[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Miljøstyrelsens kemikalieinspektion 1998

5. Forfølgelse af overtrædelser

Nedenstående tabel viser, hvordan Kemikalieinspektionen afsluttede indberetningssagerne i 1998.

Afsluttede sager i 1998 kan være startet i 1997 eller 1998, hvorfor antallet af afsluttede indberetningssager i 1998 ikke er lig med antallet af indberetninger 1998.

Tabel 8: Afsluttede indberetningssager i 1998, fordelt efter afslutningsform ( 1997-tal i parentes)

   
Afslutningsform Antal
   
ingen overtrædelser 80*
Henstilling 49 (133)
Påbud 14 (44)
påbud + forbud mod markedsføring 29 (66)
overdraget til anklagemyndigheden** 32 (64)
   
anden afslutning*** 13 (28)
   

* ikke opgjort i 1997

**omfatter både overtrædelser konstateret ved indberetninger og ved kampagner. Henstillinger, påbud m.v. givet i forbindelse med kampagner er ikke medtaget i tabellen, men fremgår under beskrivelserne af de enkelte kampagner, se afsnit 4.3.

***Kan f.eks. være videresendt til anden myndighed i Danmark eller udlandet (ikke anklagemyndighed) eller sager afsluttet med pressemeddelelse.

 

De 80 indberetninger, hvor der ikke var overtrædelser af kemikalielovgivningen, fordeler sig på emnerne kosmetiske produkter, klassificering og mærkning af kemiske produkter, legetøj, nikkelafgivelse fra metalgenstande i tøj m.v., creosot og bekæmpelsesmidler.

Hovedparten af henstillingerne er givet i sager om mærkning af kemiske stoffer og produkter og i sager om nikkelfrigivelse.

Påbudene er givet i sager om nikkel, om bekæmpelsesmidler, og i sager om klassificering og mærkning, kosmetik samt creosot.

Hovedparten af påbudene + forbud mod markedsføring er nedlagt i sager om klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter , om nikkel samt i sager om deklaration på kosmetiske produkter.

De 32 sager, der er indbragt for anklagemyndigheden, fordeler sig for størstedelens vedkommende på sager om bekæmpelsesmidler, mærkning af kemiske produkter samt overtrædelse af nikkelbekendtgørelsen. De øvrige indbragte sager drejer sig om mangelfuld mærkning af kosmetiske produkter, ulovligt salg af fosforholdig gødning med indhold af cadmium, ulovlig markedsføring af kemiske produkter samt mangelfuld mærkning af batteripakninger.

Kemikalieinspektionen havde pr. 31. december 1998 desuden 30 endnu ikke afgjorte sager indbragt for anklagemyndigheden. 22 af dem er startet i 1998.

Der har i 1998 været et stort fald i antallet af overtrædelser. En vigtig del af forklaringen er, at der er konstateret færre overtrædelser i 1998-kampagnerne end i 1997-kampagnerne.

Tabel 9: Udviklingen i bødestørrelser 1990-98

Perioder Antal
sager
Tabte
sager*
Ad-
varsler**
Mindre
end eller
lig med
5.000 kr.
>5.000 kr.
<50.000
kr.
Større end
eller lig
med
50.000 kr.
1/10 1990-
30/9 1991
11 - - 5 5 1
1/10 1991
-30/9 1992
16 - - 12 3 1
1/10 1992
-30/9 1993
10 - - 6 3 1
1/10 1993
-30/9 1994
12 - - 8 4 -
1/10 1994
-31/12 1995
7 - - 5 2 -
1996 8 - - 1 7 -
1997 35 4 - 18 11 2
1998 24 - 1 7 13 3
Total 123 4 1 62 48 8

*) ikke opgjort i årene 1990-96

**) ikke opgjort i årene 1990-97

Godt halvdelen af bøderne i 1998 var på over 5000 kr. Da godt halvdelen af bøderne de foregående år var på 5000 kr. eller derunder er der en udvikling i gang mod lidt større bøder. Næsten alle dommene med høje bødestørrelser er sager om salg og opbevaring af ulovlige bekæmpelsesmidler.

Et højere sanktionsniveau, herunder såvel konfiskationspåstandene som bødefastsættelsen er fortsat en opgave, som Kemikalieinspek-tionen vil arbejde for.

Konfiskationspåstande, der svarer til overtræderens reelle fortjeneste ved den strafbare handling samt høje bøder, skal sikre, at det økonomisk ikke kan betale sig at overtræde kemikalieloven. I 1998 blev der ved retten idømt konfiskation og fastsat høje bøder i 3 sager.

3 sager med høje bøder

I den ene sag, hvor en landmand ulovligt havde solgt, importeret og anvendt 31.270 l/kg bekæmpelsesmidler, blev et beløb på 300.000 kr. konfiskeret svarende til landmandens fortjeneste ved overtrædelsen. Bøde blev i henhold til gældende praksis fastsat til ¼ af konfiskationsbeløbet - 75.000 kr.

I den anden sag, hvor et selskab i 10 måneder havde solgt bekæmpelsesmidler i strid med kemikalieloven, blev et beløb på 558.140 kr. konfiskeret. Dette svarede til selskabets udbytte ved den strafbare handling. Bøden blev fastsat til 90.000 kr., hvilket svarer til 1/6 af det konfiskerede beløb og som derfor afviger fra gældende praksis, som er ¼ af det konfiskerede beløb . Årsagen til den lave bøde i forhold til konfiskationsbeløbet blev af retten begrundet med formidlende omstændigheder i den konkrete sag. Det havde således ikke været umuligt at opnå tilladelse til salget, hvis der havde været ansøgt herom. Dertil kom at virksomheden i den konkrete situation havde haft en rimelig forventning om, at der på et tidspunkt ville kunne opnås tilladelse.

I den sidste sag havde et selskab i en periode på knap 4 år anvendt bekæmpelsesmidler i strid med kemikalieloven. Retten fastsatte konfiskationsbeløbet til 400.000 kr. og bøden til 50.000 kr. Byretsdommen er anket til landsretten med påstand om højere konfiskationsbeløb og højere bøde.

 


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]