Kom godt videre

De løbende miljøforbedringer

Formålet med miljøledelse er at opnå miljøforbedringer - og erfaringen viser, at de lette forbedringer hurtigt bliver gennemført, mens de større og komplicerede projekter er sværere at få sat på skinner. De fleste virksomheder arbejder i begyndelsen med god husholdning og med at overholde miljølovens krav, men det bliver nødvendigt at tage fat på større og mere komplekse projekter senere i forløbet for at nå fortsatte miljøforbedringer. Udfordringen efter certificeringen er derfor at kunne blive ved med at finde nye områder, hvor der kan opnås miljøforbedringer.

Udviklingen i miljømålsætninger, - mål og -projekter

Det er ikke muligt at lave systemet optimalt første gang. Det er en proces, hvor tilretninger vil komme naturligt, når det beskrevne system bliver taget i brug.

Langt de fleste virksomheder oplever da også, at der er behov for, at deres miljø-målsætninger skal formuleres mere konkret, når ledelsessystemet kommer i drift. Det betyder også færre og mere præcise mål på veldefinerede områder udvalgt med omhu, og som der er en ære i at nå. Nogle har oplevet, at de miljømæssige ambitioner er blevet større efter certificeringen - fordi man kan se, at der er noget at hente. Mens andre har oplevet, at ambitionsniveauet var for højt og måske urealistisk fra begyndelsen. Målene er derfor nu mindre ambitiøse og for enkelte indsnævret til det absolut nødvendige.

Unimerco har f.eks. efter certificeringen reduceret antallet af mål for at sikre den nødvendige opbakning og fokus på forbedringsprojekter, samtidig med at medarbejderne også skal have tid til at løse de daglige opgaver. Samtidig har Unimerco delt forbedringsprojekter op i store og små, som bliver organiseret forskelligt. Til de store projekter bliver der nedsat en projektgruppe med en projektleder, og der laves en handlingsplan med dertil hørende dokumentation. Der sker en kvartalsvis rapportering af fremdriften. De små forbedringsprojekter kan mere eller mindre igangsættes og gennemføres af alle med afdelingslederens accept. Dokumentationen består kun i en orientering til miljø-afdelingen, som skriver projektet ind i miljøaktivitetsplanen.

Hvad skal - og kan - der laves mål for?

Dette spørgsmål er aktuelt for de fleste virksomheder. Kamstrup har lavet en miljømålbank, som er en liste over mulige fremtidige miljømål, der hænger på en opslagstavle på miljøkoordinatorens kontor. Alle kan komme med id&eacuteer til banken, og op til en ny målperiode vurderer ledelsen alle id&eacuteer og udvælger to til tre nye mål.

Mange har et ønske og behov for mere kvalitative mål på de bløde områder, som f.eks. træning og kommunikation, men oplever, at det er svært at få igennem hos de certificerende organer, der som minimum kræver, at der eksisterer &eacutet kvantitativt forbedringsmål. Kamstrup har været i den situation og bruger i dag den interne audit til at dokumentere, at der bliver fulgt op på de kvalitative miljømål, og at de bliver nået.

Bondo Gravesen har ligeledes mødt problematikken og har følgende eksempel på et kvalitativt mål, der er godkendt ved en certificering: "At benytte en mindre miljøbelastende overfladebehandling (f.eks. elforzinkning/galvanisering) på de metaldele (egenvarer), hvor der hidtil har været benyttet forkromning, og hvor det ikke har indflydelse på kvaliteten, inden udgangen af 1999."

Fra god husholdning til renere teknologi

De første miljøforbedringer kan nås ved god husholdning og sund fornuft. Forbedringerne kan være store - og så er de økonomisk fordelagtige. Der er til gengæld en grænse for, hvor langt virksomhederne kan komme med god husholdning.

Blandt de deltagende virksomheder har flere mødt grænsen for god husholdning, der er ikke flere lette løsninger. Det betyder ikke, at der ikke er flere muligheder for miljøforbedringer. Men det betyder, at det er større projekter, som kræver større udredninger af mulighederne, måske ny teknologi, måske direkte innovation og pilotanlæg, måske indkøringstid, måske ændringer af produktionsflow og produktudformning etc., som vil kræve investeringer. Alt sammen forhold, der kræver ledelsesbeslutninger og opbakning.

Hvor god husholdning vedrører medarbejdernes holdninger, sunde fornuft og daglige aktive indsats, så drejer renere teknologi sig også om holdningsændringer hos ledelsen. At ledelsen vil afsætte tid og penge til investeringer i ny teknologi.

Flere af de deltagende virksomheder har allerede indført renere teknologi eller er på vej. Nedenfor er givet nogle eksempler:

Saloprint har installeret recirkulering af vand på filmfremkaldermaskinen, hvilket har medført en reduktion i vandforbruget på 90%. Ligeledes har de erstattet ca. 90% af de mineralske trykfarver med vegetabilske.

R98 har etableret et nyt vaskeanlæg til vask af skraldebiler, som har resulteret i et mindre vand- og sæbeforbrug.

Stora Dalum har udskiftet mange store pumper med mindre og ændret på frekvensreguleringen af pumper. Ligeledes har de nedsat pulpertiden til det halve, det vil sige den tid, hvor der røres rundt i papirmassen, hvorved maskinen kun kører halvt så længe. Det giver alt sammen store energibesparelser.

Glasuld har erstattet en råvare (natriumnitrat) med en anden råvare (brunsten), hvilket har resulteret i en 70% reduktion af emissionen af kvælstofoxider.

Sapa Danmark har ændret deres overfladebehandlingsanlæg, således at skyllekar er erstattet af modstrømsskyl - og vandkøling er blevet erstattet med kølemaskiner.

Arbejdet med renere teknologi udelukker ikke, at virksomheden stadig påskønner god husholdning, fordi det er en pædagogisk måde at synliggøre og forankre miljøarbejdet for medarbejderne. Nogle medarbejdere foretrækker små projekter vedrørende god husholdning, mens andre bedre kan overskue projekter med et længere udviklingsforløb. Disse forskelligheder er en del af udfordringerne i miljøledelsesarbejdet.

Nye indsatsområder - og udvidelse af systemets omfang

Enkelte virksomheder reducerer antallet af udpegede væsentlige miljøpåvirkninger for bedre at kunne tildele de enkelte miljøpåvirkninger mere opmærksomhed, men langt de fleste virksomheder oplever, at listen over væsentlige miljøpåvirkninger knyttet direkte til anlægsområdet ikke ændrer sig.

Til gengæld udvides listen med miljøpåvirkninger, der er knyttet til virksomhedens produkter eller serviceydelser, og hvor miljøpåvirkningerne vedrører aktiviteter uden for anlægsområdet. Hos Chr. Hansen bliver produktudviklingsafdelingen, som fysisk er placeret langt fra de certificerede produktionsanlæg, nu inddraget i miljøledelsessystemet bl.a. på den måde, at der stilles miljøkrav til dem som til andre leverandører. Og på Henkel-Ecolab inddrager de nu også miljøpåvirkningerne ved transport og distribution knyttet til produktet i deres miljøledelsesarbejde, hvilket de ikke gjorde i begyndelsen.

Flere virksomheder vælger indsatsområder gennem et scoringssystem, men der er blandede meninger om disse systemer. Scoringssystemer er ikke udtryk for en objektiv vurdering, men en struktureret subjektiv vurdering - og bør præsenteres som sådan. En fordel kan være, at det føles nemmere at vælge indsatsområde og at formidle til medarbejderne, hvad der er valgt og hvorfor. Flere virksomheder fortæller, at medarbejderne har svært ved at forstå, hvad en væsentlig miljøpåvirkning er.

Fokus på produktet

Generelt set udvider flere og flere virksomheder afgrænsningen for miljøarbejdet fra anlægsområdet til produktet i hele dets cyklus eller værdikæde - fra råvare over distribution, forbrug og bortskaffelse.

Flere interesserede parter, måske især slutbrugerne, vil være mere interesserede i produktets miljøforhold frem for produktionsforholdene. Der kan derfor være behov for, at produktets miljøforhold og produktudviklingen får en mere fremtrædende rolle i miljøledelsessystemet, end det først var tiltænkt. Og at de miljømæssige forhold ved de serviceydelser, som omkranser produktet, også er inddraget - f.eks. udvikling og distribution.

Fokus på produktet kan forudsætte anvendelsen af forskellige metoder og værktøjer til livscyklusvurderinger. Flere af de deltagende virksomheder bruger LCA-metoder som udviklingsværktøj internt på virksomheden f.eks. til valg af råvarer og arbejdet med miljømærker. I arbejdet med livscyklusvurderinger bliver samarbejdet med leverandører og samarbejdspartnere nemmere, da det her er et fælles projekt, som begge parter kan have nytte af. Andre påpeger, at det ikke altid er relevant at inddrage livscyklusvurderinger i miljøarbejdet, og at de forskellige værktøjer nogle gange gør tingene mere kompliceret end nødvendigt er.

Kun få bruger LCA til at sammenligne virksomhedens produkter med andres eller til at sammenligne sig med andre virksomheder. Brukens Aarhus bruger LCA internt til at sammenholde forbrug af energi og andre hjælpestoffer samt affaldsmængder for de enkelte hærdeprocesser. Herved kan miljøbelastningen ved de forskellige hærdetyper fastlægges, og denne viden anvendes, dels til rådgivning af kunder til et valg af mest miljøvenlig hærdeproces, dels til at udpege de mest forurenende processer, som virksomheden på sigt ønsker at lukke.

Brug af miljøregistreringer i prisfastsættelsen

Produktionsvirksomheder kan med fordel anvende miljøregistreringer i deres prisfastsættelse af produkter. Omkostninger til materialeforbrug er ofte delt ud på produktionen af de enkelte produkter eller produktionsserier. Til gengæld er omkostninger til f.eks. vand, energi og affald typisk en fast omkostning på trods af, at de enkelte produkter eller produktionsserier bruger mere eller mindre vand og energi og producerer varierende mængder affald. Det betyder, at nogle produktionsomkostninger ikke bliver indregnet i prisen - og en konsekvens heraf kan være, at det ikke bliver synligt, om produktet sælges til den reelle produktionspris.

Nogle virksomheder estimerer de direkte miljøomkostninger pr. produceret produkt og produktionsserie ved at lade &eacuten variabel - f.eks. produktionstid, variable omkostninger eller omsætning - fordele omkostningerne. På den måde sikres det, at de samlede miljøomkostninger i forbindelse med produktionen bliver indregnet i prisen. Alt efter estimatets nøjagtighed risikerer virksomheden dog, at særligt omkostningstunge produkter ikke bliver tildelt omkostninger nok og omvendt. Derfor kan mere specifikke miljøregistreringer, der konkret er knyttet til en afgrænset del af produktet eller produktionen, være værdifulde for virksomhedens økonomi ved, at det bliver nemmere at prisfastsætte de enkelte arbejdsgange/ydelser. Det betyder, at det bliver lettere at fastsætte prisen på produkter og produktionsserier.

Med et detaljeret indblik i produktionens miljøomkostninger kan disse synliggøres i tilbud og fakturaer. På den måde kan det dels motivere kunderne til at opprioritere miljøforhold, dels kan kunderne vælge mere miljørigtige produkter eller indkøbe i større serier. Brukens Aarhus er en af de virksomheder, der bruger miljøregistreringer som input til prisfastsættelse af produkterne. De fandt ud af, at indtjeningen på de enkelte produkter varierer på grund af varierende miljøomkostninger. Brukens Aarhus giver i dag kunderne mulighed for at vælge de produkter, hvor miljøomkostningerne er mindst.

Gode råd:

• Husk, at det primære mål er at begrænse miljøpåvirkninger og ressourceforbrug. Det mål må aldrig blive glemt eller overskygget af, at virksomheden har fået et certifikat.
• Arbejd med konkrete og målbare mål og følg  løbende - eller periodisk - op på målopfyldelsen og korriger evt. kursen. Mark&eacuter målopfyldelsen, når den er sket.
• Tænk aldrig på affald som "affald", men som "ikke-udnyttede ressourcer". Optim&eacuter ressourceforbruget - store besparelser kan nås på energiområdet ved en styret indsats.
• Udarbejd et miljøregnskab eller en miljøredegørelse. Det giver overblik og synliggør mulighederne for forbedring og er ofte en motiverende faktor til at sikre løbende miljøforbedringer.
• Sørg for, at miljøregistreringerne er fyldestgørende, ellers kan man ikke bruge tallene konstruktivt til bl.a. økonomistyring, prissætning af produkter og grundlag for beslutninger på bestyrelsesplan.
• Inddrag arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet, bl.a. som en motivationsfaktor og et indsatsområde med nye forbedringsmuligheder.
• Accept&eacuter, at der sker forbedringer med meget små skridt - og begynd med små succeser.
• Sørg for, at jeres ambitionsniveau fastlægges og fastholdes. Vær ambitiøs og stil krav - men lov ikke mere, end der kan holdes.
• Del jeres mål op i langsigtede strategiske mål, miljøforbedringsmål og ledelses- eller projektmål. Hermed sikres, at I hele tiden fokuserer på miljøforbedringer, men samtidig også fremdriften i miljøledelsessystemet.
• Brug den geografiske placering af leverandørerne som et af kriterierne ved valg af leverandør. Transporten mellem leverandøren og jer er også en del af de samlede miljøpåvirkninger.
• Brug LCA i simpel udgave og få overblik over miljøpåvirkninger fra jeres produkter (screening).
• Undersøg hvilke ønsker jeres interessenter har til miljøprofilen for jeres produkter.