Kom godt videre
Bondo Gravesen A/S
| Navn: Bondo Gravesen A/S By: Herlev og Vejle Kontaktperson: Stavros Kirusis Ansatte: 120 Branche: Produktion og salg af kontormøbler Produkter: Kontormøbler Produktionsproces: Maskinel pålimning af massive trækanter på spånplade. Efterfølgende opskæring, sammensyning og pålimning af finér på de kantlimede emner. Emnerne formatskæres og kanter profileres og pudses, hvorefter huller for hyldebærer, samlebeslag og lignende bores og fræses. Herefter pudses emnerne. For at opnå et miljøvenligt og slidstærkt produkt lakeres fladerne med UV-lak, da denne lak ikke indeholder formaldehyd og organiske opløsningsmidler. De væsentlige miljøpåvirkninger er energiforbrug, spån- og papiraffald samt emission af organiske opløsningsmidler til luften fra sprøjteboks.
|
Forbedringer i stor hast
Der er ikke sket ændringer i virksomhedens miljøpolitik, men vi arbejder på at definere en miljøfilosofi, hvor vi anlægger en mere holistisk betragtning på miljøaspektet.
Til opfyldelse af vore miljømålsætninger havde vi fra starten opsat nogle mål, og disse mål har vi gennem 11/2 år været i stand til at forbedre ganske væsentligt. F.eks. er der sket en kontinuerlig reduktion af elforbruget pr. m2 færdigproduceret plade. Ligeledes er materialespildet pr. m2 råvareplade reduceret ganske kraftigt. Det skal i den forbindelse nævnes, at vi forvejen havde en af branchens laveste spildprocenter. Desuden havde vi en målsætning om at fjerne al PVC fra vores egenproducerede varer. Dette mål er nu opfyldt, idet der ikke findes PVC i vore produkter. Der bør fremover heller ikke forefindes PVC på de administrative arbejdspladser, i kantinen osv.
Det næste mål er, at benytte en mindre miljøbelastende overfladebehandling (f.eks. elforzinkning/galvanisering) på de metaldele (egenvarer), hvor der hidtil har været benyttet forkromning, og hvor det ikke har indflydelse på kvaliteten, inden udgangen af 1999.
Problemet med at "forbedre" sig i den hast er, at det kan blive svært at finde forbedringsområder, og på visse punkter kan vi risikere ligefrem at gå tilbage. Som fremtidige mål kan bl.a. nedsættelse af transportbelastningen komme på tale. Vi vurderer også, om LCA kan have interesse for vore produkter.
Ingen nye stoffer uden grundig research
Selv om vi aldrig har været en miljøtung virksomhed, kan vi konstatere, at anvendelse af kemikalier er minimeret efter indførelse af miljøledelse. Bare det, at der skal oprettes en arbejdspladsbrugsanvisning, og at der skal være leverandørdatablade på alle kemikalier, gør, at ingen indfører nye stoffer uden grundig research og begrundelse.
Ved at fokusere på de stoffer, der anvendes i virksomheden, og ved overholdelse af beskrevne procedurer, skal der hele tiden tages stilling til nye stoffers farlighed set i relation til de allerede anvendte stoffer. På den måde får vi sat arbejdsmiljøet på dagsordenen. Det virker motiverende på medarbejderne, at virksomheden prioriterer arbejdsmiljøet højt, og vi har fået forbedret arbejdsmiljøet bl.a. gennem substitution af farlige stoffer.
Der arbejdes ihærdigt på at fjerne de sidste opløsningsmidler (syrehærdende lak) til kantlakering, men endnu mangler den kvalitetsmæssige side af sagen. Der benyttes ikke papemballage ved levering af møbler, men udelukkende tæpper af genbrugsmaterialer. Der er til den nye tilbygning udelukkende indkøbt maskiner efter BAT (Best Available Technology.)
Aktiv miljøprofil
Det er klart, at ressourceforbedringerne på el og råvarematerialer har givet besparelser, men indførelse af miljøledelse har været en bekostelig affære, når ressourceforbruget (mandetimer internt, konsulentbistand og kroner), nyinvesteringer og personaleansættelser tages i betragtning.
Det skulle gerne opvejes af markedsfordele, men dette er endnu ikke sket i den store stil. Vi er dog fortrøstningsfulde og regner bestemt med, at der går hul på bylden inden for en kort tidshorisont. Men det helt store gennembrud lader vente på sig.
Efter certificering har vi haft en dialog med f.eks. Statens og Kommunernes Indkøbs Service om de krav, som de stiller på miljøområdet til os som kunder. Omvendt har vi slået på tromme for vor miljøindsats over for omverdenen og i særdeleshed over for den offentlige sektor. Den offentlige sektor efterspørger leverandører med en kraftig og aktiv miljøprofil, men har ikke i samme grad, indtil videre, indfriet vore forventninger til "mersalg" på den konto.
Vi har samarbejdet en del med fagpressen for at promovere vor miljøindsats, og det er absolut et område, som vi er glade for. Det virker mere troværdigt, at andre skriver om ens virksomhed, end at man selv "praler" med det - i hvert fald i Danmark.
Vægt på den enkeltes rolle og pligter
Alle nyansatte medarbejdere skal deltage på et internt uddannelsesmodul - Miljø og Kvalitet. Vi lægger naturligvis vægt på at fortælle den enkelte om hans/hendes rolle og pligter i forhold til jobbet og virksomheden. Der er forskel på en medarbejder i produktionen og i logistikafdelingen. Af samme årsag køres der forskellige kurser, selv om to eller flere medarbejdere er startet på samme tid, men er ansat i forskellige afdelinger/funktioner.
Endvidere ved hver enkelt medarbejder, at deres indsats - hvor lille den end synes at være - er en brik i det store spil. Holdningsbearbejdning er her nøgleordet. Alle medarbejdere orienteres løbende via funktionscheferne om status på de målbare miljømål. Kvalitets- og miljøchefen holder især salgs- og marketingafdelingen ajour om den seneste "udvikling" på miljøområdet og de krav de måtte blive stillet over for ude hos kunderne.
Miljøorganisationen
Der holdes 8 årlige møder i miljøudvalget, som består af produktionsdirektøren, kvalitets- og miljøchefen, 4 arbejdslederrepræsentanter og 4 medarbejderrepræsentanter. På disse møder drøftes:
• Arbejdsmiljø - herunder "status på igang værende prioriterede arbejdsmiljøforbedringsforslag (APV)", evt. nye arbejdsmiljøforbedringsforslag samt status på arbejdsmiljømål.
• Miljø - herunder nye væsentlige miljøpåvirkninger - målsætninger/mål samt handlingsplan og status på målbare miljømål.
• Brandsikkerhed - herunder status på intern kontrol af brandsikkerhed.
• Indkomne forslag og orientering af almen karakter (miljø i bred forstand).
Efter hvert møde orienterer deltagerne i gruppen øvrige medarbejdere om mødernes indhold. På sigt er det meningen, at ledelsen af miljøudvalget (produktionsdirektør samt kvalitets- og miljøchef) skal informere om langsigtede mål og strategier på miljøområdet i et større forum (1-2 gange årligt).
Drivkræfter og barrierer for drift af systemet
En virksomhed, der har miljøledelse, har naturligvis et bedre omdømme og en bedre omtale i det lokale samfund sammenholdt med virksomheder, der er på kant med miljøloven. Medarbejderstaben motiveres hermed yderligere til at arbejde med miljøforbedringer. Men i hverdagen er det produktionsdirektøren samt kvalitets- og miljøchefen, der får nye ideer og sætter nye initiativer i gang. For at holde motivationen i gang er det vigtigt at få små "sejre" i hverdagen og ikke kun gå efter de store forbedringer.
Modvillige medarbejdere, som ikke kan se det fornuftige i miljøledelse, har vi også haft. De har ment, at forandringens vinde ikke skal blæse over virksomheden. Nu har de ageret sådan i mange år, hvorfor skal det så ændres? Disse personer har dog været i mindretal, og takket være holdningsbearbejdning og motivation er det lykkedes at "omvende" de fleste. Men det er noget, der kræver konstant opmærksomhed fra ledelsens side, da der ellers er risiko for, at det "smitter", især i en virksomhed, hvor man ikke har været vant til at arbejde med procedurer og ledelsessystemer.
Slank håndbog med flowdiagrammer
Der er ikke sket nævneværdige ændringer i virksomhedens procedurer og instruktioner siden certificeringen. Det skyldes formodentligt, at vi:
| • | har været certificeret i forholdsvis kort tid |
| • | fra starten har opbygget en fælles håndbog til kvalitet, arbejdsmiljø og miljø |
| • | gik bevidst efter at udfærdige en slank håndbog med et let og forståeligt sprog og med fyldig brug af flowdiagrammer |
| • | opbyggede procedurer og instruktioner, så de passede til virksomheden og ikke til standarderne |
| • | havde nogle rådgivere i implementeringsfasen, som netop var opmærksomme på nogle af ovennævnte faktorer |
| • | fra begyndelsen havde involveret både de enkelte funktionschefer og medarbejderne i udfærdigelse af procedurer og instruktioner. |
Men det kan konstateres, at det er en tung proces at ændre i den bestående papir- og filbaserede håndbog. Derfor er det et stort ønske at gå over til en håndbog, der kan opdateres elektronisk og kun have papirbaserede manualer de steder, hvor der ikke er PC-adgang.
|
