Kom godt videre

Renholdningsselskabet af 1898 - R98

Navn: R98
By: København
Kontaktperson: Kirsten Henriksen
Ansatte: 600
Branche: Affald
Produkter: Se under produktionsproces

Produktionsproces: Indsamling af affald og genanvendelige materialer fra ca. 350.000 husstande. Demontering og neddeling af kasserede kølemøbler. Drift af genbrugsstation.

De væsentligste miljøpåvirkninger er forbrug af brændstof og emissioner herfra samt tunge løft og skub ved håndtering af affaldsbeholdere.

• Dato for 9001 certificering: Juni 1996
• Dato for 14001 certificering: Januar 1998 (BS 7750 - Juni 1996)
• Dato for EMAS-registrering: Marts 1998
• Miljøledelse integreret med kvalitetsstyring: Delvis
• Miljøgodkendelsespligtig: Kun for to mindre aktiviteter omfattende ca. 15 medarbejdere
• Udarbejder miljørapport: EMAS miljøredegørelse

Miljøafdelingen og driften

I R98 er ansvaret for opnåelse af miljømål og øvrige miljøforbedringer placeret hos driftsafdelingerne. Driftsafdelingerne har også ansvaret for, at instruktioner m.m. for deres område løbende bliver ajourført, og at de løbende miljømålinger foretages. Miljøchefen har ansvar for den overordnede vurdering af miljøpåvirkningerne og ledelsessystemet.

Medarbejderne inddrages i vedligeholdelse af miljøledelsessystemet ved løbende opfordringer til at komme med forbedringsforslag. Der er endda udarbejdet en speciel, indbydende blanket til formålet. Men vi må desværre indrømme, at der kommer meget få forbedringsforslag fra medarbejderne ad denne vej. De fleste forslag fremkommer ved miljøauditering, hvor der er direkte kontakt til medarbejderne.

Ved indførelse af miljøledelsessystemet valgte vi at have en lille, beslutningsdygtig styregruppe med deltagelse af direktion, driftsdirektører og chefer for fællesfunktitoner (IT, økonomi, kvalitet, kommunikation, systemanalyse og selvfølgelig miljø). Efterfølgende er det blevet klart, at kommunikationen fra denne gruppe og ned i driftsorganisationen ikke er tilstrækkelig, og det er derfor blevet besluttet at udvide gruppen med endnu et niveau fra driftsorganisationen - nemlig de, der har det daglige ansvar for opnåelse af de opstillede mål, målinger og instruktioner.

Det er lykkedes at give driftsafdelingerne et langt større engagement efter, at det er besluttet, at de enkelte afdelinger hvert år udarbejder "grønne regnskaber", hvor de bl.a. skal fremkomme med forslag til forbedringsmål, men også til ændringer af miljøledelsessystemet.

Ny måde at beskrive miljøpåvirkninger på

Der er ikke sket en ændring i vores væsentlige miljøpåvirkninger, men vi har valgt at beskrive dem på en ny måde. Tidligere blev de enkelte afdelingers væsentlige miljøpåvirkninger opregnet uafhængigt. Derved blev de enkelte afdelinger koncentreret om at se på disse miljøpåvirkninger og se bort fra de miljøpåvirkninger, som først optræder i næste led.

F.eks. foregår indsamling af dagrenovation primært i beholdere på hjul. Disse beholdere bringes ca. 1 gang pr. år hjem til vask og reparation. Indsamling af dagrenovation foretages af &eacuten driftsdivision, mens vask af beholdere foretages af en anden driftsdivision. Ved den tidligere anvendte beskrivelsesmetode var divisionen for dagrenovation ikke opmærksom på, at den havde indflydelse på miljøforholdene i beholdervaskeafdelingen. At vælge beholdere, som er svære at vaske, kan f.eks. give et større vand-/elforbrug i beholderafdelingen, og måske kan en information til kunderne om at emballere affaldet bedre reducere behovet for vask af beholdere, hvilket vil reducere vand-/elforbruget.

Træning af medarbejderne

Alle skraldemænd har været på et kursus med en samlet længde på 5 uger. En del af dette har været køreteknisk, hvor de har lært og afprøvet, hvordan et ændret køremønster kan reducere brændstofforbruget med op til 25%. Desuden har kurset indeholdt et besøg af Arbejdstilsynet, som har forklaret, hvorfor de arbejdsmetoder, som skraldemændene ofte vælger at benytte (f.eks. at bære 2 beholdere eller sække ad gangen) for at spare tid (de arbejder på tidsakkord), er nedslidende, og at det er mere hensigtsmæssigt at anvende de metoder, som virksomheden foreskriver.

Engagementet i miljøarbejdet kommer ikke alene fra en teknisk indsigt, men også fra medarbejdernes holdning til virksomheden generelt. Vi har derfor valgt at lægge vægt på at udvikle et større engagement hos de enkelte medarbejdere. Vi har i den forbindelse valgt at starte med en udvikling af lederne, idet især 1. linielederne og deres evne til at motivere medarbejderne er af afgørende betydning. Denne lederudvikling er startet i 1998, og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at se konkrete resultater. Det er målet, at ledelsesstrukturen på længere sigt skal ændres, således at der vil blive dannet selvstyrende "arbejdssjak", som også vil få ansvar for miljøforbedringer inden for deres eget område.

Den nye ledelsesstruktur er ved at blive afprøvet med et enkelt hold på 16 mand. I den forbindelse har holdet sammen med deres arbejdsleder været på kursus i 5 uger. Kurset har taget udgangspunkt i miljøforhold og udvikling af en personlig miljøbevidsthed, men har med dette udgangspunkt i høj grad drejet sig om samarbejde, kommunikation, edb og kendskab til virksomheden. Kurset er afsluttet med miljøprojekter, som er udarbejdet i grupper, og som skal føres videre i den selvstyrende gruppe. Kurset har givet deltagerne en meget større bevidsthed om miljøforhold, og det har forandret deres holdning til kunder og R98 som virksomhed.

Procedure for indkøb, leverandørstyring og miljøvurdering

Procedurerne har generelt kun undergået mindre ændringer, dog er enkelte procedurer blevet diskuteret meget. Det drejer sig om indkøbsprocedurer og procedurer for miljøvurderinger forud for nyindkøb og andre ændringer i virksomheden.

I forbindelse med indkøb er der sket en kraftig indsnævring af den gruppe af leverandører, der gives en grundig vurdering. Vi har ca. 1.000 leverandører og har derfor valgt nu kun at vurdere de typer af leverandører, hvis miljøforhold har betydning for vores miljøpåvirkninger - eller kan have betydning for vores miljøimage. Disse leverandører er f.eks. leverandører af brændstof, biler, arbejdstøj, vask af arbejdstøj, rengøring, tryksager og papir. Desuden er det vognmænd, der kører som underentreprenører og andre, der på tilsvarende måde udfører opgaver for os. Det har f.eks. også betydet, at vi i flere tilfælde har samarbejdet med leverandører om at afprøve miljøforbedrende aktiviteter, f.eks. afprøves i øjeblikket et partikelfilter til bilernes udstødning.

Ved indførelse af miljøledelsessystemet blev der som noget nyt fastlagt retningslinier for, hvordan der i forbindelse med bl.a. nye indkøb skal foretages miljøvurderinger. Dette krav udløste stor modstand blandt medarbejdere med indkøbsansvar og andre, som får forsinket deres indkøb på grund af dette. Den største del af modstanden er nu overvundet med synliggørelsen af effekten og ved, at mange efterhånden har erkendt fornuften i at inddrage en vurdering af miljøpåvirkningerne forud for indkøb. Når man tænker på, hvor mange udsendelser der er i fjernsynet om miljø og natur, overrasker det, at så mange tænker så lidt over miljøkonsekvenserne af deres daglige handlinger. Udvikling af en personlig miljøbevidsthed kan derfor få betydning også for virksomhedens miljøarbejde.

Oplevelserne med miljøaudit og opfølgning

Før certificeringen auditerede vi små områder ad gangen. Hovedefterprøvningen og den "stemning", det gav i virksomheden, har inspireret os til at tilrettelægge audit, således at store områder auditeres over en kort periode med et stort auditorhold. Det skaber derved en samlet opmærksomhed på audit og på, hvordan afvigelserne skal rettes.

Auditorerne har i nogle tilfælde oplevet, at de og deres arbejde ikke bliver respekteret, og det har medført, at auditorerne melder sig ud af auditorkorpset (auditorerne rekrutteres bredt i virksomheden). Vi har derfor nu besluttet at lægge stor vægt på at synliggøre betydningen af auditorernes arbejde ved dels at følge meget tæt op på, om afvigelserne bliver rettet, dels at omtale auditresultaterne i det interne blad, dels at inddrage de ledende auditorer i styregruppens arbejde med auditresultaterne.

Drivkræfter

Det er en drivkraft for vores miljøledelsessystem, at vore interessenter udtrykker stor interesse og beundring for miljøledelsessystemet og for de resultater, der kommer ud af arbejdet med miljøforbedringer både på ydre miljø og på arbejdsmiljøområdet. Endvidere er det af stor betydning, at omgivelserne peger på, at det er meget betydningsfuldt at reducere især de miljøpåvirkninger, der stammer fra kørsel med skraldebilerne.

I perioden frem til certificeringen var der hos nogle medarbejdere en vis skepsis over for, om det nu kunne lade sig gøre at indarbejde systemet og gennemføre certificeringen. Ved at det lykkedes, er det blevet tydeligt for denne gruppe af medarbejdere, at virksomheden faktisk ønsker forandringer og ønsker medarbejdere, som interesserer sig for den virksomhed, de er ansat i. På nuværende tidspunkt, hvor vi ser tilbage, kan vi se, at der er sket en forandring i virksomhedens kultur hen imod en større forandringsparathed.