Rapport fra underudvalget om produktion, økonomi og beskæftigelse

5. Resultater

5.1 Indledning
5.2 Økonomien ved regulering af landbrugets pesticidforbrug
5.2.1 Valg af scenarier
5.2.2 Nul og plus scenarier
5.2.3 Virkning af forskellig behandlingsintensitet
5.2.4 Analysernes prisfølsomhed
5.2.5 Pesticidanvendelse og dyrkningsrisiko
5.3 Gartneri og skovbrug
5.3.1 Gartneri
5.3.2 Skovbrug
5.3.3 Vurdering
5.4 Økonomisk værdisætning af miljøforbedringer
5.4.1 Besparelser inden for drikkevandsforsyningen
5.4.2 Værdisætning af sundhedsrisici
5.4.3 Biodiversitet
5.4.4 Sammenfatning

5.1 Indledning

Konsekvenserne af udfasning af pesticider analyseres

Det primære sigte med undersøgelsen er at belyse konsekvenserne af en udfasning af pesticider i jordbruget for produktion, økonomi og beskæftigelse. Der lægges i denne sammenhæng vægt på at få belyst virkningerne for såvel det primære jordbrug som for jordbrugssektoren og samfundsøkonomien taget under ét, bl.a. med henblik på at afdække virkningerne for beskæftigelse og indtjening i forskellige sektorer samt forbrugsmuligheder i samfundet. Det er endvidere sigtet at belyse miljøøkonomiske parametre såsom omkostningerne ved rensning af drikkevand. Der lægges således op til en samlet analyse, hvor konsekvenserne belyses både for erhvervet og samfundet i det omfang det er muligt.

Analyserne falder i to afsnit: Økonomien ved regulering af landbrugets pesticidforbrug og værdien af miljøforbedringerne.

5.2 Økonomien ved regulering af landbrugets pesticidforbrug[18]

Analyserne bygger på integreret analysekoncept

Analyserne bygger jf. omtalen i kapitel 4 på et integreret analysekoncept, der omfatter analyser på sædskifteniveau og driftsøkonomiske samt sektor- og samfundsøkonomiske analyser. Grundlaget for de driftsøkonomiske analyser er en bedriftsmodel udviklet på SJFI, mens analyserne på sektor- og samfundsniveau bygger på en tilpasset version af SJFI's generelle ligevægtsmodel. Ved at sammenbinde de tre komponenter sikres det, at der er sammenhæng mellem analyserne på de forskellige niveauer, idet sædskiftemodellerne lægges til grund for analyserne på bedriftsniveau, der efterfølgende danner grundlag for beregningerne på sektor- og samfundsniveau. Det er således muligt at give en konsistent beskrivelse af konsekvenserne af begrænsninger i pesticidanvendelsen på forskellige niveauer.

Ensidig dansk regulering

De foreliggende analyser tager udgangspunkt i en ensidig dansk regulering af pesticidforbruget, hvor det forudsættes, at danske forbrugere har adgang til køb af udenlandske produkter, og hvor der er fri adgang til at importere konkurrerende landbrugsvarer som fx korn, hvis dette er økonomisk attraktivt. Som beskrevet i kapitel 4 bestemmes priserne på dansk producerede landbrugsvarer endogent i de sektor- og samfundsøkonomiske beregninger, hvor der tages hensyn til afsætningen på de eksterne markeder. De resulterende priser er således bestemt af udbud og efterspørgsel.

Nuværende ha-støtte indgår

Det skal også bemærkes, at EU's nuværende hektarpræmier er medtaget i beregningerne. Præmierne antages ikke at påvirke intensiteten i produktionen (udbyttet pr. ha), men bidrager til at holde arealerne i produktion, ligesom de indgår i beregningen af det økonomiske afkast. Det samme gælder braklægningsstøtten, der øger incitamentet til braklægning. Uden støtte til braklægning ville den danske planteproduktion derfor være større. Ved forbud mod pesticider lægger dette en bund under det økonomiske tab, idet producenterne i hvert fald er sikret ha- og braklægningsstøtten.

Forskellige resultater på forskellige niveauer

Som beskrevet i kapitel 4 har analyserne forskelligt fokus på de forskellige niveauer. Det betyder, at selv i de tilfælde, hvor analyserne refererer til samme niveau, må de forskellige modeller påregnes at give forskellige indikationer for en udfasning. Årsagerne til disse forskelle skal først og fremmest findes i beregningsforudsætningerne, som der vil blive gjort nærmere rede for i forbindelse med præsentation af resultaterne.

I det følgende omtales først de valgte scenarier for regulering af pesticidforbruget. Dernæst præsenteres hovedresultaterne af analyserne, idet der lægges vægt på at give et overordnet billede af de analyserede sammenhænge. Læseren, der ønsker en mere detaljeret omtale af analyserne henvises til de underliggende konsulentrapporter, som danner grundlag for nærværende kapitel. I slutningen af afsnittet foretages en opsummering og vurdering af analysernes resultater.

5.2.1 Valg af scenarier

Forskellige grader af udfasning analyseres

Analyserne er bygget op omkring et sæt af scenarier, der sigter mod at belyse konsekvenserne af forskellige grader af begrænsning i landbrugets pesticidanvendelse. Udgangspunktet for fastlæggelse af scenarierne har været et ønske om at få belyst virkningerne af en total udfasning af pesticidforbruget, men det er besluttet også at analysere virkningerne af mindre restriktive politikker. Der er derfor fastlagt retningslinier for en række scenarier, der beskriver landbrugsproduktionen under forskellig udfasning af pesticider (se omstående ramme). Plus-plus scenariet svarer med hensyn til behandlingshyppighed i det væsentlige til pesticidhandlingsplanen fra 1986. For en mere indgående omtale af scenarierne henvises til rapporten fra Underudvalget for Jordbrugsdyrkning (1999).

Referencegrundlag er nudriften

Som referencegrundlag benyttes nudriften, som karakteriserer den nuværende produktion og det nuværende sædskifte på konventionelle brug, hvor pesticider er til rådighed.

Analyserne på sektor- og samfundsniveau vedrører alene nul-scenariet og plus-scenariet, mens de driftsøkonomiske analyser omfatter samtlige scenarier. Scenariet nul-plus indgår ikke i beregningerne, da det ligger meget tæt på nul-scenariet.

Variation i behandlingsbehovet …

Sigtet med at opstille mellemscenarier er at belyse forskellige grader af restriktioner på anvendelsen af pesticider. En sådan analyse kompliceres af, at karakteren af behandlingen og behandlingshyppigheden varierer fra afgrøde til afgrøde, ligesom jordtypen spiller ind på behandlingen. Som eksempel kan der i vintersæd være behov for at bekæmpe både en- og to-kimbladet ukrudt med herbicider, mens der i raps er en udvikling i gang i retning af et lavere pesticidforbrug ved at udså afgrøden på stor rækkeafstand og anvende radrensning til fjernelse af ukrudt. Den største indsats af herbicider sker i sukkerroer og foderroer, hvor der sprøjtes flere gange om året, mens behandling af kvikgræs i sædskiftet typisk sker med års mellemrum. Tilsvarende varierer anvendelsen af insekticider og fungicider fra afgrøde til afgrøde, hvor fx. sprøjtning mod kartoffelskimmel ofte sker med stor intensitet.

… afspejles i behandlingshyppighed

Udvalget for Jordbrugsdyrkning og den driftsøkonomiske forskning har i fællesskab foretaget en opgørelse af behandlingsintensiteten udtrykt ved antal standard-doser i forskellige driftsformer i de ovennævnte scenarier. Resultatet fremgår af tabel 5.1, der viser summen af anvendte normal-doser af herbicider, fungicider og insekticider. Det fremgår af tabellen, at de udvalgte scenarier beskriver en gradvis reduktion i behandlingsintensiteten fra nudrift over de forskellige mellemscenarier til nul-scenariet. Tallene benyttes i det følgende som referencegrundlag ved sammenligning mellem de forskellige scenarier.

Scenarier kan være vanskelige at omsætte i praktisk politik

Det skal bemærkes, at de fastlagte forudsætninger for anvendelse af pesticider i de forskellige scenarier kan være vanskelige at omsætte i valg af reguleringsinstrumenter i praksis. Det gælder i særlig grad plus-scenariet, der har et produktorienteret sigte, og hvor det kan være vanskeligt at udpege de konkrete sprøjtninger, der vil sikre mod mere end 15 pct. udbyttetab. Dette spiller imidlertid en mindre rolle i den foreliggende sammenhæng, hvor det ikke er målet af komme med konkrete forslag til valg af politik.

I det følgende redegøres der for resultaterne af nul- og plus-scenarierne, hvor der tages udgangspunkt i de teknisk-biologiske forudsætninger for analyserne. Dernæst redegøres der for de økonomiske virkninger af en udfasning af pesticidanvendelsen som disse fremgår af analyserne på bedrifts-, sektor og samfundsniveau. Med udgangspunkt i tallene i tabel 5.1 sammenfattes analyserne i en vurdering af de økonomiske omkostninger ved forskellig udfasning af pesticidforbruget.

Tabel 5.1
Behandling med pesticider, antal standard-doser

	Nudrift	Fri1	Plus-plus	Plus	Nul
Lerjord
Planteavlsbrug	2,4	2,3	1,5	0,4	0,0
Kvægbrug	1,9	1,6	0,9	0,3	0,0
Svinebrug	2,5	2,1	1,3	0,4	0,0
Planteavl m. roer	2,8	2,8	1,8	0,7	0,0
Planteavl m. frø	2,4	2,3	1,5	0,7	0,0
Sandjord
Planteavlsbrug	1,8	1,1	1,0	0,3	0,0
Kvægbrug2	1,4	1,0	0,6	0,2	0,0
Svinebrug	1,9	1,7	1,3	0,3	0,0
Planteavl m. kartofler	3,9	1,6	2,6	0,5	0,0

Anm.: Bortset fra nudrift er tallene inklusive brak.
¹ Modelkalibreret nudrift. Svarer til nudrift, men med optimal areal- og pesticidanvendelse som beregnet i bedriftsmodellen.
² Ekstensiv drift
Kilde: Ørum (1999).

Nul- og plus-scenarier

Udfasning af pesticider kræver væsentlig omlægning af driften

5.2.2 Nul- og plus-scenarier

Analyser gennemført i Udvalget om Jordbrugsdyrkning (1999) viser, at det ud fra en agronomisk synsvinkel er muligt at opstille sædskifter, der på de fleste jordtyper kan dyrkes uden brug af pesticider. I praksis vil der være betydelige barrierer for gennemførelse af sådanne sædskifter, og en forudsætning er, at der sker en væsentlig omlægning af bedrifterne i forhold til den nuværende drift. Det anføres således, at det vil være nødvendigt med en væsentlig mindre andel med vintersæd (max. 40 pct. af sædskiftet) for at mindske græsukrudtsproblemerne, ligesom der må indlægges efterafgrøder i forbindelse med dyrkning af vårsæd for at opfylde kravet om vintergrønne marker. Herudover vil det kræve en lang række kulturtekniske foranstaltninger at minimere problemerne med skadegørere.

Et af de centrale spørgsmål i forbindelse med begrænsning af brugen af pesticider er, hvilken effekt dette vil have for udbytteniveauet og forbruget af produktionsmidler i landbruget og dermed for økonomien i erhvervet. Det er endvidere væsentligt at kende virkningen for beskæftigelsen i landbruget og landbrugets følgeindustrier samt de afledte økonomiske virkninger på resten af økonomien for derigennem at vurdere de samlede omkostninger for samfundet. Disse spørgsmål tages op i det følgende.

Høstudbytte

Udbyttetab i alle afgrøder …

Der må regnes med udbyttetab i alle afgrøder, hvis dyrkningen skal ske uden brug af pesticider. Udvalget for Jordbrugsdyrkning har fundet, at der som følge af bladsygdomme, øget ukrudtspres, skade på afgrøderne i forbindelse med harvning, insektangreb, ændret såtid og anvendelse af mere resistente sorter med lavere udbytte må regnes med 27-29 pct. lavere udbytte i hvede i nul-scenariet (tabel 5.2). Tabene i vinterraps forventes at være betydeligt lavere, mens udbyttet i frøgræs vurderes til at blive halveret på grund af ukrudtsproblemer og vanskeligheder med at frarense ukrudtsfrø, når der ikke anvendes pesticider. Udbyttet i sukkerroer forventes at falde med omkring 14 pct., mens der i kartofler må regnes med tab i størrelsesordenen 40-45 pct. hovedsageligt på grund af kartoffelskimmel. Udbytte ved dyrkning af ærter må påregnes at falde med omkring en femtedel.

Tabel 5.2
Udbyttetab ved forskellig udfasning af pesticider, pct.

	Nul-scenario		Plus-scenario
	Lerjord	Sandjord	Lerjord	Sandjord
Vinterhvede	29	27	17	15
Vårbyg	19	17	14	12
Vinterraps	7	7	6	6
Græsfrø	50	50	2	2
Sukkerroer	14	-	-	-
Spisekartofler	-	43	-	11
Melkartofler	-	42	-	13
Læggekartofler	-	43	-	8
Ærter	21	21	12	12

Kilde: Underudvalget for Jordbrugsdyrkning (1999).

I plus-scenariet regnes med noget mindre tab. Udbyttet i vinterhvede forventes at falde med 15-17 pct. mod 12-14 pct. i byg. Rapsudbyttet falder lidt mindre end i nul-scenariet, og udbyttet af kartofler falder mellem 8 og 13 pct. med størst fald for melkartofler. Udbyttet i produktion af ærter skønnes at falde 12 pct.

… men betydelig variation fra afgrøde til afgrøde

I praksis vil der være tale om betydelige variationer i udbyttetabene, hvilket yderligere skærpes af, at der i år med lave udbytter kan ske opformering af ukrudt. De anførte tal i tabel 5.2 danner i øvrigt grundlag for de sektor- og samfundsøkonomiske beregninger af konsekvenserne af udfasning af pesticider.

Arealanvendelse

Agronomiske kriterier …

Udvalget for Jordbrugsdyrkning har på grundlag af agronomiske kriterier vurderet arealanvendelsen ved fuld udfasning af pesticider. Beregningerne bygger på, at der for udvalgte bedriftstyper i nudriften er opstillet sædskifter uden brug af pesticider, som derefter er opregnet til totaltal for hele landet.[19] Resultatet fremgår af figur 5.1, hvoraf det ses, at der ud fra teknisk-biologisk betragtninger må forventes en omlægning fra vintersæd til vårsæd og raps, mens foderroer forventes at blive udfaset og erstattet af større areal med ærter, helsæd og græs i omdrift. Det er i analysen valgt at opretholde arealet med kartofler, frøgræs og sukkerroer for at få belyst konsekvenserne ved udfasning for disse pesticidtunge afgrøder.[20] Brakarealet forudsættes at være uændret.

… sætter rammen for ændringer i arealanvendelsen

Det er væsentligt at gøre sig klart, at de ovennævnte tal ikke er et skøn for, hvorledes areal-anvendelsen forventes at udvikle sig ved bortfald af pesticider, men alene er et eksempel på det spillerum, der er for ændringer inden for de agronomiske rammer. Den reelle ændring i arealanvendelsen vil afhænge af, hvorledes landmændene reagerer på et forbud mod pesticider, hvor de agronomiske forudsætninger naturligvis sætter begrænsninger på tilpasningsmulighederne, men hvor resultatet vil afhænge af, hvad der er økonomisk rentabelt.

Figur 5.1
Arealanvendelse baseret på agronomiske forudsætninger
Kilde: Underudvalget for Jordbrugsdyrkning (1999, s. 105)

Omlægning fra vinter- til årsæd; specialafgrødeareal alder; grovfoderareal stiger

Beregninger baseret på den driftsøkonomiske model (DØP), der bygger på optimering af dækningsbidraget i planteavlen[21], viser, at der må regnes med betydelige ændringer i areal-anvendelsen både på lerjord og på sandjord i begge scenarier (tabel 5.3). Det fremgår endvidere, at arealet med vintersæd forventes at falde, mens arealet med vårsæd stiger, hvilket er i harmoni med de agronomiske forudsætninger i figur 5.1. Raps og ærter vil ikke kunne konkurrere økonomisk på planteavlsbedrifterne, mens især arealet med ærter vil stige på kvægbrugene. Arealet med specialafgrøder (sukkerroer, kartofler og frø) skønnes at falde betydeligt på lerjorden, mens arealet med foderafgrøder stiger. Det fremgår endvidere, at der må forventes en betydelig stigning i frivillig braklægning på planteavlsbrug på lerjord.

Støtte til braklægning øger braklagte areal

Billedet er i det væsentlige det samme for bedrifter, der er specialiseret i produktionen af sukkerroer, frø og kartofler. Korndyrkningen omlægges fra vintersæd til vårsæd, og arealet med specialafgrøder falder. Samtidig øges braklægningen betydeligt, hvilket må tages som udtryk for, at det er vanskeligt for planteproduktionen at konkurrere, når der udbetales støtte til braklægning.

Som beskrevet i kapitel 4 er der i de driftsøkonomiske beregninger lagt forudsætninger ind med hensyn til øvre og nedre grænser for braklægning. Det forudsættes således, at brak på bedriftsniveau skal udgøre minimum 10 pct. og maksimum 33 pct. af arealet med reformafgrøder inklusive brak. Af hensyn til, at husdyrproducenterne skal kunne komme af med husdyrgødningen, regnes der dog med, at brakprocenten for husdyrbrug ikke kan overstige 10 pct. Som en konsekvens heraf stiger brakarealet kun svagt på kvæg- og svinebrugene.

Tabel 5.3
Arealanvendelse, driftsøkonomiske beregninger, pct.

link til tabel

Partiel vs. total optimering

De driftsøkonomiske beregninger bygger som nævnt på maksimering af dækningsbidraget i planteavlen, hvori også indgår udbetalt arealstøtte. Beregningerne er partielle i den forstand, at der ikke tages hensyn til mulige ændringer i den animalske produktion (dyreholdet holdes konstant i modellen), samt at der må forventes at ske ikke medtagne ændringer i landbrugets prisforhold, når der gennemføres så drastiske indgreb som at forbyde brugen af pesticider. Disse forhold opfanges i de sektor- og samfundsøkonomiske beregninger, hvor den generelle ligevægtsmodel (AAGE) har indbygget samspillet mellem landbrug og andre sektorer, og hvor der tillige tages hensyn til ændringer i udenrigshandelen (jf. omtalen i kapitel 4). Modellen giver mulighed for at beskrive tilpasningen i landbruget, omend på et noget mere aggregeret niveau end i bedriftsmodellen.

Fald i dyrkningsintensiteten …

… er udtryk for potentiel braklægning

Når der i de sektor- og samfundsøkonomiske beregninger tages hensyn til samspillet med andre sektorer og tilbagespilseffekter i form af ændringer i landbrugets prisforhold fås et fald i det samlede kornareal på 62.000 ha (4 pct.), mens rapsarealet øges med 20.000 ha (11 pct.) i nul-scenariet (tabel 5.4). Hektarpræmierne påvirker her resultatet, idet de begrænser faldet i jordprisen og er med til at fastholde en stor del af arealet i produktion af korn og raps. Som følge af lavere udbytteniveau vil produktionsintensiteten imidlertid falde, når pesticidforbruget reduceres, dvs. dyrkning af korn og raps vil for dele af arealet have karakter af ekstensiv drift. Som beskrevet i kapitel 4 er det ikke muligt i den makroøkonomiske model at udskille braklægning fra ekstensiv produktion. Det lille fald i kornarealet vil således formentlig dække over, at der i praksis vil blive braklagt arealer i landbruget, når der ikke længere må benyttes pesticider. Dette er i overensstemmelse med de driftsøkonomiske beregninger, der som nævnt viser, at planteavlsbedrifter på lerjord må forventes at øge braklægningen (tabel 5.3).

Tabel 5.4
Ændring i arealanvendelsen, samfundsøkonomisk beregning 1.000 ha.

	1992-niveau	Nul-scenario	Plus-scenario
Korn	1612	-62	-71
Rasp	181	20	7
Kartofler	54	-29	-27
Sukkerroer	65	-34	6
Grovfoder	693	105	85
I alt	2605	0	0

Kilde: Jacobsen & Frandsen (1999, tabel 5.3).

Forskellig udvikling i nul- og plus-scenarierne

Det fremgår endvidere af tabellen, at arealerne med kartofler og sukkerroer stort set forventes halveret i nul-scenariet, mens der i plus-scenariet sker en stigning i arealet med sukkerroer. Faldet i nul-scenariet skal ses i sammenhæng med lavere udbytte i produktionen, samt at der ikke ydes arealstøtte til kartofler og sukkerroer, hvorved disse produktioner har vanskeligt ved at konkurrere med korn og raps om arealet. Stigningen i sukkerroearalet i plus-scenariet er primært udtryk for, at der her i et vist omfang kan benyttes pesticider. Arealet med grovfoder, der her omfatter foderroer, helsæd og græs i og uden for omdriften, forventes at stige betydeligt, hvilket dækker over et fald i arealet med foderroer og større arealer med helsæd og græs, som kun i ringe omfang afhænger af brug af pesticider.

Forbrug af gødning og tilførsel af kvælstof

De anvendte modeller er ikke specifikt udviklet til at beskrive gødningsbalancen i landbruget. Makromodellen tager imidlertid eksplicit højde for den agronomiske sammenhæng mellem ændring i produktion og gødningsanvendelse, idet gødningsanvendelsen i beregningerne er snævert knyttet til produktionens størrelse som beskrevet i afsnit 4.3. Beregningerne bygger som nævnt på en langsigtstilpasning, hvor fx. kravet om harmoni mellem antal dyr og areal forudsættes løst gennem en regional reallokering af produktionen. Det er forudsat, at der på langt sigt ikke er tilpasningsomkostninger forbundet med en sådan tilpasning. På det korte til mellemlange sigt kan der være regionale bindinger på sammenhængen mellem produktion og areal, som vil påvirke omkostningerne i husdyrproduktionen. Sådanne bindinger kan påvirke produktionstilpasningen og lægge en bund under faldet i planteproduktionen.

Betydelig reduktion i forbruget af indkøbt kvælstofgødning ….

Som det fremgår af tabel 5.5 falder efterspørgselen efter kvælstof i handelsgødning i alle afgrøder i nul-scenariet, mens tilførselen af kvælstof i husdyrgødning stiger svagt (fortrinsvis på grund af større produktion af svin). Totalt set forventes anvendelsen af handelsgødning af falde med 63 pct. i nul-scenariet, mens den samlede kvælstofanvendelse falder 41 pct. primært som følge af lavere produktion. Som det ses af tabellen vil der ud over, at den samlede efterspørgsel reduceres, samtidig ske en kraftig substitution fra handelsgødning til naturgødning.

De tilsvarende beregninger for plus-scenariet giver et noget mindre fald i forbruget af handelsgødning, specielt i korn, sukkerroer og grovfoder (tabel 5.6). Handelsgødningsforbruget skønnes at falde med 29 pct., mens den samlede gødningsanvendelse falder 19 pct.

Tabel 5.5
Ændring i forbruget af gødning og tilførsel af kvælstof (nul-scenario), pct.

	Handelsgødning	Naturgødning	Kvælstof i alt
Korn	-72	-41	-64
Raps	-97	-95	-97
Kartofler	-63	-23	-57
Sukkerroer	-64	-26	-55
Grovfoder	-29	48	12
I alt	-63	1	-41

Kilde: Jacobsen & Frandsen (1999, tabel 5.4).

Tabel 5.6
Ændring i forbruget af gødning og tilførsel af kvælstof (plus-scenario), pct.

	Handelsgødning	Naturgødning	Kvælstof i alt
Korn	-30	-13	-25
Raps	-95	-94	-95
Kartofler	-53	-41	-51
Sukkerroer	-4	20	1
Grovfoder	-4	20	9
I alt	-29	1	-19

Kilde: Jacobsen & Frandsen (1999, tabel 5.5).

Der vil også i dette tilfælde ske en substitution fra handelsgødning til husdyrgødning.

… men stigende gødningsintensitet

Sammenholdes de ovennævnte ændringer i gødningsforbruget med de senere omtalte ændringer i produktionen (tabel 5.9) ses det, at gødningsforbruget generelt falder mindre end planteproduktionen. Som eksempel falder kornproduktionen i nul-scenariet med 70 pct., mens forbruget af kvælstofgødning falder med 64 pct. (tabel 5.5), ligesom forbruget af kvælstofgødning til grovfoder stiger 12 pct. til trods for at produktionen falder 1 pct. (tabel 5.9). Det samme billede gør sig gældende i plus-scenariet omend ændringerne her er mindre. Den stigende gødningsintensitet er en følge af de agronomiske forudsætninger, der er lagt til grund for beregningerne som indikeret i tabel 4.3.[22]

Behov for flytning af gødning kan øge omkostningerne

De ovennævnte forhold rejser naturligt spørgsmålet, om det lokalt vil være muligt at afsætte naturgødningen, eller om der kan være behov for at flytte gødningen over længere afstande. Det skal i denne sammenhæng erindres, at den makroøkonomiske model bygger på tilpasning på langt sigt, hvor det vil være muligt at flytte produktionen, hvis der er behov herfor. Dette forhindrer dog ikke, at der på kortere sigt kan være vanskeligheder med at opfylde vandmiljøplanens harmonikrav i områder med høj dyretæthed, og at der som følge heraf kan være omkostninger forbundet med transport af naturgødning over længere afstande. En sådan omkostning vil påvirke det økonomiske afkast i husdyrproduktionen og øge fx kornproduktionens konkurrenceevne.

Beskæftigelse i landbrug og forarbejdning

Beskæftigelsen falder i det primære landbrug …

Udfasning af pesticider i landbruget vil generelt påvirke beskæftigelsen i landbruget og de tilknyttede erhverv. Virkningen gør sig først og fremmest gældende i den primære planteproduktion, hvor beskæftigelsen falder med over 55 pct. i nul-scenariet og næsten 30 pct. i plus-scenariet (tabel 5.7). Faldet er primært et resultat af lavere produktion, hvor der er taget hensyn til behovet for øget arbejdsforbrug til manuel rengøring af afgrøderne, hvilket fx. betyder, at arbejdsforbruget i produktionen af sukkerroer stiger trods faldende areal og produktion.

Tabel 5.7
Beskæftigelsesvirkning, landbrug og forarbejdning, 1992-niveau

	Ændring, Pct.
	Nul-scenario	Plus-scenario
Primære landbrug	-18	-10
Salgsafgrøder	-57	-29
Kvæg og grovfoder	4	1
Svin og fjerkræ	6	3
Forarbejdning	-1	1
Slagterier	3	1
Mejerier	1	0
Sukkerfabrikker	-71	-7
I alt	-14	-7
Ændring i antal fuldtidsbeskæftigede i alt	-16.238	-8.058

Anm. Beregningrerne bygger på, at den samlede beskæftigelse i samfundet er uændret, dvs. den frigjorte arbejdskraft i landbruget vil finde beskæftigelse i andre erhverv.
Kilde: Jacobsen & Frandsen (1999, tabel 5.6).

… og i sukkerfabrikkerne …

Faldet i produktionen af sukkerroer afspejles i sukkerfabrikkernes beskæftigelse, som forventes reduceret med omkring 70 pct. i nul-scenariet mod 7 pct. i plus-scenariet. Derimod stiger produktionen i den animalske sektor, hvilket smitter af på beskæftigelsen i slagterier og mejerier. Totalt set skønnes beskæftigelsen i landbrug mv. at falde med godt 16.000 fuldtidsbeskæftigede (1992-niveau) i nul-scenariet (14 pct.) og godt 8.000 fuldstidsbeskæftigede i plus-scenariet (7 pct.). Næsten hele faldet sker i det primære landbrug.

… samt i landbrugsrelaterede erhverv

Ud over de ovennævnte beskæftigelsesfald vil der ske et fald i beskæftigelsen i andre erhverv, herunder i de direkte landbrugsrelaterede industrier.

Driftsøkonomiske resultat

Driftsøkonomiske analyser

Et af de centrale spørgsmål i relation til begrænsning af landbrugets pesticidanvendelse er, i hvilket omfang dette vil påvirke aflønningen og produktionen i erhvervet. Som anført ovenfor må der regnes med et betydeligt fald i udbytteniveauet i planteavlen, og selv om den optimale gødningsindsats reduceres, må der regnes med lavere afkast til jord, som yderligere skærpes af, at det pesticidfrie landbrug kræver en større arbejdsindsats.

Betydelige fald i dækningsbidraget i nul-scenariet …

… nedfældes i lavere afkast til jord

Beregninger baseret på bedriftsmodellen (DØP) viser, at et forbud mod brug af pesticider (nul-scenario) vil reducere dækningsbidraget med 34 pct. på lerjorden og 24-28 pct. på sandjorden for de generelle driftsformer planteavl, kvægbrug og svinebrug, men med noget større fald i specialiseret planteproduktion (tabel 5.8). Faldet er generelt størst på bedrifter med sukkerroe- og kartoffelproduktion, hvor afkastet skønnes at falde med henholdsvis 39 og 51 pct. Faldet i dækningsbidrag vil i store træk nedfældes sig i lavere afkast til jord (jf. fodnote til tabellen). Beregningen bygger på, at alle andre indsatsfaktorer (inklusive arbejdskraft) er aflønnet til uændret pris, samt at landbrugets produktpriser ikke påvirkes af indgrebet. Kvægbedrifternes økonomiske afkast berøres nominelt mindre af et forbud mod brug af pesticider end andre driftsformer, men procentisk svarer faldet stort set til plante- og svinebedrifterne.

Væsentlige mindre tab i plus-scenariet

I plus-scenariet reduceres dækningsbidraget væsentligt mindre. På lerjorden reduceres afkastet på planteavlsbedrifterne med 15-23 pct. i forhold til nudriften, mens faldet på sandjorden varierer fra 8 til 16 pct. afhængig af driftsformen. For bedrifter specialiseret i produktion af kartofler vil faldet reduceres fra 51 pct. i nul-scenariet til 15 pct. i plus-scenariet. Tabet i kvægproduktionen ligger på 26 pct. på lerjorden og 15 pct. på sandjorden.

Der er i tilknytning til de driftsøkonomiske beregninger foretaget en opregning af resultaterne til sektorniveau. Opregningen bygger på, at ændringen i dækningsbidraget i de forskellige bedriftsgrupper vægtes med antallet af bedrifter i grupperne. Da det som tidligere anført er valgt at koncentrere analyserne omkring ler- og sandjord, vil der være en restgruppe (repræsenterende ca. halvdelen af det samlede landbrugsareal) på blandet jord, som ikke direkte indgår i analyserne. For denne gruppe antages det, at 30 pct. vedrører heltidsbedrifter i amter med blandet jord, men 20 pct. vedrører deltidsbedrifter fordelt over hele landet.

Beregningerne viser, at der i nul-scenariet må regnes med et fald i dækningsbidraget på 2,5 mia. kr. (33 pct.) mod 1,3 mia. kr. i plus-scenariet (17 pct.). Langt hovedparten af tabene ligger i kornproduktionen.

Tabel 5.8
Driftsøkonomiske resultat, ændring i dækningsbidrag¹

	Nul-scenario		Plus-scenario
	Kr. pr. ha	Pct.	Kr. pr. ha	Pct.
Lerjord
Planteavl	-1.130	-34	-640	-19
Kvægbrug	-   890	-34	-660	-26
Svinebrug	-1.030	-34	-540	-18
Roedyrkning	-1.700	-39	-1.000	-23
Frøavl	-1.420	-35	-610	-15
Sandjord
Planteavl	-   600	-26	-180	-8
Kvægbrug2	-   540	-24	-340	-15
Svinebrug	-   660	-28	-370	-16
Kartoffelavl	-1.980	-51	-560	-15

¹ Opgørelsen vedrører dækningsbidrag II, der omfatter aflønning til bygninger og jord. Da bygningsmassen ikke indgår i beregningen, kan beløbet tages som udtryk for aflønning af jorden. Ændringen er målt i forhold til fri-scenariet (modelkalibreret nudrift).
² Ekstensiv kvægdrift.
Kilde: Ørum (1998)

Sektorøkonomiske analyser

Sektorøkonomiske analyser …

… inddrager samspil med andre sektorer

Analyserne af landbrugssektorens økonomi er baseret på den generelle ligevægtsmodel (AAGE), som giver mulighed for at belyse de økonomiske konsekvenser for sektoren som helhed og for forskellige produktionssektorer. I modsætning til analyserne på bedriftsniveu, der som nævnt bygger på faste produkt- og faktorpriser, inddrager AAGE-modellen samspillet med andre sektorer i økonomien samt udenrigshandelen, hvilket betyder, at der tages hensyn til ændringer i udbud og efterspørgsel på produkt- og faktormarkederne og de heraf afledte ændringer i priserne.

Nul-scenario

Nul- scenario

Stort produktionsfald for korn …

Forbud mod anvendelse af pesticider i jordbruget har markante virkninger for produktionsomkostningerne og dermed for konkurrenceevnen i forhold til udlandet. Som vist i tabel 5.9 falder kornproduktionen med 70 pct. Dette forklares af betydelige udbyttetab kombineret med en generelt dårligere profitabilitet i kornproduktionen[23], idet en forudsat intensiv international konkurrence ikke muliggør prisstigninger uden markante negative konsekvenser for eksport og import af korn. Eksporten af korn falder således med knap 90 pct., mens importen stiger med 275 pct.

… og for raps

For rapssektoren reduceres eksporten og produktionen med henholdsvis 100 og 98 pct., mens prisen ab landmand forøges med 4 pct. Rapsproduktionen falder således stort set bort og industrien erstatter den dansk producerede raps med importeret raps, som stiger med godt 500 pct.

Mindre fald for kartofler …

Produktionen af kartofler falder med 69 pct., eksporten falder bort, og prisen til landmanden øges med 22 pct. Disse effekter dækker over et fuldstændigt bortfald af produktion af industrikartofler, som følge af den antagede intense internationale konkurrence for disse sorter, og en moderat nedgang i leverancer af spisekartofler til privat konsum. Baggrunden for den moderate nedgang i det private konsum af dansk producerede kartofler er, at der her antages mindre intensiv international konkurrence (forbrugerne har præference for dansk producerede kartofler).

Tabel 5.9
Ændring i landbrugets priser og produktion, pct.

	Nul-scenario		Plus-scenario
	Priser	Produktion	Priser	Produktion
Korn	2	-70	1	-32
Raps	4	-97	4	-95
Kartofler	22	-69	2	-54
Sukkerroer	30	-63	3	-6
Grovfoder	-8	-1	-4	-0
Mælk	0	0	0	0
Oksekød	0	0	0	0
Svinekød	-1	3	-1	2
Fjerkrækød	-1	1	-0	1

Anm.: Ændringerne er målt i forhold til nudrift.
Kilde: Jacobsen & Frandsen (1999, tabel 5.1 og tabel 5.2).

… og sukkerroer

Til trods for at produktionen af sukkerroer er den driftsform, der umiddelbart pålægges de største meromkostninger pr. produceret enhed ved et totalt forbud mod brug af pesticider, er produktionsfaldet mindre end i korn og raps. Dette skyldes flere forhold. For det første er der stort set ingen import af sukkerroer, dvs. produktionen af sukkerroer er ikke påvirket af den internationale konkurrence (prohibitive transportomkostninger). For det andet udgør sukkerroer en forholdsvis lille andel af sukkerfabrikkernes omkostninger, hvilket betyder, at en prisstigning på primærproduktet kun i begrænset omfang slår igennem på sukkerfabrikkernes enhedsomkostninger.

Svagt stigende animalsk produktion

Et forbud mod brug af pesticider vil have relativt begrænsede virkninger for de animalske sektorer. Omkostningerne i grovfodersektoren reduceres som følge af lavere jordpriser, der skønnes at reducere prisen på grovfoder med omkring 8 pct. De heraf følgende lavere omkostninger i kvægsektoren vil øge mælkeproduktionens konkurrenceevne, men på grund af mælkekvoten ændres mælkeproduktionen (og oksekødproduktionen) ikke.

For både svine- og fjerkræproduktionen fører faldende input-priser til lavere enhedsomkostninger, hvilket får produktionen til at stige.

Det store fald i produktionen af planteprodukter skal som tidligere nævnt ses i sammenhæng med, at der er tale om tilpasning på langt sigt, hvor der forudsættes ikke at være barrierer for tilpasning i produktionen hverken på den enkelte bedrift eller regionalt. På det kortere sigt kan fx krav om harmoni mellem antal dyr og areal på den enkelte bedrift øget omkostningerne ved tilpasning af husdyrproduktionen, hvilket forringer grovfoderets muligheder for at konkurrere om jorden. Sådanne restriktioner kan derfor være med til at reducere udbudspresset i den animalske sektor, samtidig med at det vil lægge en bund under faldet i produktionen af fx korn og raps.

Højere mælkekvoteværdi

For de industrier, der forædler animalske produkter, er der generelt tale om positive effekter for produktion og udenrigshandel. Den største effekt spores i svine- og fjerkræsektorerne, hvor der er frihed til at øge produktionen, mens den bedre økonomi i mælkeproduktionen i det væsentlige afsætter sig i en højere værdi af mælkekvoten.

Plus-scenario

Plus-scenario

Betydelige produktionsfald for korn, raps …

I plus-scenariet betyder muligheden for en begrænset anvendelse af pesticider, at de vegetabilske sektorers omkostninger stiger mindre med deraf følgende lavere fald i produktionen sammenlignet med fuld udfasning af pesticider. Kornproduktionen reduceres i dette tilfælde med godt 30 pct., hvilket indebærer en halvering af korneksporten i forhold til nudrift og en betydelig stigning i importen af korn. Rapsproduktionen ses også i dette tilfælde stort set at falde bort.

… og kartofter …

Produktionen af kartofler falder 54 pct., mens prisen stiger 2 pct. mod 22 pct. i nul-scenariet. Den mere begrænsede effekt på prisen forklares af et mindre krav til merindsatsen kombineret med faldende faktorpriser, hvilket samlet giver anledning til en begrænset stigning i enhedsomkostningerne. Produktionen af industrikartofler falder også i dette scenario bort.

… men kun svagt faldende for sukkerroer

Produktionen af sukkerroer er den planteproduktion, der umiddelbart rammes mindst i plus-scenariet, idet produktionen kun falder med 6 pct. Forklaringen ligger i, at sukkerroer som nævnt kun udgør en lille del af sukkerfabrikkernes omkostninger, hvilket gør det muligt for sukkerfabrikkerne stort set at opretholde konkurrenceevnen overfor udlandet trods svagt stigende priser til producenterne.

Animalsk produktion upåvirket

For de animalske sektorer har plus-scenariet kun begrænset virkning på priser og produktion, og for stort set alle forarbejdningssektorer er der tale om svagt stigende eksport og faldende import.

Nul scenario: Stort fald i landbrugets BFI

Resultatet af de ovennævnte ændringer er et realt fald i bruttofaktorindkomsten i det primære landbrug på 3,4 mia. kr. i nul-scenariet svarende til 15 pct. fald (tabel 5.10). Langt den overvejende del af faldet ligger i plantesektorerne, hvor kornsektoren alene tæller for en nedgang på 3,0 mia. kr. Bortset fra sukkerfabrikkerne berøres forarbejdningssektorerne relativt lidt af et forbud mod anvendelse af pesticider. Bruttofaktorindkomsten i sukkerfabrikkerne skønnes at falde 1,4 mia. kr., der hovedsagelig er resultatet af faldende produktion af sukkerroer i Danmark. Totalt set skønnes bruttofaktorindkomsten i de det primære landbrug og forarbejdningsindustrien at falde med 4,5 mia. kr.

Tabel 5.10
Ændring i bruttofaktorindkomsten i landbrug og forarbejdning, faste BNP-priser

	Nul-scenario		Plus-scenario
	Mio. kr	Pct.	Mio. kr.	Pct.
Primære landbrug
Planteproduktion	-3.950	-41	-2.064	-21
Animalsk produktion	503	4	259	2
I alt	-3.447	-15	-1.805	-8
Forarbejdning
Mejerier	29	1	12	0
Slagterier	304	3	137	1
Sukkerfabrikker	-1.424	- 70	-140	-7
I alt	-1.091	- 6	9	0
Total	-4.538	- 11	-1.796	-4

Anm.: Alle beløb er angivet i 1992-priser. Som grundlag for omregningen til faste BNP-priser er benyttet et modelberegnet fald i BNP-deflatoren på 1,63 pct. i nul-scenariet og 0,64 pct. i plus-scenariet.
Kilde: Jacobsen & Frandsen (1999, tabel 5.7)

Plus-scenario: Fald i landbrugets BFI halveret

De tilsvarende beregninger for plus-scenariet viser et fald i bruttofaktorindkomsten på 1,8 mia. kr. (8 pct.), hvoraf kornsektoren alene tæller for 1,5 mia. kr. Bruttofaktorindkomsten i de animalske sektorer stiger, ligesom der er en lille stigning i landbrugets forarbejdningssektorer, idet et fald i sukkerfabrikkerne mere end opvejes af en stigning i forarbejdningen af animalske produkter.

De ovennævnte ændringer i bruttofaktorindkomsten er udtryk for, at landbrugets bidrag til indkomstdannelsen i samfundet (afkast til arbejdskraft, kapital og jord) er reduceret. Faldet er et resultat af, at udfasning af pesticider reducerer produktiviteten i erhvervet og derigennem forringer erhvervets muligheder for at konkurrere om kapital og arbejdskraft. Der vil følgelig ske en "afvandring" af kapital og arbejdskraft fra landbruget, som i beregningerne forudsættes beskæftiget i andre erhverv, men til lavere realløn. For landbruget betyder det, at aflønningen af arbejdskraften falder på linie med andre erhverv, dvs. den tilbageværende arbejdskraft vil få et indkomsttab. Herudover vil de etablerede brugere få et kapitaltab i form af faldende afkast til jord, ligesom der kan ske ændringer i værdien af fx mælkekvoten.

Afkastet til jord falder, men værdi af mælkekvoten stiger

I tabel 5.11 er faldet i landbrugets bruttofaktorindkomst delt ud på jord, kapital, arbejdskraft og mælkekvote. Som følge af lavere produktionsomkostninger i kvægsektoren stiger sidstnævnte med henholdsvis 702 mio. kr. i nul-scenariet og 380 mio. kr. i plus-scenariet, mens afkastet til jord falder med henholdsvis 470 mio. (13 pct.) og knap 295 mio. kr. (8 pct.). Disse tal skal holdes op mod landbrugets indkomsttab som følge af faldet i reallønnen. Det vil heraf umiddelbart ses, at indgreb overfor pesticidforbruget vil medføre formueomfordelinger mellem planteproducenter og mælkeproducenter.

Tabel 5.11
Dekomponering af ændring i landbrugets BFI, mio. kr., faste BNP-priser

	Jord	Kapital	Arbejdskraft	Kvote	I alt
Nul-scenario	-470	-2.003	-1.675	702	-3.447
Plus-scenario	-295	-1.020	-871	380	-1.805

Anm.: Alle beløb er angivet i 1992-priser. Som grundlag for omregningen til faste BNP-priser er benyttet et modelberegnet fald i BNP-deflatoren på 1,63 pct. i nul-scenariet og 0,64 pct. i plus-scenariet.
Kilde: Jacobsen & Frandsen (1999 tabel 5.8 og tabel 5.9).

Faste faktorer øger tabet

Som anført tidligere giver opregning af ændringerne i dækningsbidraget på bedriftsniveau et tab for sektoren målt i 1992-kr. på knap 2,5 mia. kr. i nul-scenariet (33 pct. tab) og 1,3 mia. kr. (17 pct.) i plus-scenariet, hvilket kan tages som udtryk for fald i afkastet til jord. Det driftsøkonomiske tab er således knap 5 gange højere end de ovennævnte fald i afkastet til jord på henholdsvis 470 mio. og 295 mio. kr. En sådan forskel er at forvente, idet de driftsøkonomiske beregninger bygger på faste produkt- og faktorpriser samt uændret animalsk produktion, mens de samfundsøkonomiske beregninger tager hensyn til muligheden for besparelser i landbruget gennem tilpasning af produktionen og erhvervets prisrelationer. Beregningerne understreger således, at landbrugets tab i høj grad vil afhænge af de forudsætninger, der lægges ind med hensyn til produktionsmidlernes mobilitet og længden af tilpasningsperioden.

Frigjort arbejdskraft medfører fald i reallønnen

De ovennævnte ændringer i landbruget påvirker andre sektorer gennem frigørelse af ressourcer og faldende efterspørgsel efter produktionsmidler. Dette mærkes umiddelbart mest i de landbrugstilknyttede erhverv som fx. landbrugsservice og produktion af handelsgødning, hvor der sker markante fald i hjemmemarkedsproduktionen. Af større betydning er imidlertid de indirekte virkninger gennem frigørelse af arbejdskraft der som nævnt reducerer det generelle lønniveau. Under de ovennævnte vilkår er det fundet, at reallønnen skal falde omkring 1 pct. i nul-scenariet og 0,4 pct. i plus-scenariet for, at den frigjorte arbejdskraft kan finde beskæftigelse i andre sektorer.

Øget produktion i eksporterhverv …

… men fald i hjemmermarkedserhverv

Et reallønsfald vil på den ene side forbedre konkurrenceevnen i de konkurrenceudsatte erhverv med øget nettoeksport af varer og tjenesteydelser til følge. På den anden side vil faldende realløn reducere den indenlandske efterspørgsel, hvilket især rammer hjemmemarkedserhvervene, der ikke tilsvarende har mulighed for at afsætte til eksport. Samspillet mellem ændring i udbud og efterspørgsel giver sig til kende i faldende produktpriser for de fleste erhverv i størrelsesordenen 1-2 pct. i nul-scenariet og omkring 0,5 pct. i plus-scenariet. Men mens de eksportorienterede erhverv generelt er i stand til at øge produktionen, falder produktionen i en række hjemmemarkedserhverv. Som eksempel er det fundet, at bruttofaktorindkomsten i sektorerne bygge og anlæg, handel, tjenesteydelser og boligbenyttelse tilsammen reduceres realt med 3,7 mia. kr. i nul-scenariet og 1,5 mia. kr. i plus-scenariet (tabel 5.12), mens det totale reale fald i bruttofaktorindkomsten beløber sig til henholdsvis 5,4 mia. og 2,4 mia. kr. Korrigeret for skatter og afgifter svarer dette til en nedgang i bruttonationalproduktet målt i faste BNP-priser på 7,0 mia. kr. i nul-scenariet og 3,1 mia. kr. i plus-scenariet.

Tabel 5.12
Ændring i bruttofaktorindkomsten, faste BNP-priser

link til tabel

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Set ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel samler interessen sig om virkningerne for bruttonationalproduktet, det reale forbrug, kapitalinvesteringerne samt eksport og import. Som anført tidligere forudsættes det i beregningerne, at den samlede beskæftigelse opretholdes uændret i kraft af en fleksibel løndannelse, hvilket med krav om ligevægt på betalingsbalancen betyder, at virkningerne af udfasning af pesticidanvendelsen slår ud i ændringer af de ovennævnte målvariable. Det er endvidere forudsat i beregningerne, at opsparingen i samfundet udvikler sig på linie med de samlede investeringer.

Betydeligt fald i forbrug og investering

Det centrale mål for de velfærdsøkonomiske virkninger er ændringer i det private forbrug. Som følge af den lavere realløn reduceres den disponible indkomst med negative konsekvenser for forbruget til følge. Idet det forudsættes, at det offentlige forbrug er upåvirket, falder det reale private forbrug med 7,6 mia. kr. (1,7 pct.) i nul-scenariet mod 3 mia. kr. (0,7 pct.) i plus-scenariet (tabel 5.13). Omregnet pr. indbygger svarer dette til henholdsvis 1.500 kr. og 600 kr. pr. indbygger målt i 1992-priser.[24] Investeringerne reduceres med knap 2 mia. kr. i nul-scenariet og 950 mio. kr. i plus-scenariet.

Målt i faste priser falder bruttonationalproduktet med 7,3 mia. kr. (0,8 pct.) i nul-scenariet, mod 3,1 mia. kr. i plus-scenariet (0,4 pct.). Sammenlignes dette med de tidligere nævnte ændringer i pesticidanvendelsen (tabel 5.1) vil det ses, at der kan spares 4,2 mia. kr. ved at gå fra fuld udfasning til en begrænset anvendelse af pesticider svarende til en øget behandlingshyppighed på 0,2 – 0,7 doser pr. ha.

Forbedret handelsbalance …

… trods forringet bytteforhold

Betragtes konsekvenserne for udenrigshandlen stiger den samlede danske reale eksport i nul-scenariet med knap 6,4 mia. kr., mens den reale import forøges med 3,8 mia. kr. Væksten i eksporten af andre varer og tjenester som følge af forbedret konkurrenceevne i erhverv uden for landbruget opvejer således fuldt ud den mindre danske landbrugseksport. På importsiden opvejer den stigende landbrugsimport en lavere import af andre produkter. Bytteforholdet (opgjort som forholdet mellem udviklingen i eksport- og importpriser) forværres med 1 pct., hvilket forklares af faldende eksportpriser, idet importpriserne antages at være uændret. I plus-scenariet er billedet det samme bortset fra, at eksport- og importmængderne stiger langt mindre.

Tabel 5.13
Ændring i bruttonationalproduktet, mængder

Global udfasning af pesticider

Global udfasning af pesticider…

De foreliggende analyser bygger som nævnt på en ensidig dansk regulering af pesticidforbruget, hvor det forudsættes, at danske forbrugere og producenter har fri adgang til køb af konventionelle udenlandske produkter og produktionsmidler til internationalt bestemte markedspriser, samt at forbrugerne ikke har præference for pesticidfrie produkter. Som vist ovenfor betyder det, at dansk produceret korn i væsentligt omfang vil blive erstattet af importeret konventionelt udenlandsk korn, hvilket gør det muligt at opretholde dansk animalsk produktion i stort set uændret omfang.

… reducerer udbuddet af landbrugsvarer …

… med yderligere tab til følge

Forestillede man sig tilsvarende reguleringer af pesticidanvendelsen gennemført i og uden for EU, må det forventes, at samme udvikling ville gøre sig gældende i andre lande, dvs. udbuddet af korn ville blive reduceret på globalt plan. En sådan udvikling ville øge kornprisen og dermed forbedre konkurrenceevnen i produktionen af pesticidfrit dansk korn. Hermed øges imidlertid også produktionsomkostningerne i den animalske produktion – især i svine- og fjerkræproduktionen – som således stilles konkurrencemæssigt dårligere. I global sammenhæng ville en sådan udvikling øge fødevarepriserne med deraf følgende økonomiske tab for forbrugerne og behov for omstilling af produktionen i og uden for landbruget som beskrevet ovenfor.

Det er ikke muligt ud fra det foreliggende analyseværktøj at beregne de økonomiske konsekvenser af en global restriktion på pesticidanvendelsen. Man kunne – som det er gjort i økologiscenarierne – regne på en situation, hvor man forbyder øget import af traditionelt produceret korn (de pågældende beregninger indikerer hvilke resultater, man ville få). Det er dog en meget utilfredsstillede måde at modellere en global reduktion af pesticidforbruget på. En tilfredsstillende modellering ville kræve udbygning af eksempelvis SJFI's internationale model (GTAP)[25] på en række felter, hvilket ligger uden for rammerne af nærværende undersøgelse. Det må imidlertid forventes, at et globalt forbud mod brug af pesticider i landbruget ville indebære betydelige samfundsøkonomiske tab, mens en delvis udfasning formentlig lettere vil kunne absorberes inden for rammerne af en løbende økonomiske tilpasning af erhvervsstrukturen, hvor udvikling af ny teknologi vil kunne bidrage til at lette omstillingsprocessen.

Sammendrag

Sammendrag

Formålet med de gennemførte analyser er at belyse de økonomiske konsekvenser og de beskæftigelsesmæssige forskydninger af en hel eller delvis udfasning af landbrugets pesticidanvendelse. Der lægges i denne sammenhæng vægt på at få belyst virkningerne for såvel det primære landbrug som for landbrugssektoren og samfundsøkonomien taget under ét, bl.a. med henblik på at afdække virkningerne for beskæftigelse og indtjening i forskellige sektorer samt forbrugsmuligheden i samfundet.

Analyserne omfatter fuld udfasning (nul-scenario) og delvis udfasning (plus-scenario) af anvendelse af pesticider. Sidstnævnte sigter mod at belyse situationen, hvor der tillades anvendelse af pesticider i begrænset omfang til afgrøder, som uden behandling ville give store udbyttetab eller medføre bortfald af produktionen.

Grundlaget for analyserne er fastlagte forudsætninger med hensyn til udbyttetab og dyrkningspraksis i nusituationen og ved udfasning af pesticider. De således beregnede udbyttetab lægges til grund for beregning af areal- og pesticidanvendelse samt det økonomiske afkast på bedriftsniveau forudsat partiel optimering af afkastet i planteproduktionen. Beregningerne lægges endvidere til grund for fastlæggelse af de teknisk-biologiske forudsætninger for analyserne på sektor- og samfundsniveau. Denne sammenbinding af analysekonceptet sikrer en konsistent beskrivelse af konsekvenserne på forskellige niveauer af en udfasning af pesticidanvendelsen.

De samfundsøkonomiske beregningerne bygger på, at der efter endt tilpasning er ligevægt i samfundsøkonomien. Det forudsættes i beregningerne, at opsparingen udvikler sig på linie med de samlede investeringer, og at den samlede beskæftigelse opretholdes uændret i kraft af en fleksibel løndannelse, hvilket med krav om ligevægt på betalingsbalancen betyder, at virkningerne af udfasning af pesticidanvendelsen slår ud i ændringer i det samlede forbrug, investeringerne og udenrigshandelen. Da beregningerne bygger på tilpasning på langt sigt, siger analyserne ikke noget om, hvilke virkninger der kan optræde på kort til mellemlangt sigt, hvor der vil være tilpasningomkostninger involveret.

Analyserne viser, at der er store samfundsmæssige omkostninger forbundet med en total udfasning af jordbrugets pesticidanvendelse, og selv i det tilfælde, hvor der tillades anvendelse af pesticider til afgrøder, der er stærkt afhængige af kemisk bekæmpelse, vil der være betydelig tab forbundet med begrænsning af pesticidforbruget. Samlet vil en total udfasning af pesticider (nul-scenario) indebære et mængdemæssigt fald i bruttonationalproduktet på 7,3 mia. kr. (0,8 pct.), mens adgang til benyttelse af pesticider i begrænset omfang (plus-scenario) giver et realt tab i forhold til nudriften på 3,1 mia. kr. (0,4 pct.).

Ifølge beregningerne ligger behandlingsintensiteten i nudriften på 1,4-3,9 standarddoser pr. ha afhængig af hoveddriftsform og jordtype. Tillades der begrænset anvendelse af pesticider svarende til plus-scenariet vil behandlingsintensiteten reduceres til 0,2-0,7 standard-doser i forhold til nudriften. Ved at gå fra nul-scenariet til plus-scenariet vil omkostningerne blive mere end halveret, selv om behandlingshyppigheden reduceres med mere end 80 pct. Tallene understreger således, at det vil være forholdsvis billigt at foretage en begrænset reduktion i pesticidforbruget, mens total udfasning indebære meget store omkostninger.

De ovennævnte tab er resultatet af et realt fald i det primære landbrugs bruttofaktorindkomst på 3,4 mia. kr. i nul-scenariet, hvortil kommer et fald i landbrugets forarbejdningsindustrier på 1,1 mia. kr. og i andre producerende erhverv på 910 mio. kr. Sidstnævnte dækker over et realt fald i bruttofaktorindkomsten i bygge og anlæg, handel, tjenesteydelser samt boligbeskyttelse på 3,7 mia. kr., mens bruttofaktorindkomsten i øvrige sektor stiger med 2,8 mia. kr. Samlet falder bruttofaktorindkomsten realt med 5,4 mia. kr., hvoraf 63 pct. ligger i det primære landbrug. Faldet skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsen i det primære landbrug og forarbejdning falder med godt 16.000 helårsarbejdere, samt at der frigøres arbejdskraft fra en række hjemmemarkedserhverv. For at opretholde beskæftigelsen må reallønnen falde omkring 1 pct. i nul-scenariet.

Et sådan reallønsfald vil på den ene side forbedre konkurrenceevnen i de konkurrenceudsatte erhverv med stigende produktion og eksport til følge. På den anden side vil faldende realløn reducere den indenlandske efterspørgsel, hvilket især rammer hjemmemarkedserhvervene. Resultatet er et (realt) fald i det private forbrug på 7,6 mia. kr. (1,7 pct.), nedgang i investeringerne på 2,0 mia. kr. samt stigende nettoeksport, idet faldende eksport i landbruget fuldt ud opvejes af stigende nettoeksport i andre erhverv.

I plus-scenariet reduceres bruttofaktorindkomsten i landbruget og landbrugets forarbejdningsvirksomheder med 1,8 mia. kr. Beskæftigelsen i det primære landbrug og forarbejdningsindustrien falder med ca. 8.000 helårsarbejder (dvs. halvdelen af nul-scenariet), der frigøres færre beskæftigede fra hjemmemarkedserhvervene, og reallønnen falder væsentligt mindre (0,4 pct.). Det private forbrug falder følgeligt mindre (3,0 mia. kr.), ligesom investeringerne går mindre ned. Til trods for nedgang i landbrugseksporten, vil nettoeksporten også i dette tilfælde samlet set gå op.

Faldet i landbrugets bruttofaktorindkomst er udtryk for, at landbrugets bidrag til indkomstdannelsen i samfundet (afkast til arbejdskraft, kapital og jord) er faldet. Det egentlige tab i landbruget omfatter fald i aflønningen af den tilbageværende arbejdskraft, faldende afkast til jord og ændringer i værdien af produktionsrettigheder (mælkekvoten). Analyser på bedriftsniveau, som bygger på en partiel og kortsigtet tilpasning af planteproduktionen, indikerer betydelige tab i landbruget. Beregningerne understreger, at landbrugets tab i høj grad vil afhænge af de forudsætninger, der lægges ind med hensyn til produktionsmidlernes mobilitet og længden af tilpasningsperioden. Herudover vil der også være en effekt i form af omfordeling mellem plante- og kvægproducenter som følge af forskellig virkning for afkast til jord og produktionsrettigheder.

De ovennævnte ændringer er et resultat af et kraftigt fald i planteproduktion i landbruget og heraf afledte virkninger på resten af økonomien. I nul-scenariet falder kornproduktionen med 70 pct., mens rapsproduktionen stort set falder bort. Endvidere reduceres produktionen af specialafgrøder (sukkerroer og kartofler) med 60-70 pct. De kraftige produktionsfald skyldes, at dansk landbrug er udsat for konkurrence udefra, hvilket betyder, at priserne kun kan stige svagt, når produktionen falder. Den animalske produktion berøres kun lidt af begrænsningen i pesticidforbruget. Der sker dog en lille stigning i produktionen af svine- og fjerkrækød, bl.a. som følge af lavere lønudgifter. Mælkeproduktionen ændres ikke, da den er styret af EU's mælkekvote, men kvoteværdien stiger.

Billedet er i store træk det samme i plus-scenariet, men kornproduktionen falder væsentligt mindre (godt 30 pct.), ligesom faldet i produktionen af sukkerroer er ubetydeligt (6 pct.). Derimod vil rapsproduktionen med de forudsætninger, der er lagt i beregningerne, stort set blive udfaset, mens produktionen af kartofler vil blive halveret. Den animalske produktion berøres i dette tilfælde kun svagt af begrænsningen i pesticidanvendelsen.

Det anvendte modelkoncept er ikke udviklet til at beskrive virkningen for gødningsbalancen i erhvervet, men de sektorøkonomiske beregninger tager imidlertid eksplicit højde for sammenhængen mellem ændring i produktion og gødningsanvendelse som fastlagt i de agronomiske forudsætninger for beregningerne. Det er her forudsat, at gødningsintensiteten i planteproduktionen øges ved udfasning af pesticider. I nul-scenariet falder forbruget af handelsgødningskvælstof med 63 pct., mens kvælstoftilførslen med husdyrgødning stort set er konstant. Totalt set falder tilførslen af kvælstof med godt 40 pct. I plus-scenariet ligger ændringerne på omkring det halve.

Virkningen på arealanvendelsen i landbruget har været genstand for indgående analyser på agronomisk niveau og i de bedrifts- og sektorøkonomiske analyser. Det generelle billede er, at der vil ske en omlægning fra vintersæd til vårsæd, mens produktionen af foderroer vil blive erstattet af større areal med ærter, helsæd og græs i omdriften. Agronomisk set skulle der være grundlag for at øge arealet med raps, mens arealet med sukkerroer, frø og kartofler skulle kunne opretholdes.

De økonomiske beregninger viser imidlertid, at på grund af konkurrenceforholdene overfor udlandet vil arealet med kartofler falde, mens arealet med sukkerroer går ned i nul-scenariet, men stiger i plus-scenariet. Arealet med grovfoder vil stige, ligesom der må regnes med øget braklægning på planteavlsbedrifter.

Arealtilskuddene til salgsafgrøder har en markant indflydelse på landmændenes disponering af det dyrkede areal. Trods meget kraftige fald i kornproduktionen regnes der ikke med tilsvarende nedgang i kornarealet, ligesom der som nævnt fortsat forventes arealer lagt ud til raps. Forklaringen er, at udbetaling af arealtilskud til landbruget vil holde disse arealer i produktion på et meget lavt udbytteniveau, hvilket i realiteten betyder, at der vil være basis for en væsentlig stigning i frivillig braklægning, især på planteavlsbedrifterne.

Det skal bemærkes, at braklægning behandles forskelligt på bedrifts- og sektorniveau. I de driftsøkonomiske beregninger beregnes det optimale braklægningsomfang under hensyntagen til fastlagte restriktioner på omfanget af braklægning på den enkelte bedrift, mens braklagte arealer i de sektorøkonomiske beregninger indgår sammen med det dyrkede areal. Øget braklægning vil derfor i sidstnævnte tilfælde komme til udtryk i faldende dyrkningsintensitet på stort set uændrede arealer.

Beregningerne bygger på at pesticidfrie produkter konkurrerer på lige fod med konventionelle produkter i markedet. Såfremt forbrugerne fx gennem mærkningsordninger er villige til at dække producenterne for tabet af dækningsbidrag, vil en del af de negative effekter for producenterne naturligvis kunne afbødes. Der vides imidlertid ikke tilstrækkeligt om efterspørgslen efter pesticidfri eller pesticidbegrænsede fødevarer til, at der kan siges noget med sikkerhed herom. Det forekommer vanskeligt at se mulighederne for en ny mærkeordning parallelt med Ø-mærkningen, og det må også bemærkes, at en betydelig del af den danske landbrugsproduktion afsættes på eksportmarkederne med begrænset, men voksende tradition for miljømæssige aspekter af fødevarekvalitet.

De foreliggende beregninger forudsætter ensidig dansk regulering af pesticidforbruget, men med fri adgang til at importere konventionelle produkter og produktionsmidler. Dette betyder bl.a. at dansk produceret korn i væsentligt omfang vil blive erstattet af importeret konventionelt korn, som er med til at holde dansk animalsk produktion oppe. Forestillede man sig tilsvarende reguleringer at pesticidanvendelsen gennemført i udlandet, må det forventes, at udbuddet af korn globalt vil falde med deraf følgende stigende priser. En sådan udvikling vil styrke konkurrenceevnen i produktionen af pesticidfrit dansk korn, men på bekostning af generelt stigende fødevarepriser og globale økonomiske tab for forbrugerne.

5.2.3 Virkning af forskellig behandlingsintensitet

Driftsøkonomiske analyser af forskellig behandlingsintensitet

Formålet med at inddrage mellem-scenarierne i analysen er at fastlægge sammenhængene mellem pesticidanvendelse, produktion og økonomi under forskellig behandlingsintensitet for derigennem at få et bedre indblik i konsekvenserne af forskellige grader af udfasning af pesticidforbruget i landbruget. Analyserne gennemføres alene på bedriftsniveau. De agronomiske forudsætninger for analyserne er fastlagt i samarbejde mellem den teknisk-biologiske forskning og den driftsøkonomiske forskning. I lighed med hoved-scenarierne baseres analyserne på bedriftsmodellen (DØP).

Grundlaget for analyserne er fastlagte forudsætninger med hensyn til behandlingshyppighed med pesticider og de heraf afledte dækningsbidrag er vist i tabel 5.14. I tabellen er medtaget nudriften, som er grundlaget for beregningerne, mens Fri-scenariet er den modelkalibrerede nudrift, hvor anvendelsen af pesticider og arealanvendelsen er optimeret ifølge DØP-modellen. For at få et ensartet sammenligningsgrundlag for analyserne benyttes Fri-scenariet som basis i beregningerne. Nudriften svarer grundlæggende til pesticidanvendelsen i 1994 og til arealanvendelsen i 1995/96, mens plus-plus scenariet i store træk svarer til målsætningen i pesticidhandlingsplanen fra 1986.

Modelkalibreret nudrift

Forskellen mellem nudrift og modelkalibreret nudrift (Fri) kunne indikere, at landbrugets nuværende areal- og pesticidanvendelse ikke er driftsøkonomisk optimal. Forskellen skal dog snarere tilskrives det forhold, at DØP-modellen er en normativ model, hvor der forudsættes fuldt kendskab til priser og udbytter. Endvidere optimeres efter dækningsbidrag II i planteavlen, mens det må forventes, at landmanden i praksis tager en mere helhedsorienteret tilgang i sin planlægning. Det afgørende er, at sammenligningen mellem nudrift og de øvrige scenarier er konsistent, hvilket bedst sikres ved at tage udgangspunkt i den modelkalibrerede nudrift.

Lille indtægtsfald …

… ved begrænset reduktion i pesticidforbruget …

Det fremgår af tallene, at det gennem udnyttelse af den bedste kendte teknik og under optimale varslingsforhold (Plus-plus) vil være muligt at opretholde dækningsbidraget, selv om pesticidforbruget reduceres, mens dækningsbidraget falder ved yderligere reduktion af behandlingsintensiteten. I udformningen af scenarierne er det tilstræbt at præsentere optimale løsninger i den forstand, at produktionsmetoderne tilpasses det lavere pesticidforbrug med sigte på at opnå størst muligt udbytte, dvs. de forskellige scenarier repræsenterer forskellige teknologier. De således beregnede sammenhænge mellem pesticidanvendelse og udbytteniveauer lægges til grund for beregning af den optimale arealanvendelse i DØP-modellen.

… når "bedst kendte teknik" udnyttes

Resultatet af beregningerne er sammenfattet i figur 5.2 og 5.3, der viser dækningsbidrag II i forskellige driftstyper og ved forskellig behandlingsintensitet for henholdsvis lerjord og sandjord. Det fremgår heraf klart, at der er væsentlig forskel på den gennemsnitlige behandlingsintensitet i de forskellige driftsformer. Det generelle billede er, at det ved optimal udnyttelse af skadetærskler og varslingssystemer vil være muligt at reducere pesticidanvendelsen i et vist omfang uden at reducere det økonomiske afkast væsentligt, men at indtjeningen hurtigt falder, når behandlingsintensiteten reduceres derudover. Bedrifter med specialafgrøder (sukkerroer, frø og kartofler) vil være mest udsat for tab, og bedrifter på lerjord vil generelt rammes hårdere end bedrifter på sandjord.

Tabel 5.14
Pesticidanvendelse og dækningsbidrag i driftsformer

	Nudrift	Fri1	Plus-plus	Plus	Nul
A. Behandlingsindeks
Lerjord
Planteavl	2,4	2,3	1,5	0,4	0,0
Kvægbrug	1,9	1,6	0,9	0,3	0,0
Svinebrug	2,5	2,1	1,3	0,4	0,0
Planteavl m. roer	2,8	2,8	1,8	0,7	0,0
Planteavl m. frø	2,4	2,3	1,5	0,7	0,0
Sandjord
Planteavl	1,8	1,1	1,0	0,3	0,0
Kvægbrug2	1,4	1,0	0,6	0,2	0,0
Svinebrug	1,9	1,7	1,3	0,3	0,0
Planteavl m. kartofler	3,9	1,63	2,6	0,5	0,0
Gns. alle brug	2,1	1,7	1,2	0,4	0,0
B. Dækningsbidrag
Lerjord
Planteavl	3.310	3.420	3.430	2.780	2.290
Kvægbrug	2.170	2.580	2.290	1.920	1.690
Svinebrug	2.900	3.070	3.070	2.530	2.040
Planteavl m. roer	4.150	4.310	4.270	3.310	2.610
Planteavl m. frø	3.840	4.080	4.140	3.470	2.660
Sandjord
Planteavl	2.220	2.290	2.270	2.110	1.690
Kvægbrug2	1.880	2.240	2.070	1.900	1.700
Svinebrug	2.200	2.320	2.310	1.950	1.660
Planteavl m. kartofler	3.720	3.860	3.970	3.300	1.880
Gns. alle brug	2730	2953	2881	2448	1986

Anm.: Brak indgår i det behandlede areal
¹ Modelkalibreret nudrift.
² Ekstensiv drift
³ Det lave behandlingsindeks er udtryk for, at små ændringer i produktionens sammensætning kan give betydelige udslag i pesticidbehandlingen.
Kilde: Ørum (1999).

Betydelig usikkerhed om "bedst kendte teknik"

Underudvalget for Jordbrugsdyrkning (1999) anfører i deres rapport, at det i praksis kan være vanskeligt at opfylde betingelserne for opretholdelse at det økonomiske afkast ved reduceret pesticidanvendelse. Som eksempel er der ikke på alle områder udviklet de nødvendige skadetærskler, hvortil kommer, at varslingssystemerne forudsætter langtidsprognoser for vejret, som i dag ikke er til rådighed. Det er således forbundet med betydelig usikkerhed at udpege de sprøjtninger i et plus-scenario, der med sikkerhed vil kunne reducere tabene signifikant. Hertil kommer, at der må regnes med en betydelig meromkostning i form af monitering af afgrøderne. Der er i beregningerne indregnet 150 kr. pr. ha til dækning af moniteringsudgifter. Det anføres endvidere, at det vil kræve en betydelig forædlingsindsats for hele tiden at sikre sorter med god sygdomsresistens på markedet.

Figur 5.2
Dækningsbidrag ved forskellig pesticidanvendelse, lerjord
Kilde: Ørum (1999)

Figur 5.3
Dækningsbidrag ved forskellig pesticidanvendelse, sandjord[26]
Kilde: Ørum (1999)

Eksempler fra praksis på reduceret pesticidanvendelse

Dette forhindrer dog ikke, at det med yderligere forskning, udvikling af bedre moniteringssystemer og forbedret rådgivning omkring brugen af disse vil være muligt at reducere pesticidanvendelsen en del under niveauet for integreret produktion uden at driftsøkonomien forringes. Underudvalget for Jordbrugsdyrkning (1999) anfører således, at der findes eksempler på, at det gennem intensiv rådgivning har været muligt at reducere behandlingshyppighed til omkring 1,3 standard-doser pr. ha for almindelige planteavlsbedrifter uden nedgang i det økonomiske resultat.

5.2.4 Analysernes prisfølsomhed

Analyser af prisfølsomhed

Ved beregning af de driftsøkonomiske konsekvenser af en pesticidudfasning er der benyttet produkt- og faktorpriser fra regnskabsåret 1995/96. Prisen på især korn er siden faldet betydeligt, ligesom afgifterne på pesticider er øget. Hertil kommer, at der i forbindelse med forhandlingerne om udvidelse af EU lægges op til yderligere reduktion i støtteniveauet i EU's landbrugspolitik.

Faldende produktpriser giver …

For at illustrere virkningen af ændringer i landbrugets prisforhold er der gennemført analyser af planteavl på lerjord. Udgangspunktet for disse beregninger er den såkaldte Santer-pakkes forslag, der lægger op til, at prisen på foderkorn sænkes med 20 pct. I beregningerne regnes imidlertid med en kornprissænkning på 30 pct., idet der allerede er sket en reduktion på 10 pct. i kornprisen efter 1995/96. Der regnes endvidere med en arealpræmie til alle reformafgrøder eksklusiv ærter på 2.601 kr. (arealpræmien for ærter er sat til 2.857 kr. pr. ha), hvilket svarer til "Santerpakkens" forudsætninger. Der regnes yderligere med, at braklægningsforpligtelsen skal udgøre mindst 10 pct., og at det samlede brakareal ikke kan overstige 33 pct., samt at prisen på herbicider og fungicider øges med 25 pct. og prisen på insekticider med 50 pct. som følge af øgede afgifter.

Det skal bemærkes, at arealtilskuddene forudsættes udbetalt som produktionsuafhængig støtte til landbruget, dvs. arealstøtten påvirket ikke landmandens beslutninger med hensyn til produktionsintensitet. Arealstøtten indgår imidlertid i dækningsbidraget og vil derfor påvirke jordrenten. Resultaterne af beregningerne fremgår af tabel 5.15.

… betydeligt fald i behandlingsindekset …

På grund af det store fald i kornprisen vil dækningsbidraget - og dermed arealafkastet - i modelkalibreret nudrift (Fri) falde fra 3.418 kr. til 1.967 kr. pr. ha. Samtidig reduceres intensiteten målt ved behandlingsindekset fra 2,32 til 1,39. Dvs. det lavere kornprisniveau bidrager til en væsentlig reduktion i anvendelsen af pesticider.

… og reducerer tab ved udfasning af pesticider

Det fremgår endvidere af tabellen, at tabene ved en udfasning af pesticiderne halveres, når der lægges de lavere produktpriser til grund for analysen. Eller omvendt, det koster ikke så meget at udfase pesticidforbruget, når produktprisniveauet sænkes.

Ovennævnte analyser gælder for lerjord. For sandjord vil udfasningsomkostningerne efter et prisfald være endnu mindre.

Små omkostninger …

Ifølge tabel 5.15 reduceres intensiteten i pesticidanvendelsen under forudsætning af en optimeret drift. Analyser viser imidlertid, at omkostningerne ved at opretholde en højere pesticidanvendelse (end den beregnede optimale) vil være beskeden. Dette indikerer, at der selv ved lavere kornpriser og de gældende pesticidafgifter sandsynligvis vil være behov for yderligere indgreb for at sikre en reduktion af pesticidforbruget.

… ved at forsikringssprøjte

Det skal understreges, at beregningerne er behæftet med usikkerhed specielt for så vidt angår de fastlagte forudsætninger med hensyn til sammenhængen mellem prisfald og arealtilskud. Analyserne illustrerer imidlertid, at ved lavere produktpriser må det forventes, at intensiteten i produktionen reduceres, og at det derigennem vil være muligt at opnå en sænkning af forbruget af pesticider i landbruget. Den samlede effekt vil dog afhænge af, hvorledes landmændene vurderer risikoen ved at mindske pesticidanvendelsen. Her spiller det ind, at det ikke koster ret meget af forsikringssprøjte.

Tabel 5.15
Virkningen af ændrede pris- og tilskudforudsætninger for planteavl på lerjord

link til tabel

5.2.5 Pesticidanvendelse og dyrkningsrisiko

Dyrkningsrisiko …

… er knyttet til økonomisk afkast

Udbyttet i landbrugets planteproduktion varierer fra år til år afhængig af vejrlig og klima, og da en række sygdomsangreb og væksten af ukrudt er vejrafhængige skulle man måske forvente, at pesticidbehandling af afgrøderne ville gøre det muligt at udjævne udsvingene i høstudbytterne. Det skal i denne sammenhæng tages i betragtning, at udsvingene i udbytterne vil variere fra afgrøde til afgrøde, således at det igennem valg af sædskifte vil være muligt i nogen grad at sikre sig mod store udsving i indtjeningen (landmanden spiller på flere strenge). Hertil kommer, at landmanden ikke nødvendigvis stiler mod konstante fysiske udbytter, men derimod ønsker at udjævne det økonomiske afkast, hvor også produktpriserne spiller en rolle. Da udsving i udbytterne for en række afgrøder ofte vil være negativt korreleret med prisen (fx kartofler), ligger der således i markedstilpasningen en udjævnende effekt, som landmanden kan inddrage i sin planlægning.

Pesticider påvirker udbytteniveauet …

For nærmere at efterspore pesticidernes virkning for dyrkningssikkerheden har Underudvalget for Jordbrugsdyrkning vurderet udbyttetabenes størrelse uden brug af pesticider. Resultatet er vist i tabel 5.16, hvor afgrøderne er rangordnet efter det gennemsnitlige udbytte ved total pesticidudfasning, når nudriftens udbytte er sat lig 100. Det fremgår heraf, at udbyttet i vårsæd falder mindre end udbyttet i vintersæd ved udfasning af pesticider, at udbyttet i græs og vinterraps kun berøres lidt, og at udbyttet i afgrøder som kartofler, frøgræs og kløverfrø vil falde stærkt ved et forbud mod brug af pesticider.

Underudvalget for Jordbrugsdyrkning har endvidere fastlagt et minimumsudbytte ved udfasning af pesticider. Ved sammenligning med gennemsnitsudbyttet fås information om "hvor galt det kan gå" i de enkelte afgrøder. Det fremgår af tabellen, at afgrøder som helsæd og majs, roer og ærter giver en høj grad af udbyttesikkerhed, mens der for de øvrige afgrøder er en tendens til, at forskellen mellem gennemsnitligt udbytte og minimum udbyttet stiger med faldende udbytteniveau. I år med store udbyttetab er der dog ikke fundet samvariation. Det vil derfor i høj grad afhænge af afgrødesammensætningen, hvorvidt udbyttevariationen øges eller reduceres, når der ikke benyttes pesticider.

… men næppe udbyttevariationen

Analyser baseret på forsøg med fungicider støtter ikke det synspunkt, at brug af pesticider reducerer udbyttevariationen. Tværtimod er det fundet (Ørum, 1999 s. 61), at udbyttevariationerne i vinterhvede er lidt mindre i forsøgsparceller, der ikke behandles med svampemidler, end i behandlede parceller. Derimod er der et klart merudbytte ved brug af svampebeskyttelse. Analy serne viser endvidere, at der er en nær samvariation i udbytterne fra år til år i behandlede og ubehandlede parceller. Den væsentligste effekt af behandlingen ligger således i, at pesticider giver mulighed for et signifikant merudbytte.

Tabel 5.16
Udbytter ved fuldstændig udfasning af pesticider, nudrift = 100

	Gns. udbytte	Min. Udbytte	Forskel
Lerjord
Vårbyg	81	70	11
Vinterbyg	79	72	7
Hvede 2. års	73	57	16
Hvede 1. års	71	50	21
Sandjord
Vårbyg	83	67	16
Vinterbyg	78	68	10
Hvede 1. års	73	55	18
Hvede 2. års	70	32	38
Ikke jordbundsspecifik
Græs	97	96	1
Vinterraps	93	74	19
Vinterrug	88	72	16
Helsæd og majs	87	84	3
Sukkerroer og foderroer	86	78	8
Havre	84	75	9
Ærter	79	74	5
Vårraps	77	52	25
Kartofler	58	0	58
Frøgræs	50	0	50
Kløverfrø	25	0	25

Kilde: Beregnet på grundlag af Ørum (1999, tabel 6.5).

Udbyttevariation den samme i økologisk og konventionel produktion

Dette understøttes også af observationer fra helårsforsøg med konventionelle og økologiske landbrug, hvor det ikke har været muligt at konstatere forskelle i udbyttevariation mellem konventionelle og økologiske bedrifter. Når udbytterne tilsyneladende er lige så sikre i det økologiske landbrug som i det konventionelle landbrug, kan forklaringen være, at man i det økologiske landbrug satser på resistente sorter, samt at det gennem ændret sædskifte- og dyrkningspraksis har været muligt at eliminere den øgede dyrkningsrisiko til gengæld for lavere udbytte. Helårsforsøgene omfatter primært kvægbrug, hvor udbyttevariationerne for vintersæd, vårsæd, græs og roer er undersøgt. Analyserne fortæller derfor ikke noget om variationsmønsteret på planteavlsbedrifter, herunder bedrifter med specialafgrøder, hvor der som nævnt ovenfor kan være tale om betydelige udsving.

Ørum (1999 s. 64) anfører således, at merudbytterne ved anvendelse af fungicider i nogle år er særligt store, men at udbyttevariationerne i de enkelte afgrøder ikke nødvendigvis øges ved en udfasning af fungicider. Det foreliggende materiale giver ikke grundlag for at vurdere, om det samme vil være tilfældet for herbicider og insekticider.

Udfasning af pesticider kræver god driftsledelse …

Det anføres endvidere i undersøgelsen (Ørum, 1999 s. 69), at betydningen af god driftsledelse og afhængigheden af klimaet øges ved udfasning af pesticider. Det vil som regel ikke have uoprettelige konsekvenser, hvis skadedyr

… bl.a. for at "styre" ukrudtet

eller plantesygdomme et enkelt år giver særligt store udbyttetab. Helt anderledes forholder det sig med ukrudtet. Hvis ukrudtet blot et enkelt år får lov at brede sig, kan det have meget vidtrækkende konsekvenser for markdriften. Der vil skulle indsættes ekstra mekanisk ukrudtsbekæmpelse i mange år, og nogle af de økonomisk interessante afgrøder som fx frøgræs, roer og vintersæd må i værste fald udgå af sædskiftet. Dette betyder, at ukrudtsbekæmpelse vil have den allerhøjeste prioritet ved planlægning af sædskiftet i nul-scenariet.

Delvis udfasning giver færre problemer, …

… men stiller fortsat store krav til driftsledelse

Når det gælder omstilling til mellemscenarierne, er forholdet et andet. En uheldig udvikling med øgede ukrudtsproblemer vil kunne reddes gennem anvendelse af herbicider, dvs. den mekaniske ukrudtskæmpelse vil ikke længere have topprioritet ved planlægning af sædskiftet. Til gengæld vil en effektiv udnyttelse af pesticidanvendelsen i mellem-scenarierne stille meget store krav til driftslederen. Det vil være nødvendigt, at driftslederen til stadighed forbedrer sin viden om nye pesticider og disses anvendelse, ligesom der er behov for nye varslings- og moniteringssystemer mv. Disse teknologier er i stadig udvikling, og kun de færreste landmænd har i dag erfaring med sådanne teknologier. Det må derfor forventes, at en omstilling til lavere forbrug af pesticider vil kræve en teknologiudvikling og løbende efteruddannelse af konsulenter og landmænd.

5.3 Gartneri og skovbrug

Gartneri og skovbrug påvirkes i varierende grad …

Begrænsning på forbruget af pesticider vil i varierende grad påvirke produktionen i gartneri og skovbrug. Set i sammenhæng med landbruget er der tale om relativt små erhverv, som dog bidrager væsentligt til samfundsøkonomien gennem forsyning af hjemmemarkedet og eksport. Sidstnævnte gælder i særlig grad produktionen af potteplanter, hvoraf langt størsteparten eksporteres. Som vist i tabel 5.17 udgør gartneriets produktion 8 pct. af den samlede bruttofaktorindkomst i jordbruget, mens skovbrugets bidrag til bruttofaktorindkomsten udgør ca. det halve. Inden for skovbruget går en væsentlig del af produktionen af pyntegrønt til eksport. Beskæftigelsesmæssigt tæller det samlede primære jordbrug for skønsmæssigt 84.100 årsarbejdere, heraf 6.700 i gartneri og 3.000 i skovbrug.

Tabel 5.17
Bruttofaktorindkomst og beskæftigelse i det primære jordbruget, 1997

	Bruttofaktorindkomst		Antal Årsarbejdere
	Mio. kr.	Pct.
Jordbrug i alt	30.744	100	84.100
Landbrug1	27.166	88	74.400
Gartneri2	2.459	8	6.7003
Skovbrug	1.119	4	3.0003

¹ Inklusive pelsdyr.
² Inklusive planteskoler.
³ Skøn.
Kilde: Danmarks Statistik (1998a) og SJFI (1998a).

… afhængig af produkter og produktionsmetoder

Virkningen af en udfasning af pesticider i de ovennævnte jordbrugserhverv vil påvirke produktionen i varierende grad afhængig af produkter og produktionsmetoder. I det følgende redegøres der kort for virkningerne i gartneri og skovbrug. For en mere indgående omtale henvises til de udarbejdede konsulentrapporter, som ligger til grund for nærværende analyse samt til rapporten fra Underudvalget for Jordbrugsdyrkning (1999), hvor der er redegjort i væsentlig detalje for virkningen af en pesticidudfasning.

5.3.1 Gartneri

Ved vurdering af konsekvenserne for gartneriet er det relevant at skelne mellem væksthusproduktion, der omfatter væksthusgrønsager og potteplanter, frugt og bær, havefrø og frilandsgrønsager samt planteskoleproduktion.

Væksthusproduktion

Integrerede produktion i grønsagsproduktionen

Produktionen af grønsager i væksthus sker i dag for hovedpartens vedkommende efter IP (Integreret Produktion) reglerne. Fuldstændig udfasning af pesticider (nul-scenario) vil imidlertid ikke kunne gennemføres uden væsentlig nedgang i produktionen af væksthusgrønsager. Tabsbilledet vil være meget spredt både på de enkelte gartnerier, men også årene imellem på det samme gartneri. Et tab på op til 50 pct. er ikke urealistisk, mens det gennemsnitlige udbytte forventes at blive reduceret med 5-15 pct. ved total udfasning af pesticider (DEG, 1998).

Potteplanter underkastet internationale regler om skadegørere

Produktionen af potteplanter, der for hovedparten går til eksport, er underkastet internationale regler om maksimalt antal skadegørere. Almindelige skadegørere kan forebyggende bekæmpes med nyttedyr, men vil være følsomme overfor ændringer i omgivelserne. 0-toleranceskadegørere kan ikke bekæmpes 100 pct. biologisk, hvilket betyder, at forbud mod brug af pesticider vil medføre bortfald af produktion og eksport. Der vil være en række kulturer, som ikke har problemer med farlige skadegørere, men disse vil ikke kunne substituere det nuværende sortiment til eksport.

Mange af de ovennævnte problemer vil også gøre sig gældende ved delvis udfasning af pesticider (plus-scenariet). Hvis delvis udfasning betyder, at man ikke kan overholde kravene til 0-skadegørere og kvalitetsskadegørere, vil hovedparten af prydplanteproduktionen blive berørt med fald i produktionen til følge. Det understreges, at virkningen i høj grad vil afhænge af, hvilke midler der tillades anvendt.

Total udfasning af pesticider vil indebære betydelige produktionsfald

Taget under ét vil en omstilling til et pesticidfrit gartneri betyde væsentlige reduktioner i erhvervet som helhed. Delvis udfasning af pesticidforbruget vil formentlig kunne imødekommes i grønsagsproduktionen, mens potteplanteproduktionen vil have vanskeligt ved at efterkomme et sådan krav uden betydelige fald i produktionen. Ifølge Udvalget for Jordbrugsdyrkning (1999) kan der være tale om produktionsnedgange fra 0-100 pct. afhængig af kultur og årstid. Produktionen af grønsager og især potteplanter er udsat for skarp konkurrence fra konventionel produktion i udlandet.

Frugt og bær

Produktionen af frugt og bær faldende

Som følge af international konkurrence har produktionen af frugt og bær udvist faldende tendens gennem de senere år, og bortset fra kirsebær ligger selvforsyningsgraden væsentligt under 100 pct. med faldende tendens, især for æbler. Erhvervsmæssig produktion af usprøjtede produkter er i dag forsvindende lille, mens der er en vis produktion af økologisk produkter.

Udfasning giver betydeligt indtægtsfald i produktionen af æbler og pærer …

Med indtjeningen i økologisk produktion som grundlag vurderes det, at dækningsbidraget reduceres betydeligt for samtlige frugt- og bærkulturer, hvis anvendelsen af pesticider udfases. Værst er perspektiverne for æbler og pærer, hvor der trods anvendelse af de mest modstandsdygtige tilgængelige sorter må påregnes et betydeligt fald i indtjeningen, mens tabet vil være mindre i produktionen af solbær og jordbær.

… mens tabet er mindre for solbær og jordbær

Ved total udfasning af pesticider (nul-scenario) anses det for meget tvivlsomt, at en erhvervsmæssig produktion af æbler, pærer og surkirsebær kan opretholdes i noget væsentligt omfang, mens solbær og jordbær i et vist omfang kan forventes opretholdt. Ved delvis udfasning (plus-scenario) vurderes det - forudsat at sprøjtning mod de vigtigste skadevoldere kan opretholdes - at de økonomiske konsekvenser kan begrænses til 15-30 pct. reduktion i indtjeningen (Daugaard et al., 1998).

Havefrø og frilandsgrønsager

Produktionsnicher uden forbrug af pesticider, …

… men generelt store tab ved total udfasning

Produktionen af havefrø og frilandsgrønsager er en forholdsvis lille, men meget specialiseret sektor, der som hovedprodukter omfatter produktion af løg, kål, gulerødder, ærter til dybfrost samt spinat til frø. Der vil kunne findes produktionsnicher indenfor området, hvor den nuværende dyrkning sker med intet eller med et meget lille forbrug af pesticider, og hvor en udfasning ikke vil have den store betydning for afkastet (fx. squash). Men for de store produktioner vil en sådan omlægning ikke kunne gennemføres uden betydelige tab. Det er karakteristisk for sektoren, at der er tale om betydelige kapitalinvesteringer i mekanisering af produktionen og håndtering af produkterne, hvorfor omlægning af produktionen vil være økonomisk meget krævende.

Det vurderes (Friis, 1998), at det vil kræver priser på niveau med de nuværende økologiske produkter (dvs. merpriser i størrelsesordenen 30-100 pct.) at opretholde produktionen ved udfasning af pesticider.

Planteskoleproduktion

Planteskoler er underkastet kvalitetskontrol

Planteskoleproduktionen omfatter en lang række produkter inden for frugt-, pryd- og skovplanter. Anvendelsen af pesticider har især til formål at bekæmpe insekt- og svampeskader i unge afgrøder, men samtidig benyttes i et vist omfang pesticider til ukrudtsbekæmpelse. Problemet ved begrænsning af pesticidanvendelsen ligger bl.a. i, at planteskolerne er underkastet kvalitetskontrol med hensyn til karantæne- og kvalitetsskadegørere, som vil være vanskelige at opfylde uden brug af pesticider.

Halvering af produktionen en mulighed

Det anføres (Eskesen et al. (1998), at der indtil i dag kun er få virksomheder, der har forsøgt sig med pesticidfri planteskoledrift, og de eksempler, der foreligger, har været mindre lovende. Det vurderes, at ved fuldstændig udfasning af pesticider (nul-scenario) vil afkastet i produktionen halveres, mens plus-scenariet skulle give mulighed for at opretholde en række kulturer på et vist niveau.

5.3.2 Skovbrug

Lille anvendelse af pesticider i skovbruget

Sammenlignet med landbrug, gartneri og havebrug har anvendelse af pesticider i skovbruget altid været meget lille. Hovedparten af pesticidforbruget vedrører herbicider, der benyttes i unge beplantninger til bekæmpelse af bl.a. græs, som kan true de små planters overlevelse. Desuden kan skadevoldere i form af mus, hjortedyr og snudebiller give alvorlige problemer. Efter nogle års vækst er kulturen i stand til at klare sig selv, og i de efterfølgende 50-150 år anvendes ikke pesticider.

Pyntegrønt skal honorere kvalitetskrav

Pyntegrønt er et højt specialiseret produkt, som skal honorere andre krav end vedproduktion. Kravene til kvalitet er høje, og selv en beskeden skade kan afgøre, om produktet kan sælges. Anvendelse af pesticider er derfor større end i det øvrige skovbrug. På grund af markedets høje kvalitetskrav må der regnes med, at et totalforbud mod pesticider vil underminere økonomien i produktionen af pyntegrønt. Gennemførte analyser indikerer (Østergaard, 1998), at det økonomiske afkast i produktionen kunne falde med omkring 80 pct. Det udelukkes dog ikke, at det på sigt vil være muligt at finde nye produktionsmetoder, som kunne begrænse behovet for anvendelse af herbicider, mens insektangreb vil være en alvorlig trussel, hvis brugen af pesticider forbydes.

Betydelige indkomstfald ved udfasning af pesticider

Det vurderes, at der i gamle skovegne må regnes med fald i det økonomiske overskud i størrelsesordenen 30-50 pct. ved forbud mod brug af pesticider, og i hedeskovbruget er det tvivlsomt, om det vil være muligt at opnå et positivt afkast. Dertil kommer, at produktionen kvalitetsmæssigt bliver mindre værdifuld.

Ved skovrejsning på agerjord er der bedre forhold for alternativ bekæmpelse af ukrudt end i bestående skov. Udviklingen af maskinløsninger til alternativ ukrudtsbekæmpelse går imidlertid relativt hurtigt, og særligt på de lettere jorder er der gode muligheder for at reducere anvendelsen af pesticider. Derimod vil den i forvejen langsomme skovrejsning på lerjorden hæmmes betydeligt, hvis man afskæres fra at bruge herbicider ved kulturanlæg.

5.3.3 Vurdering

Det er vanskeligt ud fra de ovennævnte analyser at opgøre det konkrete tab for gartneriet og skovbruget ved udfasning af pesticidforbruget. For det første er der tale om et bredt udvalg af produkter, som berøres i varierende grad. For det andet er de i sektion 5.2 omtalte analysekoncept ikke udviklet til at håndtere tilpasningen i gartneri og skovbrug, dvs. der savnes en egentlig analyse af virkningen for produktionen og forbruget af produktionsmidler i disse sektorer.

Væsentligt fald i samfundsøkonomiske bidrag

Regnes der med et fald i gartneriets og skovbrugets bruttofaktorindkomst på henholdsvis 20 pct. i nul-scenariet og 10 pct. i plus-scenariet[27] vil udfasning af pesticidanvendelsen indebære et fald i bruttofaktorindkomsten på omkring 500 mio. kr. i gartneriet og 225 mio. kr. i skovbruget ved total udfasning af pesticidforbruget (nul-scenariet) mod omkring det halve i plus-scenariet. Sammenholdt med tabet i landbruget på henholdsvis 3,8 og 2,0 mia. kr. vil tabet i gartneri og skovbrug således formentlig øge det samlede samfundsøkonomiske tab ved udfasning af pesticider med 10-15 pct.

5.4 Økonomisk værdisætning af miljøforbedringer

Formålet med værdisætningsundersøgelsen har været at opstille tentative mål for den samfundsmæssige værdi af de sundheds- og miljøforbedringer,

Samfundsmæssig værdi af sundheds- og miljøforbedringer

Pesticidforurening af vandmiljøet værdisat, …

som et stop for pesticider kan forventes at give. Det drejer sig om reduceret pesticidforurening af grundvandet, større biodiversitet samt rekreative og æstetiske goder. Alternativomkostningsmetoden er benyttet til værdisætning af reduceret pesticidforurening af vandmiljøet. Gennem internationale litteraturstudier er der fundet enhedsværdier for helbredseffekter og sparede menneskeliv, mens værdisætning af miljøgoder som større biodiversitet og æstetiske værdier kræver præferencebaserede værdisætningsmetoder. Inden for projekts økonomiske og tidsmæssige rammer har det ikke været muligt at foretage empiriske undersøgelser. I stedet er der gennemført omattende litteraturstudier af relevante internationale og nationale undersøgelser af værdisætning.

… men grundlag for egentlige cost-benefit vurderinger savnes

Værdisætningsundersøgelserne har ikke skabt grundlag for en egentlig cost-benefit vurdering af ophør med pesticidanvendelse. Det skyldes dels, at den naturvidenskabelige del af Pesticidudvalgets arbejde ikke i almindelighed har ført frem til konklusioner, som værdisætningskalkuler kan baseres på. Det gælder fx på sundhedsområdet, hvor det ikke har været muligt at opstille kvantificerede skøn over pesticiders sundhedseffekter. Hvad biodiversitet og andre "bløde" værdier angår, har det ikke været muligt at finde udenlandske værdisætningsundersøgelser, der minder tilstrækkeligt om nærværende scenarier til, at de fundne enhedsværdier har kunnet benyttes. Tilbage står beregninger af benefits baseret på alternativomkostningsmetoden, der i nærværende sammenhæng drejer sig om samfundsmæssige besparelser inden for vandforsyningen ved stop for pesticider.

5.4.1 Besparelser inden for drikkevandsforsyningen

Besparelser inden for drikkevandsforsyningen analyseret …

Pesticidanvendelse betragtes fortsat som en trussel mod grundvandet. I nærværende undersøgelse er benefits ved ophør med pesticidanvendelse undersøgt ud fra en alternativ-omkostningsberegning, der omfatter de forventede samfundsmæssige besparelser inden for drikkevandsforsyningen, hvis pesticidanvendelse ophører. På 30 års sigt skønnes det (Dubgaard, 1999), at 5 pct. af alle almene vandforsyningsanlæg med en kapacitet større end 1 mio. m³/år kan undgå afhjælpende foranstaltninger. Det samme gælder 8 pct. af anlæggene i kategorien 100.000 – 1 mio. m³/år, 13 pct. af anlæggene med kapacitet 10.000 – 100.000 m³/år og 20 pct. almene anlæg med lavere kapacitet end 10.000 m³/år. Hertil kommer, at 25 pct. af alle enkeltindvindinger – typisk private brønde og boringer – skønnes at kunne undgå lukning, såfremt pesticidanvendelsen ophører.

… med og uden rensning af drikkevand

De sparede omkostninger svarer til de anlægs- og driftsomkostninger, der ellers skulle have været afholdt til afhjælpende foranstaltninger. Ud fra det politiske ønske om at anvende grundvand af en kvalitet, der kræver normal vandbehandling, opereres med to udviklingsscenarier. Det første omfatter både direkte afhjælpende foranstaltninger (flytning af kildeplads, sammenlægning af vandværker m.v.) og udvidet rensning. Den anden udviklingsmulighed omfatter alene direkte afhjælpende foranstaltninger i form af flytning af kildeplads og sammenlægning af vandværker.

Besparelsens størrelse er afhængig af, om rensning medtages som afhjælpende foranstaltning. Tillades rensning kan afværgeforanstaltningerne gennemføres for 96 til 120 mio. kr. årligt afhængig af diskonteringsforudsætningen. Fastholdes den politiske målsætning om en decentral vandforsyningsstruktur, hvor rensning kun må forekomme som midlertidig foranstaltning, vil afværgeforanstaltninger koste fra 145 til 183 mio. kr. årligt afhængig af diskonterinsfaktoren. For en nærmere omtale af beregningerne henvises til Dubgaard (1999). Alternativt kunne man værdisætte afværgeforanstaltninger ud fra dyrkningsaftaler.

Bevarelse af rent grundvand kan have værdi for samfundet ud over grundvandsressourcens brugsvædi i drikkevandsforsyningen. Der kan være tale om optionsværdi, såvel som eksistensværdi.

5.4.2 Værdisætning af sundhedsrisici

Værdi af pesticidernes sundhedseffekt …

Som beskrevet tidligere har jordbrugets anvendelse af pesticider givet anledning til stigende bekymring for stoffernes virkning på befolkningens sundhed. Det er derfor nærliggende som led i en samfundsmæssig vurdering af begrænsning af pesticidforbruget at forsøge at vurdere sundhedseffekternes værdi. Udgangspunktet for en sådan værdisætning vil være, at man søger at fastlægge værdien af et statistisk liv, værdien af at undgå en statistisk svær sygdom samt sikre sygdomssymptomer.

… afspejles i betalingsviljen for bedre sundhed

Den traditionelle måde at opgøre værdien af sundhedsrisici er at se på omkostningerne ved udgifter til medicin og behandling af sygdomme samt tab af produktivitet/indtjening i forbindelse med sygdommen. Sådanne omkostningsbetragtninger har imidlertid intet velfærdsøkonomisk fundament, som må bygge på befolkningens præferencer for at kunne afspejle betalingsvilligheden med hensyn til bedre sundhed. Det er i sagens natur ikke muligt at gennemføre en sådan analyse inden for denne undersøgelses rammer.

Det er derfor valgt på baggrund af litteraturstudier at søge at fastlægge enhedsværdier for et statistisk liv og for at undgå sygdomme og ved at kombinere disse med skøn for sammenhængen mellem pesticidanvendelse og sygdomsfrekvensen at opstille kvalificerede skøn for den samlede sundhedsmæssige værdi.

Data for værdisætning mangler

Det konkluderes (Christensen, 1999), at der generelt er tale om stor usikkerhed vedrørende sundhedseffekterne af anvendte pesticider, og at der ikke foreligger de nødvendige data for en egentlig værdisætning. Der er således ikke grundlag for at vurdere størrelsesordenen af disse benefits.

5.4.3 Biodiversitet

Værdisætning af biodiversitet …

Med biodiversitet forstås mangfoldigheden af dyr og planter i naturen. Normalt refererer begrebet til antal af arter og individer i et udvalgt område, men biodiversitet kan dog også benyttes i en videre sammenhæng som økosystemers funktion og stabilitet. I økonomisk forstand kan biodiversitet have både brugsværdi (friluftsliv og genetiske ressourcer), optionsværdi (fremtidige anvendelsesmuligheder) og eksistensværdi (arters bevarelse mv.). Biodiversitet kan betragtes som et offentligt gode, idet der som regel er fri adgang til at bruge godet, og den enes brug reducerer normalt ikke andre nytte af godet. Markedsmekanismen er derfor kun i meget begrænset omfang i stand til at registrere den samfundsmæssige værdi af biodiversitet.

… savner dækkende analyser af økonomiske eksternaliteter

Udenlandske undersøgelser viser (Dubgaard & Østergård, 1999), at der kan være tale om betydelige værdier. Økonomisk værdisætning kan derfor – i princippet – yde et væsentligt bidrag til den politiske beslutningsproces i forbindelse med prioriteringer, hvor der indgår biodiversitet. En sådan værdisætning er imidlertid vanskelig at håndtere i praksis, og det må konstateres, at der endnu ingen dækkende estimater er for de økonomiske eksternalitetsomkostninger, der opstår på grund af pesticider. Der findes udenlandske undersøgelser af biodiversitetens økonomiske værdi, men ingen af disse estimater kan direkte overføres til de her foreliggende scenarier.

5.4.4 Sammenfatning

Sammenfatning

Formålet med værdisætningsundersøgelsen har været at opstille tentative mål for den samfundsmæssige værdi af de miljøforbedringer, som et stop for pesticider kan forventes at give. Alternativomkostningsmetoden er benyttet til værdisætning af reduceret pesticidforurening af vandmiljøet. De beregnede økonomiske størrelsesordener er 100 til 200 mill. kr. om året ved stop for pesticidanvendelse beregnet ud fra omkostningerne ved rensning af drikkevand. Som nævnt er der betydelige benefit-komponenter, som det ikke har været muligt at værdisætte først og fremmest menneskelige helbredseffekter og biodiversitet. Det ville heller ikke på det foreliggende grundlag være forsvarligt at udtale sig om størrelsesordenen af disse benefits set i relation til de beregnede tal. En dækkende cost-benefit analyse af de samfundsmæssige fordele og ulemper ved ophør med pesticidanvendelse forudsætter omfattende empiriske undersøgelser af folks betalingsvilje for de bløde værdier, der er knyttet til disse scenarier.

[19] Grundlaget for opregningen er Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af bedrifter i forskellige bedrifts-kategorier.

[20] Opretholdelse af produktionen af sukkerroer bygger på en forudsætning om, at den danske kvote skal udfyldes, ligesom det nuværende areal med kartofler og frøgræs bibeholdes.

[21] Som beskrevet i kapitel 4 er bedriftsmodellen en partiel optimeringsmodel for planteproduktionen i landbruget, dvs. modellen tager ikke hensyn til ændringer i den animalske produktion eller samspillet med andre sektorer i samfundet. Til gengæld beskrives planteproduktionen væsentlig mere detaljeret end i den samfundsøkonomiske model.

[22] Sætte nudrift lig 100, falder kornproduktionen i nul-scenariet til 30 (70 pct. jf. tabel 5.9). Ifølge tabel 4.3 er den agronomiske fastlagte merindsats af kvælstofgødning i nul-scenariet 18,1 pct., hvilket svarer til et kvælstofforbrug på 30 x 1,181 = 35,4, når nudrift sættes lig l00. Faldet i forbruget af kvælstofgødning (100 – 35,4 = 64,6 pct.), er bortset fra afrunding lig med det observerede fald i kvælstofanvendelsen jf. tabel 5.5.

[23] Ifølge beregningerne stiger indsatsen af produktionsmidler pr. produceret enhed fra 18 til 30 pct. i kornproduktionen, når der ikke kan bruges pesticider.

[24] Målt i 1999-kroner henholdsvis 1.700 kr. og knap 700 kr. pr. indbygger.

[25] Global handelsmodel, der giver mulighed for at belyse de økonomiske og handelsmæssige virkninger af ændringer i de økonomiske rammer for fx landbruget.

[26] Det usædvanlige kurveforløb for planteavl med kartofler er udtryk for, at små ændringer i produktionens sammensætning kan give betydeligt udslag i pesticidbehandlingen.

[27] Tabene er anslået. I landbruget udgør tabene henholdsvis 16 og 8 pct.