Standardiseret produktblad for kompost

5. Analysemetoder til egenkontrol

5.1 Rumvægt
5.2 Tørstofprocent
5.3 Sten, alle partikler < 5 mm og synlige urenheder
5.4 Ukrudt
5.5 Stabilitetsgrad
5.5.1 Knytnæveprøven
5.5.2 Solvita kompost test
5.5.3 Selvopvarmning
5.5.4 Beregning af stabilitetsgraden
5.6 Flowdiagram for laboratorie-analyse af kompost
5.7 Typiske analyseværdier for kompost

I det følgende beskrives nogle analysemetoder, der kan anvendes ved intern kvalitetskontrol. Eksterne laboratorier følger lignende metoder ved analysering af kompost i henhold til ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’, hvilket muliggør sammenligning mellem interne og eksterne analyserapporter.

Bortset for tørstofprocent og rumvægt, kan interne analyseresultater ikke anvendes som dokumentation for oplysninger i det ‘Standardiserede produktblad for kompost’.

5.1 Rumvægt

Metoden er kun egnet til soldet kompost (soldstørrelse max. 30 mm) og kan være uegnet til meget vådt eller klæbende materiale. Soldstørrelse skal kendes og tørstofprocent bestemmes i forbindelse med bestemmelse af rumvægt. Metoden er en forenklet udgave af en kommende europæisk standard til bestemmelse af rumvægt (CEN, 1998). Den kommende CEN-standard anvender et apparat, som vist i figur 5.1.

Der skal indgå ca. 10 liter kompost i den repræsentative prøve, som anvendes til bestemmelse af rumvægt efter følgende metode (se udtagning af prøve i afsnit 2.3). En del af det samme kompostmateriale skal anvendes til bestemmelse af tørstofprocent straks efter bestemmelse af rumvægten.

Rumvægt er det samme som vægtfylde og volumenvægt. Rumfang er det samme som volumen. Begreberne rumvægt og rumfang anvendes.

Digitalvægt, 10 grams præcision eller bedre, max. belastning 5 kg.
2 liter glasmålecylinder, 50 ml inddeling; 93 mm ydre diameter,  375 mm høj.
484 g lod med en diameter af bundfladen på 82 ± 1 mm. Såfremt loddets diameter er mindre, skal der forneden på loddet være påsat en glat plade med den krævede diameter. Vægt af lod inkl. evt. plade skal være 484 ± 5 g (svarende til belastningen 9,17 g/cm²).
Pulvertragt af plast; spidsen afskåret således at der opnås et ca. 40 mm bredt hul.
Lille skovl.
Beskærersaks.

Den anvendte (på anlægget for pågældende type kompost) soldstørrelse i mm noteres. Vægten af den tomme målecylinder inkl. lod bestemmes. De 10 liter kompost spredes ud over en ren, flad overflade og blandes. Evt. klumper større end 2-3 cm smuldres forsigtigt, idet det sikres, at pinde o.lign. ikke knækker ved denne procedure. Herefter skal rumvægtsbestemmelsen gennemføres så hurtigt som muligt. Hvis afbrydelse finder sted undervejs, skal komposten straks tilbage i en lukket beholder/pose.

Komposten fyldes løst i målecylinderen ved hjælp af den lille skovl og tragten. Såfremt pinde eller andet sidder fast i tragten, forsøges pindene skubbet igennem, men lykkes dette ikke, anvendes en beskærersaks til at opdele pindene i mindre stykker. Denne evt. neddeling finder sted løbende under påfyldningen, hvis nødvendigt. Målecylinderen fyldes med ca. 2000 ml kompost, hvorefter evt. pinde, som stikker op over gennemsnittet af det påfyldte materiale, fjernes.

Loddet sættes forsigtigt over komposten i målecylinderen og efterlades i minimum 1 minut. Rumfanget af det påfyldte kompost aflæses.

(Såfremt en pind på dette tidspunkt stikker højere end gennemsnittet af det påfyldte materiale, og dette resulterer i en mere end 50 ml fejlaflæsning af rumfanget, løftes loddet af og pinden fjernes. Loddet sættes tilbage over komposten, og efter ½ min. aflæses rumfanget på ny).

Vægten af målecylinder med kompost og lod bestemmes. Målecylinderen tømmes, og proceduren gentages.

Rumvægt beregnes for hver af de to målinger:

(kg/liter = ton/m³; 1 liter = 1000 ml)

Gennemsnittet noteres i ton/m³ med 2 decimaler. Oplysninger om anvendt soldstørrelse og tørstofprocent skal følge oplysninger om rumvægt.

I stedet for at anskaffe en 2 liter målecylinder og at fremstille et lod med den rette vægt og størrelse, kan cylinder og lod i overensstemmelse med den kommende CEN-standard (CEN, 1998) købes hos Middleton engineering Ltd (adresse bagerst i rapporten). Vær opmærksom på, at deres ‘Fiber span Device’, også kaldet ‘peat density tester’, ikke overholder diametermålene i den kommende CEN-standard. Da apparatet skal anvendes i overensstemmelse med den kommende CEN-standard, skal der endvidere anskaffes en vægt med en præcision på 1 g. Dansk Standard forventes at udgive en dansk udgave af den kommende CEN-standard i løbet af 1999.

Der findes mange andre, velegnede metoder til bestemmelse af rumvægt, f.eks. "kubikmeterkasse-metoden". Generelt gælder det, at rumvægtbestemmelserne skal bygge på mange målinger fordelt over hele året. Det skal forsøges at bestemme en gennemsnitlig rumvægt (og tørstofprocent), der er så tæt som muligt på den virkelighed, som vognmændene og brugerne oplever.

Rumvægten bestemt af et eksternt fra laboratorie er ofte lavere end rumvægten bestemt på anlægget ved hjælp af større mængder af kompost. Laboratorierne anvender deres rumvægtsbestemmelse, når de skal oplyse indhold af diverse næringsstoffer og kalkvirkning i kg/m³ foreliggende kompost. Hvis rumvægten bestemt af det eksterne laboratorium er væsentlig lavere end rumvægten bestemt af anlægget, vil det fra laboratoriet oplyste indhold af næringsstoffer og kalkvirkning i kg/m³ foreliggende kompost være for lavt. Det forudsættes, at tørstofprocenten er omtrent ens ved begge rumvægtsbestemmelser, og at der i øvrigt er tale om samme kompostparti. Resultaterne fra laboratoriet kan da justeres i opadgående retning ved at gange dem med et tal, der beregnes således:

Digitalvægt med 0,1 grams præcision eller bedre, max. belastning 2 kg.
Lave, store aluminiumsbakker
(eller tilsvarende lave beholdere, som kan tåle høje temperaturer)
Tørreovn

En ca. 10 liter repræsentativ prøve af kompost spredes ud over en ren, flad overflade og blandes. I forbindelse med bestemmelse af rumvægt, anvendes kompostmaterialet herfra.

Der udtages 2 delprøver på hver 1 liter kompost fra den blandede prøve, og delprøverne fyldes i en lav, stor aluminiumsfoliebakke eller tilsvarende egnet beholder. Vægten af bakken noteres (‘alm.’ bakke). Vægten af bakke+foreliggende kompost noteres. Skriv vægten i gram med 1 decimal.

Prøverne tørres ved 103 ± 2 ° C i minimum 1 døgn. Vægt af bakke+tørret kompost noteres, og vægt af tør bakke alene noteres.

Der skal være opnået konstant vægt af den tørrede kompostprøve, hvilket kan kontrolleres ved at tørre komposten i yderligere 1 døgn. Forskellen mellem de to tørvægtsbestemmelser må for 1 liter kompost maksimalt være 2 gram.

Tørstofprocent beregnes på følgende måde:

Enheden er procent af foreliggende kompost. Gennemsnittet for de to bestemmelser anvendes. Tørstofprocent for kompost angives uden decimaler.

Metoden svarer til en vedtaget, kommende europæisk standard for bestemmelse af tørstof (CEN, 1998). Der udtages dog betydeligt større mængde kompost til tørring i beskrivelsen i denne rapport, hvilket er muligt ved egenkontrol, men for dyrt ved udførsel på laboratorium.

Digitalvægt, 10 mg præcision, max. belastning 2 kg.
Lave, store aluminiumsbakker
(eller tilsvarende lave beholdere, som kan tåle høje temperaturer)
Tørreovn
Sold, 5,00 mm og 2,00 mm (firkantede huller)
Pincet

Mindst 1200 g ikke-sigtet kompost, som er tørret ved 103°C til konstant vægt, afvejes (svarende til mindst 3 liter foreliggende kompost), og vægten noteres (a). Komposten fra bestemmelse af tørstofprocent kan anvendes. Den afvejede mængde kompost sigtes over et 5,00 mm sold og et 2,00 mm sold.

Vægten af den del af prøven, som er mindre end 2,00 mm, bestemmes (b). Herefter kasseres denne del af prøven.

Vægten af prøven, som er større end 2,00 mm og mindre end 5,00 mm bestemmes (c). Herefter sorteres glas, plast og metal fra prøven og over i tre forskellige bunker ved hjælp af pincet. Resten af prøven større end 2,00 mm og mindre end 5,00 mm kasseres.

Til sidst sorteres glas, plast, metal og sten fra prøven, som er større end 5,00 mm, idet glas, plast og metal lægges til de tre, eksisterende bunker. Resten af prøven større end 5,00 mm kasseres.

Vægten af sten større end 5,00 mm bestemmes (d). Vægten af hver de tre bunker med henholdsvis glas (e), plast (f) og metal (g), bestemmes.

Indhold af de forskellige fraktioner opgives som vægtprocent af tørvægt af den samlede tørrede prøve. Der er i de følgende beregningseksempler ikke taget hensyn til vægt af beholdere (tørvægt af beholdere forudsættes fratrukket):

Resultaterne for ‘Sten > 5,00 mm’ (d) og for ‘Alle partikler < 5,00 mm’ noteres uden decimaler. Resultaterne for ‘Glas> 2 mm’ (e), ‘Plast > 2 mm’ (f) og ‘Metal > 2 mm’ (g) noteres med to decimaler, mens summen af disse ‘Synlige urenheder’ noteres med &eacuten decimal.

Udfra indhold af ‘Synlige urenheder’ kan komposten karakteriseres som følger:

Stort indhold	> 2 % af tørstof
Mærkbart indhold	0,5-2,0 % af tørstof
Uden synlige urenheder	< 0,5 % af tørstof

Mængden af kompost (3 liter som foreskrevet af den tyske kompost-brancehorganisation; BGK 1994, 1998) er økonomisk rimeligt ved egenkontrol. Det vil være for dyrt (i arbejdstimer) at anvende 3 liter ved gennemførsel af denne analyse hos eksterne laboratorier, hvor der i stedet anvendes 0,5 liter.

5.4 Ukrudt

Egenkontrol for ukrudt: bedst i sommerhalvåret

Indhold af ukrudt, hvilket her vil sige alle spiredygtige frø og plantedele, bestemmes for kompost opblandet med spagnum, som ikke er tilsat gødning, kalk eller ler. Køb en god spagnum, som er garanteret fri for ukrudtsfrø. Egenkontrol for ukrudt udføres bedst i sommerhalvåret for at sikre tilstrækkeligt med lys og varme til fremspiring af alle ukrudtsarter. Kontrollen kan kun udføres i perioden 1. oktober til 1. marts, hvis der er vækstlys til rådighed.

Materialer

Væksthus, nattemperatur over 5 ° C, dagtemperatur mellem 15-30 ° C (eller andet meget lyst lokale; der skal suppleres med "cool white" lysstofrør med en lysintensitet på mindst 20 m mol sek^-1 m^-2 i alm. kontorlokaler)

Køleskab
Spagnum, ugødet og ikke-kalket (f.eks. ‘Stenrøgel sphagnum, 0-25 mm’eller Pindstrups ‘Kongerslev sphagnum, 0-20 mm’).

Lave store, vandfaste bakker, kanthøjde 5 - 15 cm, med drænhuller

Gennemsigtlige låg eller klart plast, til overdækning af bakkerne, skal have små huller til luftudskiftning.

Forstøver/sprayflaske

Metode

Der udtages mindst 3 liter foreliggende kompost af en repræsentativ prøve. Den del af prøven, som har været anvendt til bestemmelse af rumvægt, kan også anvendes til bestemmelse af ukrudt. Kompostprøven, som skal analyseres for ukrudt, opbevares køligt ved ca. 4° C i mindst tre døgn. Denne kuldeperiode bryder evt. spirehvile hos de fleste plantearter.

Komposten opblandes efter køleskabsopholdet med ugødet spagnum i følgende forhold:

• For hver liter have-parkkompost iblandes 2 liter ugødet spagnum.
• For hver liter næringsrig kompost (kompost med mindst 70 vægt% madaffald eller mindst 30 vægt% afvandet spildevandsslam blandt råmaterialerne) iblandes 8 liter ugødet spagnum.
• For hver liter kompost, hvor der blandt råmaterialerne indgår 30-70 vægt% madaffald eller 15-30 vægt% afvandet spildevandsslam, iblandes 4 liter ugødet spagnum.
• Kompost med mindre end 30 vægt% madaffald eller mindre end 15 vægt% afvandet spildevandsslam behandles som have-parkkompost.

Formålet med opblandingen er at sikre, at koncentrationen af opløste næringssalte er så lav, at spiring ikke forhindres (svarende til ledningsværdi < 4).

Kompost-spagnum-blandingen fordeles herefter jævnt i spirebakker med klart plastiklåg i et 1-2 cm tykt lag. Ved større mængder kompost-spagnum-blanding end 10 liter, skal minimum 10 liter være spredt ud i et maksimalt 2 cm tykt lag (svarende til minimum 0,5 m²). Resten af blandingen fordeles i det nødvendige antal spirebakker i et 5 cm tykt lag. Komposten trykkes let sammen, og der vandes med almindeligt vand til passende fugtighed, hvorefter låget placeres på spirebakken med ventilationshullet halvt åbent.

Spirebakkerne placeres lyst og ved dagtemperaturer mellem 15-30° C og nattemperaturer på minimum 5° C. Dag- og nattemperatur må gerne være ens og da minimum 15° C. Hver 2. til 3. dag vandes om nødvendigt med almindeligt vand ved hjælp af en forstøver/sprayflaske.

Efter 28 dage optælles antal planter, der er kommet til syne. Antal planter omregnes til antal planter pr. liter kompost.

Enhed og præcision

Ukrudt opgives som antal planter/liter kompost med &eacuten decimal. Hvis antallet er nul, skrives i stedet "Kunne ikke påvises".

På baggrund af testen kan kompost placeres i følgende kategorier mht. indhold af ukrudt:

Stort indhold	> 2 kimplanter/liter
Mærkbart indhold	0,5-2 kimplanter/liter
Meget lavt indhold	< 0,5 kimplante/liter
Kunne ikke påvises	0 (nul)/liter

Kommentar

Et mere præcist og sikkert resultat opnås, hvis der anvendes en større mængde kompost end 3 liter. Spagnumbranchen i Holland anvender 25 liter spagnum og en spireperiode på 28 dage ved egenkontrol for evt. indhold af ukrudt i spagnum (Zevenhoven et al., 1997).

Den anvendte spireperiode på 28 dage er optimal, men en 28 dage lang spireperiode vil være for dyrt i forbrug af drivhusareal ved gennemførsel af denne analyse hos eksterne laboratorier. Hos eksterne laboratorier anvendes en spireperiode på 15 dage, hvilket svarer til metodebeskrivelse fra den tyske kompost-brancheorganisation (BGK 1994, 1998).

Det kan overvejes at notere artsnavnet, hvis der forekommer besværligt rodukrudt (f.eks. kvikgræs).

5.5 Stabilitetsgrad

Kompostens stabilitetsgrad fastsættes ud fra resultaterne af minimum de to analysemetoder: ‘Iltforbrug’ og ‘Solvita kompost test’. Disse to metoder indgår i ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’. Analysemetoderne ‘Selvopvarmning’ og ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ kan også indgå i beregning af stabilitetsgrad. Hermed øges sikkerheden bag den beregnede stabilitetsgrad.

Metoderne ‘Solvita kompost test’ og ‘Selvopvarmning’ er velegnede til egenkontrol. De to andre metoder kræver mere udstyr og øvelse for at opnå præcise resultater.

Analyser til bestemmelse af stabilitetsgrad skal igangsættes så hurtigt som muligt efter prøvetagning. Det vil sige, at der f.eks. ikke kan udtages prøverne om fredagen, som så anvendes til analyser om mandagen. Ved udtagning af kompostprøver til egenkontrol for stabilitetsgraden, skal kompostens alder ved prøveudtagningstidspunktet noteres (minimumsalderen i hele måneder).

Analysemetoden ‘Solvita kompost test’ kræver, at komposten har haft et optimalt vandindhold og en temperatur omkring 20 ° C i ca. to døgn inden påbegyndelse. Det vil sige, at hvis komposten udtages fra midten af en varm kompostmile eller i vinterperioden fra overfladen af en mile og anvendes direkte til ‘Solvita kompost test’, så vil det opnåede analyseresultatet blive ukorrekt. Generelt gælder, at analysemetoderne bag beregning af stabilitetsgrad bør kun anvendes til materiale, som reelt har undergået en komposteringsproces (indbefatter iltrige forhold).

Vandindholdet kontrolleres med "knytnæveprøven", som beskrives i det følgende.

5.5.1 Knytnæveprøven

"Knytnæveprøven" udføres på foreliggende kompost sigtet til < 10 mm. Komposten skal have en temperatur på ca. 20 ° C inden "knytnæveprøven" gennemføres. Når "knytnæveprøven" er påbegyndt, skal analysemetoderne bag beregningen af stabilitetsgraden gennemføres som anført og uden afbrydelse. Hvis der opstår afbrydelse i analysen af mere end 1 times varighed, skal komposten igen på køl.

"Knytnæveprøven" udføres ved at tage en portion kompost i hånden og presse sammen om komposten. Der er tre mulige resultater heraf:

1) Optimalt vandindhold.

Hvis komposten er blevet formet til en sammenhængende klump, der smuldrer ved et let tryk med hånden, er den tilpas fugtig. Komposten kan, når vandindholdet er optimalt, nærmest karakteriseres som en veldrænet (bade)-svamp at føle på. Hvis komposten har et optimalt vandindhold, efterlades den ved ca. 20° C i en delvist tildækket beholder i:

• 1 døgn inden anvendelse til analysemetoderne ‘Solvita kompost test’.
• Anvendes straks til analysemetoden ‘Selvopvarmning’.

2) Tørring nødvendig.

Hvis kompostklumpen ikke smuldres ved et let tryk med hånden men deformeres, er komposten lidt for våd. Tilsvarende er komposten for våd, hvis der kommer vand ud mellem fingrene, når komposten presses sammen til en klump. Er komposten for våd, tørres den udbredt i en bakke i et varmeskab ved 30° C i den nødvendige tid.

Efter tørring og blanding på ny gentages "knytnæveprøven". Hvis komposten herefter overholder "knytnæveprøven" jævnfør 1, efterlades den ved ca. 20° C i en delvist tildækket beholder i:

• 2 døgn inden anvendelse til analysemetoden ‘Solvita kompost test’.
• Anvendes til analysemetoden ‘Selvopvarmning’ straks efter, at komposten er afkølet til 20° C.

3) Opfugtning nødvendig.

Hvis kompostklumpen smuldrer, når hånden åbnes, er komposten for tør. Komposten iblandes derefter vand fra vandhanen, og efter 15 min. gentages "knytnæveprøven". Hvis komposten herefter overholder "knytnæveprøven" jævnfør 1, efterlades den ved ca. 20° C i en delvist tildækket beholder i:

• 2 døgn inden anvendelse til analysemetoden ‘Solvita kompost test’.
• Anvendes straks til analysemetoden ‘Selvopvarmning’.

5.5.2 Solvita kompost test

Analysemetoden ‘Solvita kompost test’ er en hurtig metode til bestemmelse af, hvor levende komposten er, dvs. hvor meget mikroorganismerne i kompost ånder (Woods End Research Laboratory, 1995). Graden af ånding aflæses som en farvekode på et farvekort og afhænger af kompostens stabilitet, se figur 5.2. Analysemetoden ‘Solvita kompost test’ bør kun anvendes til materiale, som reelt har undergået en komposteringsproces (indbefatter aerobe forhold). Hvis metoden anvendes til prøver udsat for anaerobe forhold (lugter stærkt) eller lave temperaturer i længere tid, kan der ikke forventes korrekte resultater.

Der skal anvendes foreliggende kompost sigtet til < 10 mm, som har haft et optimalt vandindhold og en temperatur på ca. 20 ° C i 2 døgn inden påbegyndelse af analysen.

Rum med temperaturer mellem 20 - 25 ° C og skygge Solvita kompost test sæt,prøvebeholder, komprimeringsbeholder, buffer, gel-farvepind, farvekort. Solvita kompost test udføres i fire trin:

1) Evt. justering af vandindhold.

Et optimalt vandindhold sikres ved "knytnæveprøven".

Ca. 200 ml af ovennævnte kompost tilsættes en pose bufferpulver, som følger med test sættet. Bufferen sikres en jævn fordeling i komposten gennem grundig sammenblanding. Bufferen er en svag syre, som skal forhindre dannelse af ammoniak, som vil påvirke en efterfølgende farvereaktion i forkert retning.

Efter iblanding af buffer fyldes komposten i den lille prøvebeholder, som følger med testsættet. Beholderen fyldes til øverste kant af bagside-etiketten (se angivelse af "Fill Line"). Kompostens overfladeniveau skal være præcis ud for "Fill Line" efter, at prøvebeholderens bund er banket let og fast ned i en glat bordoverflade tre gange (svarende til tre, lige hurtige bank på en dør).

Hvis komposten er meget løs og luftig, f.eks. når rumvægt i foreliggende tilstand er lavere end 0,50 tons/m³, skal den medfølgende komprimeringsbeholder ("tamping jar") anvendes. Komprimeringsbeholderen fyldes med vand, låget skrues på, og komprimeringsbeholderen sættes oven i prøvebeholderen med kompost. Herefter bestemmes den rette kompostmængde ved, at prøvebeholderens bund bankes let i bordoverfladen tre gange. Prøvebeholderen skal da være fyldt nøjagtigt til "Fill Line" med kompost. Komprimeringsbeholderen fjernes.

Efter påfyldning af kompost står prøvebeholderen i ca. 2 timer med løst påsat låg ved 20 - 25 ° C. Hvis komposten lugter af ammoniak efter denne ventetid, iblandes yderligere en pose buffer, men nu blandes bufferen direkte i komposten i prøvebeholderen. Prøvebeholderen bankes let i bordoverfladen som før beskrevet, evt. under anvendelse af komprimeringsbeholderen, og der ventes yderligere 1 time med løst påsat låg.

Oven i komposten i prøvebeholderen placeres herefter en farvepind, som består af en mørklilla gel limet på en lille, flad plastikpind. Farvepinden pakkes ud af den forseglede foliepose ved at rive langs den markerede stribe på posens top, og herefter fjernes farvepinden ved at holde om pindens fod. Den farvede gel må ikke berøres, og der må ikke komme kompost på gelen. Når farvepinden er taget ud af den forseglede pose, skal testen påbegyndes inden 30 min.

Farvepinden stikkes helt ned til prøveholderens bund, og prøvebeholderen må ikke rystes eller vippes ved dette. Hastværk er ikke nødvendig på dette tidspunkt, fordi gelen ikke påvirkes af almindelig stueluft. Farvepinden kan ikke anvendes, hvis gelen er udtørret, eller hvis farven på gelen ikke svarer til farve nr. 8 på det medfølgende farvekort.

Låget på prøvebeholderen skrues fast, og beholderen opbevares i 4 timer ved 20-25° C i skygge.

Efter 4 timer fjernes farvepinden fra prøvebeholderen, og farven på gelen sammenlignes med farverne på det medfølgende farvekort (ikke med farverne på brugsvejledningen eller på etiketten på prøvebeholderen). Nummeret på den farve på farvekortet, som bedst passer med gelens farve, noteres. Befinder farven sig mellem to farver på farvekortet, noteres det højeste nummer. Farver kan falde forskelligt ud i direkte lys/solskin og i indirekte lys/skygge. Sammenlign derfor farverne under begge lysforhold. Vær opmærksom på, at lys fra lysstofrør forvrænger farver!

Farveændringen afhænger af kompostens CO₂-udvikling og evt. forekomst af flygtige, små syrer. Gelen vil sandsynligvis fortsat ændre farve efter 4 timer, men testen er baseret på farven efter 4 timer i den tætte prøvebeholder.

Testen udføres som enkeltbestemmelse.

Figur 5.2

Resultatet for ‘Solvita kompost test’ opgives som et helt tal mellem 1 og 8 (begge inklusive) svarende til farven på det medfølgende farvekort.

Farvenr. 1 (ren lys gul)
Farvenr. 2-3 (gulorange)
Farvenr. 4-5 (rødorange)
Farvenr. 6-8 (rødlilla til lilla)

Karakterisering af stabiliteten foretages bl.a.på baggrund af det registrerede farvenr. Beregningen af stabilitetsgraden skal som minimum baseres på to forskellige analysemetoder, hvis den beregnede stabilitetsgrad skal være troværdig.

Analysesæt til ‘Solvita kompost test’ er hjemtaget af Dansk Jordforbedring ApS og kan rekvireres herfra (se adresseliste bagerst i rapporten).

5.5.3 Selvopvarmning

Ved analysemetoden ‘Selvopvarmning’ fortsættes komposteringen i meget lille skala i en lille isoleret beholder (et Dewar-kar), og temperaturudviklingen følges. Kompostens stabilitet karakteriseres ud fra den opnåede maksimumtemperatur (BGK, 1994, 1998).

Der skal anvendes foreliggende kompost sigtet til < 10 mm, som har et optimalt vandindhold. Komposten skal have en temperatur på ca. 20 ° C ved analysens start. Opfyldning af Dewar-karet og påbegyndelse af temperaturmålingerne skal finde sted straks efter indstilling af optimal vandindhold, fordi nogle komposttyper opnår deres temperaturmaksimum meget kort tid efter evt. opfugtning.

Dewar-kar, 1,5 liter, 100 mm i indre diameter
(eller anden solid og velisoleret termoflaske med samme mål)
Rum med konstant stuetemperatur, 20 ° C (± 2 ° C) og skygge.
Digitalt termometer, skal kunne registrere og gemme minimum- og maksimumtemperatur såvel udenfor (føler med ledning - her til måling af temperatur i komposten) som indenfor (på selve termo metret/apparatet, måler stuetemperatur).

Analysemetoden ‘Selvopvarmning’ udføres i fire trin:

1) Evt. justering af vandindhold.
Et optimalt vandindhold sikres ved "knytnæveprøven".

2) Komposten fyldes i Dewar-karet.
1,5 liter kompostprøve fyldes løst i Dewar-karet. Under påfyldningen stødes karet ganske let mod underlaget. Temperaturføleren, der normalt placeres udendørs, placeres 1/3 over bunden under påfyldningen af kompost. Det fyldte Dewar-kar placeres ved konstant stuetemperatur (20 ± 2 ° C) i skygge. Evt. anvendes varmeskab uden udluftning. Der skal ikke være låg på Dewar-karet.

3) Kompostens temperatur måles i 10 døgn.
Varmeudviklingen i komposten bestemmes ved hjælp af det digitale termometer. Selve termometret placeres ved siden af karet, evt. fastspændt på siden af karet. Temperaturføleren, der normalt placeres udendørs, er placeret 2/3 nede i komposten i Dewar-karet (1/3 over bunden).

Analysen afsluttes efter 10 døgn, eller når temperaturen er tydeligt faldende, hvis det sker før 10 døgn.

4) Aflæsning af maksimumstemperatur.
Den højeste opnåede temperatur i Dewar-karet aflæses (T_max), hvilket ved nærværende forsøgsopstilling vil svare til den maksimale udetemperatur.

T_max skal noteres i ° C med &eacuten decimal. Det skal sikres ved kontrol af registreret minimum- og maksimum-indetemperatur, at stuetemperaturen ikke har været lavere end 18 ° C og højere end 22 ° C i den periode, hvor målingen fandt sted.

Karakterisering af stabiliteten foretages på baggrund af T_max (BGK, 1998). Beregningen af stabilitetsgraden skal baseres på mindst to forskellige analysemetoder, hvis den beregnede stabilitetsgrad skal være troværdig.

Et Dewar-kar med min.-maks. digitalt termoter kan anskaffes hos Woods End Research Laboratory (adresse bagerst i rapporten).

Beregning af stabilitetsgraden

Kompostens stabilitetsgrad beregnes ved hjælp af tabel 5.1, hvor analyseresultaterne indføres som kryds i det korrekte felt. Antal krydser indenfor de enkelte kolonner tælles sammen og noteres i tabellens nederste række. Som hovedprincip opnår komposten den stabilitetsgrad, som er nævnt i kolonnen med det højeste antal krydser (højeste score).

Beregning af stabilitetsgrad. Se her

Hvis der er gennemført to analysemetoder, og disse resulterer i to forskellige stabilitetsgrader, så gælder den laveste stabilitetsgrad (dvs. længst til venstre i skemaet). Er der mere end &eacuten stabilitetsgrad til forskel mellem de to stabilitetsgrader, så gælder den gennemsnitlige stabilitetsgrad (se dog følgende ang. stabilitetsgraden ‘Ikke-færdig).

Ved gennemførsel af tre tests gælder den stabilitetsgrad, som resultaterne af minimum to målemetoder falder indenfor. Der er følgende undtagelser hertil:

Ingen målemetoder må angive stabilitetsgraden ‘Ikke-færdig’ eller ‘Frisk’, hvis komposten skal betegnes som ‘Meget-stabil’. Hvis to målemetoder angiver ‘Meget-stabil’ og den tredje metode ‘Frisk’, betegnes komposten som ‘Stabil’.

Når &eacuten målemetode angiver ‘Ikke-færdig’, bør alle tre andre målemetoder gennemføres. Hvis disse tre målemetoder angiver minimum stabilitetsgraden ‘Frisk’, betegnes komposten som ‘Frisk’, ellers betegnes komposten som ‘Ikke-færdig’.

Hvis resultaterne fordeler sig med en i ‘Frisk’, en i ‘Stabil’ og en i ‘Meget-stabil’, betegnes komposten som ‘Stabil’.

Beregning af stabilitetsgraden efter gennemførsel af alle fire analysemetoder fremgår af ovenstående, dvs. efter samme principper som ved to analysemetoder.

Resultaterne af egenkontrollen kan være med til at afgøre, om komposten er klar til at blive afsat og dermed, om der bør udtages en samleprøve til analyse på det eksterne laboratorium. Endvidere kan resultatet af ‘Selvopvarmning’ evt. bevirke, at komposteringsanlægget ønsker, at det eksterne laboratorium også skal anvende denne analysemetode, som jo ikke indgår i ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’. Resultater fra egenkontrol må ikke indgå i oplysningerne på det standardiserede produktblad.

Kompostens stabilitetsgrad, som oplyses på produktbladet, fastsættes i forhold til resultaterne af minimum de to analysemetoder: ‘Iltforbrug’ og ‘Solvita kompost test’. Disse to metoder indgår i ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’ og gennemføres på et eksternt laboratorium. Evt. gennemføres de supplerende stabilitetsanalysemetoder også.

Der skal påpeges, at der ikke nødvendigvis opnås samme stabilitetsgrad, når denne beregnes ud fra forskellige analysemetoder.

5.6 Flowdiagram for laboratorie-analyse af kompost

Grafik : Se her

5.7 Typiske analyseværdier for kompost

Typiske analyseværdier for dansk kompost. Fremhævede typer viser medianen, mens intervallet for analyseresultaterne er vist i parentes (<: under detektionsgrænsen).

1) Modificeret efter Carlsbæk & Brøgger (1995). 2) Modificeret efter Jensen (1992). 3) Gennemsnit for have-parkkompost fra Domela (1997) - gennemsnit fra målinger til dette projekt A: 0,45; B: 45; C: 0,03. Gennemsnit for husholdningskompost er fra målinger til dette projekt. Intervallerne er for begge typer kompost en kombination af Domela (1997) og målinger til dette projekt.