Kom godt videre
Brukens Aarhus A/S
Navn: Brukens Aarhus A/S
By: Århus
Kontaktperson: Niels Lyth
Ansatte: 25
Branche: Jern & metal
Produkter: Hærdede metalprodukter Produktionsproces:
Hærdning er en termo- eller termokemisk proces, ved hvilken man ændrer metallets
struktur, for på denne måde at modificere hårdhed, slidstyrke og/eller
korrosionsbestandighed i denretning, det er ønskeligt. Fælles for hærdeprocesserne er
en gradvis opvarmning af metallerne til en given temperatur efterfulgt af en hurtig
afkøling. Opvarmningen sker i saltbade, ovne med beskyttelsesgas eller i vakuum.
De væsentligste miljøpåvirkninger er i prioriteret rækkefølge: elforbrug,
gasforbrug, fjernvarmeforbrug og kemikalieaffald (T-mærkede salte).
- Dato for 9002 certificering: 1993
- Dato for 14001 certificering: Maj 1997 (BS 7750 februar 1994)
- Dato for EMAS-registrering: December 1996
- Miljøledelse integreret med kvalitetsstyring: Ja
- Miljøgodkendelsespligtig: Ja, men ikke forpligtet til at aflægge grønt regnskab
- Udarbejder miljørapport: EMAS miljøredegørelse
|
Et simpelt system
På Brukens Aarhus A/S betragter vi miljø og kvalitet som to uadskillelige og meget
vigtige parametre og har følgelig oprettet en M- og Q-komité samt en systemansvarlig
funktion for disse to områder. De tager sig af alle spørgsmål vedrørende miljø og
kvalitet, er ansvarlige for, at politikken efterleves samt for at revidere og opstille
målsætninger og mål. Dialogen mellem M- og Q-komitéen og de øvrige medarbejdere er
åben og direkte. Denne form for kommunikation har vist sig at være ideel for vores
virksomhed og er måske mulig pga. størrelsen (25 medarbejdere).
Vi har gennem hele forløbet bestræbt os på at gøre det samlede system funktionelt.
Procedurer og instruktioner skal klart beskrive, hvordan de enkelte driftsfunktioner
fungerer miljø- og kvalitetsmæssigt, uden at overblikket går tabt.
Alligevel har vi i de efterfølgende 4 år efter certificeringen måttet simplificere
systemet yderligere, så miljøarbejdet ikke druknede i papir. F.eks. er alle lister og
skemaer trukket ud af arbejdsinstruktionerne og i stedet forsynede med dokumentnummer for
på denne måde at minimere arbejdet med at ajourføre det skrevne system. Ligesom vi af
samme årsag forsøger at luge systemet for enhver konkret navneangivelse, det være sig
navne på leverandører, produkter m.m.
Små handlingsforslag til et bedre miljø
Både miljø- og kvalitetspolitikken har ændret sig siden certificeringen. For det
første fra at være en punktmæssig udformet politik til at være en mere beskrivende
politik - hvorved den også er blevet mere salgbar. For det andet er områder som
information og formidling nu også en del af politikken.
Ved indførelsen af miljøledelse var det her på virksomheden oplagt og overskueligt
at gribe fat i de mange små handlingsforslag til et bedre miljø. Det var de indlysende
ressourcenedsættende besparelser - små projekter, men også små gevinster og
forbedringer. Ud fra de planlagte handlinger blev miljømålene defineret, forholdsvis
små svarende til handlingerne. Men efterhånden som vi fik et større overblik, begyndte
vi også at tænke i større projekter med en stor miljømæssig og økonomisk gevinst og
med større miljømål til følge. F.eks. en reduktion af det samlede energiforbrug på
15% svarende til ca. 1 mill. kWh og en reduktion af det samlede giftige saltforbrug på
40% svarende til ca. 5 tons.
Miljømæssigt vil, og har, disse mål medført en anseelig forbedring, men pudsigt nok
har disse prioriterede, store og derfor ikke så synlige projekter affødt den holdning
blandt medarbejderne, at arbejdet med miljøledelse er gået i stå.
Det skyldes, at vi ikke længere prioriterer de små synlige projekter, og at der på
nogle områder i systemet bliver sjusket lidt. Eksempelvis har håndteringen af olieaffald
foregået lidt lemfældigt, indtil der blev taget hånd om problemet efter en ekstern
audit.
Eksempler på store projekter er nye produktionsformer- og anlæg, mens små projekter
kan være isolering af hærdebade, justering af tænd/sluk ure mv. Da vores højest
prioriterede miljøpåvirkning er energiforbrug, er det selvfølgelig også inden for
dette felt, at vi har hovedparten af vores projekter og handlingsplaner.
Vores erfaring har vist, at det er vigtigt, at også de små handlinger figurerer i
systemet, selv om de store projekter opfylder målene til fulde. Medarbejderne skal bevare
troen på systemets gyldighed.
Efter at vi er begyndt at definere disse store projekter og omlægge dele af
produktionen til en meget mere miljøvenlig form, har prioriteringsrækkefølgen over
væsentlige miljørelationer ændret sig. Vi har allerede nu reduceret vores forbrug af
giftige salte så meget, at det er rykket ned på en fjerdeplads over virksomhedens 4
væsentligste miljørelationer. Energiforbruget vil altid ligge på en klar førsteplads.
Eftertanker
Når vi kaster blikket tilbage, har indførelsen af miljøledelse i Brukens Aarhus A/S
haft nogle positive effekter, vi ikke umiddelbart havde forventet.
Et eksempel på, hvordan et negativt aspekt overraskende bliver vendt til et positivt,
er holdningen til virksomhedens placering i Århus. Fordi Brukens Aarhus A/S ligger
indeklemt mellem anden industri og villakvarterer, har vi altid haft myndighedernes
bevågenhed, men efter vi har fået vores miljøcertifikat, er envejskommunikationen i
form af krav til opfyldelse vendt til et samarbejde, hvor vi drager nytte af hinandens
erfaringer. Vi har nu dokumentation på vores vilje til at tænke og handle miljørigtigt.
Myndighederne har modificeret deres holdning til os, ligesom vores forestilling om
myndighederne har ændret sig.
På det økonomiske felt har vi på tre områder fået uventet god brug af de
miljøregistreringer, der er direkte affødt af miljøledelse. Vi er blevet bevidste om,
at de synliggjorte og ofte detaljerede miljøregistreringer - det være sig forbrug af el,
gas, vand, kemikalier - i de enkelte afdelinger er oplagte at bruge i økonomistyringen.
Vi kan nu prissætte vores varer og serviceydelser efter procestype og med udgangspunkt i
de reelle omkostninger, netop denne form for hærdning har. Selvfølgelig stadig med
hensyn til gældende dagspriser. Før måtte vi projektere de samlede udgifter ud på
varerne.
Samtidig kan vi tage hensyn til forureningsgraden af hærdeprocessen og derved være i
stand til at sammenstille de økonomiske og miljømæssige forhold. En forurenende
hærdeproces, som vi samtidig tjener begrænset på, skal enten sættes op i pris efter
princippet, at hvis kunden vil have hærdet ved en forurenende proces, så må vedkommende
også betale merprisen, eller vi skal forsøge at erstatte processen med en mindre
forurenende eller måske helt eliminere processen. Det kan også være en kombination af
de to faktorer.
Yderligere kan vi nu - ved forundersøgelser af omlægninger af afdelinger - underbygge
projektforslag over for bestyrelsen. Vi kan hurtigt stille forbrug op før og efter
planlagte tiltag. Dette er blevet et vægtigt beslutningsgrundlag for Brukens koncernens
bestyrelse. Denne form for brug af miljøregistreringerne har bragt os et stort skridt
videre, og derfor bliver registreringerne nu også noteret i bogføringen ved mængde og
ikke bare ved kroner.
Anbefalinger
På tre områder vil vi gerne videregive vores erfaringer. For det første er det
hensigtsmæssigt med et så enkelt system som muligt. Især mindre virksomheder vil kunne
bruge modellen; et samlet miljø- og kvalitetsledelsessystem med kun 2 niveauer. For det
andet er det vigtigt, at de små synlige handlinger altid figurerer i
miljøledelsessystemet. Det er dem, der får systemet til at virke levende og
medarbejderne til at bevare gejsten. Og for det tredje er det væsentligt, at
miljøregistreringerne fra begyndelsen er detaljerede nok. Det er registreringerne, der
danner grunden for senere beslutninger. Man bør sørge for at bruge
miljøregistreringerne konstruktivt, ikke kun med henblik på miljøet, men også til
økonomiske beslutninger. På den måde får miljøledelsessystemet virkelig en værdi.
|