Rapport om miljøkontrollen i kommunerne i lyset af at staten overtager levnedsmiddelkontrollen

4 Organisatoriske overvejelser

4.1 Kommunernes Landsforenings oplæg
4.2 Udvalgets overvejelser

Udvalget har drøftet de organisatoriske aspekter af de beskrevne krav til en miljøkontrol der baserer sig på et fagligt højt niveau.

Den ændrede kompetencefordeling mellem kommunerne og staten på levnedsmiddelområdet medfører ingen ændringer i kommunernes opgaver og beføjelser på miljøområdet.

Men hvis kommunerne som målsætning vil tilstræbe et højt fagligt niveau for miljøkontrollen indenfor de givne rammer, vil det efter udvalgets opfattelse forudsætte, at kommunerne indgår i et samarbejde.

Et sådant samarbejde eksisterer allerede i dag, men bortfaldet af levneds-kontrol.

middelopgaverne, og med disse en væsentlig del af MLK-enhedernes aktiviteter, vil væsentligt ændre grundlaget for enhederne og løsning af de miljøopgaver, som enhederne varetager for mange af kommunerne. For at undgå, at delingen af miljø- og levnedsmiddelkontrollen medfører en forringelse af miljøkontrollen, vil det være nødvendigt, at miljøkontrolenheden reorganiseres i lyset af de nye vilkår.

Det vil, som det er tilfældet i dag, være kommunerne, der afgør hvorledes miljøkontrolopgaverne fremover skal organiseres. Udvalget har i den forbindelse ikke overvejet muligheder og konsekvenser af, at kommunerne indenfor lovgivningens rammer, udliciterer mindre eller større dele af deres miljøkontrolarbejde.

4.1 Kommunernes Landsforenings oplæg

Kommunernes Landsforening har, som forudsat i kommissoriet, til brug for udvalgets drøftelser udarbejdet et forslag til nogle overordnede principper og mulige modeller for en fremtidig organisering af miljøkontrollen indenfor Kommunernes Landsforenings område, jf. bilag 8.

Forslaget bygger på følgende principper:

• Kvaliteten i miljøkontrollens opgaveløsning skal sikres.
• Nærhedsprincippet gælder, men nuanceres afhængig af opgavernes karakter.
• Den fremtidige organisation skal være bæredygtig med hensyn til økonomi, mængden af opgaver og ekspertice.
• Hensynet til lokale løsninger af konkrete typer af miljøopgaver må indgå i overvejelserne om en ny kommunal kontrolstruktur.
• Der skal tages højde for personalemæssige overvejelser.

Kommunernes Landsforening har skitseret 6 mulige modeller for en fremtidig miljøkontrol og herunder angivet fordele og ulemper ved disse.

De 3 af forslagene, med de af landsforeningen angivne fordele og ulemper, skal her fremhæves:

a. Fælleskommunalt miljøcenter

Modellen indebærer, at de eksisterende miljøkontrolenheder - uden levnedsmiddelkontrolopgaver - videreføres i eksisterende bygninger og personale med de nuværende opgaver indenfor tilsyn, sagsbehandling, rådgivning og analyser. Denne struktur vil kun kræve få ændringer.

En væsentlig ulempe ved modellen er, at centrene kan blive for små, og at det kan være svært indenfor rimelige økonomiske rammer at fastholde et tilstrækkeligt fagligt miljø på alle de nuværende kompetenceområder.

b. Færre større fælleskommunale miljøcentre

Her forudsættes en sammenlægning af enheder i større fælleskommunale centre med laboratoriefunktioner. Modellen indebærer etablering af 12-15 større kommunale miljøcentre på landsplan.

Der er flere fordele ved denne model. Blandt andet åbner den mulighed for at opbygge et miljø med en høj faglig ekspertise og tværfaglighed. Endvidere vil det være muligt for kommunerne at bevare visse af de kommunale laboratorier, hvorved konkurrencen på marked for miljøanalyser fastholdes.

En udfordring er, at det kan være svært at opfylde nærhedskriteriet og dermed sikre sammenhængen til andre kommunale indsatsområder (fysisk planlægning, byggesagsbehandling m.v.), idet et større center skal dække et geografisk stort område.

c. "Den store kommune"

Modellen indebærer, at mindre kommuner køber miljøopgaver hos en større kommune. Der vil, de steder det ikke allerede måtte være sket, kunne etableres en miljøkontrolenhed på et fagligt højt niveau.

En ulempe er at nærhedskriteriet kan være svært at opfylde.

4.2 Udvalgets overvejelser

Det er udvalgets opfattelse, at det ikke økonomisk eller fagligt vil være realistisk at videreføre de nuværende kontrolenheder, når levnedsmiddelopgaverne er blevet udskilt, med henblik på alene at løse miljøkontrolopgaver. Udvalget finder på den baggrund ikke model a) anvendelig.

Udvalget har fundet, at model b) og model c) er anvendelige i forbindelse med overvejelserne om den fremtidige organisering af miljøkontrolarbejdet, idet model b) umiddelbart påkalder sig størst interesse.

Større miljøcentre giver alt andet lige de bedste muligheder for fremover at udvikle og fastholde en miljøkontrol på et fagligt højt niveau. Forudsætningerne for et bæredygtigt samarbejde, når det gælder antallet af tilsynsobjekter, erhvervsstruktur mv., vil være til stede. Modellen muliggør, at væsentlige dele af de kommunale laboratorier kan fastholdes.

Modellens bæredygtighed vil dog i praksis afhænge af flere forhold.

Det er en væsentlig forudsætning for opbygningen af 12-15 nye enheder med miljøkontrol på at fagligt højt niveau, som også er økonomisk bæredygtigt, at de deltagende kommuner er indstillet på at tilføre miljøcentrene tilstrækkeligt mange og kvalificerende miljøopgaver.

Det vil endvidere have afgørende betydning, at også flere af de store kommuner i Kommunernes Landsforening deltager i de kommunale samarbejder med henblik på at sikre det faglige og økonomiske grundlag for enhederne.

For de større enheder vil det være afgørende, at de sikrer et tæt samspil med deltagerkommunernes opgaver på f.eks. byggesags- og planområderne, både fagligt og med hensyn til prioritering af sagerne.