Råd & Vink om gebyrfastsættelse på affaldsområdet

5 Gebyrberegning - modeleksempel

5.1 Grundlæggende forudsætninger
5.2 Fælles- og administrationsomkostninger
5.3 Renter
5.4 Afskrivninger og renter
5.5 Indsamling af dagrenovation
5.6 Affaldsvarmeværk
5.7 Samlet gebyr for indsamling og behandling af dagrenovation for private
5.8 Container/genbrugspladser
5.9 Deponi
5.10 Kompost
5.11 Modtageplads for farligt affald
5.12 Genbrug
5.12.1 Papirgenbrug
5.12.2 Flaskegenbrug
5.13 Gebyroversigt

Dette kapitel viser i et konstrueret eksempel budget og gebyrfastsættelse i et fælleskommunalt affaldsselskab.

• At budgettet skal opdeles i så mange aktiviteter, som det er nødvendigt for at sikre en rimelig overensstemmelse mellem gebyret og den ydelse, der leveres eller stilles til rådighed
• At opstilling af beregning og opdelingen i aktiviteter skal give en rimelig gennemsigtighed i gebyrberegningen
• At opdelingen, for at sikre en nem og hensigtsmæssig daglig administration, ikke bliver mere detaljeret end nødvendigt.

Eksemplet er ikke udtryk for et ideal eller for den eneste rigtige måde at opbygge et budget- og gebyrsystem på. Det er udelukkende ment som inspiration for affaldsselskaber og kommuner i deres egne overvejelser.

For det affaldsselskab, der ønsker at opbygge sit økonomisystem i lighed med eksemplet, kan det stærkt anbefales, at der forinden udarbejdes en oversigt over affaldsstrømmene. Kun derigennem kan man opnå den fornødne indsigt i affaldsstrømmene og dermed forudsætningen for opbygningen af et gennemsigtigt gebyrberegningssystem. I bilag 1 er eksemplets affaldsstrømme vist.

Modelselskabet er et fælleskommunalt affaldsselskab, som gennem sine vedtægter har fået overlagt følgende opgaver fra kommunen:

• Administration og planlægning af hele affaldsområdet
• Indsamling af affald fra boligerne i området
• Behandling og evt. videreformidling af det affald, som indsamles i selskabets opland.

Selskabet forventes af kommunerne at udarbejde et færdigt materiale til brug for kommunernes opkrævning af renovationsgebyr. Det skal give kommunen (administration og politikere) et godt overblik over baggrunden for gebyrfastsættelsen og være detaljeret i en grad, så det umiddelbart kan formidles videre til borgerne, hvorfor og hvor meget de betaler for de enkelte ydelser.

Eksemplerne giver en mere detaljeret beskrivelse af de forskellige aktiviteter sammen med de overordnede overvejelser, der ligger bag valg af gebyrstrukturen for de enkelte aktiviteter.

Eksemplerne er udformet, som de forudsættes at indgå i affaldsselskabets budget.

Modeleksemplets beregninger er udarbejdet således, at der er et nulresultat i hver enkelt aktivitet. Der er ikke indregnet henlæggelser, men i et konkret tilfælde kan en henlæggelse blot indgå i kalkulationen på samme måde som en omkostning.

Der er ikke udarbejdet et eksempel på en flerårsplan/prognose. En sådan vil i givet fald kunne udarbejdes efter samme systematik. Er der i et år ikke balance mellem indtægter og udgifter, kan differencebeløbet blot overføres til det kommende år.

Beløb er anført i kr. 1.000 medmindre andet er anført.

Gebyrer er normalt i kr./ton.

Moms skal tillægges ved en konkret opkrævning hos borgene/brugerne.

Gebyrberegningen er opdelt i følgende afsnit:

Før de konkrete beregninger af gebyrer i specifikationerne 5.5-5.12 er der udarbejdet specifikationer af fællesomkostninger, renter og afskrivninger. Disse omkostninger vedrører alle afdelinger og fordeles mellem disse.

Når der under de enkelte aktiviteter er anført direkte eller indirekte omkostninger, så refererer dette til, om omkostningerne vedrører den enkelte aktivitet eller ikke.

5.1 Grundlæggende forudsætninger

5.2 Fælles- og administrationsomkostninger

Fælles- og administrationsomkostninger fordeles efter en vurdering af hver enkelt afdelings forbrug af kapaciteten. Fordelingen tages op til revurdering hvert år.

5.3 Renter

5.4 Afskrivninger og renter

Afskrivningerne er opgjort på basis af hver enkelt afdelings investeringers anskaffelsepriser. Investeringerne afskrives over deres forventede økonomiske levetid.

Ovenstående er en meget grov beregning af afskrivningerne. Ved en konkret beregning skal der tages hensyn til hver enkelt investerings egen økonomiske levetid

Årets renter er fordelt på basis af hver enkelt afdelings oprindelige anskaffelsessummer for materielle anlægsaktiver. Den nedskrevne værdi kunne også have været anvendt, og den vil givet være mere retvisende efter et længere åremål, hvor investeringernes forskellige anskaffelsestidspunkter spiller ind.

En indregning af forrentning af pengebinding i varelager, debitorer mv. kan i givet fald også komme på tale, men en millimeternøjagtighed skal altid vejes op mod indsatsen hertil.

5.5 Indsamling af dagrenovation

Indsamlingen sker hos helårshusstande med 52 tømninger og hos sommerhuse med 32 tømninger pr. år.

Eksemplet indeholder ikke indsamling af minicontainere hos erhverv, idet disse forudsættes betjent af private renovatører. Såfremt der var en sådan indsamling, skulle dette indregnes i gebyrberegningen.

Omkostningerne ved indsamling af dagrenovation kan opgøres således:

Fordelingen af gebyr mellem helårshusstande og sommerhuse sker på basis af antal tømninger i året:

Herefter kan indtægten herfra opgøres således:

Dette giver følgende opgørelse over dagrenovationsindsamlingens økonomi:

Bemærkninger til gebyrberegning
Der tages i eksemplet ikke hensyn til geografiske forskelle eller forskelle i sækkenes vægt.

Antal helårshusstande er i eksemplet opgjort pr. en fastsat tælledato tillagt eller fratrukket forventet tilvækst eller afgang.

5.6 Affaldsvarmeværk

Affaldsvarmeværket modtager affald fra privat dagrenovation, forbrændingsegnet erhvervsaffald samt brændbart affald fra container/genbrugspladserne.

Af hensyn til enkeltheden i eksemplet er der kalkuleret med samme pris pr. ton affald til forbrænding uanset affaldstype. Såfremt der i en given situation er forskelle i brændværdier, håndteringsomkostninger eller omkostninger til værkets drift - herunder røgrensning m.v. kan der differentieres i gebyret mellem de enkelte affaldstyper. Det skal blot være begrundet i forskelle i omkostninger forbundet med behandlingen.

I dette eksempel er der kapacitet nok til at behandle den mængde brændbart affald, der modtages. Opmærksomheden henledes på, at der i visse egne af landet er underkapacitet af forbrændingsanlæg, og at man der er nødt til at foretage en mellemdeponering over en periode. Denne mellemdeponering kræver neddeling og emballering, hvilket anslås at koste ca. kr. 300 pr. ton.

Da dagrenovationen fra husholdningerne ikke vejes i dette eksempel, er der regnet med en gennemsnitsvægt pr. dagrenovationsenhed.

Gennemsnitsvægt pr. sæk dagrenovation i kg for et år for en helårshusstand forudsættes her at udgøre 500 kg.

Gennemsnitsvægt pr. sæk dagrenovation i kg for et år for et sommerhus forudsættes at udgøre 32/52 af en helårshusstands, svarende til 308 kg.

Omkostningerne for affaldsvarmeværket kan opgøres således:

Opgørelse af samlet modtaget mængde til forbrænding (ton):

Gebyr for affaldsforbrændingen:

Herudover skal der betales affaldsafgift, som kan opgøres således
(i kr. pr. ton):

Dette giver følgende økonomi for affaldsvarmeværket:

Bemærkninger til gebyrberegning

Der kan i givet fald opkræves ekstra gebyr for specifikke forhold som for eksempel forsortering eller neddeling.

I eksemplet er der indregnet en fraførsel af restprodukter på 30% af den samlede behandlede mængde.

5.7 Samlet gebyr for indsamling og behandling af dagrenovation for private

Det samlede gebyr for private helårshusstande kan opgøres således:

Det samlede gebyr for private sommerhuse kan opgøres således:

5.8 Container/genbrugspladser

Der beregnes et gebyr for den kapacitet i container/genbrugspladserne, der stilles til rådighed for borgerne. Der er således ikke nødvendigvis sammenfald mellem anvendelse og betaling. Betaling for anvendelse er rent opkrævningsmæssigt og administrativt ofte ikke en praktisk mulig løsning og er derfor valgt fra i dette eksempel. Det beregnede gebyr er et udtryk for den gennemsnitlige omkostning pr. enhed.

Der er ikke indregnet en storskraldsordning i eksemplet. I et konkret tilfælde kunne en sådan indgå sammen med genbrugspladserne, da det typisk er et tilbud til alle borgere.

Containerpladserne anvendes både af private og af mindre erhvervsdrivende. I eksemplet er der indregnet mulighed for mindre virksomheder til aflevering af genanvendeligt affald. Disse virksomheder afleverer ikke haveaffald, affald til deponering, til forbrænding eller kemikalier m.v.

For at kunne gøre brug af denne ordning vil erhvervsvirksomhederne skulle være tilmeldt ordningen, og de skal betale for det. De tilmeldte erhvervsvirksomheder kunne modtage og fremvise et kort, mærkat eller andet som dokumentation for tilmeldingen til ordningen.

Antallet af helårshusstande er ikke identisk med de anvendte ved dagrenovationsindsamlingen, fordi ikke alle er tilmeldt denne ordning. Alle kan anvende container/genbrugspladserne, hvorfor antallet af helårshusstande er større i denne beregning end i beregningen under dagrenovation.

Gebyr fra erhvervsvirksomheder er beregnet på basis af en gennemsnitlig maksimal årlig mængde på 0,250 t.

Gebyrberegningen for private baseres på, at disse i gennemsnit afleverer en årlig mængde på 0,500 t.

Fordelingen af gebyr mellem helårshusstande og sommerhuse er sket på basis af antal tømninger i året. For sommerhusenes vedkommende er gebyret yderligere reduceret med 50% som udtryk for sommerhusenes mindre anvendelse af container/genbrugspladserne:

Idet helårshusstandene vægter med 1, kan sommerhusenes og erhvervsvirksomhedernes vægtning ved gebyrberegningen beregnes således:

Antal vægtede enheder til brug ved beregning af gebyr:

Omkostningerne for container/genbrugspladserne kan opgøres således:

Gebyr til container/genbrugsplads:

Herefter kan indtægten opgøres således:

Dette giver følgende opgørelse over genbrugspladsens økonomi:

Bemærkninger til gebyrberegning
Indtægter ved overførsel af materialer til genbrugsafdelingen kan specificeres efter behov.

Overført affald til forbrænding fremgår af bemærkningerne til affaldsvarmeværk.

Glas og flasker afleveret på containerpladserne afhentes af den samme eksterne afhenter, som tømmer flaskecontainerne.

5.9 Deponi

Udgangspunktet for eksemplets gebyrberegning er, at der opkræves samme gebyr for de enkelte affaldsfraktioner, idet de alle beslaglægger lossepladskapacitet. I det omfang der er forskelle i håndteringsomkostninger eller lignende, kan der differentieres i gebyrstørrelsen. Ligeledes kan forskelle i håndtering af perkolat begrunde forskellige gebyrer.

Der er i eksemplet regnet med, at alle affaldstyper belaster deponi med samme vægt rent omkostningsmæssigt. Dette er en forenkling, og der vil givet i de enkelte affaldsselskaber kunne være forskelle i omkostningsbelastningen mellem de enkelte affaldsfraktioner. Bemærk dog, at det kan være vanskeligt at opgøre forskellene, og at der af hensyn til den praktiske anvendelse af beregningen kun bør tages hensyn til væsentlige forskelle.

Der opkræves et sorteringsgebyr for affald, der kræver forsortering. Gebyret skal afspejle de omkostninger, der er nødvendige for sorteringen.

Affaldsmængder:

Samlede omkostninger kan opgøres således:

Gebyr til deponi:

Herefter kan indtægten opgøres således:

Dette giver følgende opgørelse over deponiets økonomi:

Bemærkninger til gebyrberegning
Der er ikke vist nogen særskilt beregning af sorteringsgebyret. Det forudsættes, at gebyret er beregnet på basis af det ressourceforbrug, der er forbundet med sorteringen, eksempelvis arbejdsløn og brug af materiel.

5.10 Kompost

Komposteringen foregår på selskabets egen plads. Der anvendes ekstern entreprenør til driften af komposteringsanlægget.

Den færdige kompost anvendes dels til afdækning på deponi, dels til videresalg til eksternt brug. Der er i eksemplet regnet med, at deponi "betaler" samme pris som ved salg eksternt.

Affaldsmængder og kompostproduktion:

Samlede omkostninger:

Beregning af gebyr:

Aktiviteternes samlede økonomi:

Afskrivninger vedrører de oprindelige anlægsomkostninger til etablering af plads og belægning mv.

5.11 Modtageplads for farligt affald

Der er indgået aftale med en fælleskommunal modtagestation, der samtidig forestår indsamling blandt erhverv. Udgifterne hertil betales af erhvervsvirksomhederne direkte.

Private kan aflevere "farligt" affald på container/genbrugspladserne, hvorfra det ekspederes videre til modtagepladsen. Her sker der en sortering, samling og videreforsendelse til modtagestationen med henblik på endelig behandling på Kommune Kemi.

Alle private har fået udleveret en "problemaffaldskasse", hvori der kan afleveres farligt affald. Problemaffaldskasserne indsamles sammen med dagrenovationen.

Gebyr skal betales af helårshusstande og sommerhuse. Da der afleveres forskellige mængder affald fra de to typer enheder, skal der differentieres i gebyret. Dette er i eksemplet sket på basis af fordelingen af den gennemsnitlige mængde leveret dagrenovation for husstandstyperne helårshusstande og sommerhuse, (se også specifikationen under affaldsvarmeværket).

Udgifterne kan opgøres således:

Opgørelse af gebyr:

Opgørelse af indtægter:

Dette giver følgende opgørelse over olie/kemikaliepladsens økonomi:

Bemærkninger til gebyrberegning
Der er ikke indregnet indtægt fra containerpladserne af hensyn til enkelheden i eksemplet. Da der er tale om de samme enheder (husstande), der skal betale for de to ydelser, er der ikke foretaget afregning derimellem.

Eksempelvis kunne en containerplads have fået et bidrag fra olie/kemikaliepladsen til omkostningerne ved indsamling og videreekspedition, men dette er undladt i eksemplet.

5.12 Genbrug

5.12.1 Papirgenbrug

Der er i eksemplet regnet med, at helårshusstandene og sommerhusene afleverer papir i opstillede papirbeholdere. Der afleveres en mindre mængde papir og pap på genbrugsstationerne, som derefter leverer videre til papirgenbrugsafdelingen.

Papir fra erhverv indgår i en anvisningsordning. Der er derfor ingen papir eller betalinger fra virksomheder.

Gebyrberegningen tager udgangspunkt i mængderne og beregner et gebyr pr. ton papir. Herefter beregnes et samlet gebyr pr. husstand til opkrævning der, idet der ikke er mængdeopgørelse pr. husstand. Dette er samme princip som for dagrenovation.

Omkostningerne kan opgøres således:

Beregningen af gebyr pr. helårshusstand og sommerhus er baseret på samme forholdstal som for container/genbrugspladserne

Opgørelse af gebyr:

Samlet indtægt fra private:

I praksis vil man næppe opkræve ovenstående beskedne beløb. For eksemplets skyld er disse dog indregnet i nedenstående opstilling over den samlede økonomi i genbrugsafdelingen.

Ideelt set bør der opstilles en separat beregning over gebyret til fortroligt papir. Af hensyn til eksemplets størrelse er der ikke medtaget en sådan beregning.

Vedrørende papirgenbrugsaktiviteten er der i praksis meget store variationer i prisen på papir. Derfor vil der i praksis ofte blive relativt store overførsler fra år til år, når årets resultat er gjort op.

5.12.2 Flaskegenbrug

Der er opstillet flaskecontainere som en ekstern entreprenør tømmer og bringer direkte ud til flaskekøberne. Udgangspunktet for gebyrberegningen er, at de private husstande betaler et samlet årligt gebyr for denne service.

Omkostningerne kan opgøres således:

Beregning af gebyr:

Samlet indtægt fra private:

Den samlede økonomi for genbrug kan herefter opgøres således:

5.13 Gebyroversigt

Nedenfor er vist en oversigt over de beregnede gebyrer. I et konkret tilfælde ville ekstra kolonner med de to eller flere af de foregående års gebyrer være en god information for læseren af gebyroversigten.

De anførte numre i overskriften til hver enkelt aktivitet refererer til specifikationerne af gebyrberegningen.