Råd & Vink om gebyrfastsættelse på affaldsområdet

4. Overvejelser ved fastsættelse af gebyrer og gebyrstruktur

4.1 Valg af principper
4.1.1 Gebyr- eller skattefinansiering?
4.1.2 Driftsøkonomiske principper eller kontantprincippet
4.1.3 Afskrivning af anlægsaktiver
4.1.4 Henlæggelser
4.1.5 Opdeling i ordninger/aktiviteter
4.1.6 Indtægter og omkostninger skal relateres til de respektive ordninger/aktiviteter
4.1.7 Afregning efter målt ydelse eller på basis af gennemsnit
4.2 Anvendelse af driftsøkonomiske regnskabs- og budgetprincipper
4.2.1 Indtægter
4.2.2 Omkostninger
4.2.3 Henlæggelser
4.3 Fordeling af fællesomkostninger
4.3.1 Fordeling efter mængde
4.3.2 Fordeling efter personaleomkostninger eller antal personer
4.3.3 Fordeling efter anvendelse
4.3.4 Fordeling efter kvalificeret skøn
4.3.5 Regnskabsmæssig behandling af fællesomkostninger
4.4 Fastsættelse af gebyr
4.5 Offentliggørelse af gebyrer og gebyrgrundlag
4.6 Samspil med kommunale regnskabs- og budgetregler
4.6.1 Kommunale forhold
4.6.2 Fælleskommunale affaldsselskaber

Kapitel 3 beskriver den retlige ramme, som gælder for fastsættelse af gebyrer ved behandling af affald inden for den offentlige affaldshåndtering.

Den retlige ramme kan kort sammenfattes i følgende overskrifter:

• Gebyrer skal være hjemlet i et regulativ (kap. 3.2)
• Den enkelte ordning skal over en årrække hvile i sig selv (kap. 3.5)
• Lighedsprincippet gælder, således at der skal være en rimelig overensstemmelse mellem det, der betales for, og det der stilles til rådighed (kap. 3.2)
• Forureneren-betaler-princippet gælder, således at det som udgangspunkt er de brugere, der har affaldet, som skal betale for bortskaffelsen (kap. 3.2)
• Samlegebyrer kan kun bruges, hvis de enkelte ordninger har nogenlunde samme brugerkreds, og brugerkredsen er rimelig homogen (kap. 3.4)
• Henlæggelse kræver et kendt og veldefineret formål og skal relateres til den ordning, det vedrører (kap. 3.5.1)
• Gebyrdifferentiering for at fremme eksempelvis bestemte miljømål er kun tilladt, hvis de afspejler reelle omkostningsforskelle (kap.3.7.4).

Disse krav er, sammen med de uddybninger og detaljeringer som fremgår af kapitel 3, væsentlige forudsætninger for affaldsselskabers arbejde med budget, regnskab og gebyrfastsættelse.

Den retlige ramme giver imidlertid stadig stor mulighed for, at det enkelte affaldsselskab foretager egne valg og individuelle tilpasninger ved opbygning af budget og regnskab, samt ved beregning af gebyrerne.

I kapitel 4 behandles derfor en række forhold, som det er nyttigt at tage stilling til, når kommune eller affaldsselskab skal træffe sine egne valg.

I kapitel 5 opstilles et eksempel på, hvorledes et budget- og gebyrsystem kan indrettes. Eksemplet kan imidlertid kun betragtes som anbefalinger på den måde, at det er forfatternes opfattelse, at man med disse valg kan få en fornuftig og håndterbar struktur i sit budget-, regnskabs- og gebyrsystem. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at man i det enkelte affaldsselskab eller den enkelte kommune må træffe sine egne beslutninger ud fra de lokale forudsætninger.

Vi tror således ikke, at det er muligt at opstille ét modelregnskab og én gebyrskabelon, som vil være gældende i alle tilfælde, men vi håber, at det opstillede eksempel vil være til god nytte og inspiration.

4.1 Valg af principper

4.1.1 Gebyr- eller skattefinansiering?

Som det fremgår af kapitel 3.3, er det ikke tilladt at finansiere bortskaffelse af erhvervsaffald gennem skatter og afgifter. Af kapitel 3.3 fremgår det desuden, at det ikke med den juridiske undersøgelse bag denne publikation har været muligt at give et generelt og præcist svar på, i hvilken udstrækning bortskaffelse af husholdningsaffald kan skattefinansieres. Kommuner eller affaldsselskaber, som overvejer en eller anden grad af skattefinansiering ved bortskaffelse af husholdningsaffald, bør derfor gennemføre sin egen vurdering af det konkrete tilfælde. Da gebyrfinansiering i øvrigt er den generelt valgte praksis i Danmark, er det valgte eksempel i denne publikation 100 % gebyrfinansieret.

4.1.2 Driftsøkonomiske principper eller kontantprincippet

Der findes to principielt forskellige principper at føre regnskab efter:

• Kontant- eller kasseprincippet, som er det princip, der anvendes i det af Indenrigsministeriet autoriserede budget og regnskabssystem for kommuner.
• Det driftsøkonomiske princip, som almindeligvis anvendes i erhvervsvirksomheder.

Kontantprincippet følger udbetalingen/modtagelsen af de involverede pengebeløb.

Det driftsøkonomiske princip indebærer afskrivning af driftsmidler samt periodisering af indtægter og udgifter. Det driftsøkonomiske princip giver derfor en jævn fordeling af omkostningerne til anskaffelsen af anlæg, større driftsmidler m.v.. Ved periodisering undgår man tillige, at betalingstidspunktet får afgørende og tilfældig indvirkning på resultatet af en periode.

Anvendelse af driftsøkonomiske principper giver derfor et mere retvisende billede af resultatet for det enkelte år og for en periode af år. Det giver derved større mulighed for at kontrollere, om ordningerne hviler i sig selv, idet resultaterne over en årrække bliver mere stabile. Det forbedrer tillige forudsætningerne for at udarbejde beregningsmodeller med en langsigtet og stabil udvikling af gebyrerne.

I eksemplet er der valgt driftsøkonomiske principper. Når man gør det i selve regnskabsføringen, skal man som affaldsselskab være opmærksom på, at dette ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsen om kommuners budget- og regnskabsvæsen, og derfor kræver godkendelse af tilsynsmyndighederne (se afsnit 3.9).

4.1.3 Afskrivning af anlægsaktiver

Valg af driftsøkonomiske regnskabsprincipper betyder, at investeringer i anlæg som hovedregel fordeles over den økonomiske levetid. Derved undgås det, at anlægsudgifter medfører stor variation i omkostningerne fra år til år.

4.1.4 Henlæggelser

Henlæggelse (opsparing) til planlagte investeringer kan foretages i henhold til miljøbeskyttelseslovens §48 (jf. 3.5.1).

Henlæggelse kan være et nyttigt middel til at få en jævn udvikling i gebyrerne. På den anden side bør henlæggelserne heller ikke være så store, at de forvrider gebyrerne over tiden. Det kan f.eks. være uhensigtsmæssigt, hvis henlæggelser til nyanlæg betyder, at man senere må nedsætte gebyret til en aktivitet, fordi anlægget er forudbetalt.

4.1.5 Opdeling i ordninger/aktiviteter

For at opnå den maksimale gennemsigtighed anbefales det at foretage en høj grad af opdeling i aktiviteter/ordninger. Der bør primært arbejdes for at sikre en adskillelse mellem ordninger, som har en varierende brugerkreds (f.eks. boliger og erhvervskunder). Der bør dog ved opdelingen tages hensyn til at bevare overskuelighed og operationalitet i administrationen.

4.1.6 Indtægter og omkostninger skal relateres til de respektive ordninger/aktiviteter

At de enkelte ordninger skal hvile i sig selv indebærer, at de indtægter/omkostninger, der er forbundet med den enkelte ydelse, skal registreres eller relateres til de ydelser de vedrører (jf. 3.7.2).

4.1.7 Afregning efter målt ydelse eller på basis af gennemsnit

Gebyrer kan opkræves efter to principielt forskellige principper:

• Opkrævning på basis af individuelt opmålte ydelser, eksempelvis afregning pr. tons indvejet affald
• Opkrævning på basis af gennemsnitsbetragtninger, eksempelvis afregning pr. tilsluttet dagrenovationsenhed.

Opkrævning efter individuel opmåling har den fordel, at der er direkte sammenhæng mellem den mængde affald, man producerer, og det gebyr man betaler. Det burde alt andet lige motivere til at undgå at producere så meget affald eller tilskynde til at foretage grundigst mulige sortering, så mest muligt kan genbruges. Det forudsætter imidlertid, at brugeren har et handlerum, som giver gode alternativer.

Opkrævning på basis af gennemsnitsbetragtninger er administrativt enkelt, men forudsætter en vis homogenitet i brugergruppen. Metoden anvendes typisk ved opkrævning til bortskaffelsesordninger for husholdningsaffald. Ud over at være administrativ enkel er der den fordel, at når brugeren har betalt for ordningen, er der ingen økonomisk grund til at foretage forkert sortering, hvis det i øvrigt er lige let at bruge de forskellige ordninger.

I praksis vil der ofte blive anvendt en kombination af de to principper.

Eksempelvis vil gebyret for forbrænding typisk blive beregnet pr. tons tilført affald. Virksomheden eller indsamlingsentreprenøren, der selv leverer affaldet til forbrænding, vil derfor betale i forhold til den individuelt leverede mængde affald. Tilsvarende vil det husholdningsaffald, som leveres til forbrænding blive afregnet på basis af indvejet mængde. Til gengæld vil der typisk blive anvendt gennemsnitsbetragtninger ved den videre afregning med den enkelte borger.

I eksemplet i kapitel 5 er netop valgt denne kombination.

4.2 Anvendelse af driftsøkonomiske regnskabs- og budgetprincipper

I almindelig regnskabsaflæggelse for virksomheder indgår en række grundlæggende regnskabsprincipper og -praksis for at sikre, at et regnskab eller budget giver et så retvisende udtryk for resultatet som muligt.

Herunder hører blandt andet:

• at der afskrives på de aktiver, der anvendes i produktionen/aktiviteten
• at der er kontinuitet fra den ene regnskabsperiode til den anden, hvilket indebærer, at der anvendes samme regnskabsprincipper fra det ene år til det andet
• at der sker periodisering, det vil sige, at der tages hensyn til indtægter og udgifter, der vedrører den regnskabsperiode, regnskabet omhandler uanset betalingstidspunkt

Disse principper er også gode at anvende som grundlag for gebyrfastsættelsen.

Der vil dog være en række afvigelser fra de almindelige driftsøkonomiske principper, idet der også skal tages hensyn til blandt andet særlige beregningsvilkår, som hvile-i-sig-selv-princippet og gennemsigtigheden. Eksempler herpå kunne være anvendelsen af henlæggelser, beregnede renter af kommunale indskud samt fordeling af fællesomkostninger.

4.2.1 Indtægter

Hovedprincippet er, at indtægter registreres under den aktivitet, de vedrører. I de fleste tilfælde vil dette være forholdsvis enkelt.

Det betyder eksempelvis, at en besparelse på affaldsafgift i forbindelse med sortering og genbrug af affald skal registreres under den aktivitet, der har forestået sorteringen og afholdt den udgift, der bevirker, at affaldsafgiften kan spares.

Endvidere skal indtægter hidhørende fra tidligere år registreres under den pågældende aktivitet.

Indtægter fra salg af produkter hidhørende fra aktiviteten skal registreres derunder. Eksempelvis skal salg af genbrugsmaterialer registreres under genbrugsaktiviteten sammen med de omkostninger og indtægter, der hører til aktiviteten.

Indtægter fra interne overførsler af affald eller ydelser skal opgøres og indtægtsføres der, hvor ydelsen er leveret, eller affaldet modtages.

Indtægterne kan opdeles i følgende grupper:

1. Gebyrer til dækning af omkostningerne i forbindelse med aktiviteten og som er direkte afhængig af omfanget, eksempelvis modtaget mængde brændbart affald, der afregnes i kr./ton
2. Gebyrer til dækning af omkostningerne i forbindelse med aktiviteten og som ikke er direkte afhængig af omfanget, eksempelvis kr./boligenhed for mulighed for brug af containerplads
3. Salg af produkter hidhørende fra aktiviteten, eksempelvis salg af papir og slagger på markedsvilkår
4. Tilbageført affaldsafgift, eksempelvis i forbindelse med en sortering.
5. Interne indtægter fra andre aktiviteter i selskabet, f.eks. "betaling" fra en genbrugsafdeling til deponi for deponering af restaffald (skal inkludere affaldsafgift)

4.2.2 Omkostninger

Begrebet omkostninger er valgt, fordi det dækker såvel årets kontante udgifter samt tidligere års udgifter, i det omfang de er fordelt over en årrække. Omkostninger dækker også beløb, hvor forpligtelsen er opstået, men endnu ikke betalt, herunder beregnede udgifter f.eks. renter.

I lighed med indtægterne skal omkostninger registreres under den aktivitet, der har afledt omkostningen.

Det indebærer, at der skal ske en høj grad af fordeling af omkostninger. For langt størstedelen af omkostningerne vil det ikke give anledning til problemer, eksempelvis kan det forholdsvis nemt fastlægges, hvilket personale der beskæftiger sig med den pågældende aktivitet, ligesom de direkte omkostninger nemt kan registreres.

I den budget- og regnskabsmæssige opdeling i aktiviteter gælder det om at finde en fornuftig afvejning mellem størst mulig opdeling af hensyn til de overordnede mål og så den praktiske anvendelse i dagligdagen. Det vil ofte være anbefalelsesværdigt at starte i det små med en begrænset opdeling i aktiviteter, der uden de store regnskabsmæssige problemer er til at håndtere, for siden at udbygge i takt med at organisationen kan håndtere en yderligere opdeling. En for hurtig indførsel af meget udbyggede og specialiserede regnskabs- og budgetsystemer kan være vanskelig at få til at fungere.

Omkostninger indeholder også afskrivninger. Det er derfor nødvendigt at registrere de enkelte anlægsaktiver under aktiviteterne, således at afskrivningerne kan registreres under den pågældende aktivitet.

Omkostningerne kan opdeles i følgende grupper:

1. Omkostninger der kan henføres til den pågældende aktivitet, og som varierer med aktivitetens omfang, eksempelvis af mængden af indgået affald. Eksemplerne kunne være vedligeholdelse, brændstof, hjælpematerialer og afdækningssand
2. Omkostninger der kan henføres direkte til den pågældende aktivitet, men ikke varierer med aktivitetens omfang. Eksempler på disse kunne være lønninger, anskaffelse af småaktiver, forsikringer, sikkerhedsudstyr og afskrivninger. Drift af bygninger, der anvendes under den pågældende aktivitet, hører også ind under denne gruppe
3. Omkostninger der ikke kan henføres til en aktivitet, men som er en del af grundlaget for hele selskabets drift. Herunder hører admini-strationsomkostninger, fælles driftsomkostninger, omkostninger fra centrale serviceafdelinger, bygningsomkostninger og renter.

Specielt vedrørende renter kan det for lån optaget til specifikke anlægsanskaffelser være muligt at henføre renteudgifterne direkte til aktiviteten. Dette er dog ikke muligt i alle tilfælde, eksempelvis ved renter fra en kassekredit. I de tilfælde vil der skulle ske en registrering under de fælles omkostninger.

Renter vil også skulle omfatte beregnede renter af indskud eller udlån fra de kommunale interessenter, eller mellemregning i det omfang disse er skattefinansierede. Er et evt. indskud gebyrfinansieret er udgangspunktet, at der ikke skal ske renteberegning. Dette er en konsekvens af "hvile-i-sig-selv"-princippet og hensigtsmæssigt for at undgå sammenblanding af midler, der er skattefinansierede, og de der er gebyrfinansierede. Det skal bemærkes, at gebyrfinansierede indskud ikke må anvendes til at finansiere andre områder eller aktiviteter end de, hvorfra finansieringen stammer.

4.2.3 Henlæggelser

Som tidligere nævnt er der mulighed for at indregne henlæggelser til anlægsinvesteringer i gebyrerne. Henlæggelser skal vedrøre planlagte investeringer og skal udgiftsføres under den aktivitet, som den senere anlægsinvestering vedrører. Der kan ikke overføres henlagte midler fra en aktivitet til en anden, med mindre ordningen retter sig mod samme brugergruppe og kunne være opkrævet som en del af et samlegebyr. Det vil være i strid med princippet om, at den enkelte aktivitet/ordning skal hvile i sig selv.

4.3 Fordeling af fællesomkostninger

Et af de områder, hvor det er sværest at opnå gennemsigtighed, er ved fordeling af fællesomkostninger. Fællesomkostninger er omkostninger, der ikke direkte kan henføres til de enkelte aktiviteter, men som i større eller mindre omfang har betydning for den enkelte aktivitet. Fordelingen af disse fælles omkostninger skal derfor ske via et skøn eller via fordelingsnøgler, som i sidste ende også er udtryk for et skøn.

Det er ikke muligt at give detaljerede anvisninger på, hvilket skøn eller hvilken fordelingsnøgle der skal anvendes, da det afhænger meget af den konkrete situation. En række forhold kan dog nævnes til inspiration.

Fordelingsnøglen behøver ikke være den samme for alle typer aktiviteter og typer fællesomkostninger. Eksempelvis kan administrationsomkostninger sagtens fordeles efter andre principper end omkostninger til en fælles serviceafdeling.

Af hensyn til den praktiske anvendelighed gælder det, især for fordelingen af fællesomkostninger, at det må frarådes at etablere for detaljerede eller mangfoldige fordelingsmetoder.

4.3.1 Fordeling efter mængde

En velkendt metode er anvendelsen af mængder til fordeling af fællesomkostninger. Et selskab med modtagelse af dagrenovation, affald til deponi og genbrug kunne anvende disse bruttomængder til fordeling af fællesomkostninger. Metoden tager dog ikke nødvendigvis hensyn til de enkelte aktiviteters "træk" på fællesomkostningerne og skal derfor ikke anvendes ukritisk.

4.3.2 Fordeling efter personaleomkostninger eller antal personer

Anvendelsen af personaleomkostninger eller personalets størrelse kan i visse sammenhænge være en rimelig metode til fordeling af fællesomkostninger. Blandt andet omkostninger der relaterer sig til personalet, men som ikke er direkte forbundet hermed.

4.3.3 Fordeling efter anvendelse

I det omfang det er muligt, kan man registrere anvendelsen af en central servicefunktion på de enkelte aktiviteter. Prisen kan være en beregnet gennemsnitspris.

4.3.4 Fordeling efter kvalificeret skøn

Selskabets ledelse kan fastsætte fordelingen efter et skøn over, hvor stort et "træk" den enkelte aktivitet udøver på den fælles drift og dermed på fællesomkostningerne. Skønnet skal kunne begrundes, og her kan nogle af de ovennævnte metoder anvendes.

Det er vigtigt løbende at revurdere dette skøn, men der skal i den sammenhæng også tages hensyn til væsentlighed og praktisk anvendelse.

4.3.5 Regnskabsmæssig behandling af fællesomkostninger

Af hensyn til budget- og regnskabsopfølgning vil det mest praktiske normalt være at opgøre fællesomkostningerne samlet, men opdelt på de hovedgrupper de består af og med separate noter. På den måde vil det være muligt at sammenholde det aktuelle år med foregående års omkostninger og budgettet. I de enkelte noter eller i en særskilt note kan de enkelte aktiviteters andel af fællesomkostningerne derefter vises.

4.4 Fastsættelse af gebyr

Gebyrerne fastsættes normalt forud med et år. Beregningen sker på grundlag af budgettet baseret på en opgørelse af de omkostninger, der er forbundet med håndtering, behandlingen m.v. af det affald, som gebyret vedrører. Er gebyret mængderelateret, skal der desuden foretages en opgørelse af mængden af affald.

Budgettet og dermed gebyrerne skal færdiggøres således, at den del af gebyrerne, der opkræves som faste gennemsnitsgebyrer, kan udsendes og opkræves sammen med den kommunale ejendomskat.

Normalt vil det være hensigtsmæssigt at udarbejde flerårige budgetter (Indenrigsministeriets budgetregler for kommunerne kræver anvendelse af 3 overslagsår). Det vil således være naturligt også at lave en prognose for gebyrudviklingen og mindst for overslagsårene.

Det er sjældent, at regnskab og budget er helt identiske. Derfor vil der næsten altid være behov for at indregne tidligere års budgetafvigelse i gebyrfastsættelsen. Også her gælder det naturligvis, at korrektioner for tidligere års afvigelser skal indregnes under de ordninger, som afvigelsen vedrører.

I nogle tilfælde kan afgørelse mellem det budgetterede og den faktiske udvikling være så stor, at det kan være ønskeligt at justere gebyrstørrelsen midt i budgetåret.

Formelt set er der ingen hindringer for det, men det skal dog overvejes grundigt og kræver i hvert tilfælde, at budget- og regnskabssystemet er i stand til at håndtere en sådan ændring.

4.5 Offentliggørelse af gebyrer og gebyrgrundlag

Som det fremgår af afsnit 3.10.1, er der ingen faste krav til, hvad og hvordan kommuner og fælleskommunale selskaber skal offentliggøre gebyrer og forudsætningerne i gebyrberegningen.

Til gengæld sikrer offentlighedsloven borgerne en mulighed for at henvende sig og få oplysninger om affaldshåndteringens budget og regnskab samt om gebyrberegningen.

Langt de fleste kommuner og fælleskommunale affaldsselskaber vil imidlertid normalt have et ønske om at give en bred og fyldig information om gebyrer og gebyrforudsætningerne.

Informationen kan opdeles i henholdsvis en prisinformation og en information om kalkulationsbaggrunden.

I forhold til husholdningerne, hvor gebyrerne typisk opkræves over ejendomsskattebilletten, er der allerede i dag mange kommuner, som har valgt at udbygge opkrævningen med en prisinformation. Gebyrets enkelte dele specificeres, sådan at borgerne kan se, hvordan omkostningerne til affaldshåndteringen fordeler sig mellem de enkelte ydelser.

De specificerede gebyrer giver brugerne mulighed for at se, hvor omkostningerne ligger, og dermed også mulighed for at indgå i en dialog med kommunalpolitikerne om serviceniveau.

Hvor meget affaldsregningen skal detaljeres må bero på et skøn, antal af ordninger, i hvilken udstrækning en mere detaljeret opgørelse evt. er tilgængelig andre steder m.v.

Som inspiration er der nedenfor anført et forslag til bruttoramme for en gebyrspecifikation for husholdninger:

• Indsamling dagrenovation
• Behandling af dagrenovation
• Drift af containerplads
• Indsamling af storskrald
• Håndtering / behandling af storskrald
• Gebyr glasordning
• Gebyr papirordning
• Håndtering af olie- og kemikalieaffald
• Administration af affaldsordninger
• Affaldsafgift til staten
• Moms.

På samme måde som mange kommuner specificerer regningen til borgerne, har affaldsselskaberne normalt "takstblade" med oversigt over gebyrerne for de forskellige affaldsbehandlingsformer.

Hvor det er ret almindeligt at give specificeret prisinformation, er det ikke almindeligt at informere om baggrunden for kalkulationen af de enkelte gebyrer.

At supplere den almindelige prisinformation med de kalkulationsovervejelser, der ligger bag de enkelte gebyrer, vil formentlig også blive mere informationsstøj, end det ville blive informativt.

Til gengæld bør man overveje at gøre disse overvejelser og kalkulationsprincipper tilgængeligt på anden måde. Det kan være i det årlige budget eller i forbindelse med den løbende affaldsplanlægning, hvor det ville være naturligt, at indarbejde en redegørelse for gebyrberegningen i forbindelse med den kortsigtede plan. Affaldsplanen udarbejdes hvert 4. år og skal iflg. affaldsbekendtgørelsen indeholde en kortsigtet plan med en detaljeret redegørelse for planens økonomiske konsekvenser for budget og gebyrer.

En sådan redegørelse kunne eksempelvis indeholde informationer om:

• Hvad der indeholdes i de enkelte gebyrer
• Hvilke afskrivninger og renter der forventes at indgå i de enkelte gebyrer
• I hvilken udstrækning der indgår henlæggelser til fremtidige investeringer
• Hvilke principper der anvendes til fordeling af fællesomkostninger.

4.6 Samspil med kommunale regnskabs- og budgetregler

4.6.1 Kommunale forhold

Den kommunale affaldshåndtering skal principielt følge de almindelige kommunale regnskabsregler. Såfremt renovationsområdet, som det er almindeligt for de fleste kommunale forsyningsområder, finansieres over gebyrer, skal udgifter og indtægter over en årrække balancere. For at undgå kraftigt svingende gebyrer i forbindelse med anlægsarbejder er det dog muligt at udjævne udgifterne, således at forsyningsvirksomhedernes udgifter og indtægter blot skal balancere over en årrække. Der kan således i de enkelte år være tale om mellemværender mellem kommunen og forsyningsvirksomheden, som registreres på særlige mellemregningskonti i det kommunale budget- og regnskabssystem.

Baggrunden herfor er, at sikre en mere klar adskillelse mellem det brugerfinansierede og det skattefinansierede område af kommunens virksomhed. I det omfang kommunen har besluttet, at renovationsområdet skal gebyrfinansieres, skal disse regler derfor iagttages.

Forsyningsvirksomheder og dermed renovationsområdet adskiller sig fra en række kommunale virksomheder ved, at de skal hvile i sig selv. Renovationsområdet er dog stadig underkastet kommunalbestyrelsens beslutningskompetence og administreres af kommunerne, men hvile-i-sig-selv princippet medfører, at renovationsområdet skal holdes økonomisk adskilt fra de øvrige kommunale aktiviteter (en specialkommune). Leverancer mellem renovationsområdet og kommunens øvrige områder registreres derfor separat. Dette gælder tillige en andel af kommunens administrationsudgifter og beregnede renter af en eventuel mellemregning.

En gebyrberegning, hvori der indgår driftsmæssige afskrivninger, forrentning af indskudskapital og henlæggelser til nyinvesteringer, skal foretages uden for det autoriserede budget- og regnskabssystem. Dette kan eksempelvis ske via regnearksprogammer eller særskilte økonomistyringsprogrammer.

Gebyrberegning, budgettering og efterfølgende opfølgning herpå via årsregnskabet kan derfor ske via en kombination af det autoriserede system og et "eksternt" system. Det er her væsentligt, at der sker en afstemning mellem de to systemer til kontrol af rigtigheden af det eksterne system.

Dette svarer i et vist omfang til den praksis, der er på det område, hvor kommunen udfører opgaver for andre offentlige myndigheder og skal redegøre regnskabsmæssigt herfor. Der skal her ske en forkalkulation, og når opgaven er løst, skal der redegøres for afvigelser i forhold til forkalkulationen. Der ligger dog ikke i reglerne for forsyningsvirksomhed en pligt til redegørelse, men en form for økonomisk opfølgning vil altid være en god ide for alle typer virksomheder.

4.6.2 Fælleskommunale affaldsselskaber

Principielt er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter gebyrerne for ydelser fra kommunale forsyningsvirksomheder, herunder renovationsområdet. Kommunernes kompetence på affaldsområdet kan dog i henhold til styrelseslovens §60 afgives til kommunale fællesskaber i nærmere angivet omfang. (Se i øvrigt afsnit 3.2).

Kommunale fællesskaber er selvstændige formueretssubjekter og har selvstændig kompetence. De opgaver, der er overført til selskabet ved aftalen om etablering af det fælleskommunale selskab, er overført til selvstændig varetagelse af det fælles selskab.

Et fælleskommunalt affaldsselskab er et selvstændigt offentligretligt organ og henregnes til den offentlige forvaltning, blandt andet således at forvaltningsretlige regler direkte finder anvendelse på selskabet.

I det omfang affaldsselskaberne har behov for en afvigelse fra de generelle retningslinjer for kommunernes drift, f.eks. i forhold til det autoriserede budget- og regnskabssystem skal det godkendes af tilsynsmyndigheden. Det sker, ved at det i vedtægterne angives, hvilket regnskabsprincip der skal anvendes i selskabet.

Når vedtægterne er godkendt i de berørte kommunalbestyrelser, sendes de til godkendelse i den kommunale tilsynsmyndighed, som skal godkende kommunernes deltagelse i kommunale fællesskaber og vedtægterne for samarbejdet. Vedtægterne skal bl.a. angive, hvilken kompetence der er lagt ind i fællesskabet. (Se også afsnit 3.9).