Evaluering af miljøbevidst indkøbspolitik i staten

3. Evaluering af indkøbspolitikker og handlingsplaner

3.1 Indledning og hovedindtryk
3.2 Indsendte indkøbspolitikker og handlingsplaner
3.3 Er de formelle krav overholdt?
3.4 Giver de indsendte indkøbspolitikker og handlingsplaner grundlag for at opnå miljømæssige resultater

3.1 Indledning og hovedindtryk

Miljø- og Energiministeriets cirkulære om miljø- og energibevidste indkøb i Staten bestemmer, at statens institutioner og virksomheder skal tage miljø- og energihensyn på lige fod med andre hensyn som fx pris, kvalitet osv. ved indkøb. Statens institutioner og virksomheder skulle i forbindelse med implementeringen af cirkulæret udarbejde og indsende deres miljøbevidste indkøbspolitik og handlingsplanen for politikkens gennemførelse til Miljøstyrelsen. CASA har gennemgået og vurderet de indsendte indkøbspolitikker og handlingsplaner.

Ved evalueringen af de indsendte indkøbspolitikker er det vurderet

- Om de formelle krav er overholdt.
- Om de indsendte indkøbspolitikker og handlingsplaner giver grundlag for at opnå miljømæssige resultater.

Evalueringen af de indsendte indkøbspolitikker og handlingsplaner viser, at cirkulærer og ansvarliggørelse gennem lovgivning ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre et gennembrud for et større miljøbevidst indkøb i det offentlige.

Men, for mange institutioner og virksomheder virker det som om, at cirkulæret har været en god anledning til at tage hul på arbejdet med miljøbevidste indkøb.

Hvis miljøbevidste indkøb og miljøkrav til produkter skal bruges som et seriøst redskab for fremme af renere produkter, er det nødvendigt med et større opbud af støttefunktioner til de statslige institutioner og virksomheder.

Kun en ud af fire indkøbspolitikker er modtaget i Miljøstyrelsen før den 1. februar 1996. Pr. 1. september 1998 er godt 88% eller 477 ud af 541 registrerede statslige institutioner og virksomheder omfattet af en miljøbevidst indkøbspolitik - 2 ½ år efter fristens udløb 1. februar 1996.

Selvom ikke alle har efterlevet cirkulæret, antyder tallene, at der er foregået et ganske stort og ofte flot arbejde. Det er CASAs vurdering, at mere end 4 ud af 5 indkøbspolitikker og handlingsplaner giver et godt udgangspunkt for det videre arbejde med miljøbevidste indkøb i institutionen. Et stort antal indkøbspolitikker (160) har udvalgt indsatsområder, hvor Miljøstyrelsen bakker op og mange har tilvalgt ekstra områder, som de har fundet særligt relevante. Omkring en tredjedel af statens institutioner har haft planer om yderligere initiativer og er gået videre end cirkulærets krav med forslag til information af medarbejdere, erfa-grupper eller efteruddannelse.

I erkendelse af at opgaven er både ny og vanskelig for mange institutioner, har Miljøstyrelsen i sin rådgivning af institutionerne lagt vægt på, at der blev udarbejdet operationelle, praktiske, realistiske, konkrete - og tilpas ambitiøse - handlingsplaner. Af samme grund indeholder cirkulæret ud over kravene også gode råd til den statslige indkøber.

Det er således også kun 12 indkøbspolitikker, der opfylder samtlige krav i cirkulæret. Det har især været cirkulærets krav om inddragelse af arbejdsmiljø i forbindelse med kvalitets- og funktionsvurderinger, der har voldt vanskeligheder. Dertil kommer, at det har været vanskeligt for institutionerne at finde gode metoder til dokumentation af indsatsen. Der findes ingen universel god løsning. Og endelig har ikke alle været tilstrækkeligt konkrete mht., hvem der er ansvarlig for indsatsen i institutionen.

3.2 Indsendte indkøbspolitikker og handlingsplaner

Evalueringens vurderinger bygger på de indkøbspolitikker og handlingsplaner, der er indsendt til Miljøstyrelsen. Med udgangspunkt i en eksisterende database er der opbygget en database til brug for evalueringen. Databasens struktur og funktion er beskrevet i bilag 1.

Ved evalueringen har CASA bl.a. taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens fortolkning af god praksis, som den er beskrevet i fx høringssvar og andet materiale i forbindelse med Handlingsplanen for offentlig "grøn" indkøbspolitik.

Oversigten over statens institutioner er lavet af Miljøstyrelsen, der har opgjort antallet af institutioner, der er omfattet af cirkulæret til 541.

Staten har ingen steder en officiel, autoriseret liste over statsinstitutioner, og det er ganske vanskeligt at fastsætte et endeligt antal institutioner. Antallet afhænger af det administrative niveau, der tælles på. For politiets vedkommende kan alle landbetjente, nær-politistationer og københavnske stationer betragtes som institutioner. I nærværende undersøgelse betragtes de alle som hørende under Rigspolitichefen og tæller derfor kun som en. Det er ikke muligt at tælle sammen på samme administrative niveau på tværs af de ministerielle ressortområder. Derfor tæller både Told- og Skattestyrelsen og told- og skatteregionerne med som enkelt institutioner. Miljøstyrelsens liste over institutioner og virksomheder, der er omfattet af cirkulæret, er som udgangspunkt godkendt af de enkelte ministerier i januar 1997. Den har dog ændret sig løbende - fx ved salg af statsinstitutioner og mindre justeringer.

Der er i alt gennemgået 224 indkøbspolitikker og handlingsplaner. Der er kun vurderet indkøbspolitikker og handlingsplaner fra institutioner og virksomheder, der er omfattet af cirkulæret.

Materiale fra selvejende institutioner, der har reageret på cirkulæret, er ikke vurderet.

Mange indkøbspolitikker og handlingsplaner omfatter flere institutioner, og virksomheder og i alt 477 institutioner er omfattet af en indsendt indkøbspolitik.

I det følgende gennemgås de formelle krav i cirkulæret og de statslige institutioner og virksomheders grad af efterlevelse af cirkulæret. Dernæst gennemgås en række parametre, der tilsammen danner udgangspunkt for en vurdering af, hvorvidt indkøbspolitikken og handlingsplanen danner et godt grundlag for det videre arbejde.

3.3 Er de formelle krav overholdt?

Ud fra cirkulærets ordlyd har CASA vurderet, om de formelle krav i de enkelte paragraffer er forstået og/eller overholdt. Det generelle indtryk er, at de fleste overholder hovedparten af kravene. CASA har udarbejdet en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst, og her har 58% opnået 6 eller flere point.

Figur 1 - Institutionerne har modtaget et point hver gang cirkulærets bestemmelser er opfyldt som beskrevet i nedenstående gennemgang. Bestemmelserne i § 2, § 3,

§ 4 og § 6 er medtaget i beregningen.

N=224 indkøbspolitikker og handlingsplaner.

En mindre del har tilsyneladende misforstået opgaven og kun opnået 0-3 point (15% af indkøbspolitikkerne), mens en langt større andel (24%) ligger i den gode ende og har opnået 8-10 point.

De fleste politikker har fokuseret på problemstillinger omkring det ydre miljø og de største mangler koncentrer sig omkring overholdelse af bestemmelserne omkring arbejdsmiljø og sikkerhedsudvalg. I det følgende er de enkelte paragraffer gennemgået med hensyn til deres indhold og implementeringen efter cirkulæret.

Cirkulærets § 1 gennemgår formål og definitioner på miljø og miljøbevidste indkøb. § 6 i miljøbeskyttelsesloven fastslår, at offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug.

For at måle om institutionerne ser indkøbspolitikkerne og handlingsplanen i den større sammenhæng, kan der stilles to spørgsmål til materialet:

Stk. 3 i cirkulærets § 1 præciserer, at der med miljøbelastning tænkes på ydre miljøforhold som ressourceforbrug og påvirkninger af det ydre miljø. Ordet miljø kan opfattes meget bredt, men alle de vurderede indkøbspolitikker berører i en eller anden form det ydre miljø.

§ 2 præciserer, at det at virke for lovens formål ved indkøb betyder, at miljøforhold skal inddrages på lige fod med fx pris, kvalitet og leveringsbetingelser.

Det er en rimelig antagelse, at man i konkrete indkøbssituationer overvejer, hvilken vægt fx pris, kvalitet og levering skal have i den endelige beslutning om et køb. Hvis miljøforhold skal kunne inddrages på samme måde, må der i indkøbspolitikken eller handlingsplanen være enten generelle eller konkrete retningslinier, der vejleder indkøberen om, med hvilken vægt miljøforhold skal inddrages.

Ved indkøb af energiforbrugende apparater og udstyr m.v. skal der foretages en energiøkonomisk vurdering. Dette gælder således generelt. Dette bør fremgå af enten indkøbspolitik eller handlingsplan. Dette fremgår af de håndbøger og vejledninger, Miljøstyrelsen har udsendt.

Cirkulærets § 6 fastslår, at institutionen eller virksomheden skal formulere en indkøbspolitik, udarbejde en handlingsplan og løbende dokumentere de opnåede resultater. Paragraffen fastsætter hverken regler, omfang eller præciserer indholdet nærmere.

Det er en del af Miljøstyrelsens strategi, at det er op til den enkelte institution at vurdere, hvilke tiltag, der er hensigtsmæssige og realistiske - idet det er i de enkelte institutioner indkøbsbehovet og forudsætningerne for gennemførelsen er bedst kendt.

Der er ingen tvivl om, hvad institutionen skal foretage sig. Det er derfor rimeligt at rette følgende spørgsmål til det indsendte materiale:

Der er givet en række gode råd, men da institutionen selv bestemmer deres fremgangsmåde kan der i enkelte tilfælde være tvivl om, hvorvidt de lever op til cirkulæret. 80% har været konkret formuleret eller har beskrevet de næste skridt og har altså opfyldt kravet til et eller flere af elementerne i en typisk handlingsplan - eller på anden måde været handlingsorienteret.

Knap halvdelen (49%) af handlingsplanerne inddrager dokumentation.

§ 6, stk. 2 omfatter gode råd om, hvordan en handlingsplan typisk bør være udformet. Her er altså ikke tale om formelle krav.

§ 6, stk. 3 bestemmer, at institutionen skal udpege medarbejdere, der er ansvarlige for gennemførelsen af miljøbevidste og energirigtige indkøb.

Det er interessant at vide, om ansvaret er fordelt til navngivne personer som fx Carl Jensen i betjentstuen eller mere generelt som ministeriets økonomiansvarlige. 2 ud af 3 indkøbspolitikker omtaler personer, der har ansvaret for helt eller delvist at gennemføre handlingsplanen. Men kun 38% omtaler helt konkrete personer.

Cirkulære om miljø- og energibevidste indkøb i staten forudsætter, at statens institutioner og virksomheder har indsendt en indkøbspolitik og en handlingsplan pr. 1. februar 1996.

I dag er de 477 ud af 543 institutioner omfattet. Den 1. februar 1996 er derfor i vidt omfang overskredet. 22% af handlingsplanerne var indsendt før den 1 februar.

3.4 Giver de indsendte indkøbspolitikker og handlingsplaner grundlag for at opnå miljømæssige resultater

Cirkulærets bestemmelser kan måske forekomme noget firkantede og lidt bureaukratiske. Miljøstyrelsen har i sin rådgivning til institutionerne anlagt en blød fortolkning, hvor de konkrete resultater og aktiviteter i institutioner og virksomheder støttes. Eksempelvis har enkelte institutioner og virksomheder ikke lavet en særskilt indkøbspolitik men i stedet har integreret indkøbspolitikken i arbejdet med miljøstyring.

Den tolkning støttes af cirkulærets formuleringer omkring en typisk handlingsplan. Med formuleringen i cirkulærets § 6 "en handlingsplan bør typisk omfatte" giver Miljøstyrelsen i cirkulæret et forslag til, hvilke elementer en handlingsplan kan indeholde.

Miljøstyrelsens prioritering har således været at få institutionerne til at gennemføre miljøbevidste indkøb i praksis med et passende højt ambitionsniveau - frem for at presse institutioner til at følge Miljøstyrelsens foreslåede model.

Det er derfor væsentligt at undersøge om indkøbspolitikkerne og handlingsplanerne giver grundlag for at opnå miljømæssige resultater. Eller med andre ord en vurdering af, hvorvidt institutioner og virksomheder lever op til cirkulærets råd.

Den følgende undersøgelse er en vurdering af en række faktorer, som tilsammen giver et billede af, i hvilket omfang indkøbspolitikkerne og handlingsplanerne har skabt et grundlag for at opnå miljømæssige resultater.

Et godt grundlag

Det er CASAs vurdering, at et godt grundlag for at opnå miljømæssige resultater er at arbejde systematisk og målrettet med indkøbspolitikkens gennemførelse. Indkøbspolitikken og handlingsplanen skal på den ene side være så ambitiøs, at den gør en miljømæssig forskel - på den anden side så realis-tisk, at den modsvarer indkøbenes omfang, organisationens forudsætninger og de ressourcer, der står til rådighed. En succesfuld indsats kræver engagement, ledelsesopbakning og gerne medarbejderinddragelse.

En indkøbspolitik, der følger cirkulærets råd om det typiske indhold af en handlingsplan har god mulighed for at opnå miljømæssige resultater.

CASAs vurdering

I det følgende begrundes de faktorer, CASA har undersøgt i indkøbspolitikkerne og handlingsplanerne. Enkelte institutioner kan have valgt at gå andre veje end dem, Miljøstyrelsen har anbefalet. Det kan være udmærket, og derfor har CASA for hver indsendt indkøbspolitik og handlingsplan knyttet en kortfattet subjektiv vurdering.

CASAs overordnede vurdering, som illustreret i nedenstående figur, har været, om det indsendte materiale efter CASAs samlede skøn er et godt grundlag for det videre arbejde. CASA har således ikke i denne omgang vurderet, om handlingsplanerne er ført ud i det praktiske liv - eller om det er blevet ved de fine ord.

Figur 2 - Tallene er udtryk for CASAs overordnede vurdering efter gennemgangen af indkøbspolitikken og handlingsplanen

En politik og handlingsplan, der er uegnet som grundlag for arbejdet med miljøbevidste indkøb har fået betegnelsen ringe. Det er fx politikker og handlingsplaner, der ikke omhandler indkøb fx udelukkende affaldssortering. 8 indkøbspolitikker har fået denne betegnelse.

Politikker og handlingsplaner, der er betegnet som knap så gode, mangler enten en række af de basale karakteristika eller også er ambitionsniveauet langt under, hvad man burde forvente af en stor statslig institution eller virksomhed. Denne betegnelse har 29 indkøbspolitikker fået, og det er dermed CASAs vurdering, at omkring 1 ud af 6 (17%) indkøbspolitikker og handlingsplaner ikke har givet et særligt brugbart udgangspunkt for det videre arbejde.

Politikker og handlingsplaner, der kan bruges som udgangspunkt for indsatsen, har fået betegnelsen godt nok. En indkøbspolitik og handlingsplan, der er god nok, er ikke nødvendigvis særlig omfattende eller ambitiøs, men den virker realistisk og mulig at gennemføre. Hele 41% eller 92 indkøbspolitikker og handlingsplaner befinder sig i denne kategori.

Indkøbspolitikker og handlingsplaner, der er rigtig gode, virker både realistiske, gennemarbejdede og ambitiøse. Materialet giver indtryk af, at der her er en institution eller virksomhed, der har gode muligheder for en succesfuld, miljøbevidst indkøbspolitik.

Endelig er der de flotte indkøbspolitikker. Det er indkøbspolitikker og handlingsplaner, der har det hele med eller kommer med originale bud på gennemførelsen. Samlet set kan 42% af indkøbspolitikkerne og handlingsplanerne siges at give et rigtig godt (25%) eller flot (17%) udgangspunkt for det videre arbejde.

I det følgende gennemgås de parametre, som CASA har vurderet indkøbspolitikkerne på. Det er ikke parametre, der er krævet i cirkulæret, men de udgør hver især en del af et godt udgangspunkt.

Misforståelse

Bl.a. gennem den miljøbevidste indkøbspolitik har Miljøstyrelsen forsøgt at påvirke til en mere almen forståelse af livscyklusbegrebet. Således fastslår cirkulærets §1 stk.2, at et produkts miljøforhold forstås som den miljøbelastning, der er knyttet til et produkt i dets livsforløb. Vugge-til-grav tanken er central i handlingsplanen for offentlig, "grøn" indkøbspolitik og de håndbøger og vejledninger Miljøstyrelsen har udsendt.

Derfor har CASA undersøgt, om statens institutioner og virksomheder ser miljøbelastningen i et livscyklusperspektiv. Nogle handlingsplaner nævner livscyklus direkte og andre viser indirekte, at konceptet er forstået og bliver brugt. 42% af indkøbspolitikkerne omtaler livscyklusperspektivet i en eller anden form - eller vil anvende redskaber, der er LCA-baseret som fx miljømærker.

Systematisk og målrettet

Miljøstyrelsen bruger indkøbspolitik og handlingsplan som centrale styringsinstrumenter til at få en systematisk og målrettet indsats i gang.

Klare mål og en simpel og overskuelig systematik - eller plan - giver et godt grundlag for at opnå miljømæssige resultater. Et klart mål er målbart med en tidsangivelse. Fx: 30% reduktion i energiforbrug i styrelsen inden 1.1.1999. En systematisk handlingsplan besvarer hvad, hvem, hvor og hvornår. Fx miljøkrav ved indkøb af rengøringsmidler udarbejdes af fuldmægtig Peter Olsen i indkøbssektionen inden 1.1.1999.

Ambitioner

Er målene så store, at de giver en miljømæssig forskel. Det er CASAs fortolkning, at en miljømæssig forskel opstår, når kravene ved indkøb er højere end de krav leverandører og virksomheder i forvejen skal overholde, som følge af lovgivningen. Det kan være krav om mindre emballage, returordninger, miljømærker, miljøstyringssystemer eller miljøvenlige alternativer til miljøbelastende materialer eller stoffer.

Ambitionerne kan også vurderes som store, mellem og små:

Det er en stor ambition, når hele institutionen eller hovedparten af institutionens indkøb skal være økologisk. Det kan også være store ambitioner, hvis institutionen vælger mere komplicerede miljømæssige initiativer : Fx vælger mange indsatsområder eller indsatsområder, der ligger ud over Miljøstyrelsens anbefalinger. Det er ambitiøst at ville lave miljøvurderingerne selv frem for at støtte sig til miljøvejledninger og mærker m.m.

Det er en mellem-ambition, når institutionen vil begynde at købe økologiske fødevarer en gang imellem. Det er små ambitioner, hvis institutionen kun vil gøre noget, den i forvejen gør - eller skal gøre.

Indkøbets omfang

Det ville være relevant med præcise statistiske oplysninger om indkøbets størrelse, antal medarbejdere eller årsværk eller indkøbets sammensætning knyttet til de indsendte indkøbspolitikker og handlingsplaner.

Det har ligget uden for dette projekts rammer at gennemføre en sådan dataindsamling. I forbindelse med interviewene af udvalgte institutioner og virksomheder opnås et indtryk af indkøbets omfang.

Forudsætninger

Det har været ganske vanskeligt at vurdere institutionernes og virksomhedernes miljø og indkøbsmæssige forudsætninger. Hvis institutionen råder over en stor teknisk afdeling, kan der være gode forudsætninger for miljøvurderinger.

Hvis institutionen er lille og ikke råder over teknisk ekspertise kan forudsætningerne være begrænsede. Det samme gælder indkøb.

Hvor der omtales et indkøbskontor eller en indkøbschef, er det formodet, at forudsætningerne har været gode.

På baggrund af gennemgangen er det CASAs skøn, at 1 ud af 6 institutioner har begrænsede forudsætninger for at gennemføre miljøbevidste indkøb og dermed har behov for central støtte og opbakning til gennemførelsen. Det skal dog understreges, at materialet ikke har givet det bedste grundlag for et skøn og tallene skal derfor tolkes med varsomhed. Hvor der har været usikkerhed om forudsætningerne, er de vurderet som begrænsede.

Ressourcer

For at give et godt grundlag for miljømæssige resultater kan det være nødvendigt at afsætte ressourcer.

Personale

Det er nødvendigt, at opgaven placeres hos konkrete personer. Det giver mere pondus bag opgaven at placere den hos en specialkonsulent med miljøbevidste indkøb som opgave end hos en sekretær med mange andre vigtige opgaver.

Økonomi og tid

Det koster at gennemføre miljø- og energibevidste indkøb - enten ved øgede udgifter til indkøb eller ved et ekstra tidsforbrug til samtaler med personalet, indsamling af viden og dokumentation og kommunikation med leverandørerne.

Viden

Viden er en vigtig ressource. Miljø- og energibevidst indkøbspolitik styrkes ved opdatering af medarbejdere og indkøbere. 41% af indkøbspolitikkerne og handlingsplanerne omtaler en styrkelse af den miljømæssige viden under en eller anden form.

Engagement

Gennemførelse af offentlig, grøn indkøbspolitik bæres lettere igennem på engagerede medarbejdere og indkøbere. I det omfang det er muligt, vurderes det om indkøbspolitikken og handlingsplanen bærer præg af engagement. Det er naturligvis vanskeligt. Som tegn på engagement vil CASA fx bruge:

- Selvstændigt formuleret indkøbspolitik (ikke afskrift fra fx håndbogen).

- Indsatser og initiativer udover de lovbefalede - fx nyhedsbreve eller efteruddannelse.

- Samarbejde mellem indkøbere og medarbejdere.

- Giver materialet indtryk af gennembearbejdning fx særligt layout, logo eller tegninger?

Ledelsesopbakning

Ledelsens opbakning bag indsatsen er nødvendig for et godt grundlag for miljøbevidste indkøb. CASA har så vidt muligt indkredset ledelsesopbakningen:

- Er der afsat særlige midler til tryk og layout af indkøbspolitik, handlingsplan og andet materiale?

- Fremgår det af materialet, at ledelsen løbende vil holdes orienteret?

- Fremgår ledelsens prioritering af opgaven af materialet?

Medarbejderinddragelse

Al erfaring fra forsøg med miljøledelse viser, at det er uhyre vigtigt at inddrage medarbejderne. Det er CASAs vurdering, at medarbejderinddragelse udgør et væsentligt element i grundlaget for miljøarbejdet. I vurderingen har CASA fx inddraget:

- Bliver samarbejdsudvalget brugt ?

- Er der nedsat særlige udvalg med medarbejderdeltagelse ?

- Bliver medarbejderne informeret eller på anden måde inddraget ?

Afslutningsvis undersøges det, i hvor høj grad det indsendte materiale følger opfordringer og gode råd i cirkulæret.

Inddragelse af miljø- og energiforhold i forbindelse med indkøb skal ske under hensyn til de til enhver tid gældende EU-regler om udbud af offentlige indkøb. Da offentlige indkøb til enhver tid skal følge gældende EU regler, kan § 5 tolkes som en oplysning om, at cirkulæret ikke pålægger - eller tillader, at statens indkøbere går ud over de gældende EU regler.

EUs regler omkring indkøb er fortolket af et dansk notat fra Konkurrencesekretariatet (Konkurrencesekretariatet, 1995). Statens institutioner formodes naturligvis at overholde gældende EU regler, så følgende spørgsmål kan kun bruges som en tolkning af, om miljøbevidste indkøb er overvejet i forhold til EUs udbudsregler og her er de færreste indkøbspolitikker (8%).

§ 6 om handlingsplaner

Cirkulæret bestemmer ikke, hvordan handlingsplanen skal se ud. I stedet opremses en række elementer, som en handlingsplan typisk bør omfatte. Det er CASAs vurdering, at elementerne er nødvendige for et godt grundlag. Det undersøges, om handlingsplanen omfatter elementerne. Da der er tale om en handlingsplan, medregnes både aktiviteter, der er sat i værk og aktiviteter, der planlægges.

Langt den overvejende del (82%) har udpeget indsatsområder, men kun en mindre del (58%) har foretaget en kortlægning. 2 ud af 3 indhenter selv miljømæssige oplysninger. Det er et højt tal - særligt set i forhold til, at der kun i hver sjette institution er gode miljø- og indkøbsforudsætninger.

Kun 1 ud af 10 indkøbspolitikker beskriver, hvordan prioriteringen mellem pris, miljø etc. for de udvalgte produktgrupper/indsatsområder kan foregå. Tallet bør ikke skræmme, da det er en vanskelig opgave, som kun de færreste har forudsætninger for at udføre. Institutioner og virksomheder vil være godt hjulpet gennem brug af miljømærker og miljøvejledninger i takt med, at de kommer på markedet.

Revision af handlingsplaner med jævne mellemrum er væsentlig for en vedholdende og systematisk indsats. Omkring 49% af de indsendte indkøbspolitikker indeholder en mere eller mindre nøjagtig beskrivelse af revisionsproceduren. I nedenstående diagram er fordelingen af de valgte løsninger skitseret.

I det følgende er det opgjort, hvilke indsatsområder der er udpeget i handlingsplanerne. Størstedelen, (160) indkøbspolitikker, har udpeget indsatsområder inden for de områder, Miljøstyrelsen har foreslået. I gennemsnit er der udpeget 2,2 standardområder pr. indkøbspolitik.

I alt har 165 institutioner og virksomheder valgt indsatser, der ikke er nævnt i cirkulæret - i gennemsnit 2,1 pr. handlingsplan. Det kan umiddelbart ses negativt, da det spreder statens indsats - men det bør opfattes som et positivt udtryk for engagement. De selvstændige valg af indsatsområde tyder også på, at opgaven har været gennemtænkt - "Hvor kan vi gøre mest?"

Mange handler om indkøb, men 63 indkøbspolitikker har udpeget affaldssortering som indsats. Fornuftigt - men i nogle tilfælde har det ikke noget med indkøbspolitik at gøre. Andre har valgt at sortere flasker og batterier, spare på varmen eller indsamle metal eller papiraffald. Der er stærke elementer af miljøstyring imellem, og tidligere indsatser for vand,- papir,- og energibesparelser afspejles i valget af indsatsområder. Således peger 82 på energiforbrug generelt, 23 på varmeforbrug, 94 på papir og 42 på vandbesparelser.

Andre initiativer

En lang række (33%) indkøbspolitikker peger på initiativer, der ikke er pålagt via cirkulæret. Mange aktiviteter er kampagneagtige og henvender sig til medarbejderne i statens institutioner. Det er vigtigt, da organisationskultur og personlige holdninger kan have stor betydning for modtagelsen af miljøbevidste indkøb i en institution. Hvor miljøbeskyttelsesloven og cirkulæret nøgternt konstaterer, at staten skal tage miljøhensyn ved indkøb har en række statsinstitutioner ønsket at tage udfordringen op med en lidt større pensel.