Tilskud til miljøaktiviteter i Østeuropa

2 Kommentar

Af Erik Hoffmeyer, fhv. nationalbankdirektør, formanden for Den Rådgivende Komité for Miljøbistand til Østeuropa

Omlægningen af de tidligere centralstyrede økonomier i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen har som bekendt været fyldt med langt større problemer end forudset.

Forskellen mellem centralstyring og en markedsøkonomi kræver ikke alene en decentralisering af beslutninger om produktion og afsætning, men også en lang række strukturelle nydannelser, som har været helt fremmed for de gamle systemer.

Der er i det sidste års tid sket to afgørende skridt i retning af en tilpasning til markedsøkonomi.

For det første, ser det ud til, på basis af de beregninger, man kan foretage, at de to områder (Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen) som helhed nu har passeret bunden, således at man kan vente en positiv udvikling i den samlede produktion.

Det gælder ikke alle lande, men det synes at være ti1fældet for det mest dominerende land - Rusland.

For det andet, er det bemærkelsesværdigt, at de østeuropæiske lande som helhed ser ud til at have nået samme samlet produktion som for de politiske omvæltninger i 1989 og de følgende år.

Der er tale om store forskelle mellem landene, men Polen synes at have opnået en produktion, der er noget større end før omvæltningerne og Tjekkiet og Ungarn ligger nogenlunde på niveau med produktionen i 1989.

På den anden side har landene i det tidligere Sovjetunionen ikke kunnet vise samme tilfredsstillende udvikling, her er der tale om en samlet produktion, der skønnes at ligge på halvdelen af niveauet fra 1989.

Dette gælder også det mest tungtvejende land i området, Rusland.

Man taler om, at landene nu skal ind i den anden fase af overgangsperioden, hvor det navnlig er de institutionelle forhold, der skal tilpasses herunder ikke mindst det finansielle system.

I den forbindelse var det dog tilfredsstillende, at den asiatiske krise, der en overgang truede med at svække de finansielle systemer, ikke synes at have fået dybtgående konsekvenser.

Den danske miljøstøtte til østlandene har hidtil været koncentreret mest om de nordlige lande i Østeuropa, der ligger nærmest ved os, men den beskrevne økonomiske udvikling må tendere mod, at man overvejer at lægge en noget større del af støtten over på landene i det tidligere Sovjetunionen, som ikke har formået at gennemføre en så kraftig genopretning af produktionen, som de østeuropæiske.

Hertil kommer, at de sidste lande, som følge af bestræbelserne på at kunne kvalificere sig som medlemmer af den Europæiske Union, har et meget stærkt incitament til selv at bringe miljøstandarden op på et højere niveau.

Dette giver sig i øvrigt udslag i, at de østeuropæiske lande, der modtager dansk støtte, har vist sig langt mere aktive i selv at deltage i prioriteringen af de projekter, der skal nyde fremme.