| Demonstrationsejendomme
for bedre udnyttelse af husdyrgødning
Sammendrag
Baggrund
I 1995-96 har Landskontoret for Planteavl i samarbejde med lokale planteavlskontorer og 15
landmænd videreført Demonstrationsprojekt for bedre udnyttelse af husdyrgødning,
der blev påbegyndt i 1991. Baggrunden for videreførslen af projektet var bl.a., at
resultaterne i perioden 1991-93 tydede på, at kvælstofbehovet på de husdyrintensive
ejendomme blev overvurderet i forhold til de målte kvælstofbehov i forsøg. I 1995 og
1996 blev der derfor gennemført 2-3 forsøg med stigende mængder kvælstof pr. ejendom
for at måle kvælstofbehovet. Derudover er der gennemført undersøgelser af anvendelse
af N-min-målinger kort tid efter udbringning af husdyrgødning og målinger specifikt af
kvælstofmineraliseringen første år efter udbringning af husdyrgødning.
Desuden ønskede man fortsat at følge den positive udvikling, der var opnået ved at
forbedre udnyttelsen af husdyrgødning og dermed reducere handelsgødningsforbruget og
forbedre kvælstofbalancen. I 1995 og 1996 har de lokale planteavlskontorer således i
samarbejde med landskontoret opgjort næringsstofomsætningen på ejendommene og beregnet
udnyttelsesprocenter og næringsstofbalancer.
Kvælstofforsøg
I 1995 og i 1996 blev der gennemført henholdsvis 13 og 12 forsøg i vinterhvede med
stigende mængder kvælstof på demonstrationsejendommene. I 1992-1995 blev der i gns.
gennemført 4 forsøg pr. år. For hvert forsøg er ud fra oplysninger om tilførsel af
husdyrgødning i de foregående 5 år, forfrugt, jordtype, opnået udbytte samt jordtype
og geografisk beliggenhed beregnet kvælstofbehovet efter Plantedirektoratets normer for
1997, N-min-metoden og bedriftsløsningens kvælstofmodul. Denne beregning viste, at det
målte kvælstofbehov i forsøgene i gns. var ca. 20 kg kvælstof pr. ha mindre end
beregnet efter Plantedirektoratets normer. En stor del af denne forskel skyldes, at
kvælstofbehovet i forsøgene i 1996 var meget lavt på grund af den historisk tørre
vinter 1995/96, og at kvælstofprognosen især på husdyrbrug ikke i tilstrækkelig grad
korrigerede for dette. En gennemregning af 90 forsøg med kvælstof til vinterhvede
1995-97 viste, at Plantedirektoratets normer i gennemsnit anviste samme kvælstofbehov som
fundet i forsøgene, og at der ikke var nogen tendens til at overvurdere kvælstofbehovet
på ejendomme med stor eftervirkning af husdyrgødning. bedriftsløsningens kvælstofmodul
og N-min-metoden angav ligeledes for høje kvælstofbehov på demonstrationsejendommene,
men N-min-metoden angav et lavere kvælstofbehov, end de øvrige metoder.
Ud over vinterhvede er der gennemført forsøg i vårbyg, vinterbyg, silomajs og havre.
Beregning af kvælstofbehov
Under ét viser forsøgene på demonstrationsejendommene i 1995 og 1996 et lavere
kvælstofbehov end forventet efter de beregningsmetoder, der normalt benyttes ved
angivelsen af kvælstofbehovet ved gødningsplanlægningen, og bekræftiger således de
resultater, der blev opnået i perioden 1991-93. Selvom resultaterne ikke generelt kan
bekræftiges af dataanalyser af de mange forsøg, der hvert år gennemføres i de
landøkonomiske foreningers regi, er der dog grund til fortsat at undersøge, om
kvælstofbehovet på husdyrintensive bedrifter overvurderes. I 1997 påbegyndte
Landskontoret for Planteavl et projekt i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, der
netop tager sigte på at justere beregningsmetoderne for eftervirkning af husdyrgødning
og planterester.
Kvælstofbehovet i marken
Hvert år blev kvælstofbehovet på markniveau fastsat ved gødningsplanlægningen ud fra
beregninger i bedriftsløsningens kvælstofmodul, individuelle korrektioner og i nogle
tilfælde N-min-målinger. For svinebrugene og kvægbrugene var kvælstofbehovet generelt
lidt faldende fra 1991 til 1996, men en væsentlig årsag til faldet var
kvælstofprognosen i 1996, der foreskrev et kvælstofbehov på 10-30 kg kvælstof pr. ha
under normalen. Kvælstofbehovet var på ejendommene ca. 150 kg kvælstof pr. ha.
Svinebrug
Tilførslen af kvælstof i handelsgødning faldt på svinebrugene fra 113 kg i 1990 til 63
kg kvælstof pr. ha i 1996. Da tilførslen af kvælstof i husdyrgødning i perioden var
næsten konstant betød det en stigning i udnyttelsesprocenten for kvælstof i
husdyrgødning. I alt steg den fra et niveau på 35 i 1990 til ca. 55 i slutningen af
perioden. På grund af det lavere kvælstofbehov i 1996, som landmændene ikke helt har
tilpasset sig, var udnyttelsesprocenten dog kun 45 pct. i 1996. Hvis kvælstofbehovene
beregnes éns for hele perioden steg udnyttelsesprocenten i perioden ca. 25
procentenheder. Ved vurderingen af udviklingen i udnyttelsesprocenter skal man dog være
opmærksom på, at 2 ejendomme i perioden har etableret en animalsk produktion på
dybstrøelse.
Kvægbrug
Tilførslen af kvælstof i handelsgødning faldt på kvægbrugene fra 130 kg i 1990 til 85
kg kvælstof pr. ha i 1996. Tilførsel af kvælstof i husdyrgødning har været konstant
siden 1992. Udnyttelsesprocenten for kvælstof i husdyrgødning steg fra ca. 30 pct. i
1990 til 50 pct. i 1995. Også på kvægbrugene faldt udnyttelsesprocenterne på grund af
den store negative kvælstofprognose. Gennemføres beregningen af kvælstofbehovene
ensartet for alle år er udnyttelsesprocenten for kvælstof i husdyrgødning steget med
ca. 20 pct. enheder.
Planteavlsbrug
På de 5 planteavlsbrug, der modtager husdyrgødning fra naboer, er mængden af den
modtagne husdyrgødning faldet fra 135 kg i 1992 til 72 kg kvælstof i 1996.
Handelsgødningsforbruget har i perioden været næsten konstant, hvilket betyder, at
udnyttelsesprocenten for kvælstof i husdyrgødning er steget.
Kvælstofbalancen på svinebrug
Mens udnyttelsesprocenten af kvælstof i husdyrgødning er meget påvirket af, hvordan
kvælstofbehovet fastsættes, er udviklingen i kvælstofbalancen et mere direkte udtryk
for udviklingen i næringsstofhusholdningen på bedrifterne. Som gns. af 4 svinebrug er
kvælstofbalancen forbedret fra et overskud for bedrifterne på henholdsvis 176 og 197 kg
kvælstof pr. ha i 1990 og 1991 til et overskud på henholdsvis 152 og 142 kg kvælstof
pr. ha i 1995 og 1996. Kvælstofbalancen er hovedsageligt forbedret ved, at
kvælstofforbruget i handelsgødning er reduceret, mens bortførslen af kvælstof med
afgrøderne er uændret. I forhold til en referencekurve, der udtrykker
kvælstofoverskuddet ved en meget god udnyttelse af husdyrgødning og normudbytter
opnåede 2 af de 5 brug et lavere overskud, mens overskuddet på de 3 andre brug var
større. En væsentlig årsag til det højere overskud på 2 af de 3 brug var, at en
væsentlig del af gødningen blev produceret i husdyrgødning.
Markbalancen for kvælstof har som gennemsnit af 4 svinebrug udviklet sig fra et
overskud på 150 kg kvælstof pr. ha i 1990 til 100 kg kvælstof pr. ha i 1996. Ved
opgørelse af såvel bedrifts- som markbalancer skal man være opmærksom på en stor
usikkerhed som følge af variationen i proteinprocenten i afgrøderne, som man ikke tager
hensyn til, når balancen opgøres på grundlag af normtal.
På kvægbrugene steg antallet af dyreenheder pr. ha fra 1,45 til 1,65 i perioden.
Stigningen har bevirket, at overskuddet af kvælstof var konstant ca. 180 kg kvælstof pr.
ha selvom kvælstofforbruget i handelsgødning blev reduceret. Markbalancen er som gns. af
de 5 kvægbrug reduceret fra 145 til 120 kg kvælstof pr. ha. Opgørelsen af markbalancen
for kvægbrug er usikker på grund af usikkerheden ved beregning af kvælstoffikseringen.
For ejendommene under ét viser beregninger af bedriftbalancerne for kvælstof, at hvis
balancen skal forbedres væsentligt, skal såvel næringsstoffer i stalden som mark
udnyttes optimalt. Sker der i stalden en overfodring med protein, vil man få et større
stald og -lagertab og ofte får man ikke taget hensyn til den større kvælstofmængde i
husdyrgødning, der er til rådighed. Reduceres proteintildelingen til husdyrene reduceres
kvælstofmængden i husdyrgødning, og kvælstofoverskuddet vil så alt andet lige
reduceres. Kalundborgejendommen er et eksempel på, at der er sket en udvikling i
næringsstofhusholdningen i både stald og mark. Kvælstofoverskuddet er her reduceret fra
ca. 200 kg kvælstof pr. ha i 1990 til et overskud på ca. 100 kg kvælstof pr. ha i 1996.
Det er næppe muligt at reducere det yderligere med den animalske produktion, der finder
sted på ejendommen.
Fosforbalancen
Som gennemsnit af 4 svinebrug var overskuddet af fosfor 20-25 kg fosfor og uforandret i
perioden. En del af overskuddet af fosfor skyldtes, at der er anvendt mere fosfor i
foderfosfater end anbefalet. Stort set hele input af fosfor i bedrifterne er sket med
foder. Ved beregning af stald og markbalancer kunne der konstateres, at opgørelser af
fosformængden i husdyrgødning ved hjælp af analyser er problematisk, da der ingen
sammenhæng var mellem den beregnede fosformængde i husdyrgødning i husdyrgødningen og
den opgjorte mængde ved hjælp af analyser. En del af den manglende sammenhæng kan
skyldes, at der ikke er anvendt det aktuelle fosforindhold i hjemmeavlet foder. Indholdet
af fosfor i korn kan variere meget fra år til år.
Fosforbalancen på kvægbrug
Overskuddet af fosfor på kvægejendommene var svagt faldende i perioden og var i 1996 ca.
10 kg fosfor pr. ha. Langt den største del af fosforen importeres via foder. Fra 1998 er
den anbefalede fosfortildeling med foder reduceret betydeligt, hvilket reducerer
fosforoverskuddet på kvægbrugene.
Urea i mælk
Ureaindholdet i mælken blev målt på 5 kvægbrug. Ureaindholdet afhænger af en række
faktorer især forholdet mellem protein- og energioptagelsen. Men målingerne har vist, at
ureamålinger ikke kan forklare proteinforbruget i en besætning.
N-min-målinger efter udbringning af husdyrgødning
I et antal forsøg blev kvælstofindholdet i jord og planter målt kort tid efter
udkørsel af husdyrgødning. Normalt antages det, at målinger af N-min-indholdet i jord
først kan ske 6 uger efter udbringning, fordi udbragt ammoniumkvælstof immobiliseres.
Målingerne i forsøgene her viste, at stort set al kvælstof tilført med handels- og
husdyrgødning kunne måles ved prøveudtagning 7-13 dage efter udtagning i det ene
forsøg, mens målingerne i det andet forsøg lå ca. 50 kg kvælstof pr. ha. under. I
dette forsøg blev fundet et betydeligt mindre merudbytte for tilførsel af kvælstof i
husdyrgødning, hvilke sammen med målingerne kan tyde på, at der er tabt kvælstof ved
ammoniakfordampning.
Kvælstofmineraliseringen blev målt med in-situ metoden i 8 forsøg. Der blev fundet
en betydelig variation i den målte mineralisering fra forsøg til forsøg. Men der var
ingen sammenhæng mellem den målte mineralisering og det optimale kvælstofbehov.
|