Standardiseret produktblad for kompost

4. Brugsvejledninger

4.1 Overvejelser inden valg af standardsætninger
4.1.1 Jordbundsanalyser, jordbundstyper og gødskning
4.1.2 Ledningværdi (Lv) ved anvendelse som voksemedie
4.1.3 Organisk stof og CEC
4.1.4 Stabilitetsgraden
4.1.5 Ukrudt og synlige urenheder
4.2 Beregning af anbefalet mængde
4.2.1 Landbrug, juletræer og frugtavl
4.2.2 Private haver og grønne områder
4.3 Brugsvejledninger og standardsætninger
4.3.1 Have-parkkompost til private haveejere
4.3.2 Have-parkkompost til anlægsgartnere (grønne områder)
4.3.3 Have-parkkompost til landmænd
4.3.4 Have-parkkompost til juletræs-/frugtavlere
4.3.5 Husholdningskompost til private haveejere
4.3.6 Husholdningskompost til anlægsgartnere (grønne områder)
4.3.7 Husholdningskompost til landmænd
4.3.8 Husholdningskompost til juletræs-/frugtavlere
4.3.9 Komposteret spildevandsslam til private haveejere
4.3.10 Komposteret spildevandsslam til anlægsgartnere (grønne områder)
4.3.11 Komposteret spildevandsslam til landmænd
4.3.12 Komposteret spildevandsslam til juletræs-/frugtavlere

Brugsvejledningen er særdeles vigtig information for brugerne af kompost. I dette kapitel gives tekstforslag til brugsvejledninger inddelt efter komposttype og målrettet mod forskellige brugergrupper. For at kunne anvende tekstforslagene efter intentionerne, er det nødvendigt først at læse det generelle afsnit 4.1 og endvidere afsnit 4.2 om maksimal tildeling af kompost.

Der skal altid indgå en brugsvejledning i det ‘Standardiserede produktblad for kompost’ og ikke kun en række tal, grænseværdier, kemiske navne osv. Brugsvejledningen kan være kortfattet til nogle brugergrupper og detaljeret til andre brugergrupper. Den er med til at sikre, at komposten fremmer plantevækst og -sundhed i stedet for at gøre skade. Dårlige oplevelser pga. forkert anvendelse af kompost er den sikreste måde at forhindre fremtidig afsætning af kompost.

4.1 Overvejelser inden valg af standardsætninger

4.1.1 Jordbundsanalyser, jordbundstyper og gødskning

Anvendelse af kompost bør altid afpasses jordbundsanalyse-resultater og normal gødskning for de aktuelle plantearter. Normalt bør der ikke tilføres mere end max. 1 cm have-parkkompost eller maksimalt ½ cm husholdningskompost som årligt gennemsnit. Det anbefales at få analyseret jorden hvert 4. år. En jordbundsanalyse omfattende fosfortal (Pt), kaliumtal (Kt) og reaktionstal (Rt) koster ca. 100 kr.

Kompost (eller andet organisk materiale som f.eks. spagnum) bør ikke indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder for at sikre, at der er ilt til den forsatte omsætning af kompostens organiske materiale og ilt til rødderne. Dette svarer til, at kompost ikke bør blandes dybere i jorden end dybden af det naturlige muldlag, dvs. hvor jorden er mørkfarvet af humus.

Stauder, buske og træer vokser normalt godt uden supplerende kvælstof (lave roser og enkelte stauder undtaget). Det er kun køkkenhavens urter (især porrer, kål, kartofler, squash/courgetter, rabarber), græsplænen, sommerblomster samt planter i potter og krukker (i drivhus og i stue), som skal tilføres yderligere gødning efter anvendelse af kompost. Der suppleres med en ren kvælstofgødning i reduceret mængde (eller nedfræsning af kvælstofbindende planter).

Nogle plantearter har et lavt næringsbehov og tåler ikke et forhøjet næringsniveau i jorden. Primula, fresia og tildels tulipan er eksempler på plantearter, som vokser dårligt ved forhøjet Lv. Surbundsplanterne, f.eks. rhododendron, lyng og blåbær, har også et lavt næringsbehov. Disse plantearter ønsker et luftigt, porøst vækstlag med en lav ledningsværdi. Nogle plantearter tåler ikke et forhøjet indhold af klorid i vækstlaget. Dette gælder især frugtbusken ribs, men også solbær og jordbær. Evt. supplerende kunstgødning bør derfor være kloridfri (Carlsbæk & Reeh, 1997; Stöppler-Zimmer et al., 1994).

Plantearter med et lavt næringsbehov eller kloridfølsomme plantearter bør ikke tilføres større mængder kompost på en gang.

4.1.2 Ledningværdi (Lv) ved anvendelse som voksemedie

Plantedirektoratet tillader at benytte betegnelsen "voksemedium", hvis Lv er mindre end 7. Lv er et udtryk for det totale indhold af opløste salte, som hovedsageligt er opløste plantenæringsstoffer. I mange tilfælde er kompostens Lv højere end 7 og dermed uegnet som voksemedium til direkte plantning, fordi der er risiko for svidninger af rødderne. Til såning og planting af meget små planter (kaldet "prikling") bør Lv være lavere end 4. Derfor skal kompost, uanset type, altid opblandes med andet materiale (eller i jorden) inden anvendelse til såbede.

Ofte er en forbedring af strukturen i kompostbaserede voksemedier nødvendig for at sikre god afdræning og luftskifte, hvilket er vigtig for at opnå en god plantevækst. Forbedring kan ske ved iblanding af leca, grus, vermiculit eller vandafvisende stenuldsgranulat. Mange plantearter til potter og kummer har særlige behov mht. forholdet mellem næringsstofferne og til pH-værdien. En lav ledningsværdi er således ikke en garanti for et godt voksemedie og overvejes fremstilling af et kompostbaseret voksemedium til væksthuse, bør brugsvejledningen gennemgås af en fagmand.

Ledningstal (Lt) udtrykker pricipielt det samme som Lv, men Lt anvendes i forbindelse med almindelig dyrkningsjord (muldlaget) og ikke i forbindelse med voksemedier til potteplanter, kummer osv. Lt ligger normalt mellem 0,5 og 2 i dyrkede jorder. Højere Lt kan accepteres, hvis det forhøjede Lt ikke er et udtryk for højt indhold af skadelige salte fra f.eks. vejsalt. Således vokser de fleste planter fint ved plantning i en blanding af 2 dele sand og 1 del have-parkkompost med et Lt på 3-4.

4.1.3 Organisk stof og CEC

Have-parkkompost indeholder typisk 20 vægt% organisk stof og husholdningskompost op til 70 vægt% organisk stof. Hvis der til muldjordserstatning, voksemedie eller i et vækstlag anvendes en stor andel kompost med et højt indhold af organisk stof, er det vigtigt, at komposten er ‘Meget-stabil’ for at undgå iltmangel til rødderne ved den fortløbende nedbrydning af det organiske stof. Ledningsevnen vil dog i mange tilfælde blive for høj for mange plantearter, fordi en høj ledningsevne i kompost som regel følger af et højt indhold af organisk stof.

Kation-bytningskapaciteten (CEC) viser, hvor godt et vækstmedie er til at fastholde næringsstoffer på en måde, hvor de er tilgængelige for planterne, og hvor de samtidigt ikke udvaskes. Kompost har generelt en væsentlig højere CEC end almindelig muldjord og bidrager til at forhøje jordens CEC og dermed forbedre jorden. Kompostens CEC stiger med stigende indhold af organisk stof, men organisk stof i en ‘Meget-stabil’ kompost medfører en højere CEC end tilsvarende mængde organisk stof i en ‘Frisk’ kompost.

Surbundsplanter værdsætter en luftig, porøs jord med et forholdsvist lavt indhold af næring, en lav ledningsværdi og en lav pH-værdi (nogle sorter tåler en høj pH-værdi). Hvis kompost anvendes til surbundsplanter for at opnå en jord med et højt organisk indhold, bør den anvendte supplerende kvælstofgødning være af en forsurende type. Bedst er svovlsur ammoniak, næstbedst kalkammonsalpeter, mens kalksalpeter ikke er egnet. Vanding i tørre perioder er også særligt vigtigt ved denne anvendelse. Hvis jorden får lov at tørre ud, vil Lv i jordvæsken stige til et niveau, der normalt er skadeligt for surbundsplanter (Carlsbæk & Reeh, 1997).

4.1.4 Stabilitetsgraden

Stabilitetsgraden er et udtryk for kompostens modstandsdygtighed overfor videre nedbrydning. En del af komposten vil tilsidst indgå i jordens humus, som har en særdeles høj grad af stabilitet. Stabilitetsgraden giver nogle retningslinjer for anvendelse af komposten.

En ‘Frisk’ kompost anbefales som gødning og jordforbedringsmiddel. Komposten bør udlægges på jorden. Kun mindre mængder bør indarbejdes i jorden på en gang, fordi der er risiko for iltmangel til rødderne, hvis jorden indeholder for store mængder ‘Frisk’ kompost.

En ‘Frisk’ kompost er normalt en bedre kvælstofgødning end en ‘Stabil’ eller ‘Meget-stabil’ kompost. Indhold af vandopløseligt kvælstof (ammonium og nitrat) og af total kvælstof vil normalt være større i ‘Frisk’ kompost end i ‘Stabil’ eller i ‘Meget-stabil’ kompost.

En ‘Stabil’ kompost er egnet til alle formål.

En ‘Meget-stabil’ kompost er særlig velegnet til at indgå i større mængder i voksemedier og muldjordsblandinger, men en række andre forhold skal tages i betragtning. Således skal næringsstof, Lv, pH og dræningsevne afpasses efter plantearten, og vandingsforhold og placering (friland/indendøre) har stor betydning. Normalt bør en fagmand høres.

4.1.5 Ukrudt og synlige urenheder

Muligheden for at producere ukrudtsfri kompost er en af fordelene ved central kompostering frem for hjemmekompostering. Kompost fra centrale anlæg bør derfor være fri for ukrudt (dvs. ‘Kan ikke påvises’) eller kun med et meget lavt indhold af ukrudt (færre end 0,5 kimplante/liter kompost). Indholdet af ukrudt bestemmes som antal fremspirende planter i 3 liter kompost.

Kompostens indhold af synlige urenheder skal være lavere end 0,5 % af tørstoffet for ikke at udgøre et visuelt problem. Ved dette indhold kan komposten anvendes til stort set alle formål.

Betegnelse for de forskellige niveauer af ukrudt og synlige urenheder og den bedst mulige anvendelse for de forskellige kompostkvaliteter fremgår af tabel 4.1. Anbefalet anvendelse i forhold til indhold af ukrudt bygger delvist på tyske overvejelser (BGK, 1994).

4.2 Beregning af anbefalet mængde

I dette afsnit gennemgås lovgivningen vedr. mængdetildeling af kompost. Generelt er det kun anvendelse af næringsrig kompost i landbrug, gartneri og skovbrug, som er reguleret (Miljø- og Energiministeriet, 1998). Ellers gælder den almindelige miljølovgivning, hvor anvendelse ikke må medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand og bør ske ud fra planternes behov. Der er i brugsvejledningerne taget hensyn til disse forhold.

4.2.1 Landbrug, juletræer og frugtavl

Tre krav skal overholdes

Mængderne, der beregnes i dette afsnit, skal senere indføres i de relevante brugsvejledninger. Der må maksimalt tildeles følgende mængde kompost pr. ha pr. år, og alle tre krav skal overholdes:

• 210 kg N-total (nedsættes til 170 kg N-total fra 1. august 2002)
• 40 kg P-total (nedsættes til 30 kg P-total fra 1. juli 2000), kan beregnes som gennemsnit over 3 år
• 10 ton tørstof (nedsættes til 7 ton fra 1. juli 2000), kan beregnes som gennemsnit over 10 år.

Dette giver følgende maksimale tildeling:

Der må aldrig tildeles mere kompost på &eacuten gang end den mindste af mængderne angivet i resultaterne for ligningerne 1, 3 og 5. Samtidigt må der ikke tildeles mere kompost i alt over 3 år end beregnet i ligning 3 og ikke mere kompost i alt over 10 år beregnet i ligning 5. Det vil sige, at komposten kan anvendes med max. ____ tons pr. ha hvert år, dog sammenlagt max. ____ tons pr. ha i løbet af ____ år.

Anvendelse af ren have-parkkompost er ikke reguleret, men tilførslen set som et årligt gennemsnit bør begrænses for at undgå overgødskning på længere sigt (se følgende afsnit).

4.2.2 Private haver og grønne områder

Som årligt gennemsnit bør der maksimalt tilføres 1 cm have-parkkompost eller 0,5 cm husholdningskompost i private haver og grønne områder. Dette erstatter anden gødskning med fosfor og kalium, herunder også NPK-gødning.

Der bør ikke tilføres større mængder kompost på &eacuten gang end maksimalt 4 cm have-parkkompost hvert 3.-5. år eller maksimalt 1,5 cm husholdningskompost hver 3. år. Herved erstattes anden kvælstofgødning normalt i mindst &eacutet år, og fosfor- og kaliumgødning erstattes normalt i mindst tre år.

Erfaringerne viser, at tilførsel af mere end 2-3 cm næringsrig kompost på &eacuten gang i flere tilfælde har medført nedsat plantevækst.

For at give et indtryk om mængderne kan det nævnes, at f.eks. et 1 cm tykt lag kompost svarer til anvendelse af 1 m³ kompost pr. 100 m² eller til 10 liter kompost pr. m².

Forholdsvis næringsfattig husholdningskompost (maks. 35 vægt% madaffald) eller komposteret spildevandsslam (maks. 15 vægt% afvandet spildevandsslam) kan dog tilføres i større mængde ad gangen end et 1,5 cm tykt lag. Den maksimale tilførsel beregnes som følger:

Indhold af ‘Tilgængeligt N 1. år’ i komposten i kg pr. m³

Anvendelse af maksimal kompostmængde i forårs- og sommermånederne er optimalt. Anvendelse om efteråret bør primært finde sted på allerede bevoksede arealer (komposten udlægges ovenpå jorden), - som minimum bør arealet beplantes lige efter udlægning/indarbejdning. Enhver anvendelse i vinterhalvåret af ren kompost skal undgås.

Formålet med at begrænse tilførsel af kompost er at nedsætte den potentielle risiko for udvaskning af nitrat og at undgå overgødskning med især fosfor på længere sigt. Overskrides den anbefalede maksimale mængde kompost, er der udover forøget risiko for nitrat-udvaskning også risiko for svidning af planterødderne.

Når der tilføres den anbefalede maksimale mængde kompost, skal gødskningen med P og K justeres i flere år fremover. Planters fosforbehov dækkes ved tilførsel af 0,25 kg citratopløseligt fosfor⁷ pr. 100 m² pr. år. Det forudsættes, at jordens fosfortal (Pt) i forvejen er på et passende niveau, nemlig Pt 3-5, dog Pt 5-10 for blomsterbede og prydbuske. Planternes kaliumbehov dækkes med tilførsel af 0,7 kg vandopløseligt K⁸ pr 100 m² pr. år, hvis jordens kaliumtal (Kt) er 10-15, dog Kt 20-25 for frugttræer. Tilførsel af kompost allerede året efter maksimal deling bør kun finde sted, hvis en jordbundsanalyse viser, at Pt er mindre end 5-10 og Kt er mindre end 15-25 (Holgersen, 1994; Plantedirektoratet, 1998).

Nogle plantearter stiller særlige krav til næringsstofniveauet i jorden og til gødningstilførslen. Stenhøjsplanter skal f.eks. kun gødskes ganske lidt. Enkelte plantearter i køkkenhaven (f.eks. porre og kål) kan med fordel gødes med ekstra (supplerende) kvælstof et par måneder efter tilførsel af kompost, selv efter tilførsel af maksimal mængde kompost.

Ved et udtalt behov for jordforbedring, kan der om foråret tilføres op til 8 cm have-parkkompost på en gang (svarer omtrent til tilførsel af "1,7 kg ‘Ammonum-N + Nitrat-N’ pr. 100 m²"). Tilførsel af denne mængde kræver, at komposten som minimum er ‘Stabil’, og at komposten blandes grundigt med jorden på stedet. Evt. kan en stor del af komposten udlægges som et dæklag efter plantning i stedet for at blive indarbejdet i jorden. Den praktiske erfaring viser, at det er svært at opnå en jævn sammenblanding af muld og kompost, hvis kompostlaget er tykkere end 5 cm. For store mængder (frisk) kompost og dårlig sammenblanding anses for at være forklaring på nedsat vækst i forbindelse med anvendelse af have-parkkompost i nogle uheldige eksempler (Carlsbæk & Reeh, 1997).

4.3 Brugsvejledninger og standardsætninger

Her følger forslag til brugsvejledninger for have-parkkkompost, husholdningskompost og komposteret spildevandsslam. For hver type af kompost findes der fire forslag til brugsvejledninger beregnet for henholdsvis private haveejere, anlægsgartnere, landmænd og juletræs-/frugtavlere. I brugsvejledningerne for husholdningskompost og for komposteret spildevandsslam til såvel landmænd som til juletræs-/frugtavlere skal der indsættes en maksimal mængde kompost, beregnet jævnfør afsnit 4.2.1.

Forslagene til brugsvejledninger (afsnit 4.3.1 - 4.3.12) er endvidere vedlagt som en elektronisk fil på disketten bagerst i rapporten (Word 7.0 til Windows 95).

Komposten er velegnet til jordforbedring generelt og til gødskning af især flerårige planter, det vil sige til stauder, buske og træer. Der kan udlægges et 4 cm tykt lag hvert 3.-5. år eller ca. 1 cm årligt. Et 1 cm tykt lag svarer til at udlægge 10 liter pr m² eller 1 m³ pr 100 m². Hvis der tilføres 4 cm kompost i forbindelse med såning, skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det især på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten i jorden inden plantning. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig sås eller plantes direkte i ublandet kompost.

Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning, når jordens næringstilstand i øvrigt er i orden (evt. jordbundsanalyse). Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning, og det er kun næringskrævende/hurtigtvoksende planter, som kræver ekstra kvælstof samme år som tilførsel af et 4 cm tykt lag kompost. Ved den lavere, årlige tilførsel af kompost bør der normalt tilføres supplerende kvælstof som kalksalpeter, kalkammonsalpeter (f.eks. 2 kg pr. 100 m²) eller gennem nedfræsning af kvælstofbindende plantearter, f.eks. jordkløver eller vintervikke.

Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.

Køkkenhave og sommerblomster:
4 cm kompost indarbejdes i jorden inden såning/udplantning eller udlægges på jorden efter udplantning. Suppler med kvælstofgødning.

Gamle staudebede:
Læg et 4 cm lag kompost på jorden omkring planterne.

Anlæg af græsplæner:
3 cm kompost indarbejdes grundigt og jævnt i jorden inden såning. Suppler med kvælstofgødning efter fremspiring (dog ikke i vinterhalvåret).

Plantning af stauder og små buske:
4 cm kompost indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på jorden efter plantning.

Plantning af større buske og træer:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 4 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 8 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Gamle buske og træer:
Læg et 8 cm lag kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Gamle græsplæner:
1 del kompost blandes med 2 dele sand. og der udlægges 1 cm lag om foråret. Riv forsigtigt bagefter. Hvis græsset er dækket af blandingen mere end 1-2 uger, skal plænen vandes.

Drivhus- og stue-planter:
1 del kompost blandes med 2 dele spagnum inden såning eller 1 del spagnum inden omplantning. Anvend ugødet, ikke-kalket spagnum.

Komposten er velegnet til jordforbedring og til gødskning af især flerårige planter, det vil sige stauder, buske og træer. Der udlægges et ca. 4 cm tykt lag (4 m³/100 m²) hvert 3.-5. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det især på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig sås eller plantes direkte i ublandet kompost.

Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning i langt de fleste tilfælde. Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning. Supplerende kvælstof anbefales til sommerblomster, roser og andre næringskrævende/hurtigtvoksende plantearter. Der kan f.eks. tilføres 2,5 kg svovlsur ammoniak pr. 100 m² (0,5 kg N pr. 100 m²) en måned efter udbringning af kompost.

Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Tilførsel af et 4 cm lag kompost vil i mange tilfælde kunne erstatte anvendelse af spagnum. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.

Busketter/buskadser/buskflader:
Indarbejd 4 cm kompost (4 m³ pr. 100 m²) inden plantning, eller udlæg 4 cm kompost efter plantning. Ved særlig stort behov for jordforbedring indarbejdes op til dobbelt mængde kompost.

Anlæg af boldbaner og plæner:
Udlæg 3 cm kompost (3 m³ pr. 100 m²), som indarbejdes i jorden med flere overkørsler med en fræser, hvilket sikrer jævn og tilpas fast plæneoverflade. Suppler med kvælstofgødning efter fremspiring (dog ikke i vinterhalvåret).

Udplantning af sommerblomster på friland:
Udlæg 4 cm kompost (4 m³ pr. 100 m²), som indarbejdes i jorden inden udplantning. Suppler med kvælstofgødning.

Plantning af større træer og buske:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 4 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 8 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Plantekummer og store potter på friland:
1 del kompost blandes med 1-2 dele (helst lys og grov) spagnum inden såning eller omplantning. Anvend ugødet, ikke-kalket spagnum.

Nyt muldlag:
Komposten kan indgå med 30 volumen% i det færdige muldlag; god sammenblanding er meget vigtig.

Topdressing af boldbaner:
1 del kompost blandes med 2 dele sand, og der udlægges 0,5-1 cm lag (0,5-1 m³ pr. 100 m²) om foråret. Der skal trækkes over med slæbenet lige efter udbringningen. Hvis græsset er dækket mere end 1-2 uger af topdressingen, skal boldbanen vandes.

Udbedring af slidskader på boldbaner og plæner:
1 del kompost blandes med 2 dele sand. Blandingen udlægges i nødvendig tykkelse, hvorefter der sås/lægges tørv. Jorden holdes fugtig efter såning/lægning af tørv. På lerjordsbaner skal blandingen indarbejdes i jorden for at sikre en efterfølgende fast og skridsikker overflade.

Dæklag til forbedring af vækst
Læg et 8 cm lag (8 m³ pr. 100 m²) kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Dæklag mod ukrudt:
Udlæg et 8 cm lag (8 m³ pr. 100 m²) grovsoldet kompost indeholdende mindst muligt af fraktionen ‘Alle partikler < 5 mm’. Undlad kompost helt op ad stammen. Påregn bortlugning af tilflyvende ukrudt. Rodukrudt skal være fjernet inden udlægning.

Gødskning:
4 cm lag (4 m³ pr. 100 m²) kompost erstatter normalt P, K, Mg og kalk i 3-5 år. Tilfør supplerende kvælstofgødning til hurtigtvoksende/næringskrævende planter samme og senere år.

Komposten anvendes som supplerende, langsomtvirkende N-gødning og som erstatning for anden P, K, Mg og S-gødning samt kalk.

Der udbringes 40 tons pr. ha (ca. 0,7 cm tykt lag) som årligt gennemsnit, hvilket normalt vil dække afgrødernes fosforbehov.

Kompostens indhold af total-kvælstof indregnes med 30% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Disse kvælstofudnyttelsesprocenter kan imidlertid ikke opnås for have-parkkompost. En 1. årsvirkning på 10% kan sandsynligvis opnåes ved forårstilførsel til afgrøder med lang vækstsæson (roer, majs, mv.), og en eftervirkning på 10% kan måske opnås efter mange års gentagen tilførsel af kompost. Hvis have-parkkompost skal anvendes i landbruget, bør der forinden søges dispensation i Plantedirektoratet om nedsættelse af den foreskrevne kvælstofudnyttelsesprocent.

Total fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%.

Have-parkkompost er velegnet til juletræer (især nyetablerede) og frugttræer pga. det høje indhold af kalium, og fordi hovedparten af kvælstoffet er organisk bundet og frigives langsomt over flere år. Kompostens høje reaktionstal og kalkvirkningen stemmer også overens med frugttræers behov. Anvendelse af 4 cm have-parkkompost erstatter normalt PK-gødning og kalkning i 3-5 år. Nogle plantearter kan med fordel tilføres supplerende kvælstof efter 1-2 måneder (dog ikke i vinterhalvåret). En del arter af bærfrugt tåler ikke høje gødskningsniveauer, og nogle kræver også et lavt reaktionstal. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost.

Udlæg 4 cm (4 m³ pr. 100 m²) kompost inden eller efter plantning. Ved stort behov for jordforbedring indarbejdes op til 8 cm kompost med en fræser inden plantningen.

Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med 30% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Disse kvælstofudnyttelsesprocenter kan imidlertid ikke opnås for have-parkkompost. En 1. årsvirkning på 10% og en eftervirkning på 10% kan måske opnås ved forårstilførsel af have-parkkompost til unge juletræer. Der kan indregnes 40% udnyttelse af total-kvælstof over 5 år.

Hvis have-parkkompost skal anvendes ved plantning af større arealer med juletræer, bør der forinden søges dispensation i Plantedirektoratet om nedsættelse af den foreskrevne kvælstofudnyttelsesprocent.

Husk maks. 75 kg kvælstof i alt pr. år med kunstgødning og organiske gødninger som f.eks. kompost (jævnfør Plantedirektoratets kvælstofnorm for juletræer, 1998/99).

Plantning af frugttræer:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 4 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 8 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Dæklag mod ukrudt:
Udlæg et 8 cm lag (8 m³ pr. 100 m²) grovsoldet kompost indeholdende mindst muligt af fraktionen ‘Alle partikler < 5 mm’. Undlad kompost helt op ad stammen. Påregn bortlugning af tilflyvende ukrudt. Rodukrudt skal være fjernet inden udlægning.

Dæklag til forbedring af vækst:
Læg et 8 cm lag (8 m³ pr. 100 m²) kompost på jorden under træet; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Komposten er en god gødning, f.eks. til køkkenhaven, roser, sommerblomster eller frugttræer. Der kan årligt tilføres et ca. 0,5 cm tykt lag (det samme som 5 liter/m² eller 0,5 m³/100 m²) eller et 1,5 cm tykt lag hvert 3. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten i jorden inden plantning. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig sås eller plantes direkte i ublandet kompost. Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.

Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning, når jordens næringstilstand i øvrigt er i orden (evt. jordbundsanalyse). Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning efter årlig tilførsel af 0,5 cm lag, men der bør normalt tilføres supplerende kvælstof i form af kalksalpeter, kalkammonsalpeter (f.eks. 2 kg pr. 100 m²) eller gennem nedfræsning af kvælstofbindende plantearter, f.eks. jordkløver eller vintervikke. Efter tilførsel af et 1,5 cm tykt lag kompost, er det dog kun meget næringskrævende/hurtigtvoksende planter, som kræver ekstra kvælstof samme år.

Køkkenhave og sommerblomster:
0,5 cm kompost indarbejdes i jorden inden såning/udplantning eller udlægges på jorden efter udplantning. Suppler med kvælstofgødning.

Gamle staudebede:
Læg et 1,5 cm lag kompost på jorden omkring planterne.

Anlæg af græsplæner:
1,5 cm kompost indarbejdes grundigt og jævnt i jorden inden såning. Suppler med kvælstofgødning efter fremspiring (ikke i vinterhalvåret).

Plantning af stauder og små buske:
1,5 cm kompost indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på jorden efter plantning.

Plantning af større buske og træer:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 9 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 2 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Gamle buske og træer:
Læg et 1,5 cm lag kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Gamle græsplæner:
1 del kompost blandes med 4 dele sand, og der udlægges 1 cm lag om foråret. Riv forsigtigt bagefter. Hvis græsset er dækket af blandingen mere end 1-2 uger, skal plænen vandes.

Drivhus- og stue-planter:
1 del kompost blandes med 6 dele spagnum inden såning eller eller 4 dele spagnum inden omplantning. Anvend ugødet spagnum.

Komposten er en god gødning. Der kan tilføres op til 5 m³ pr 100 m² (0,5 cm lag) årligt. Hvis det sammenhængende anvendelsesområde er mindre end 1 ha (10.000 m²) må der tilføres op til 1,5 m³ pr 100 m² (1,5 cm lag) men kun hvert 3. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost.

Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning i langt de fleste tilfælde. Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning. Supplerende kvælstof anbefales til urteagtige planter og roser og andre næringskrævende/hurtigtvoksende plantearter (dog ikke samme år som der er tildelt et 1,5 cm tykt lag kompost). Der kan f.eks. tilføres 2,5 kg svovlsur ammoniak pr. 100 m² (0,5 kg N pr. 100 m²) en måned efter kompostudbringningen.

Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Tilførsel af et 1,5 cm lag af komposten vil i mange tilfælde kunne erstatte anvendelse af spagnum. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.

Busketter/buskadser/buskflader:
1,5 cm kompost (1,5 m³ pr. 100 m²) indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges efter plantning.

Anlæg af boldbaner og plæner:
1,5 cm kompost (1,5 m³ pr. 100 m²) indarbejdes i jorden med flere overkørsler med en fræser inden såning. Dette sikrer en jævn og tilpas fast plæneoverflade. Suppler med kvælstofgødning efter fremspiring (dog ikke i vinterhalvåret).

Udplantning af sommerblomster på friland:
0,5 cm kompost (0,5 m³ pr. 100 m²) indarbejdes inden udplantning. Suppler med kvælstofgødning.

Plantning af større træer og buske:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 9 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 2 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Plantekummer og store potter på friland:
1 del kompost blandes med 5 dele (helst lys og grov) ugødet spagnum inden såning eller omplantning. Suppler med fortyndet, flydende gødning efter en måned.

Nyt muldlag:
Komposten kan indgå med 10-20 volumen% i det færdige muldlag: god sammenblanding er meget vigtig.

Topdressing af boldbaner:
1 del kompost blandes med 4 dele sand, og der udlægges 0,5-1 cm lag om foråret. Der skal trækkes over med slæbenet snarest efter udbringningen. Hvis græsset er dækket mere end 1-2 uger af topdressingen, skal boldbanen vandes.

Udbedring af slidskader på boldbaner og plæner:
1 del kompost blandes med 4 dele sand. Blandingen udlægges i nødvendig tykkelse, hvorefter der sås/udlægges græstørv. Jorden holdes fugtig efter såning/udlægning af græstørv. På lerjordsbaner skal blandingen indarbejdes i jorden for at sikre en efterfølgende fast og skridsikker overflade.

Dæklag til forbedring af vækst:
Læg et 1,5 cm lag (1,5 m³ pr. 100 m²) kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Dæklag mod ukrudt:
Ikke egnet.

Gødskning:
1,5 cm lag (1,5 m³ pr. 100 m²) kompost erstatter normalt P, K, Mg og kalk i 3 år. Tilfør kvælstofgødning til hurtigtvoksende/næringskrævende planter det 2. og det 3. år.

Husholdningskompost er velegnet til landbrug pga. denne komposttypes forholdsvis høje indhold af næringsstoffer. Komposten anvendes som supplerende, langsomtvirkende N-gødning og som erstatning for anden P, K, Mg og S-gødning samt kalk.

Som komposten foreligger, må der tilføres:

max. ____ tons pr. ha (____ m³/ha) hvert år
dog sammenlagt max. ____ tons pr. ha (____ m³/ha) i løbet af ____ år.

Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med minimum 10% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Ved forårstilførsel til roer, majs og lignende afgrøder med lang vækstsæson kan 1. års kvælstofvirkning evt. sættes højere, nemlig som mængden af kvælstof nævnt under "Tilgængeligt kvælstof 1. år’. En eftervirkning af N-total på 10% kan først forventes opnået efter flere års gentagen tilførsel af kompost.

Total-fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%.

‘Kontrolleret hygiejnisering’ (alt materiale opvarmes til minimum 70° i minimum 1 time i et lukket system; vedr. temperaturkrav i biogasanlæg henvises der til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996):

Komposten kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner.

‘Kontrolleret kompostering’ (alt materiale opvarmes til minimum 55 ° C i minimum 2 uger, dvs. flere vendinger er nødvendige; registrerede daglige temperaturmålinger skal dokumenteres):

Hvis komposten anvendes på (land)brug med klovbærende dyr, skal den udspredes og indarbejdes i jorden før såning.

‘Stabilisering’ (omfatter bl.a. kompostering uden temperaturmålinger eller hvor kravene til ‘Kontrolleret kompostering’ ikke overholdes):

Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten skal indarbejdes i jorden inden 12 timer efter udbringning. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.).

Kompost er velegnet til juletræer (især nyetablerede) og frugttræer pga. det høje indhold af kalium, og fordi meget af kvælstoffet er organisk bundet og frigives langsomt over flere år. Kompostens høje reaktionstal og kalkvirkningen stemmer også overens med frugttræers behov.

Anvendelse af husholdningskompost erstatter ofte behovet for PK-gødning og kalkning i 3-5 år. Nogle plantearter kan med fordel tilføres supplerende kvælstof efter 1-2 måneder (dog ikke i vinterhalvåret). En del arter af bærfrugt tåler ikke høje gødskningsniveauer, og nogle kræver også et lavt reaktionstal. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost.

Som komposten foreligger, må der tilføres:

max. ____ tons pr. ha (____ m³/ha) hvert år
dog sammenlagt max. ____ tons pr. ha (____ m³/ha) i løbet af ____ år.

Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med 10% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Husk maks. 75 kg kvælstof i alt pr. år med kunstgødning og organiske gødninger som f.eks. kompost (jævnfør Plantedirektoratets kvælstofnorm for juletræer, 1998/99). Der kan indregnes en 40% udnyttelse af total-kvælstof over 5 år.

Total-fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%.

Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 7 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 1,5 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Læg et 1,5 cm lag (1,5 m³ pr. 100 m²) kompost på jorden under træet; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Komposten skal indarbejdes i jorden inden 12 timer efter udbringning.

(‘Stabilisering’ omfatter bl.a. kompostering uden temperaturmålinger, eller hvor kravene til ‘Kontrolleret kompostering’ ikke overholdes. Ved ‘Kontrolleret kompostering’ skal alt materiale opvarmes til minimum 55 ° C i minimum 2 uger, dvs. at flere vendinger er nødvendige; registrerede daglige temperaturmålinger skal dokumenteres).

Komposten er en god gødning, f.eks. i køkkenhaven, til roser eller frugttræer. Der kan årligt tilføres et ca. 0,5 cm tykt lag (det samme som 5 liter/m² eller 0,5 m³/100 m²) eller et 1,5 cm tykt lag hvert 3. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost. Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.

Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning, når jordens næringstilstand i øvrigt er i orden (evt. jordbundsanalyse). Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning efter årlig tilførsel af 0,5 cm kompost, men der bør normalt tilføres supplerende kvælstof i form af kalksalpeter, kalkammonsalpeter (f.eks. 2 kg pr. 100 m²) eller gennem nedfræsning af kvælstofbindende plantearter, f.eks. jordkløver eller vintervikke. Efter tilførsel af et 1,5 cm tykt lag kompost er det dog kun meget næringskrævende/hurtigtvoksende planter, som kræver ekstra kvælstof samme år.

Køkkenhave og sommerblomster:
0,5 cm kompost indarbejdes i jorden inden såning/udplantning eller udlægges på jorden efter udplantning. Suppler med kvælstofgødning.

Gamle staudebede:
Læg et 1,5 cm lag kompost på jorden omkring planterne.

Anlæg af græsplæner:
1,5 cm kompost indarbejdes grundigt og jævnt i jorden inden såning. Suppler med kvælstofgødning efter fremspiring (dog ikke i vinterhalvåret).

Plantning af stauder og små buske:
1,5 cm kompost indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på jorden efter plantning.

Plantning af større buske og træer:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 9 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 2 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Gamle buske og træer:
Læg et 1,5 cm lag kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Gamle græsplæner:
1 del kompost blandes med 4 dele sand, og der udlægges 1 cm lag om foråret. Riv forsigtigt bagefter. Hvis græsset er dækket af blandingen mere end 1-2 uger, skal plænen vandes.

Drivhus- og stue-planter
1 del kompost blandes med 6 dele spagnum inden såning eller 4 dele spagnum inden omplantning. Anvend ugødet spagnum.

Komposten er en god gødning. Der kan tilføres op til 5 m³ pr 100 m² (0,5 cm lag) årligt. Hvis det sammenhængende anvendelsesområde er mindre end 1 ha (10.000 m²) må der tilføres op til 1,5 m³ pr 100 m² (1,5 cm lag) men kun hvert 3. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost. Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Tilførsel af et 1,5 cm lag af komposten vil i mange tilfælde kunne erstatte anvendelse af spagnum. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder.

Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning i langt de fleste tilfælde. Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning. Supplerende kvælstof anbefales til urteagtige planter og roser og andre næringskrævende/hurtigtvoksende plantearter (dog ikke efter et 1,5 cm tykt lag kompost). Der kan f.eks. tilføres 2,5 kg svovlsur ammoniak pr. 100 m² (0,5 kg N pr. 100 m²) en måned efter kompostudbringningen.

Busketter/buskadser/buskflader:
1,5 cm kompost (1,5 m³ pr. 100 m²) indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på jorden efter plantning.

Anlæg af boldbaner og plæner:
1,5 cm kompost (1,5 m³ pr. 100 m²) indarbejdes i jorden med flere overkørsler med en fræser. Dette sikrer en jævn og tilpas fast plæneoverflade. Suppler med kvælstofgødning efter fremspiring (ikke i vinterhalvåret).

Udplantning af sommerblomster på friland:
0,5 cm kompost (0,5 m³ pr. 100 m²) indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på jorden efter udplantning. Suppler med kvælstofgødning.

Plantning af større træer og buske:
Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 9 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 2 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Plantekummer og store potter på friland:
1 del kompost blandes med 6 dele (helst lys og grov) ugødet spagnum inden såning eller 4 dele inden omplantning.

Nyt muldlag:
Komposten kan indgå med 10-20 volumen% i det færdige muldlag; god sammenblanding er meget vigtig.

Topdressing af boldbaner:
1 del kompost blandes med 4 dele sand, og der udlægges 0,5-1 cm lag om foråret. Der skal trækkes over med slæbenet snarest efter udbringningen. Hvis græsset er dækket mere end 1-2 uger af topdressingen, skal boldbanen vandes.

Udbedring af slidskader på boldbaner og plæner:
1 del kompost blandes med 4 dele sand. Blandingen udlægges i nødvendig tykkelse, hvorefter der sås/lægges tørv. Jorden holdes fugtig efter såning/lægning af tørv. På lerjordsbaner skal blandingen indarbejdes i jorden for at sikre en efterfølgende fast og skridsikker overflade.

Dæklag til forbedring af vækst:
Læg et 1,5 cm lag (1,5 m³ pr. 100 m²) kompost på jorden under planterne; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Dæklag mod ukrudt:
Ikke egnet.

Gødskning:
1,5 cm lag (1,5 m³ pr. 100 m²) kompost erstatter normalt P, K, Mg og kalk i 3 år. Tilfør kvælstofgødning til hurtigtvoksende/næringskrævende planter det 2. og det 3. år.

Komposteret spildevandsslam er velegnet til landbrug pga. denne komposttypes forholdsvis høje indhold af næringsstoffer. Komposten anvendes som supplerende, langsomtvirkende N-gødning og som erstatning for anden P, K, Mg og S-gødning samt kalk.

Som komposten foreligger, må der tilføres:

maks.. ____ tons pr. ha (____ m³/ha) hvert år
dog sammenlagt maks.. ____ tons pr. ha (____ m³/ha) i løbet af ____ år.

Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med 30% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Disse kvælstofudnyttelsesprocenter kan imidlertid ikke opnås for komposteret spildevandsslam. En 1. årsvirkning på 20% kan sandsynligvis opnås ved forårstilførsel til afgrøder med lang vækstsæson (roer, majs, mv.), og en eftervirkning på 10% kan måske opnås efter flere års gentagen tilførsel af komposteret spildevandsslam.

Hvis komposteret spildevandsslam skal anvendes i landbruget, bør der forinden søges dispensation i Plantedirektoratet om nedsættelse af den foreskrevne kvælstofudnyttelsesprocent. Der foreligger &eacuten konkret dispensation til komposteret spildevandsslam (ca. 2/3 spildevandsslam og 1/3 have-parkoverskud), hvor kravet til 1. års kvæstofudnyttelse er sat ned til 15%.

Total-fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%.

‘Kontrolleret hygiejnisering’ (alt materiale opvarmes til minimum 70° i minimum 1 time i et lukket system; vedr. temperaturkrav i biogasanlæg henvises der til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996):

Komposten kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner.

‘Kontrolleret kompostering’ (alt materiale opvarmes til minimum 55 ° C i minimum 2 uger, dvs. flere vendinger er nødvendige; registrerede daglige temperaturmålinger skal dokumenteres):

Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst ½ år ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.

‘Stabilisering’ (omfatter bl.a. kompostering uden temperaturmålinger eller hvor kravene til ‘Kontrolleret kompostering’ ikke overholdes):

Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten skal indarbejdes i jorden inden 12 timer efter udbringning. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst ½ år ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.

Kompost er velegnet til juletræer (især nyetablerede) og frugttræer pga. det høje indhold af kalium, og fordi hovedparten af kvælstoffet er organisk bundet og frigives langsomt over flere år. Kompostens høje reaktionstal og kalkvirkningen stemmer også overens med frugttræers behov. Anvendelse af komposteret spildevandsslam erstatter ofte PK-gødning og kalkning i 3-5 år. Nogle plantearter kan med fordel tilføres supplerende kvælstof efter 1-2 måneder (dog ikke i vinterhalvåret). En del arter af bærfrugt tåler ikke høje gødskningsniveauer, og nogle kræver også et lavt reaktionstal. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost.

Plantning af juletræer:

Som komposten foreligger, må der tilføres:

max. ____ tons pr. ha (____ m³/ha) hvert år
dog sammenlagt max. ____ tons pr. ha (____ m³/ha) i løbet af ____ år.

Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med 30% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Disse kvælstofudnyttelsesprocenter kan ikke opnås for komposteret spildevandsslam. En 1. årsvirkning på 20% kan sandsynligvis opnås ved forårstilførsel til juletræer, og en eftervirkning på 10% kan måske opnås efter flere års gentagen tilførsel af komposteret spildevandsslam. Der kan indregnes 40% udnyttelse af total-kvælstof over 5 år. Total fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%.

Hvis komposteret spildevandsslam skal anvendes til større arealer med juletræer, bør der forinden søges dispensation i Plantedirektoratet om nedsættelse af den foreskrevne kvælstofudnyttelsesprocent. Der foreligger &eacuten konkret dispensation til komposteret spildevandsslam (ca. 2/3 spildevandsslam og 1/3 have-parkoverskud), hvor kravet til 1. års kvæstofudnyttelse er sat ned til 15%. Husk maks. 75 kg kvælstof i alt pr. år med kunstgødning og organiske gødninger som f.eks. kompost (jævnfør Plantedirektoratets kvælstofnorm for juletræer, 1998/99).

Plantning af frugttræer:

Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 9 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 2 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

Dæklag til forbedring af vækst:

Læg et 1,5 cm lag (1,5 m³ pr. 100 m²) kompost på jorden under træet; efterlad bar jord helt inde omkring stammen.

‘Kontrolleret hygiejnisering’ (alt materiale opvarmes til minimum 70° i minimum 1 time i et lukket system; vedr. temperaturkrav i biogasanlæg henvises der til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996):

Komposten kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner.

‘Kontrolleret kompostering’ (alt materiale opvarmes til minimum 55 ° C i minimum 2 uger, dvs. flere vendinger er nødvendige; registrerede daglige temperaturmålinger skal dokumenteres):

Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst ½ år ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.

‘Stabilisering’ (omfatter bl.a. kompostering uden temperaturmålinger eller hvor kravene til ‘Kontrolleret kompostering’ ikke overholdes):

Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten skal indarbejdes i jorden inden 12 timer efter udbringning. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst ½ år ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.

________________________________