[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Standardiseret produktblad for kompost

3. Skabelon til produktblad, inkl. udfyldelsesvejledning

3.1 Overskrifterne
3.2 Råmaterialer
3.3 Produktionssted og produktansvarlig
3.4 Om brug af kompost - brugsvejledning
3.5 Næringsstoffer
3.6 Jordforbedrende egenskaber
3.7 Fysiske egenskaber
3.8 Prøvetagning og kvalitetskontrol
3.9 Ukrudt og synlige urenheder
3.10 Stabilitetsgrad
3.11 Tungmetaller
3.12 Hygiejniseringsgrad
3.13 Miljøfremmede stoffer

Skabelonen til det ‘Standardiserede produktbladet for kompost’ består af to sider med tomme rubrikker, som udfyldes af komposteringsanlægget. Skabelonen er vist på de næste to sider og er endvidere vedlagt som en elektronisk fil på disketten bagerst i rapporten (Word 7.0 til Windows 95).

Udfyldning af skabelon rubrik for rubrik

I dette kapitel gennemgås udfyldning af skabelonen rubrik for rubrik. Det forudsættes, at komposten er analyseret i henhold til ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’, og at laboratoriet har udført analyserne og anvendt enhederne som beskrevet i Miljøstyrelsens miljøprojekt "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 3: vejledning til laboratorier".

Vent en uge fra modtagelse af resultater til udlevering af kompost

For prøver udtaget i henhold til Plantedirektoratet bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål (Plantedirektoratet, 1996b) skal der gå mindst en uge fra modtagelse af analyseresultater til den første udlevering af kompost fra det analyserede parti. Udgifterne til denne kontrol dækkes gennem en årlig afgift, der betales af de enkelte anlæg til Plantedirektoret (Plantedirektoratet, 1996a).

Gennemsnit anvendes under visse forudsætninger

Når det i det følgende anbefales at anvende gennemsnit af analyseresultater fra flere analyserapporter forudsættes det, at der er tale om analyse af den samme slags kompost fra det samme komposteringsanlæg (se afsnit 2.2). Der skal altid anvendes analyseresultater fra eksterne, af komposteringsanlægget uafhængige, laboratorier på produktbladet og ikke resultater fra egne interne analyser med mindre dette er nævnt specifikt.

3.1 Overskrifterne

For at brugerne til enhver tid kan genkende det standardiserede produktblad, anvendes betegnelsen "Kompostdeklaration iht. Miljøprojekt 470, 1999". Når denne betegnelse anvendes, betyder det, at indhold og layout af kompostdeklarationen skal følge eksemplet på de kommende sider.

Det skal fremgå tydeligt af produktbladets for- og bagsideoverskrifter, hvilken kompost der beskrives, og hvornår produktbladet er udarbejdet, eller i hvilken periode produktbladet gælder.

I overskriften på forsiden er det kun nødvendigt at indsætte et produktnavn eller et anlægsnavn, fordi produktionsstedet nævnes i overskriftsrubrikken. I overskriften på bagsiden skal der indsættes såvel et anlægsnavn som et produktnavn.

Produktnavnet kan være et særligt salgsnavn for komposten, som anvendes af komposteringsanlægget under afsætningen. Navnet på typen af kompost kan også anvendes:

  • have-parkkompost
  • husholdningskompost (madaffald indgår, evt. også bleer)
  • tangkompost
  • slamkompost (spildevandsslam indgår)

3.2 Råmaterialer

I rubrikken øverst til venstre på forsiden skrives, hvad komposten er fremstillet af. Det materiale, som der indgår mest af, skrives først. Indholdet angives som vægtprocent af den totale mængde af alle råmaterialer, og der skal ikke anføres decimaler. De gennemsnitlige tal for produktionen sidste år anvendes, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer. Kendes den nøjagtige andel i vægtprocent ikke, anslås en procentdel.

Eksempel på råmaterialer:

  • have-parkoverskud (blade, kviste, grene)
  • blødt have-parkoverskud (ingen større grene)
  • madaffald (både animalsk og vegetabilsk, evt. bleer)
  • vegetabilsk madaffald
  • halm
  • hvedehalm
  • papir
  • avispapir
  • spildevandsslam
  • afvandet spildevandsslam
  • grønflis (blanding af neddelt ved, bark, kviste og blade, neddelt have-parkoverskud kaldes grønflis)
  • vedflis (træflis, som mest består af ved)
  • barkflis
  • husdyrgødning (flere typer indgår)
  • hestemøg
  • tang

Er der tilsat kalk, koralalgekalk, mikronæringsstoffer, komposteringspræparater, mikrobiologisk midler eller andet, anføres dette som antal kg tilsat pr. ton input (dvs. pr ton råmaterialer i alt).

3.3 Produktionssted og produktansvarlig

Her skrives den nøjagtige adresse på produktionsstedet som garanti for oprindelse og for at informere vognmænd om afhentningsted. Endvidere skrives navn, adresse og evt. telefonnummer på det firma eller den offentlige myndighed, som er ansvarlig for, at oplysningerne på produktbladet er korrekte.

Grafik : Se her

3.4 Om brug af kompost - brugsvejledning

Når produktbladet anvendes, som vist på de foregående sider, står der under rubrikken ‘Om brug af kompost’ kun nogle generelle reklamesætninger. Derfor udleveres en særskilt brugsanvisning samtidigt med produktbladet. Denne fremgangsmåde er valgt for at målrette vejledningen til kundegrupperne. Forslag til tekst til brugsvejledninger findes i kapitel 4. Forslagene til brugsvejledninger (afsnit 4.3.1 - 4.3.12) er endvidere vedlagt som en elektronisk fil på disketten bagerst i rapporten (Word 7.0 til Windows 95).

Link til brugervejledning (Word doc.)
Link til skabelon (Word doc.)

Den særskilte brugsvejledning kan alternativt indarbejdes i rubrikken ‘Om brug af kompost’, og de generelle reklamesætninger slettes. Dette er især muligt ved afsætning til landmænd, som ikke behøver så mange specifikke oplysninger om brugen. I givet fald ændres rubrikoverskriften til ‘Brugsvejledning for landmænd’.

Det samme kan overvejes ved afsætning af have-parkkompost til private haveejere, hvor for mange oplysninger og for meget papir kan virke mod hensigten. De private haveejere anvender som oftest kun brugsvejledningen, men de værdsætter de øvrige informationer som udtryk for, at der ikke er risici ved at anvende komposten.

3.5 Næringsstoffer

Rubrikken for indhold af næringsstoffer i foreliggende kompost (dvs. som brugeren får komposten) udfyldes på baggrund af laboratoriets analyserapporter. Laboratoriet skal opgive analyseresultaterne som indhold i kg/m3 foreliggende kompost og i kg/ton foreliggende kompost. Indhold i kg/ton anvendes ofte af landmændene, mens indhold i kg/m3 anvendes af alle øvrige brugergrupper.

Gennemsnit af 3 års analyser

Indholdet skal angives med &eacuten decimal ved værdier under 10 og som et helt tal uden decimaler ved værdier over 10. Indhold af ammonium-kvælstof og nitrat-kvælstof er ofte meget lavt, og kan derfor evt. angives med to decimaler. Der anvendes et gennemsnit og gerne over de sidste tre års analyser, såfremt der ikke er sket ændringer (samme råmaterialer, komposteringsmetode, soldstørrelse osv.). Et gennemsnit af analyseresultater er altid bedre end enkeltanalyser af næringsstofindhold. Det er svært at udtage en repræsentativ slutprøve, og det er endnu sværere for laboratoriet at udtage "nogle repræsentative gram" af slutprøven. Det er med andre ord vanskeligt at fremskaffe et repræsentativ tal for kompostens indhold af diverse stoffer. Komposten kan sagtens være meget ens fra læs til læs, hvilket er tilstrækkeligt for brugerne, men den er et ret groft og uensartet materiale, når der sammenlignes på gram-niveau, hvilket gør det vanskeligt for laboratoriet.

Tilgængeligt N 1. år

Indhold af ‘Tilgængeligt kvælstof 1. år’ er normalt ikke angivet på analysebladet fra laboratoriet, men beregnes på basis af analyseresultater herpå. Det består af 10% af totalkvælstoffet plus indholdet af vandopløseligt kvælstof (det samme som ammonium-kvælstof plus nitrat-kvælstof) og beregnes på følgende måde:

Tilgængeligt kvælstof 1. år =

(Total-kvælstof * 0,1) + Ammonium-kvælstof + Nitrat-kvælstof

Det er også her en fordel at beregne indhold af ‘Tilgængeligt kvælstof 1. år’ for flere analyserunder, hvert analyseblad for sig, og så anvende gennemsnittet af disse separat-beregnede ‘Tilgængeligt kvælstof 1. år’. Det forudsætter naturligvis igen, at der ikke er sket ændringer i produktionsmetoden mv.

Ledningsværdi (Lv) og ledningstal (Lt) angives også som et interval, hvor det laveste og det højeste analyseresultat for komposten fra de seneste år anvendes (såfremt der ikke er sket ændringer). Dette interval anvendes først og fremmest for vise, om komposten altid har et meget lavt Lv/Lt og derfor muligvis kan anvendes til direkte planting eller om højere værdier kan forekomme, og direkte planting derfor vil give et dårligt vækstresultat. Emnet er behandlet i afsnit 4.1.2.

3.6 Jordforbedrende egenskaber

Denne rubrik udfyldes efter samme princip som rubrikken med næringsstoffer, dvs. anvend et gennemsnit hvis ikke produktionsmetoder, soldstørrelse mv. er ændret.

Kalkvirkningen

Kalkvirkningen angives på det standardiserede produktblad som kg jordbrugskalk pr. m3 (og pr. ton). Der skal anvendes det tal fra analyserapporten, hvor der under udførte analyser (parametre) står calcium, Ca, calcium total, eller Ca total, og hvor enheden er kg CaCO3/m3 (eller kg CaCO3/ton)6. Hvis ikke CaCO3 er anført som enhed, så har laboratoriet sandsynligvis glemt at omregne indholdet af Ca til beregnet indhold af CaCO3. Er dette tilfældet, beregnes indholdet af CaCO3 ved at gange Ca med 2,5.

Organisk materiale og CEC er forklaret i afsnit 4.1.3.

3.7 Fysiske egenskaber

Ud for ‘Anvendt sold’ angives den maksimale diameter af hullerne i soldet, som er anvendt for den aktuelle kompost.

Gennemsnit for rumvægt forudsætter gennemsnit for tørstofprocent

Rumvægt og tørstofprocent overføres fra den nyeste analyserapport. Rumvægten anføres i ton/m3 med to decimaler. Tørstofprocenten anføres som et helt tal uden decimaler. Der kan ikke anvendes rumvægtsoplysninger fra laboratorierapporter udarbejdet før 1. februar 1999, fordi der nu anvendes en (kommende) europæisk standard for bestemmelse af rumvægt. Fremover kan der anvendes gennemsnit, når der foreligger tre analyseresultater udført efter den (kommende) europæiske standard. Der må ikke anvendes et gennemsnit for rumvægten uden også at anvende et gennemsnit for tørstofprocenten.

Egne tal for rumvægt og tørstofprocent

Ofte vil komposteringsanlæggets egne tal for rumvægt (og tørstofprocent) bygge på flere analyser og større mængder af kompost og derfor være bedre end tallene fra eksterne laboratoriers analyserapporter. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det eksterne laboratories tal for rumvægt (og tørstofprocent) og anlæggets egen bestemmelse heraf for den aktuelle kompost. Er dette ikke tilfældet, anvendes komposteringsanlæggets egne analyseresultater, hvis disse analyser er udført i overensstemmelse med metodebeskrivelserne i afsnit 5.1.

Hvis rumvægten bestemt af det eksterne fra laboratorie er væsentligt lavere end rumvægten bestemt på anlægget (jævnfør afsnit 5.1), vil det fra laboratoriet oplyste indhold af næringsstoffer og kalkvirkning i kg/m3 foreliggende kompost være for lavt. Det forudsættes, at tørstofprocenten er omtrent ens ved begge rumvægtsbestemmelser, og at der i øvrigt er tale om samme kompostparti. Resultaterne fra laboratoriet kan da justeres i opadgående retning som beskrevet i afsnit 5.1.

Resultaterne for ‘Alle partikler under 5 mm’ og ‘Sten over 5 mm’ anføres som hele tal uden decimaler. Der anvendes tal fra den seneste analyserapport eller gennemsnit fra flere analyser alt efter, hvad der vurderes at være mest repræsentativt for den aktuelle kompost.

3.8 Prøvetagning og kvalitetskontrol

Denne rubrik er medtaget som en garanti overfor brugerne om komposteringsanlæggets seriøsitet, og for at minde komposteringsanlægget om konsekvenserne af produktansvaret. Som det fremgår af rubrikkens indhold, skal der foreligge en procedure til at sikre, at oplysningerne i produktbladet er korrekte og fyldestgørende, og at dette til hver en tid kan dokumenteres.

Rubrikken ‘Prøvetagning og kvalitetskontrol’ kan slettes fra forsiden eller fra bagsiden, hvis det sikres, at begge sider af produktbladet altid udleveres sammen.

Når den interne prøvetagningsforskrift beskrevet i afsnit 2.3 anvendes, hvilket er tilstrækkeligt for have-parkkompost, er prøverne udtaget i overensstemmelse med det faglige indhold i Plantedirektoratets forskrift.

Intern kvalitetskontrol

Den detaljerede procedure for intern kvalitetskontrol kan være mundtlig, og derfor måske kun meddeles mundtligt ved evt. forespørgsel. Men det skal med andre ord være overvejet og besluttet, hvordan kompostens kvalitet sikres og kontrolleres. Dette indebærer bl.a. overvejelser om:

  • Hvordan sikres renheden af råmaterialerne?
  • Hvordan og hvor ofte vendes milerne?
  • Hvordan og hvor ofte udtages der prøver til analyse?
  • Hvem udarbejder produktbladet og hvor tit revideres dette?
  • Hvordan sikres det, at produktblad og brugsvejledning kommer kompostbrugeren i hænde?
  • Hvor opbevares gamle analyseresultater?

Kvalitetskontrol beskrives mere grundigt i kapitel 6.

Analyserapporter fra eksterne laboratorier skal gemmes i 5 år til evt. dokumentation overfor myndigheder og til hjælp ved afklaring af evt. tvister mellem kompostbruger og kompostproducent.

3.9 Ukrudt og synlige urenheder

Resultatet for ‘Ukrudt’ anføres med &eacuten decimal. Tal fra den seneste analyserapport anvendes.

Resultatet for ‘Synlige urenheder’ anføres med &eacuten decimal, mens delresultaterne for plast, metal, og glas anføres med to decimaler. Der anvendes tal fra den seneste analyserapport eller gennemsnit fra flere analyser alt efter, hvad der vurderes at være mest repræsentativt for den aktuelle kompost.

3.10 Stabilitetsgrad

Den af laboratoriet beregnede ‘Stabilitetsgrad’ afkrydses og delresultaterne anføres i overensstemmelse med den seneste analyserapport. Delresultater for ‘Total iltforbrug over 4 døgn’ og for ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ anføres med &eacuten decimal, mens delresultaterne for ‘Solvita kompost test’ og ‘Selvopvarmning’ anføres som et helt tal uden decimaler.

Kompostens alder på tidspunktet for prøveudtagning bør fremgå af komposteringsanlæggets følgebrev til laboratoriet i forbindelse med fremsendelse af kompostprøven. Alderen noteres i hele måneder.

3.11 Tungmetaller

Under tungmetal-rubrikken afkrydses ‘Overholder gældende grænseværdier’, hvis tallene i den seneste analyserapport overholder grænseværdierne opstillet for husholdningskompost og komposteret spildevandsslam (se også afsnit 2.2).

Under indhold anføres gennemsnittet for de tre seneste år. Kan der for nogle af tungmetallerne spores en tydelig tendens til et faldende eller stigende indhold, anføres for de pågældende tungmetaller resultaterne fra de(n) seneste analyserapport(er).

Grænseværdien for cadmium i husholdningskompost og i komposteret spildevandsslam ændres pr. 1. juli 2000 til 0,4 mg Cd/kg tørstof (100 mg Cd/kg P-total).

Det kan for komposteret spildevandsslam være relevant at oplyse om indhold af tungmetaller i forhold til kompostens indhold af fosfor i stedet for i forhold til tørstofindhold. Dette skyldes, at spildevandsslam normalt indeholder store mængder fosfor og anvendes direkte som fosforgødning. Hvis indhold af tungmetal ønskes relateret til fosfor, skal fire af de nuværende grænseværdier i rubrikken erstattes som følger:

 

Indhold i mg/kg P-total Gennemsnit Grænseværdi1
Cadmium (Cd) ___ 200 (1002)
Kviksølv (Hg) ___ 200
Bly (Pb) ___ 10.000 (5.0003)
Nikkel (Ni) ___ 2.500

 

Indhold i mg/kg P-total Gennemsnit Grænseværdi1
Crom (Cr) ___ 100
Zink (Zn) ___ 4000
Kobber (Cu) ___ 1000
Arsen3 (As) ___ 253

1) Gælder for husholdningskompost og komposteret spildevandsslam.
2) Fra 1. juli 2000 gælder denne lavere grænseværdi for cadmium.
3) Særlig grænseværdier ved anvendelse af kompost i private haver

3.12 Hygiejniseringsgrad

‘Hygiejniseringsgrad’ skal afkrydses for alle typer af kompost, med undtagelse af 100% have-parkkompost, jævnfør kommunens/amtets godkendelse af komposteringsanlægget og komposteringsmetoden.

Komposteringsanlæg, der fremstiller en kompost på basis af 100% have-parkoverskud, kan afkrydse rubrikken ‘Kontrolleret kompostering’, hvis milen er vendt mindst to gange under komposteringen, og hvis det ved daglige temperaturmålinger kan dokumenteres, at hele milen (undtagen overfladen) såvel før som efter vendingen har opnået minimum 55 ° C i minimum to uger. Er disse forudsætninger ikke opfyldt, kan rubrikken ‘Stabilisering/kompostering’ afkrydses.

3.13 Miljøfremmede stoffer

Under rubrikken for miljøfremmede stoffer afkrydses ‘Overholder gældende grænseværdier’, hvis tallene i den seneste analyserapport overholder grænseværdierne opstillet for husholdningskompost og komposteret spildevandsslam.

Under indhold anføres gennemsnittet for de seneste (tre) år. Kan der for nogle af de miljøfremmede stoffer spores en tydelig tendens til et faldende eller stigende indhold, anføres for de pågældende miljøfremmede stoffer resultaterne fra de(n) seneste analyserapport(er).

Grænseværdierne for miljøfremmede stoffer i husholdningskompost og i komposteret spildevandsslam ændres pr. 1. juli 2000 til følgende:

Indhold i mg/kg tørstof Gennemsnit Grænseværdi1
fra 1. juli 2000
DEHP (bl.a. blødgørere i pvc-plast) ___ 50
LAS (vaske- og overfladeaktive stoffer) ___ 1300
NPE (overfladeaktive stoffer, emulgatorer) ___ 10
PAH (bl.a. fra ufuldstændig forbrænding) ___ 3

1) Gælder for husholdningskompost og komposteret spildevandsslam.

DEHP kaldes også phthalat (udtales "fatalat") og NPE kaldes nonylphenoler ("nonyl-fenoler").

__________________________

6. Er der udført supplerende analyser for kalkvirkning med et Scheibler apparat, er disse resultater sandsynligvis anført under udførte analyser/parametre som calciumcarbonat CaCO3, og enheden er kg/m3 (eller kg/ton). Som værdi for kalkvirkning anvendes gennemsnittet af Scheibler-resultatet og Ca-total-resultatet (opgivet med CaCO3 som enhed).


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]