Indsamling af dagrenovation i svært fremkommelige områder

5. PROBLEMSTILLINGER I FORHOLD TIL LOVGIVNING

5.1 Arbejdsmiljølovgivningen
5.2 Affaldslovgivningen
5.3 Naturbeskyttelseslovgivningen

5. Problemstillinger i forhold til lovgivning

Der er forskellige reguleringer, som har indflydelse på, hvilke valg kommunerne har mulighed for at træffe i forbindelse med implementering af nye indsamlingssystemer eller ændring af eksisterende indsamlingssystemer.

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af, hvilke forhold der som minimum bør tages i betragtning ved nye eller ændrede systemer.

I det efterfølgende vil de krav, som er udstedt i medfør af Arbejdsmiljøloven, blive beskrevet.

Loven er en rammelov, hvor ministeren kan bemyndige Direktoratet for Arbejdstilsynet til at udstede anvisninger og bekendtgørelser rettet mod specifikke områder eller arbejdsskader.

I december 1993 udsendte Arbejdstilsynet anvisning nr. 4.1.0.1 om "Manuel håndtering og transport af dagrenovation mv.". Denne anvisning fastsætter bestemmelser for indsamling af dagrenovation.

Anvisningen gælder enhver form for manuel håndtering af dagrenovation og affald, herunder genanvendelige materialer, der håndteres i beholdere såsom sække, containere, kassetter mv. efter de samme metoder.

Renovationsfirmaet, vognmanden, boligforeninger m.fl., som håndterer og / eller afhenter affald, har iht. Arbejdsmiljøloven som arbejdsgiver pligt til at sørge for, at de ansatte har sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige arbejdsforhold.

Kommunen eller dennes rådgiver er i forbindelse med planlægningen af affaldssystemer forpligtet til at tage hensyn til reglerne i arbejdsmiljølovgivningen.

Belastningen ved manuel håndtering af dagrenovation er generelt af en sådan karakter, at der skal anvendes tekniske hjælpemidler, når affaldet afhentes, bringes til og tømmes i renovationsbil, således at den manuelle håndtering med løft minimeres.

Mellem beholderens standplads og renovationsbilen skal adgangsvejen og forholdene i øvrigt være af en sådan karakter, at transport kan ske uden risiko for ulykker eller sundhedsskadelige belastninger. Transport- og adgangsvejene skal derfor:

1. være plane, jævne og med kørefast underlag som f.eks. fliser, asfalt eller komprimeret grus, dog afhængig af materiellets art
2. så vidt muligt være vandrette
3. være så brede og høje, at der sikres fri passage; døre, låger o.lign. skal kunne fastholdes i åben stilling

Anslagslister, tærskler og trin forsynes med faste skråkiler / ramper o.lign., så passage med kørende materiel lettes

4. være velbelyste
5. være rene og vedligeholdte
6. være ryddede for sne og ikke være glatte

Ved stigninger større end 1:10 skal der anlægges trin til at gå på og dobbeltramper til at køre på. Trin kan dog udelades på stigninger op til 1:7 under forudsætning af, at længden af stigningen sker på en strækning under 5 m. Ved enhver stigning, herunder trappeforløb, større end 1:4 skal transport af affald normalt ske med specielt udformede løfte- / hejsehjælpemidler.

I juli 1990 udsendte Direktoratet for Arbejdstilsynet cirkulæreskrivelse nr. 10/1990 "Konstruktion af renovationssystemer mv.", som orienterede de enkelte kredse om, hvilken konkret vejledning Arbejdstilsynet kan give omkring konstruktion af renovationssystemer.

Vejledningen skal sikre, at der ved konstruktion af renovationssystemer tages hensyn til de arbejdsbetingede lidelser, som kan opstå i forbindelse med tømning af containere eller afhentning af sække.

Vejledningen angiver specifikke krav om greb på containere, håndtagsstørrelse i kassetter, gribehøjde for sække og beholdere samt om stabilitet af sækkestativ og beholder.

Det skal sikres, at belastningen ved håndteringen af beholdere eller sækkevogne ikke overstiger en fastsat maksimal belastning ved igangsætning og kørsel. Dette skal sikres gennem anvendelse af materiel, hvor der er taget hensyn til placering af tyngdepunkt, stabilitet og hjulstørrelse.

Derudover er der stillet specifikke krav til 3- og 4-hjulede beholdere samt 1- og 2-hjulede.

Vurdering af løft

At-meddelelse nr. 4.05.2 blev udsendt i oktober 1994. Meddelelsen oplyser, hvorledes risikoen ved løft vurderes, samt hvordan risikoen for skader kan undgås.

Den maksimale vægt af byrden vurderes først og fremmest på baggrund af, i hvilken afstand fra kroppen byrden løftes, og hvor meget der totalt løftes pr. dag.

De øvrige faktorer, som tages med i den samlede vurdering, er bl.a. byrdens beskaffenhed, den fysiske anstrengelse og arbejdsstedets beskaffenhed.

Flytning af en affaldssæk fra et renovationsstativ til en sækkevogn betragtes således som et løft.

Arbejdstilsynet accepterer normalt løft / træk af sække fra stativ og over på sækkevogn eller det tekniske hjælpemiddel, som skal transportere affaldet frem til renovationsbilen.

Administration

Det er Arbejdstilsynet, som administrerer de regler, som er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har forskellige muligheder for at gennemtvinge regler. Dette kan bl.a. ske gennem påbud og eventuel standsning af arbejdet i særlige tilfælde (forbud).

Som den overordnede rammelov for alle aktiviteter på affaldsområdet gælder Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997 "Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse". I medfør af denne kan Miljøministeren fastsætte bekendtgørelser, som indeholder de nationale regler for affaldshåndteringen.

På affaldsområdet er den vigtigste bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 "Bekendtgørelse om affald", i det følgende benævnt Affaldsbekendtgørelsen, som indeholder regler om bl.a.:

• Affaldsplanlægning
• Registrering af transportører
• Indberetning af oplysninger
• Udarbejdelse af regulativer
• Affaldsordninger

Affaldsbekendtgørelsen fastlægger ansvarsdelingen mellem de enkelte aktører.

Det følger således af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal anvise håndtering af affald, som ikke er omfattet af en indsamlingsordning. Anvisningerne skal fremgå af kommunalbestyrelsens regulativer.

Anvisning skal ske til anlæg, der modtager affald med henblik på nyttig-gørelse eller bortskaffelse. Anvisningen skal ske med udgangspunkt i følgende prioritering:

1) Genanvendelse

2) Forbrænding med energiudnyttelse

3) Bortskaffelse

Bekendtgørelsen indeholder nærmere bestemmelser om anvisning af visse typer genanvendeligt affald og forbrændingsegnet affald.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at iværksætte indsamlingsordninger for visse typer affald fra husholdninger, dagrenovationslignende affald fra erhvervsvirksomheder og (alt) farligt affald.

Affaldsbekendtgørelsen indeholder nærmere bestemmelser om udformningen af regulativer, herunder hvilke forhold der skal fremgå af de kommunale regulativer og hvilke forhold, der kan fastsættes bestemmelser om i disse.

Kommunen skal iht. Affaldsbekendtgørelsen bl.a. regulere forhold omkring anbringelse af affaldsstativer / -beholdere. Dette kan dog kun ske inden for de beføjelser, som Miljøbeskyttelsesloven giver.

En egentlig håndhævelse af Arbejdsmiljølovgivningen er ikke mulig for kommunen.

Kommunen skal dog sikre, at regulativet udformes på en sådan måde, at dette ikke hindrer overholdelse af Arbejdsmiljølovgivningen (anvisninger mv.).

Endvidere har kommunen mulighed for at indføre særgebyrer. Denne mulighed kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor transport af beholdere eller sække er behæftet med særligt store vanskeligheder.

Naturbeskyttelsesloven er en rammelov, som har til formål at værne om natur og miljø, således at udviklingen i samfundet sker under hensyntagen til de værdier, som findes i naturen.

Loven er opdelt i forskellige områder, hvor særlige forhold skal iagttages ved planlægning og ændring af eksisterende forhold.

Klitfredede arealer

Klitfredede arealer er et af de specifikke områder med relation til dette projekt, som er nævnt i loven. Ved klitfredede arealer forstås den strandbred (inkl. en 100 m zone langs hermed), som er beliggende langs Skagerak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe amter samt strandbredden på Rømø i Sønderjyllands Amt.

Klitfredningen indebærer, at strandbredden samt arealer inden for en 100 m zone fra den inderste grænse af strandbredden og ind i landet ikke må ændres i tilstanden. Nærmere bestemt omfatter det et forbud mod byggeri, opsætning af campingvogne, etablering af hegn og beplantning samt udstykning. Miljøministeren kan inddrage arealer under klitfredning, som er beliggende op til 500 m fra den indre grænse af strandbredden. Derudover har Miljøministeren mulighed for at inddrage andre arealer, hvis ejeren ønsker dette, eller hvis ejeren ikke følger påbud om dæmpning af sandflugt eller begrænsning af anvendelsen. Endelig kan Miljøministeren i særlige tilfælde ophæve klitfredningen.

Det er derfor vanskeligt meget konkret at beskrive, hvilke områder der er omfattet af de meget restriktive bestemmelser, men det vil i hvert enkelt tilfælde være nødvendigt at undersøge, om der findes klitfredning i det pågældende område. I de tilfælde hvor arealer er klitfredede, vil dette være tinglyst på ejendommen.

Beskyttelseslinier

Ud over klitfredningsbestemmelser kan reglerne om beskyttelseslinier have indflydelse på ændring af indsamlingssystemer eller implementering af nye indsamlingssystemer. Der er defineret beskyttelseslinier for strande, søer og åer, skove, fortidsminder og kirker.

For strande indebærer beskyttelseslinierne, at strandbredden og arealer inden for en 100 meters zone udmålt fra begyndelsen af sammenhængende landvegetation og ind i landet ikke må ændres i tilstanden. Nærmere bestemt omfatter det et forbud mod bl.a. byggeri o.lign., opsætning af campingvogne, etablering af hegn og beplantning samt udstykning.

For søer og åer indebærer beskyttelseslinierne, at der ikke må etableres bebyggelse mv. og beplantning eller foretages ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med et areal på mindst 3 hektar. De samme forhold gør sig gældende for åer, som er registreret med beskyttelseslinier iht. tidligere lovgivning på området.

For skove indebærer beskyttelseslinierne, at der ikke må etableres bebyggelse eller lignende inden for en afstand af 300 m fra skoven. For private skove er dette krav kun gældende, hvis skovens areal udgør mindst 20 hektar.

For fortidsminder indebærer beskyttelseslinierne, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden på fortidsmindet og inden for 100 m fra fortidsmindet. Derudover må der ikke opsættes campingvogne eller etableres hegn.

For kirker indebærer beskyttelseslinierne, at der ikke må opføres bygninger med en højde på over 8,5 m inden for en afstand af 300 m, medmindre kirken er beliggende i bebygget område.

Administration

Miljøministeren (Skov- og Naturstyrelsen ved Statsskovdistrikterne) administrerer bestemmelserne om klitfredning og påser, at reglerne overholdes. I byzoner og sommerhusområder påser kommunalbestyrel-serne, at reglerne om beskyttelseslinier i forbindelse med søer og åer samt skove overholdes, og amtsrådene påser, at de øvrige bestemmelser i loven overholdes.

Lovens betydning

Bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven vil i en vis grad have indflydelse på mulighederne for valg af alternative løsninger i forbindelse med implementering af nye indsamlingsordninger.

I de tilfælde hvor overvejelserne går i retning af etablering af centrale opsamlingsfaciliteter, vil disse kunne komme i konflikt med bestem-melserne i Naturbeskyttelsesloven, hvor opsamlingsfaciliteterne er placeret i de tidligere nævnte områder.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt at forelægge myndighederne de konkrete ideer og modtage kommentarer og bemærkninger, inden der etableres en endelig ordning.