[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Demonstrationsejendomme for bedre udnyttelse af husdyrgødning

2. Datagrundlag og beregningsmetoder

2.1 Udvælgelse af ejendomme
2.1.1 Ejendomsbeskrivelse
2.1.2 Information og vejledning til landmændene
2.2 Opgørelsesmetode
2.2.1 Staldbalance
2.3 Gødningsbehov og værdital
2.4 Markforsøg

2.1 Udvælgelse af ejendomme

Ejendomme
I 1990 blev der udvalgt hhv. 5 svine- og 5 kvægejendomme som demonstrationsejendomme for en bedre udnyttelse af husdyrgødning. I 1992 blev der desuden udvalgt 5 planteavlsejendomme, som modtager husdyrgødning fra naboer med overskydende produktion af husdyrgødning.

Udvælgelsen af ejendomme foregik ved, at landskontoret bad planteavlskonsulenter om forslag til ejendomme, som kunne opfylde visse krav vedrørende husdyrgødning. Kravene til ejendommene var:

• at opbevaringskapaciteten af husdyrgødning i 1992 skulle være mindst 9 måneder.
• at husdyrholdet skulle indgå i en effektivitetskontrol, så der forligger data på foderforbrug, tilvækst m.v.
• at husdyrgødningen udelukkende udbringes til afgrøder med et kvælstofbehov.
• at husdyrgødningen blev udbragt optimalt med hensyn til mængde, tidspunkt, jordforhold og efterfølgende behandling.
• at, der skulle anlægges forsøg i tre forskellige afgrøder på ejendommen.

Ud fra de indkomne forslag til ejendomme blev der valgt 5 svine- og 5 kvægejendomme og senere 5 planteavlsejendomme. Ved udvælgelsen af ejendommene blev der også taget hensyn til ønsket om en geografisk ligelig placering i landet og om at have forskellige størrelser og typer af ejendomme repræsenteret.

2.1.1 Ejendomsbeskrivelse

I tabel 2.1 ses en oversigt over forholdene på de 15 udvalgte ejendomme.

Tabel 2.1
Nøgletal til karakterisering af ejendommene.

Ejendommene med husdyr har således været sammensat af 3 rene svinebrug, 3 rene kvægbrug, 3 brug med både svin og kvæg og 1 brug med svin og slagtekyllinger.

2.1.2 Information og vejledning til landmændene

Efter udvælgelsen af svine- og kvægbrugsejendommene blev der afholdt møde med de involverede landmænd og planteavlskonsulenter, hvor ideen med projektet blev gennemgået. Herunder blev diskuteret, hvordan udnyttelsen af husdyrgødning kunne forbedres. Herunder hvilke krav, der skal stilles til bl.a. udbringningsudstyr, udbringningstidspunkt, udbragte mængder osv. En detaljeret gennemgang af, hvilke krav, der blev stillet for at forbedre udnyttelsen af husdyrgødningen er anført i "Miljøprojekt nr. 276, 1994".

2.2 Opgørelsesmetode

Næringsstofbalancer, værdital m.v. er hvert år opgjort af den lokale planteavlskonsulent i samarbejde med landskontoret. Opgørelsen af næringsstofbalancer er opdelt i en mark- og en staldbalance og som et samlet næringsstofoverskud eller -underskud på hele ejendommen.

Gødningsbehovet er angivet af den lokale planteavlskonsulent og landmand. Behovsangivelserne er foretaget ud fra retningsgivende normer og i en del marker vha. N-min-metoden.

2.2.1 Staldbalance

Balance i stalden
Næringsstofbalancer for hhv. kvælstof, kalium og fosfor (N, P og K) er udregnet på staldniveau for kvæg- og svineejendommene. Opgørelserne, der ligger til grund for balance udregningerne er opført på skemaform af den lokale planteavlskonsulent og landmand i fællesskab. Følgende indgår i balancerne for stalden:

Tilført bedriften:

1. Indkøbt foder
   Det samlede næringsstofindhold i de indkøbte fodermængder er beregnet enten vha. foderkontrollens angivelse af næringsstofindholdet eller udfra fodermiddeltabellernes angivelse af fodermidlernes sammensætning til husdyr (Landsudvalget for kvæg, 1991).
   
2. Eget foder og strøelse
   Opgørelse af næringsstofindholdet i hjemmeavlede fodermidler er foretaget på grundlag af analyser af næringsstofindholdet i afgrøderne eller på grundlag af normtabeller.
   

Bortførsel fra bedriften:

3. Husdyrgødning
   I forbindelse med udbringning er der fortaget en bestemmelse af mængde næringsstofindholdet. Der er anvendt en Agros kvælstofmåler til hurtig måling af ammoniumkvælstof. Udfra NH₄-målinger er indholdet af total-N estimeret ved at multiplicere det målte ammoniumindhold med 1,8 (kvæggylle) eller 1,4 (svinegylle). Til måling af P- og K-indhold er der i forbindelse med hver større udkørselsperiode udtaget en prøve af husdyrgødningen til laboratoriebestemmelse af næringsstofferne.
   
4. Salg af kød og mælk
   Næringsstofkoncentrationen i mælke- og kødprodukterne er angivet udfra normtabeller (Sibbesen, 1990).
   

Lagerforskydning:

5. Husdyrgødning/foder
   Lagerforskydning af husdyrgødning/foder er opgivet som positiv (+) eller som negativ (-) forskydning.
   Ovenstående staldangivelser af ud/indgående næringsstoffer er angivet som samlet total overskud og som overskud pr. dyreenhed.
   

Markbalance
Balance i marken
Der er gennemført en tilsvarende opgørelse for marken. I markbalancen indgår:

Tilførsel:

1. Handelsgødning/husdyrgødning
   
2. N-fiksering/nedbør
   

Bortførsel:

1. Salgsafgrøder/Hjemmeavlet foder
   

En detaljeret beskrivelse af de enkelte poster fremgår af "Miljøprojekt nr. 276, 1994".

2.3 Gødningsbehov og værdital

Gødningsbehov i marken
Gødningsbehovet, for de enkelte afgrøder, undtaget kløver og græs til slæt, er angivet af den lokale planteavlskonsulent i samarbejde med landmanden ved gødningsplanlægningen. N-min analyser er anvendt til behovsfastsættelse i nogle marker. Behovet er fastsat ud fra normbehov korrigeret for bl.a. geografiske afvigelser, udbytteforventninger, nedbør og erfaringer fra den pågældende mark. Fastlæggelse af gødningsbehovet i græs- og kløverafgrøder foretages efter følgende plan og udbytteniveauer.

Tabel 2.2
Gødningsbehovet i græsmarker.

Fastlæggelsen af gødningsbehovet i græs/kløver afgrøder er foretaget efter ovenstående tabel i hele forsøgsperioden. Metoden er valgt for at eliminere store variationer i angivelsen af behovet på græsmarkerne mellem årene og de enkelte ejendomme samt at sikre en ensartet beregning af kvælstoffikseringen.

Værdital
Udnyttelse af kvælstof angives som et værdital, der angiver, hvor mange kg kvælstof i handelsgødning, der skal til for at erstatte 100 kg total-N i husdyrgødning. Værditallet beregnes ud fra følgende udtryk:

Værdital:

Markens kvælstofbehov er angivet som beskrevet ovenfor, tilførslen af kvælstof i handelsgødning er registreret af landmanden, mængden af husdyrgødning er ligeledes registreret af landmanden, mens kvælstofindholdet i husdyrgødning er bestemt ved analyse.

2.4 Markforsøg

Markforsøg
I perioden 1991-1996 er der på alle ejendomme etableret 2-3 markforsøg pr. år efter Landskontoret for Planteavls forsøgsplaner. Der er især anlagt husdyrgødningsforsøg omhandlende udnyttelseseffekten af gylle, spredningsmåde og -metode samt betydning af udbringningstidspunktet. Husdyrgødningen er udbragt med/af landskontorets materiel og personale. Forsøgene er i samråd med de lokale konsulenter anlagt i marker, som indgår i projektet. Dette giver for nogle af forsøgene en mulighed for at estimere det optimale økonomiske udbytte og dermed få et udtryk for det optimale N-behov på markniveau. Endvidere er der også i forbindelse med tilførslen af husdyrgødning til forsøgene foretaget adskillige laboratorieanalyser af næringsstofindholdet i husdyrgødningen, hvilket muliggør en undersøgelse af næringsstofindholdets variation mellem de enkelte år på den enkelte ejendom.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]