| Rapport om evaluering af de grønne regnskaber 1. Indledning1.1 De grønne regnskaber - en kort beskrivelse 1.1 De grønne regnskaber - en kort beskrivelseBaggrund for de grønne regnskaber Loven om de grønne regnskaber betyder, at en del af de godkendelsespligtige virksomheder hvert år skal aflevere et miljøregnskab. Regnskabet offentliggøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på lige fod med årsregnskaber. Andre virksomheder kan frivilligt aflevere et grønt regnskab på lige fod med de pligtige virksomheder. Reglerne for de grønne regnskaber trådte i kraft den 1. januar 1996 med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab. Bekendtgørelsen fulgte op på en lovændring fra 14. juni 1995 i miljøbeskyttelsesloven (§ 35a), der bemyndiger miljø- og energiministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser om grønne regnskaber for visse større, miljøtunge, godkendelsespligtige virksomheder (Miljøstyrelsen, 1997). Der var to hovedformål med loven om grønne regnskaber. Det første formål var at sikre offentligheden lettilgængelig information. I bemærkningerne til lovforslaget var dette formuleret således: "Miljøhensyn skal indbygges i alle væsentlige beslutninger og initiativer – både i samfundet som helhed og for den enkelte virksomhed og borger. Det kræver aktiv medvirken fra alle, herunder også virksomheder og borgere. En væsentlig forudsætning for medvirken er viden. Formålet med lovforslaget [om de grønne regnskaber] er at sikre offentligheden lettilgængelig information om, hvorledes de miljøtunge virksomheder påvirker miljøet. Ved at denne information udarbejdes som årlige regnskaber får offentligheden også mulighed for at kunne følge med i udviklingen i virksomhedernes miljøforhold." (Bemærkninger til Lovforslag L 135 om grønne regnskaber, fremsat 18. januar 1995). Det andet formål var at inspirere virksomhedernes ledelse og medarbejdere til i endnu højere grad at fokusere på virksomhedens valg af råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser og forureningsforhold. De grønne regnskaber og det administrative system Det administrative system omkring de grønne regnskaber er illustreret i figuren på næste side. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer den formelle side af systemet, og Miljøstyrelsen administrerer den øvrige del af bekendtgørelsen. Virksomhederne skal selv melde sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis de har pligt til at aflevere et grønt regnskab. I november 1998 var der ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 1038 virksomheder anmeldt som pligtige virksomheder og 194 virksomheder havde anmeldt, at de frivilligt ville aflevere et grønt regnskab. Grafik: Se her Virksomheden havde indtil 30. juni 1996 mulighed for at søge om udsættelse i indtil 3 år af aflevering af de grønne regnskaber. En udsættelse forudsatte, at virksomheden arbejdede på at indføre miljøstyring. Til gengæld skulle den hvert år indlevere en statusrapport om indføringen af miljøstyring til Miljøstyrelsen. 185 virksomheder søgte om udsættelse, og 160 virksomheder fik udsættelse. Der blev uddelt 16 afslag på udsættelse, og 9 virksomheder trak deres ansøgning tilbage. 24 virksomheder bad om udsættelse i et år, 39 virksomheder bad om udsættelse i 2 år, og 97 virksomheder bad om udsættelse i 3 år. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har mulighed for at udskrive tvangsbøder til de virksomheder, der ikke afleverer et pligtigt grønt regnskab. Det har endnu ikke været nødvendigt. I tilfælde med 100% indeksering af miljøoplysningerne og ved indsigelser efter §11 sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen regnskaberne til videre behandling hos Miljøstyrelsen. I perioden fra juli 1997 til august 1998 modtog Miljøstyrelsen i alt 91 regnskaber til afgørelse med 59 regnskaber for 1996 og 32 regnskaber for 1997. Efter modtagelsen af det pligtige grønne regnskab sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen regnskabet til de lokale tilsynsmyndigheder, der har en frist på 4 uger til eventuelt at kommentere regnskabet. Herefter antages det grønne regnskab til offentliggørelse. Offentliggørelsen foregår via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen salgs- og service organisation Publi-com. Her kan offentligheden bestille de grønne regnskaber på Internettet. Til og med august 1998 var der bestilt i alt 883 grønne regnskaber og 6 kunder modtog en CD-ROM med samtlige offentliggjorte grønne regnskaber. Det primære formål med evalueringen er at undersøge om reglerne om de grønne regnskaber har fungeret efter hensigten. I Miljøstyrelsens kommissorium er der 4 hovedtemaer, der ønskes belyst med evalueringen:
Derudover har vi tilføjet et femte hovedtema Forud for evalueringen drøftede en arbejdsgruppe under Miljøstyrelsen et kommissorium med de spørgsmål evalueringen skulle besvare. De 5 temaer kan betragtes som en mere systematisk gennemgang af de spørgsmål, som kommissoriet rejste. I de følgende beskrives de 5 temaer nærmere. Tema 1 - Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens krav Bekendtgørelsen stiller en række formelle krav til virksomhederne. Det er en vigtig del af evalueringen at undersøge om de regnskabspligtige virksomheder overholder kravene og dermed lever op til bekendtgørelsens bogstav. Et er, at regnskaberne formelt lever op til lovens bogstav, men det væsentlige er, at regnskaberne lever op til lovens ånd og giver oplysninger til offentligheden om virksomhedens direkte og indirekte miljøbelastning. Evalueringen har derfor vurderet kvaliteten af de indsendte grønne regnskaber, og fokus har særligt været på regnskabernes formidlingsmæssige kvaliteter. Undersøgelsen omfatter følgende spørgsmål:
De kunne være en forventning om, at virksomhederne bliver dygtigere til at udarbejde grønne regnskaber efterhånden, som erfaringerne indhøstes. Det er derfor undersøgt, om der er forskelle mellem 1. generation og 2. generationsregnskaber. Desuden er det vurderet, i hvilket omfang de grønne regnskaber er i overensstemmelse med virkeligheden - med andre ord: om man kan stole på oplysningerne i et grønt regnskab. Lovgivningen indeholder retningslinier for myndighedernes håndtering af de grønne regnskaber. Evalueringen har derfor undersøgt, om myndighederne har levet op til de stillede krav. Undersøgelsen afsluttes med en vurdering af regelsættets formelle egnethed til at frembringe grønne regnskaber, der lever op til formålet med loven. Tema 2 - Information til interessenter De grønne regnskaber har først og fremmest som mål at give offentligheden miljøoplysninger. Offentligheden har krav på information om den miljøbelastning, som miljøtunge virksomheder er årsag til. Ifølge bekendtgørelsens § 6, stk.. 1 skal de grønne regnskaber kunne anvendes af en ikke fagligt kyndig læser. Derfor skal informationen i de grønne regnskaber være let tilgængelig og kunne forstås uden særlige forudsætninger. "Offentligheden" er i evalueringen fortolket meget bredt, fordi dette har været hensigten i loven. I evalueringen er offentligheden defineret som virksomhedens interessenter. Virksomhedernes interessenter er den enkelte borger eller grupper af personer, som direkte eller indirekte har mulighed for at påvirke virksomhedens miljøforhold, eller som kan blive påvirket af virksomhedens miljøforhold. Leverandører og forbrugere af virksomhedernes produkter regnes derfor i evalueringen med som virksomhedsinteressenter. Evalueringen har vurderet i hvilket omfang, de grønne regnskaber har været brugt som informationsredskab af interessenterne - og om de grønne regnskaber har bidraget til at forbedre miljødialogen mellem interessenterne og virksomhederne. Der blev arbejdet med følgende interessenter:
Evalueringen omfatter følgende spørgsmål:
Tema 3 - Virksomhedernes egen anvendelse af de grønne regnskaber Perspektivet i tema 2 er interessenternes perspektiv. I tema 3 drejes kikkerten, og de grønne regnskaber ses fra virksomhedens synsvinkel. De grønne regnskaber har til formål at inspirere virksomhedernes ledelse til i endnu højere grad at fokusere på valg af råvarer, produktionsprocesser, produkter, ressourcer og forureningsforhold. Det er forventningen, at den øgede bevidsthed om miljøbelastningen, der opnås ved at lave grønne regnskaber, vil påvirke virksomhederne til at arbejde aktivt med at reducere miljøbelastningen - eksempelvis ved at indføre miljøstyring. Derfor er bekendtgørelsen udarbejdet fleksibelt, således at regnskabet kan udformes, som virksomheden finder bedst i overensstemmelse med egne interesser og virksomhedens forhold. Kategorier af virksomheder Der er store forskelle i virksomhedernes erfaringer. Derfor arbejder evalueringen med forskellige kategorier og opdelinger af virksomhederne. Evalueringen af virksomhedernes egen nytteværdi af regnskaberne og opfyldelsen af de sekundære formål med de grønne regnskaber vil blive systematiseret inden for følgende temaer:
Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser Udarbejdelsen af de grønne regnskaber kan have haft både positive og negative økonomiske og administrative effekter for virksomhederne og myndighederne. Virksomhederne:
Myndighederne:
Tema 5 - Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer Det grønne regnskab er i dag primært et informationsværktøj og det er i den forbindelse et spørgsmål om de grønne regnskaber spiller godt sammen med andre styringsmidler, som har informationsformål. Et andet spørgsmål er, om arbejdet med de grønne regnskaber med fordel vil kunne integreres med andre virkemidler i forbindelse med for eksempel tilsyn, godkendelser og miljørapportering. Bag begge spørgsmål ligger en formodning om, at det vil være muligt at reducere virksomhedernes samlede arbejdsbelastning med miljødokumentation, hvis det er muligt at samordne krav - både krav i frivillige ordninger og obligatoriske krav, bedre end tilfældet er i dag. Samtidigt gælder, at virksomhederne ganske givet vil være motiverede for at gøre en større indsats og dermed udføre et mere kvalificeret arbejde, hvis der er flere og mere klart definerede brugere af resultaterne. Et nøglespørgsmålet er således, om de nuværende relativt løse krav til virksomhederne er en reel fordel for virksomhederne og interessenterne, eller om begge parter samlet ville være bedre tjent med en rapporteringsform, der var klarere defineret og tilpasset flere formål, hvor dette måtte være relevant. Der vil være tale om et samspil med initiativer og styringsmidler som:
Derudover indgår samspillet mellem regnskaberne i forhold til andre initiativer som arbejdspladsvurderinger (APV), kvalitetssikring og administrative byrder i forhold til det offentlige i øvrigt i vurderingerne. Evalueringen er opdelt i 2 dele. I den første del gennemgås evalueringens hovedkonklusion og svarene på evalueringens hovedtemaer. Her findes også en gennemgang af svarene på alle de spørgsmål Miljøstyrelsen stillede i det oprindelige kommissorium. I den anden del af evalueringen gennemgås de enkelte analyser og undersøgelser, der er gennemført:
|