[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Demonstrationsejendomme for bedre udnyttelse af husdyrgødning

6. Balancer

6.1 Usikkerhed på indhold af næringsstoffer i afgrøder
6.2 Overskud af kvælstof og fosfor ved normal drift
6.2.1 Markbalance
6.2.2 Stald og lagertab
6.3 Resultater fra demonstrationsbrugene
6.3.1 Svinebrug
6.3.2 Kvægbrug

Næringsstofbalancen for stald og mark
På hver af demonstrationslandbrugene er der i perioden 1991-1997 beregnet næringsstofbalancer for såvel stald og mark. Balancen udtrykker forskel mellem den totale tilførsel af næringsstoffer i det enkelte år fratrukket den totale bortførsel af næringsstoffer.

Balancerne giver et billede af, hvor effektivt næringsstofferne udnyttes på ejendommen. Hvis næringsstofoverskuddet er meget stort er udnyttelsen dårlig og risikoen for tab til omgivelserne stor. Et stort næringsstofoverskud kan også skyldes, at der ophobes næringsstof i systemet.

Figur 6.1
Principper for at opgøre næringsstofbalance. s stald, i input, o output, e eksternt, n internt

Principper
På figuren er vist principperne for at beregne staldbalance, markbalance og bedriftsbalance. På figuren er der skelnet mellem ekstern og intern omsætning. Den eksterne omsætning er køb og salg af produkter fra bedriften. Intern omsætning er udveksling af produkter mellem stald og mark. Når der ses bort fra periodeforskydning vil internt output fra marken (bortførsel) være lig internt input i stald (hjemmeproduceret foder). Tilsvarende vil internt output fra stalden (husdyrgødning) være lig med internt input mark, med mindre der sælges husdyrgødning til andre bedrifter.

Næringsstofbalancen kan i princippet beregnes for 1 år. For at få en korrekt næringsstofbalance for en periode skal ovenstående poster korrigeres for periodeforskydninger. Det gøres ved at foretage en samlet opgørelse af næringsstoffer på ejendommen primo og ultimo i perioden. Jo kortere en periode, næringsstofbalancen opgøres for - jo mere afgørende er det at foretage en korrekt opgørelse af periodeforskydningen. Periodeforskydningen kan opstå ved, at der over tiden for opgørelse af næringsstofbalancen opbygges lagre af korn eller grovfoder, sker en nettotilvækst i besætningen eller er forskydninger i lagre af handelsgødning.

Bedriftsbalancen
For at beregne bedriftsbalancen behøver man kun at medtage de input og output, som kommer via den eksterne omsætning. For at opgøre en korrekt bedriftbalance for en periode f.eks. et år er det nødvendigt at opgøre periodeforskydningen i mængden af næringsstoffer på ejendommen. Det gælder også indholdet af næringsstoffer i foder incl. grovfoder samt i besætningen. Dette medfører en væsentlig usikkerhedsfaktor ved opgørelsen. Opgøres bedriftsbalancen f.eks. for en 3 årig periode reduceres denne usikkerhed betydeligt.

Bedriftsbalancen giver ikke mulighed for at opdele bedriftsbalancen efterfølgende i et stald- og marktab. Bedriftsbalancen er, på trods af den usikkerhed som er skabt af usikkerheden ved opgørelse af periodeforskydning, sikrere at beregne end henholdsvis stald- og markbalance. Mængden af næringsstoffer, der omsættes eksternt på husdyrbrug, er ofte meget mindre end for stald og mark. Det skyldes, at husdyrgødning ofte bruges på egen bedrift, og en større eller mindre del af avlen opfodres. På den eksterne omsætning er der ofte nøjagtige registreringer af mængden af varen i form af fakturaer mv., og for indkøbt foder også deklarationer på indhold af næringsstoffer. For såvel foderkorn og grovfoder, som anvendes på egen bedrift er registreringer af mængder ofte mangelfulde, og der er sjældent fuldstændige analyser. Det samme gælder mængden af husdyrgødning, som overføres fra stald til mark. Er denne opgjort efter normtal fås ikke den reelle sammenhæng, idet indholdet af næringsstoffer i husdyrgødning er fuldstændig afhængig af indholdet i foderet.

6.1 Usikkerhed på indhold af næringsstoffer i afgrøder

Ved opgørelse af næringsstofbalancer på demonstrationsbrugene er overvejende anvendt normtal for indhold af næringsstoffer i hjemmeproduceret foder og indkøbt foder. Landsudvalget for Svin foretager årligt en undersøgelse af det aktuelle næringsstofindhold i årets kornhøst. Resultaterne af disse undersøgelser m.h.t. til råprotein og fosfor er gengivet på figur 6.2 og 6.3.

Protein
Indholdet af protein i vinterhvede varierede fra 10,4 til 11,6 pct. i korn med 15 pct. vand med en middelværdi på 10,9 pct. Ved at regne med samme indhold af protein i alle år kan begås en fejl på +/- 5 pct. Indenfor samme høstår varierer proteinindholdet betydeligt mellem forskellige ejendomme/marker. I 16 prøver af vinterbyg i 1997 varierede indholdet af råprotein fra 8,7 til 11,5 pct. med en middelværdi på 10,3 pct. Anvendes normtal på markniveau til at opgøre en balance, kan fejlen derfor være 20 pct. For at få en nøjagtig balance for kvælstof er det derfor nødvendigt at anvende analyser af prøver for den aktuelle ejendom i det enkelte år. Manglende analyser er en væsentlig usikkerhedsfaktor ved opgørelse af kvælstofbalancen. Korrektion for den generelle variation mellem årene er ikke tilstrækkelig.

Figur 6.2
Protein og fosforindhold i vårbyg 1991-1996 (Kilde: Landsudvalget for Svin.

Figur 6.3
Protein og fosforindhold i vinterhvede 1991-1996. Kilde: Landsudvalget for Svin.

Fosfor
Af figuren ses, at indholdet af fosfor i korn varierer meget fra år til år. Fosforindholdet har i gns. af vinterhvede varieret fra 2,24 til 3,32 g pr. kg korn (15 pct. vand). Manglende korrektion af fosforindholdet for årsvariationen giver en fejl på +/- 20 pct. i korn. Den store variation gør, at der for at få en nøjagtig fosforbalance i det enkelte år skal korrigeres til årets aktuelle fosforindhold. Mellem de enkelte prøver indenfor samme år varierer fosforindholdet tilsyneladende mindre. Variationen mellem 16 prøver af vinterbyg fra høsten 1997 viste således et indhold på i gns. 3,4 g P varierende fra 2,9 til 3,7 g P pr. kg korn. For fosfor er det mest afgørende at korrigere for variationen mellem årene, men også variationer mellem ejendomme/marker er af en størrelsesorden, der kan få afgørende indflydelse på fosforbalancerne.

6.2 Overskud af kvælstof og fosfor ved normal drift

6.2.1 Markbalance

For at få et mål for overskuddet af næringsstoffer der kan betragtes som normale, er der gennemført modelberegninger.

Modelberegninger
Det antages, at kvælstofoverskuddet er en funktion af

• et markbidrag, som modsvarer tabet fra marken ved et sædskifte med tilførsel af ren handelsgødning og
  
• et bidrag pr. dyreenhed, som dels består af et stald- og lagertab og dels det ekstra tab, der er ved at anvende husdyrgødning i marken sammenlignet med at anvende den tilsvarende mængde handelsgødning.
  

Overskuddet ved markdriften (markbidrag) er i tabel 6.1 beregnet for 3 forskellige jordtyper og for JB 1+3 er beregningen gennemført for uvandet og vandet jord. Normerne for udbytter og kvælstofbehov er beregnet på basis af Plantedirektoratets normer for 1997. Beregningerne er foretaget ved normal vinternedbør. Indholdet af kvælstof i afgrøderne er fastsat efter normer.

Tabel 6.1
Overskud af kvælstof ved normudbytte og normtilførsel af kvælstof.

Sædskifte JB 1+3 uvandet: Vårraps, vinterrug, vinterrug, vårbyg
Sædskifte JB 1+3 vandet: Vårraps, vinterhvede, vinterrug, markært, vinterhvede, vårbyg
Sædskifte JB 2+4: Vinterraps, vinterhvede, vinterbyg, markært, vinterhvede, vårbyg
Sædskifte JB 5-7: Vinterraps, vinterhvede, vinterbyg, markært, vinterhvede, vårbyg
*) Incl. deposition af atm. kvælstof (17 kg N/ha) og beregnet kvælstoffiksering.

Niveauet for beregnede kvælstofoverskud pr. ha svarer næsten til den udvaskning, der kan beregnes ud fra typetal for nitratudvaskning (Simmelsgaard, 1991). Uden kvælstoffikserede afgrøder i sædskiftet vil overskuddet af kvælstof blive mindre.

På jorder med middelt fosfortal (Pt 2-4) vil behovet for fosfor, set over en sædskifteperiode, stort set svare til bortførslen af fosfor. Med samme sædskifter og udbytteniveauer som anvendt i tabel 6.1 er overskuddet af fosfor vist i tabel 6.2.

Tabel 6.2
Bortførsel af fosfor ved normudbytter. Alt halm nedmuldet.

Bortførslen af fosfor er proportional med udbyttet. På lerjord er bortførslen næsten dobbelt så stor som på uvandet sandjord.

6.2.2 Stald og lagertab

Kvælstof
Overskuddet af kvælstof ved husdyrhold består af et staldtab, et lagertab og et marktab. Der er anvendt normtal for stald- og lagertab ved udarbejdelse af normtal for kvælstofindholdet i husdyrgødning. Disse normtal er baseret på såvel danske som udenlandske målinger. I praksis er der en betydelig variation i tabet mellem forskellige ejendomme.

Tabet fra staldsystemer med gylle angives til 15 pct. med et variationsinterval på 12-16 pct. For staldsystemer med dybstrøelse er variationen mellem ejendommene endnu større.

Lagertabet antages for staldsystemer med gylle at være beskedent med lille variation, hvis der er et effektivt flydelag på beholderen. I så tilfælde kan tabet sættes til 2 pct. af kvælstofmængden ab stald. Målinger ved Statens Planteavlsforsøg har vist, at tabet kan være op til 10-15 pct., hvis der ikke er flydelag på beholderne.

En samlet beregning af stald- og lagertab for svin er vist i tabel 6.3. I tabel 6.3 er samtidig angivet, hvor stort det ekstra overskud i marken er ved at anvende husdyrgødning i stedet for handelsgødning. Det ekstra overskud fremkommer i form af ammoniakfordampning ved og lige efter udbringning, denitrifikation og udvaskning samt en opbygning af organisk stof i jorden.

Af tabel 6.3 fremgår det således, at der ved de angivne tabsprocenter i stald og udnyttelsesprocenter i marken kan forventes et meroverskud på 42 kg kvælstof pr. DE. slagtesvin på JB 5-7. Meroverskuddet er større for staldsystemer med dybstrøelse på grund af det større lagertab og dårligere udnyttelse i marken. Tabet ved håndtering af gødningen som fast staldgødning og ajle er ligeledes betydeligt større end ved håndtering som gylle.

Tabel 6.3
Opgørelse af tab i kg N pr. dyreenhed ved optimal håndtering af husdyrgødning.

Værdierne for marktabet ved brug af handelsgødning og værdierne for tab pr. DE. kan kombineres til at tegne referencekurver for overskuddet ved stigende antal de./ha som vist i figur 6.4.
Beregning af balancer ud fra normtal er mere kompliceret for kvæg end for svin, fordi sædskiftet på kvægejendommene er afhængigt af belægningsgraden, idet grovfoderarealet er stigende med antallet af dyr pr. ha. Ud fra et modelsædskifte på et kvægbrug med et grovfoderareal på 0,1 ha vårbyghelsæd m. udlæg, 0,2 ha slæt + afgr. græs samt 0,1 ha afgr. græs. Pr. dyreenhed er beregnet overskuddet af kvælstof pr. ha med stigende belægning.

Figur 6.4
Referencekurve, der udtrykker kvælstofoverskuddet som funktion af antal dyreenheder i svin pr. ha.

Tabel 6.4
Kvælstofoverskud ved stigende antal de. i kvæg pr. ha. for marken alene excl. Husdyrgødning.

I lighed med svin er kvælstofoverskuddet pr. DE. i stald og lager beregnet ved forskellige produktionssystemer (tabel 6.5)

Tabel 6.5
Overskud af kvælstof pr. de. for kvæg i stald og lager. Beregnet ud fra normtal.

Fosfor
Ved tilførsel af mindre fosfor i husdyrgødning end behovet suppleres der op med fosfor i handelsgødning efter behov. Ved tilførsel af mere fosfor i husdyrgødning end behovet opstår der en overskudstilførsel af fosfor på arealet. En sådan overskudstilførsel betyder, at jordens indhold af fosfor stiger. I tabel 6.6 er fosforbalancen beregnet ved stigende antal de. pr. ha for forskellige jordtyper og husdyrhold.

I tabellen er angivet overskud pr. ha ved 1,0, 1,5 og 2,0 dyreenheder pr. ha. For kvægbrug er det jvf. harmonikravene tilladt at have 2,3 dyreenheder pr. ha, mens det på svinebrug kun er tilladt med 1,7 dyreenheder pr. ha. For fjerkræbrug er det tilladt at have 2,0 DE. pr. ha. Fosforudskillelsen er størst pr. DE. for søer, slagtekyllinger og høns. For disse husdyrgrupper er der et relativt stort fosforoverskud ved 1,0 DE. pr. ha på sandjord og ved 1,5 DE. pr. ha på lerjord.

Tabel 6.6
Kg P i overskud pr. ha ved stigende antal DE/ha

Produktionen af fosfor angivet i tabel 6.6 i husdyrgødning er beregnet på basis af normer. Allerede i 1998 er normerne for fosfor i foder til malkekøer reduceret, hvilket betyder en reduktion i P-udskillelsen på ca. 25pct.

6.3 Resultater fra demonstrationsbrugene

6.3.1 Svinebrug

Kvælstof
Kvælstofoverskuddet på bedrifterne har på de 4 svinebrug udviklet sig fra i gns. 176 og 197 kg N pr. ha i henholdsvis 1990 og 1991 til i gns. 152 og 144 kg N pr. ha i 1995 og 1996. I gns. er kvælstofoverskuddet reduceret med 38 kg N pr. ha.

Figur 6.5
Udvikling i kvælstofbalancer for svinebrugene

Af de 4 ejendomme har navnlig Kalundborg og Roskilde reduceret kvælstofoverskuddet. På figur 6.6 er kvælstofbalancens poster sammenlignet for 1991 og 1996. Forbedringen i balancen i perioden er hovedsageligt sket ved en reduktion i handelsgødningsforbruget, som er reduceret fra 110 til 70 kg N pr. ha. Mængden af kvælstof i indkøbt foder er reduceret, men det modsvares af et fald i salg af kvælstof i form af salgsafgrøder, fordi andelen af eget foder har været stigende. På Holstebroejendommen skal udviklingen i kvælstofbalancen ses i lyset af, at der i 1994 blev etableret en slagtesvineproduktion på dybstrøelse. Det betyder, at antallet af dyreenheder pr. ha er øget, og da dybstrøelse giver en dårlig næringsstofbalance (se tabel 6.3), har der ikke kunnet opnås en samlet forbedring i kvælstofbalancen for ejendommen. På Brønderslevejendommen er der tilsvarende i perioden etableret en produktion af slagtekyllinger på dybstrøelse. Dette påvirker ligeledes kvælstofbalancen i negativ retning.

Figur 6.6
N-balancens poster for 4 svinebrug henholdsvis 1991 og 1996.

Fosfor
Fosforoverskuddet er vist på figur 6.9. Overskuddet af fosfor på bedrifterne fra år til år varierer med høstens størrelse. Overskuddet har som gennemsnit af de 4 svinebrug været 20-25 kg fosfor pr. ha. Der er ingen tendens til forandring i overskuddet af fosfor i perioden. Overskuddet er af samme størrelsesorden, som angivet i tabel 6.6., når der tages hensyn til, at der er ca. 1,7 DE. pr. ha i svin på alle de 4 ejendomme, som regnes med i gns.

I figur 6.7 er vist fosforbalancen for 1991 og 1996 for de 4 svinebrug. Det ses af figuren, at næsten hele fosforimporten til bedriften sker i form af fosfor i indkøbt foder. Der indkøbes ca. 50 kg fosfor pr. ha i foder. I perioden er der sket en mindre reduktion af indkøbt fosfor i foder. Til gengæld er bortførslen af fosfor faldet, fordi der i stigende grad er anvendt eget foder.

Figur 6.7
Fosforbalancen på 4 svinebrug 1991 og 1996.

Tilførsel med foder
Kvælstofmængden i foder pr. de. fremgår af figur 6.7. Ifølge normtal for husdyrgødning anvendes ca. 155 kg N pr. de. i foder for både søer og slagtesvin. I figuren ses det, at det er niveauet for såvel Kalundborg som Løgstør, mens der tilsyneladende anvendes betydeligt mere kvælstof i form af protein på Roskilde og Brønderslev ejendommene. I gns. af de 4 ejendomme er der kun sket en mindre reduktion i kvælstofindholdet i foderet. Som gns. bør det være muligt at reducere proteintildelingen fra et gns. på 180 kg N pr. de. i 1996 til ca. 150 kg N pr. de. i fremtiden. Dette vil resultere i en reduktion i udskillelsen af kvælstof i husdyrgødning, og dermed mulighed for en bedre ejendomsbalance.

Figur 6.8
Udvikling i kvælstofforbruget pr. fe. i perioden 1991-1996.

I gns. er der anvendt 40-45 kg fosfor i foder pr. de. På Løgstørejendommen viser beregningerne dog en betydeligt lavere fosfortildeling. I følge normer for fosfor for slagtesvin og søer skal der anvendes henholdsvis 32 og 39 kg fosfor pr. dyreenhed for de 2 dyregrupper. Bortset fra Løgstør ejendommen anvendes der tilsyneladende mere fosfor i foderet, end normerne angiver. En væsentlig del af fosforen i foderet stammer fra indkøbte mineralblandinger. Ud fra normerne er fosforeffektiviteten - dvs. fosforbortførslen i kød i forhold til fosfor i foderet - 23 pct. for søer m. grise til 25 kg og ca. 35 pct. for slagtesvin. For såvel Roskilde som Kalundborg bør fosforeffektiviteten forbedres.

Figur 6.9
Fosforeffektiviteten i stalden. (Fosfor bortført i kød/fosfor tildelt i foder).

Tab af kvælstof og fosfor fra stald og lager
Ud fra den udbragte og solgte mængde husdyrgødning og analyser af dette, samt beregninger af den udskilte næringsstofmængde fra dyrene er kvælstof- og fosfortabet fra stald og lager beregnet. Af figur 6.10 fremgår det, at tabet af kvælstof pr. de. er meget varierende mellem årene indenfor de enkelte ejendomme. I gns. er tabet ca. 30 kg N pr. de. eller ca. 10 kg N pr. de. mere end normerne. Den store variation mellem årene kan skyldes unøjagtigheder ved beregningen. Dels fordi der ved beregninger af input i stalden ikke har været komplette analyser tilrådighed. Desuden fordi der er en betydelig usikkerhed ved at gøre næringsstofmængden op i husdyrgødning ud fra én eller få analyser af proteinindholdet i foderet jvf. afsnit 6.1.

Figur 6.10
Beregnet kvælstoftab i stalden, kg N/de.

Usikkerheden kommer endnu tydeligere frem, når der ses på balancen for fosfor i stalden. Generelt forekommer tab af fosfor fra husdyrgødning ikke i stald og lager. Variationen og tabsstørrelserne er dermed et udtryk for usikkerheden på beregningerne. Usikkerheden vedrørende indholdet af fosfor i foderet er der redegjort for i et tidligere afsnit. Desuden er det vanskeligt at udtage repræsentative prøver af fosfor i husdyrgødning, fordi fosforen separerer hurtigt efter endt omrøring i gyllebeholderne. Tabene vist i figur 6.11 kan således være en funktion af, at indholdet i foderet er overestimeret og indholdet i gyllen er underestimeret.

Figur 6.11
Beregnet fosfortab i stalden, kg P/ha.

Markbalancer
Næringsstofoverskuddet er beregnet for marken alene. Tilførslen af kvælstof er reduceret i perioden, fordi handelsgødningstilførslen er faldet fra godt 100 kg kvælstof pr. ha til godt 50 kg kvælstof pr. ha, mens tilførslen af kvælstof i husdyrgødning og depositionen har været næsten uændret.

Figur 6.12
Tilførsel af kvælstof til marken, gns. af 5 svinebrug

På figur 6.13 er vist kvælstofbortførslen og kvælstofoverskuddet pr. ha. Kvælstofbortførslen har varieret mellem årene uden, at der i perioden er nogen tendens til stigning eller fald. Kvælstofoverskuddet i marken er reduceret fra ca. 150 kg N/ha ved periodens begyndelse til ca. 100 kg N pr. ha ved periodens slutning.

Figur 6.13
Kvælstofbortførsel og -overskud, gns. af markbruget på de 5 svinebrug.

På figur 6.14 er kvælstofbalancen for svineejendommene vist i forhold til en referencekurve, som er udarbejdet på baggrund af tabel 6.3 og kvælstofoverskuddet for JB 2+4. De 5 ejendomme fordeler sig med 2 under referencekurven og med 3 over referencekurven.

Figur 6.14
Registreret overskud på 5 svinebedrifter (hele ejendommen) i forhold til referencekurven.

6.3.2 Kvægbrug

Kvælstof
Kvælstofoverskuddet har været konstant ca. 180 kg N pr. ha gennem perioden. Det skal ses i lyset af, at antal de. pr. ha er steget fra ca. 1.45 i 1990 til 1,65 i 1996. Variationen mellem de enkelte ejendomme er betydelig. Lavest overskud har de to ejendomme på lerjord (Assens og Korsør) med et kvælstofoverskud i 1996 på henholdsvis 121 og 130 kg N pr. ha mens ejendommene Varde og Ribe med flere DE. pr. ha og et stort græsareal har et overskud på ca. 240 kg kvælstof pr. ha. Resultaterne fra de enkelte brug og år fremgår af figur 6.15.

Figur 6.15
Udvikling i kvælstofbalancer for kvægbrug 1990-1996.

På figur 6.16 er kvælstofoverskuddet for de 5 ejendomme vist i forhold til referencekurven for kvægbrug. De tre af ejendommene ligger under eller på referencekurven, mens én ejendom ligger væsentligt over.

Figur 6.16
Kvælstofoverskud på 5 demonstrationsbrug for kvæg i forhold til referencekurve.

I gns. af to driftår i 1989 og 1990 fandt Kristensen og Kristensen et kvælstofoverskud på 240 kg N pr. ha i gns. af 14 konventionelle brug og i gns. 124 kg N pr. ha. af 16 økologiske brug. Belægningsgraden var 1,5 DE. pr. ha på de konventionelle og 1,08 for de økologiske brug. I gns. af de 5 kvægbrug på demonstrationsejendommene er kvælstofoverskuddet betydeligt mindre end de konventionelle bedrifter, men over de økologiske. Ved sammenligning med de økologiske bedrifter skal man være opmærksom på, at der er en betydeligt større belægningsgrad på demonstrationsbrugene.

Ved modelberegninger på økologiske modelbrug med kvæghold fandt Olesen og Vester (1995) et samlet overskud på kvægbedriften på 110-120 kg kvælstof pr. ha ved 1,4 dyreenhed pr. ha.

På kvægbrug vil overskuddet af kvælstof være afhængigt af sædskifte og indkøbte foderemner. Generelt vil kvælstofoverskuddet pr. ha være mindre ved anvendelse af stivelsesholdige afgrøder som helsæd, roer og majs, men det vil stige med stigende andel af kløvergræs i sædskiftet og dermed i foderrationen. Ved 1.95 dyreenheder pr. ha fandt L. Knudsen (1998) ved modelberegninger et kvælstofoverskud på 201 kg N pr. ha ved en foderforsyning baseret på helsæd og roer og 252 kg kvælstof pr. ha for en foderforsyning baseret på maksimalt kløvergræs. Tilsvarende resultater blev opnået af I. S. Kristensen (1997).

De opnåede resultater på demonstrationsbrugene viser, at der for flere af ejendommene er muligheder for at reducere kvælstofoverskuddet yderligere.

Tilførsel af kvælstof til ejendommene er overvejende sket i form af indkøbt kvælstof i foder. Indkøbt gødning i form af handelsgødning er faldet fra 105 kg N pr. ha i 1991 til 80 kg N pr. ha i 1996. Kvælstoffikseringen er øget svagt i perioden.

Figur 6.17
Udvikling i fosforoverskudet på demobrug, kvægbrug.

Fosfor
Fosforoverskuddet pr. ha er vist i figur 6.18. Det ses, at overskuddet af fosfor har været svagt faldende siden 1992 og er på ca. 10 kg P pr. ha i 1995 og i 1996. Sammenholdt med antallet af dyreenheder pr. ha svarer overskuddet af fosfor stort set til modelberegningerne i tabel 6.6.

Langt den overvejende del af det fosfor, der indføres på ejendommen sker i form af importeret foder. Af figur 6.18 fremgår det, at importen i foder udgjorde 19 ud af 23 kg fosfor pr. ha. i 1996.

Figur 6.18
Fosforbalance for demobrug, kvægbrug 1991 og 1996.

Foder
Kvælstofmængden anvendt i foder pr. de. fremgår af figur 6.19. Normerne for tildeling af kvælstof er for stor race med opdræt ca. 160 kg N pr. de. Gns. af ejendommene ligger lidt under denne værdi, idet gennemsnittet i 1996 var på 146 kg N pr. de. tildelt i foder. Der er dog en betydelig usikkerhed ved opgørelsen af denne mængde. Men der er således intet der tyder på, at der anvendes mere protein i foderet på de 5 ejendomme end normerne foreskriver.

Figur 6.19
Kvælstoftildeling med foder 1990-1996 for demonstrationskvægbrug.

Kvælstofeffektiviteten hos husdyrene dvs. den mængde kvælstof, der fjernes i kød og mælk i forhold til den indfodrede kvælstofmængde har mellem brugene varieret mellem 18 og 26 pct. Størst effektivitet har de 2 ejendomme, hvor der er en betydelig svineproduktion ud over kvægholdet. Generelt har kvægbruget således en betydelig dårligere kvælstofudnyttelse end svinebruget.

Ved udarbejdelse af reviderede normtal for husdyrgødning i 1996/97 viste det sig, at der blev anvendt betydeligt mere fosfor i foderblandingerne end antaget ved udarbejdelse af de tidligere normer i 1994. Normerne for fosfor til malkekøer+opdræt foreskriver ca. 28 kg fosfor i foderet pr. de. Som gennemsnit også forventes at af de 5 demonstrationsejendomme er anvendt en fosformængde meget tæt på normen. Fosforudskillelsen må derfor ligge på niveau med normerne for husdyrgødning, 1997, hvor der er regnet med en udskillelse af fosfor på ca. 23 kg P pr. de. i husdyrgødning. Den udskilte fosformængde kan uden omkostninger reduceres til en udskilt fosformængde på ca. 16 kg P pr. de. ved en ændret fodringsstrategi. Dette vil eliminere fosforoverskuddet på demonstrationsejendommene. Fosforeffektiviteten, dvs. bortførsel af fosfor i mælk og kød i forhold til den indfodrede mængde fosfor varierede mellem 18 og 26 pct. i 1996 mellem de 5 brug. Som for kvælstof ses den største effekt hos de brug, hvor en del af dyrene er svin.

Tab af kvælstof og fosfor
Kvælstoftabet i stald og lager kan beregnes som tilførsel af kvælstof med foder fratrukket bortførslen af kvælstof i kød og mælk og den mængde husdyrgødning, som udbringes i marken. Beregninger af tabet viser, at der i gns. er tabt ca. 20 kg N pr. dyreenhed i stald og lager. Det er et betydeligt højere niveau, end det der er antaget ved udarbejdelsen af normer for husdyrgødning i 1996/97, hvor tabet fra kvægstalde og lagertab fra kvæggylle kun er antaget til at udgøre under 10 kg N pr. dyreenhed.

For svinebrug blev det omtalt, at fosforbalancen i stalden stemte dårligt med den fosfomængde, der blev bragt ud i husdyrgødning. Ved kvæg viser beregningerne, at der stort set er balance for fosfor i stalden. Det tyder på, at nøjagtigheden for balanceberegningen for fosfor er betydeligt bedre for kvæg end for svin.

Markbalancer
Tilførslen af kvælstof i form af husdyrgødning og kvælstofdeposition/kvælstoffiksering har næsten været konstant i perioden. Derimod er der sket en markant reduktion i tilførslen af handelsgødning - fra 132 kg N pr. ha i 1990 til 85 kg N pr. ha i 1996.

Figur 6.20
Kvælstoftilførslen til mark på demonstrationskvægbrug 1990-1996

Bortførslen af kvælstof med afgrøden har været svagt faldende i perioden. Faldet i handelsgødning betyder, at markbalancen som gennemsnit af de 5 bedrifter er forbedret fra ca. 145 til ca. 120 kg N pr. ha i perioden 1990-96. Tilsvarende fandt Olesen og Vester (1995) i føromtalte modelberegninger et kvælstofoverskud i marken på 93-103 kg kvælstof pr. ha, hvoraf ca. 40 kg gik til udvaskning.

Figur 6.21
Overskud af kvælstof i marken på demonstrationskvægbrug 1990-1996.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]