[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Et år med grønne guider. Delevaluering af  Grøn Guide-ordningen

1. Om Grønne Guider - og denne evaluering

 

I dette kapitel giver vi en orientering om baggrunden for Grønne Guider og om evalueringens formål og metoder. Desuden beskriver vi det første hold grønne guider, som vi har fulgt i deres første år.


Baggrund

"Målet er det lysegrønne Danmark. Guiderne skal arbejde sammen med de lokale foreninger, som er dem der kan være med eller tage over. Det vigtigste er at være folkelig, at få folk engageret i miljø og indgå i sociale sammenhænge. Det drejer sig om både natur og samfund. Det sociale og det miljømæssige er to sider af samme sag." (Elsebeth Gerner Nielsen på årsmødet for de grønne guider, december 1997)

Ideen om at etablere et netværk af grønne guider - lokale miljøvejledere - opstod i Den Grønne Fond i sommeren 95. Det blev besluttet at etablere en 3-årig forsøgsordning, der skulle bevilge omkring 35 guider pr. år. Som navnet antyder, hentede man en vis inspiration i naturvejlederordningen.("Støtte til Grønne Guider" 1997)

Målet var at få en større del af den danske befolkning til at handle mere miljøvenligt. Grønne guider skulle være en ny mulighed til at få styrket eller igangsat lokal miljørådgivning. Der skulle andre med end de, der plejer at bevæge sig på miljøområdet, og forankringspunktet skulle være det lokale, det sted hvor folk bor og lever. Der står i den første udmelding:

"En grøn guide er en person, der lokalt kan rådgive og vejlede et lokalområdes beboere eller brugere. .. De vigtigste arbejdsopgaver vil være rådgivning og vejledning om:

  • miljømæssige konsekvenser af vores levevis og forbrug
  • miljøvenlige alternativer i hverdagslivet
  • den sidste ny viden på miljøområdet, som har betydning for vores måde at leve og bo på.

Den grønne guide skal tage sit udgangspunkt i lokalområdet, hvor guiden også kan indgå i konkrete handlingsorienterede projekter. Den grønne guide kan også hjælpe med at afdække de vigtigste hindringer for en mere miljøvenlig levevis og komme med løsninger på problemerne. Den grønne guide skal være:

  • informerende
  • inspirerende
  • handlingsorienteret
  • koordinerende" ("Støtte til Grønne Guider" 1996)

Som eksempler på mulige arbejdsområder for de grønne guider nævnes handels-standsforeninger, Agenda 21 arbejdet i kommunen, boligområder, ungdomsorganisationer og sportsforeninger.

Den lokale deltagelse og opbakning bliver fremhævet som et must for et projekt, da det ellers ikke vil være muligt at skabe en tæt dialog mellem borgere/ beboere/medlemmer og den grønne guide. Derfor er det også et krav, at ansøgningen skal komme fra et netværk eller en gruppe, hvor flere forskellige lokale kræfter er repræsenteret.

Den Grønne Fonds støtte til en grøn guide er 70% af lønnen i 3 år, ialt max 600.000 kr. Ansøgerne har altså selv skulle finansiere - eller på anden måde skaffe - de resterende 30%. Derudover er der fra Den Grønne Fonds side lagt vægt på, at ansøgerne skal bestræbe sig på at erhverve yderligere arbejdskraft fra frivillige og personer i jobtilbud. Der er også lagt vægt på, at den grønne guide skal koordinere sit arbejde med andre af lokalområdets aktører, fx naturvejledere og boligrådgivere.

Om den grønne guides kvalifikationer blev det fremhævet, at

"...den grønne guide skal have evner til at formidle, inspirere og igangsætte konkrete projekter og kunne medvirke til ledelsen af en sammensat organisation samt have en basal viden inden for miljø." (ibid.)

Ansøgningsfristen for første udmelding var 1. august 1996, således at guiderne kunne være ansat og parate til at starte op 1. januar 1997. For at sætte gang i ansøgninger tog en medarbejder fra Den Grønne Fond rundt i forsommeren 96 og fortalte om denne nye tilskudsmulighed på en række arrangementer rundt om i landet Der indkom ialt 90 ansøgninger, hvoraf 29 blev bevilget (jf. bilag 1). Man havde forventet at bevilge flere grønne guider, men det viste sig dels, at mange ansøgninger ikke havde den ønskede brede og lokale forankring, dels at kvaliteten af selve ansøgningen i flere tilfælde var for lav. (ibid)

Første bevillingsrunde var ganske givet særlig i den forstand, at en del af de allerede etablerede grønne centre og lokale organiseringer på miljøområdet søgte. En del af dem fik også penge. Men håbet er, at der i de næste runder nås bredere ud, således at der kommer flere ansøgninger fra fx handelsstandsforeninger, ungdomsklubber og sportsforeninger. Og også nogle der tager nye temaer op som fx æstetik i grønt forbrug og kvalitet/godt håndværk i forhold til ressource-problemer. (ibid)

I 1997 har der været to bevillingsrunder, i forbindelse med hvilke Den Grønne Fonds sekretariat er gået mere aktivt ind i vejledningen af ansøgerne. Det har medført bevilling til endnu 38 grøn guide projekter. 19 af dem har fået ansat deres guider, som er igang her pr 1. januar 1998 .


Evalueringen

Grønne guider er en stor satsning for Den Grønne Fond, og der er derfor knyttet en ekstern evaluering til. Grønne Guider er vedtaget som en 3-årig forsøgsordning for at kunne vurdere nytten af ordningen med henblik på en eventuel permanentgørelse.

Evalueringen skal evaluere ordningen Grønne Guider - altså ikke det enkelte grøn guide projekt. Det vil sige, at den skal belyse, hvorvidt ordningen lever op til forventningerne, hvilke muligheder den lokale miljøindsats får gennem en ordning som Grønne Guider, hvor der er problemer, hvor der undervejs kan og bør ske forbedringer, og hvilke erfaringer fra det første hold grønne guider som de efterfølgende grøn guide projekter kan drage nytte af.

På nuværende tidspunkt har ordningen kun været i gang i et år, og det er dette første år, der beskrives i denne rapport. Det, vi kan udtale os om, er derfor, hvordan første hold grønne guider er kommet i gang, hvilke aktiviteter der er sat i gang, hvem man samarbejder med o.l. Da en del tid i det første år nødvendigvis må gå med etablering og opbygning af kontakter og netværk, er det klart, at den egentlige effekt af indsatsen ud i det yderste led hos borgerne ikke kan ses endnu. Men evalueringen foregår løbende undervejs, og når de første 3 år er gået, vil den blive afsluttet. På det tidspunkt må det forventes, at der vil have afsat sig spor hos målgrupperne. Fokus i denne del-evaluering er således etablering, opbygning af netværk samt igangsætning af aktiviteter. Det er en status over det første år.


Metoder

Evalueringen benytter sig af en bredde af metoder i dataindsamlingen. Vi har i det forløbne år overværet kursusdage, læst logbøger, læst ansøgninger og presseklip, sendt 2 spørgeskemaer ud samt gennemført en række interviews . Det første spørgeskema blev udsendt i juni 97 og fokuserede på de organisatoriske og praktiske forhold samt det daglige arbejde i opstartsfasen. Det andet spørgeskema, som mest omhandlede guidernes foreløbige erfaringer med udadvendte aktiviteter, blev udsendt i november 97. Begge spørgeskemaer var i det væsentligste kvalitative, dvs vi har overvejende benyttet os af åbne spørgsmål. Fire projekter er blevet udvalgt til mere dybtgående beskrivelse, og i november og december 97 blev der udført interview med henholdsvis guide, styregruppe og samarbejdspartnere i disse fire projekter - ialt 22 interviews. Heraf var de 8 gruppeinterview og resten enkeltinterview. De fire projekter blev udvalgt ud fra 2 kriterier. For det første ønskede vi at sikre en bredde i udvalget, hvilket førte til valg af et projekt fra 4 af hovedgrupperne af guideprojekter, nemlig boligselskaber, provinsbyer, landkommuner og særlige projekter. For det andet lagde vi vægt på, at de udvalgte projekter hverken måtte være et af de senest påbegyndte projekter eller et af "veteran-projekterne", dvs. de projekter som i forvejen var etablerede og hvor guiden i forvejen var ansat. Vi vurderede, at de yngste projekter ville have for lidt erfaring, og at veteran-projekterne nok var interessante, men ikke kunne fortælle os om virkeligheden og udfordringerne for de fleste af de nuværende og kommende guide-projekter. Udover disse to kriterier fandt vi frem til 4 projekter, som alle både havde positive og negative erfaringer, og hvor der var ansat to kvindelige guider og to mandlige.

Foruden ovennævnte datamateriale har vi fået evalueringerne af de afholdte kurser stillet til rådighed fra arrangøren - Skolen for Økologisk Afsætning.

Generelt finder vi, at datamaterialet er af høj kvalitet. De grønne guider har i deres besvarelser af vores spørgeskemaer leveret mange grundige og gode beskrivelser af deres arbejde og de problemer og glæder de løber ind i. Materialet omhandler kun det første hold grønne guider, altså ikke de grøn guide projekter, som er bevilget i løbet af 1997. Af de oprindeligt 29 bevilgede projekter i første ansøgningsrunde blev ét ikke opstartet pga. problemer med medfinansieringen. Et andet er undervejs blevet ramt af længerevarende sygdom, hvorfor materiale herfra kun i meget begrænset omfang indgår i undersøgelsen. Undersøgelsen bygger således gennemgående på 27 grøn guide projekter - hvoraf det dog må bemærkes, at 2 af dem er blevet en del forsinket af at have fået ny guide undervejs.

Materialet fra logbøgerne er på den ene side et spændende materiale, men samtidig har kvaliteten her været svingende, fordi der har været problemer med opkoplingen, med reparation af systemet undervejs, og med ustabilitet i rapporteringerne fra guiderne. For to af projekterne er logbogsfunktionen kommet i gang så sent, at de ikke indgår i denne evaluering, som således for logbøgernes vedkommende dækker 25 af projekterne.


Karakteristik af grøn guide projekterne

På baggrund af ansøgningerne ser det første hold grønne guiders samlede profil således ud:

Geografi:

Med undtagelse af Sønderjylland og Bornholm blev der oprettet grøn guide projekter i alle amter ved indgangen til 1997. Vi har grupperet dem i 5 kategorier, alt efter hvilken form for lokalmiljø de opererer i:

1. Almennyttige boligselskaber: 5 projekter omhandler grønne projekter i boligafdelinger i samarbejde med beboerorganiseringerne her. Nogle guider har mange små, eller mellemstore afdelinger som deres arbejdsområde, mens andre er tilknyttet nogle få afdelinger i store bebyggelser. Selvom disse projekter er beliggende i provinsby- eller storbyområder, har vi udskilt dem som særlig kategori pga. deres kollektive forvaltning af el, varme, vand, affald, udenomsarealer m.v, og fordi de har en helt speciel organisering og beboerdemokratisk struktur.

2. Storby-områder: 8 af guiderne arbejder i storbyområder. Foruden 1 projekt centralt i Odense, drejer det sig om 3 guider i det centrale København og Frederiksberg, samt 4 projekter i Københavns omegn. Det fælles for dem er, at de befinder sig i områder med tæt bebyggelse, hvor borgerne ofte befinder sig udenfor lokalområdet i deres arbejds- og fritid, og hvor der ikke er ét geografisk centrum, men flere centre tæt op ad hinanden.

3. Provinsbyer: Der er 6 grøn guide projekter i større provinsbyer. Til forskel fra storbyerne er de kendetegnet ved at fungere i et bysamfund, som udgør et centrum for et større opland.

4. Landområder: I 7 projekter befinder guiden sig i en mindre provinsby eller landsby. Det fælles og særlige er her både, at det drejer sig om relativt små lokalsamfund, og at miljøaktiviteterne er påvirket af nærheden til landbruget.

5. Særlige projekter: 2 projekter skiller sig ud ved ikke at være rettet mod en lokal målgruppe. I det ene tilfælde er guiden konsulent for en række foreninger i et amt, mens guiden i det andet tilfælde er placeret i et økologisk forsøgsbyggeri, og i den forbindelse har byggeri, byggematerialer, byggemetoder som område og bliver brugt af ikke bare lokale borgere, men også folk fra andre dele af landet, som har brug for viden og erfaringer herom.


Målgrupper:

I sin første udmelding om grøn guide ordningen lagde Den Grønne Fond som nævnt vægt på, at de enkelte projekter skulle være rettet mod - og forankret i - det lokale, og at de skal nå bredere ud end de allerede mørkegrønne borgere. Ser man på ansøgningerne fra de projekter, der fik bevilling i første omgang, er enten "borgere i kommunen" eller Abeboere i lokalområdet" da også nævnt i næsten dem alle. Men herudover fokuseres der også på en række mere specifikke målgrupper. Diagrammet herunder viser de målgrupper, der går igen i flere af ansøgningerne:

Diagram 1: Målgrupper i ansøgninger

I enkelte ansøgninger kan man desuden finde målgrupper som: Indvandrere, afdelingsbestyrelser, husejere, kommune, politikere, landmænd, lokale miljø-organisationer, cyklister og gør-det-selv-folket.


Ansøgergrupperne og guidernes fysiske placering

Den grønne fond har lagt vægt på, at "den grønne guide i et vist omfang tager afsæt i allerede eksisterende lokale organisationer eller netværk" ("Støtte til Grønne Guider" 1997). Og de potentielle ansøgere til grøn guide puljen beskrives da også som "grupper, foreninger, institutioner m.m." (ibid). Hvilke typer ansøgergrupper har det så været, som har fået bevilget støtte i første omgang - og hvilke fysiske rammer omkring den grønne guides arbejde har det givet anledning til?

I de almennyttige boligområder er billedet entydigt: Ansøgerne er boligselskaber i samarbejde med en eller flere af deres afdelinger. De stiller kontorfaciliteter til rådighed for guiderne ude i bebyggelserne.

Bag storby-projekterne står lokale grønne foreninger, hvoraf de fleste fungerer i en eller anden form for grønt center, hvor guiden også fysisk placeres.

For provinsby- og landområde-projekterne er variationen større. Selvejende institutioner der arbejder med miljøet og/eller lokal, social udvikling er én type ansøgere. Guiderne får her sin base i disse institutioners center eller kontor. En anden type ansøgere udgøres af netværk af lokale organisationer og institutioner, eller af et lokalt fællesråd. Guiderne på disse projekter er fx blevet placeret på en højskole, på et naturcenter, og i en butik på gågaden. Kommuner er involveret i et par af projekterne i samarbejde med lokale foreninger og beboergrupper. I det ene af disse tilfælde er guiden placeret i en centralt beliggende rådgivningsbutik, i det andet tilfælde på et bibliotek ved et stort indkøbscenter. Endelig er der her projekter med en enkelt ansøger bag - en daghøjskole, et miljø- og energikontor, en interesseorganisation og en boligforening. Guiderne her er placeret i disse foreningers eller organisationers lokaler.

Boligselskaber, grønne centre, lokale institutioner og netværk af lokale foreninger m.m. - det har altså i første omgang været dem, der har taget initiativ til grøn guide projekter og er kommet igennem med det. I betragtning af hvem der i de foregående år har vist sig som de mest initiativrige med hensyn til at fremme lokalt miljøarbejde er der ikke noget overraskende i det. Men som vi kommer ind på nedenfor, må der forventes færre "veteraner" blandt de kommende ansøgere.

Hvad angår guidernes fysiske placering er helhedsindtrykket, at ansøgerne lægger vægt på, at guiderne bliver placeret centralt i forhold til deres målgrupper. Det er imidlertid ikke det samme som, at lokale og kontorforholdene i alle tilfælde står klar til guiderne, når de begynder på deres nye job. Det beskriver vi nærmere i 3. kapitel.


Veteraner og 0-punktsprojekter

En meget markant forskel mellem projekterne drejer sig om, hvorvidt guiden skal begynde helt fra bunden, eller om aktiviteterne allerede er igang - evt. med guiden ansat for andre midler. I de almennyttige byggerier begynder guiden typisk fra 0-punktet, dvs. der er ikke i forvejen kommet rigtig gang i miljøaktiviteterne, og guiden begynder som ny og fremmed i området. I storby-områdernes grønne foreninger og centre har der derimod flere steder været arbejdet i mange år med opgaver, som på mange måder ligner dem, som den grønne guide ansættes til. Her er bevillingen til en guide altså en saltvandsindsprøjtning til et allerede fungerende initiativ. Som eksempler herpå kan nævnes De Økologiske Igangsættere, Københavns Miljø- og Energikontor, Høje-Taastrup Miljø- og Energicenter, Frederiksberg Økologiske Experi-mentarium og Miljøbutikken "Den grønne tråd" i Odense. På nær sidstnævnte kan man med rette kalde guiderne disse steder for veteraner, idet de allerede har mange års erfaring med det arbejde, de skal udføre som grønne guider.

Bortset fra den udprægede tendens til nye projekter i de almennyttige bebyggelser og gamle projekter i storbyens grønne centre er det ikke sådan, at der er nogen geografisk logik i, hvor der er nye og gamle projekter. 7 af de 27 projekter starter helt fra bunden. Mellem de rene 0-punkt projekter og veteran-projekterne findes stor gruppe af nye projekter, som er vokset ud af en eksisterende lokal aktivitet. Udover at guiden ikke skal begynde helt forfra, er guiden i nogen tilfælde lokal kendt og/eller har prøvet lignende arbejde før, mens der i andre tilfælde ansættes guider udefra med eller uden erfaring med lignende arbejde.

Der kommer mere om guidernes baggrund og kvalifikationer senere i kapitlet.


Styregrupper

Det er en betingelse fra Den Grønne Fond, at der til hvert grøn guide projekt nedsættes en styregruppe med repræsentation fra de deltagende parter bag ansøgningen, samt evt. fra andre relevante lokale parter. Styregruppen er en formel enhed, som skal ansætte guiden og sikre gennemførelsen af projektet. Samtidig giver den også mulighed for at sikre en bred, lokal forankring af projektet.

Organisationen er dog typisk mere kompleks. Koblingen styregruppe - grøn guide indgår enten i en større struktur eller er blevet tilført et mellemled. Hvor det fx er en forening eller institution, der står bag ansøgningen, findes der i forvejen en bestyrelse og evt. en daglig ledelse for centeret eller kontoret, hvor guiden er placeret. Guiden her skal både samarbejde med dem og have sin egen bredere sammensatte styregruppe. I andre tilfælde er der indskudt et mellemled mellem styregruppe og guiden. Det er typisk en kontaktperson eller en følgegruppe, som skal sikre den løbende kontakt. Endelig har guiderne i det almennyttige boligbyggeri en struktur, hvor de dels har en relation til boligselskabet og de ansatte, dels en kobling til et tredie led bestående af forskellige boligafdelinger eller arbejdsgrupper under boligafdelingerne.

Grundmodellerne ser altså sådan ud:

Figur 1: Tre modeller for styregruppe-strukturer


Hvem er de grønne guider

Blandt de 28 guider er 11 kvinder og 17 mænd. De fleste er aldersmæssigt i 30'erne, flere også i 40'erne, nogle få over og nogle få under. 20 af dem har en akademisk uddannelse, heriblandt 5 biologer, 4 ingeniører, 4 arkitekter , 3 cand. tech.soc'er, to økonomer og en med en kombineret uddannelse i geografi og formidling. De øvrige har enten en pædagogisk, journalistisk, eller miljøteknisk uddannelse.

Nu handler kompetencer som bekendt om mere end uddannelse. Om deres øvrige kvalifikationer har 20 angivet i deres CV, at de har arbejdet med miljø tidligere. De 13 i lønnet job, de 7 som frivillige. 5 har haft lønnet socialt arbejde og 5 deltaget i frivilligt socialt arbejde. 7 har tidligere haft lønarbejde, der handlede om formidling, 2 har erfaringer på det område som frivillige. Endelig har 20 i forvejen erfaring med projektledelse, heraf de 14 på miljøområdet.

Fra vores deltagelse på kurserne for guiderne ved vi imidlertid, at dette formelle billede af guidernes kvalifikationer langt fra er dækkende. Dels fordi talenter kan være så meget andet end, hvad man har læst eller arbejdet med. Fx evner til at underholde, spille og digte. Dels fordi det i forhold til guidernes arbejde, hvor den personlige kommunikation er så væsentlig, i høj grad også handler om menneskelige kvaliteter; mod til at stå frem, udadvendthed, evne til at snakke med forskellige mennesker, evne til at lytte, tålmodighed, robusthed, autoritet, kreativitet, uhøjtidelighed, humor etc. Det er svært at sammenligne og sammenstille sådanne kvaliteter. Det er dog vores generelle indtryk, at det nok så meget er disse personlige kvaliteter, der er guidernes stærke side, som det er de formelle kvalifikationer.


Strukturen omkring de grønne guider

Grøn Guide ordningen består af mere end bevilling af guide-projekter til lokalområder. Den Grønne Fond har etableret en struktur til at understøtte koordinering, sikre efteruddannelse og til at kunne følge og korrigere ordningen undervejs:

GAIA - Det elektroniske Netværk: Samtlige guider er via deres computer tilkoblet et elektronisk netværk. Hensigten er i første række at fremme koordineringen og den gensidige støtte guiderne imellem. EDB-konferencesystemet muliggør således, at den enkelte guide kan henvende sig til alle øvrige guider på een gang. De kan udveksle oplysninger og erfaringer. De kan stille spørgsmål og få svar. De kan etablere åbne eller lukkede konferencer om bestemte temaer. Og de kan diskutere ideer, planer m.v.. Netværket bruges også til rapporteringer fra de enkelte guider om deres arbejde - det drejer sig om de allerede omtalte "logbøger". I begyndelsen skulle guiderne skrive i logbøgerne hver uge, men det er siden blevet korrigeret til hver 2. uge. Endelig er de øvrige parter i strukturen omkring de grønne guider også koblet på det elektroniske netværk, således at det også fungerer som kommunikationskanal mellem guiderne og disse parter.

Koordinatoren: Den Grønne Fond har bevilget penge til ansættelse af en koordinator, som har tre funktioner: For det første at være ansvarlig for det elektroniske netværk. For det andet at stå for udarbejdelsen af et nyhedsbrev på baggrund af guidernes indberetninger i logbøgerne. Og for det tredie at fungere som en ressourceperson der er parat at bakke op om fællesinitiativer, som fx ad-hoc kurser for guiderne.

Koordinatoren, Kristine Rasmussen, er ansat og placeret hos Grøn Information i København.

Efteruddannelsen: Det er et krav fra Den Grønne Fond, at guiderne skal deltage i et obligatorisk efteruddannelsesforløb i formidling, miljøkunskaber m.v. på tilsammen 5 uger over 2 år. Desuden skal op til 10 dage årligt af guidernes arbejdstid afsættes til deltagelse i ad-hoc kurser, temadage o.l.

I det første år har guiderne været på et 2 ugers og et 1 uges kursus, arrangeret af Skolen for Økologisk Afsætning. Der har desuden været arrangeret ad-hoc kurser i bl.a. PR og grøn livsstil.

Øvrige parter i strukturen er Den Grønne Fonds sekretariat og evaluatorerne.

Figur 2: Strukturen omkring de grønne guider


Opsamling

Denne evaluering handler om det første hold grønne guider, som nu har været igang i et år. Vi har fulgt ordningen ved hjælp af observationer, logbøger, spørgeskemaer samt interviews i tilknytning til 4 udvalgte guide-projekter. På den baggrund giver vi en fremstilling af den samlede ordning og evaluerer de hidtidige erfaringer.

Det mest påfaldende ved det første hold grøn guide projekter er deres forskellighed. Geografisk er de spredt over næsten hele landet, og findes i almennyttige boligselskaber, i storby-områder, i provinsbyer, landkommuner samt - for et par stykkers vedkommende - udenfor disse kategorier. Projekterne retter sig mod mange forskellige målgrupper. Mod borgere og beboere i lokalsamfundet først og fremmest, men herudover også mod handels- og er-hvervslivet, børn og unge, lokale institutioner og foreninger, ejendoms-funktionærer, arbejdsløse, turister m.m. Guiderne har fået til huse i kontorer, centre, butikker og skoler, og har alle fået etableret lokale styregrupper, som opbygningsmæssigt adskiller sig lidt fra hinanden som følge af, om de nu er placeret som del af en eksisterende institution, indgår i de almennyttige boligbyggeriers struktur eller er etableret som et selvstændigt sted. Nogle guider kommer udefra og begynder på 0-punktet, andre er veteraner, som fortsætter deres arbejde på baggrund af grøn guide projektet. De fleste har en akademisk uddannelse, men der er også guider med baggrund i en pædagogisk eller formidlingsmæssig uddannelse. Erhvervsmæssigt har de fleste arbejdet med miljø i forvejen, nogle også med socialt og formidlingsmæssigt arbejde. Deres kompetence er også kendetegnet af, at de fleste har erfaring med projektledelse, samt derudover - som noget nok så væsentligt - af deres personlige kvaliteter i forhold til opgaven som grøn guide.

De enkelte projekter er således forskellige og autonome. Men samtidig er der etableret en struktur, som skal fremme fællesskabet og den gensidige støtte mellem guiderne, sikre opkvalificering af dem, samt muliggøre koordinering og kommunikation indenfor ordningen. Et elektronisk netværk, en koordinator og et obligatorisk efteruddannelsessystem er kernen i denne struktur. Den Grønne Fonds sekretariat og evaluatorerne indgår også i strukturen - for at følge udviklingen i ordningen og kunne give input til korrektioner undervejs.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]