.eks. påbydes, at blyholdige produkter frasorteres før affaldsforbrænding, at blyholdige kabler graves op efter brug, samt at der med jævne mellemrum foretages oprensning af skydebanearealer for metallisk bly.

Bekendtgørelse udarbejdes

Frivillige aftaler kan bruges som et alternativ til retlig regulering med henblik på at fremme substitution og genanvendelse. Sådanne aftaler forudsætter dog, at markedet for de relevante produkter er velafgrænset, således at det er relativt enkelt at fastslå, om aftalen overholdes. Frivillige aftaler giver endvidere ikke samme sikkerhed for en given effekt som en egentlig regulering, da aftalerne ikke altid kan dække hele markedet.

Der vil løbende ske en vurdering af muligheden for at anvende frivillige aftaler i blyafviklingen.

Økonomiske styringsmidler

Økonomiske styringsmidler dækker over et bredt udvalg af styringsmidler. Pantordninger er velegnede til at sikre indsamling og genanvendelse, mens miljøafgifter kan bruges til at fremme substitution. Miljøafgifter kan bruges til at udligne prisforskelle mellem blyholdige og blyfri produkter og kan tillige indføres således, at de i princippet sikrer den samfundsøkonomisk billigste substitution. Omvendt kan det være vanskeligt at bestemme det afgiftsniveau, der skal til for at sikre en bestemt grad af substitution. Hertil kommer kontrolproblemer i forbindelse med grænsehandel etc.

Gebyrer kan bruges til at financiere miljøbeskyttelsesaktiviteter såsom omkostninger til indsamling- og bortskaffelse af brugte produkter, herunder omkostninger til administration og information. Endelig er det gennem tilskud til udviklingsarbejde fra forskellige tilskudsordninger (f.eks. regeringens handlingsplan for renere teknologi og genanvendelse 1993-1997) muligt at fremme udviklingen af alternative processer og produkter og hermed muliggøre substitution af bly.

Miljøstyrelsen arbejder for tiden med at færdiggøre en undersøgelse, der skal belyse tekniske og økonomiske aspekter af at indføre en miljøafgift på forskellige anvendelser af metallisk bly.

Mærkning og indkøbspolitik

Miljømærkningsordninger, f.eks. i form af EU-miljømærket og Svane-mærket, kan bruges til at lette forbrugernes valg og køb af miljøvenlige produkter. Den offentlige indkøbspolitik kan anvendes til at fremme efterspørgslen og afsætningen af blyfri produkter. Hermed skabes også et incitament til industrien for udvikling af disse. Miljøstyrelsen vil forsøge at fremme blyfri produkter i det fremtidige arbejde med disse styringsmidler.

Information

Information kan bruges til at fremme både substitution og genanvendelse og kan især for bly være et vigtigt virkemiddel, da brugen af bly i mange tilfælde beror på tradition. Information kan dække generelle informationskampagner eller kampagner rettet mod udvalgte målgrupper som f.eks. byggebranchen og lystfiskere, men kan også omfatte redegørelser om særlige emner, herunder alternativer til bly for udvalgte anvendelser. Miljøstyrelsen vil tage initiativ til en løbende informationsindsats under det videre forløb.

Intensiveret indsamling

Der vil blive foretaget en opprioritering af indsamlingen af produkter af metallisk bly. Da metallisk bly ikke er klassificeret som farligt affald, foregår der ikke en formaliseret og systematisk indsamling, bortset fra akkumulatorer. Der foregår dog en indsamling hos skrothandlerne, men effektiviteten afhænger af skrotprisen på bly og omfatter ikke alle blyholdige produkter.

Indsamlingen og genbrug bør f.eks. forbedres for bly til inddækning, blytage, kasserede kabler samt elektronik m.v.

Rensning og grænseværdier

Spredningen af bly til miljøet fra virksomheder, affalds- og spildevandsanlæg samt ved genanvendelse af affalds- og restprodukter kan begrænses ved miljøgodkendelse af de relevante anlæg samt ved at fastsætte grænseværdier.

Som angivet i Miljøstyrelsens tungmetalredegørelse fra januar 1995 /4.2/ bør der ved miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder fastsættes miljøkrav, der svarer til, hvad der kan opnås med den mindst forurenende teknologi. Hvad angår grænseværdier, er der, som angivet i afsnit 6.2, allerede fastsat grænseværdier for emissioner af bly til luft fra virksomheder og affaldsforbrændingsanlæg samt for indholdet af bly i affalds- og restprodukter til genanvendelse og i forurenet jord.

Ved overvejelser om revision af disse grænseværdier er det vigtigt at være opmærksom på, at udslippet af bly til miljøet i dag primært beror på brug og bortskaffelse af blyholdige produkter (jf. afsnit 3.2). Dette er især relevant hvad angår grænseværdier for affalds- og restprodukter til genanvendelse, idet en skærpelse af grænseværdier i visse tilfælde kan hæmme og modvirke bestræbelserne for at fastholde og udbygge genanvendelsen af disse affalds- og restprodukter.

International indsats

Over for de problemer (f.eks. grænseoverskridende luftforurening), som kun vanskeligt kan løses nationalt, er en international indsats nødvendig. Det samme gælder enkelte anvendelser f.eks. blylodning i elektronik, der berører et stort antal produkter, som produceres i mange forskellige lande.

Det internationale arbejde foregår i EU, OECD og de internationale havkonventioner.