Rapport om evaluering af de grønne regnskaber
Indholdsfortegnelse
Resumé
Evalueringens formål
Det grønne regnskab og dets formål
Evalueringens gennemførelse, validiteten af data og
konklusioner
Resumé af evalueringen
English Summary
Objective of the evaluation
The green account and its objective
The evaluation’s implementation, validity of data and
conclusions
Summary of the Evaluation
Principal Conclusion
1 Indledning
1.1 De grønne regnskaber - en kort beskrivelse
1.2 Evalueringens spørgsmål
1.3 Systematik i evalueringen
Del 1: Evalueringens resultater
2 Hovedkonklusion
2.1 Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens krav
2.2 Målgruppernes anvendelse af regnskaberne
2.3 Virksomhedernes interne nytte af de grønne regnskaber
2.4 Økonomiske og administrative konsekvenser
2.5 Sammenhæng med andre miljøpolitiske initiativer og krav til
virksomhederne
3 Resultater af evalueringen
3.1 Indledning
3.2 Tema 1: Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens
krav
3.3 Tema 2: Information til interessenter
3.4 Tema 3: Virksomhedernes egen anvendelse af de grønne
regnskaber
3.5 Tema 4: Økonomiske og administrative konsekvenser
3.6 Tema 5: Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer
4 Evalueringens svar på kommissoriets spørgsmål
4.1 Hovedspørgsmål
4.2 Underspørgsmål
Del 2: Evalueringens analyser
5 Vurdering af de grønne regnskaber
5.1 Indledning
5.2 Metode
5.3 Helhedsindtrykket af de grønne regnskaber
5.4 Indledende oplysninger (§ 5)
5.5 Ledelsens redegørelse (§ 6)
5.6 Miljøpræstationer i de grønne regnskaber (§ 7)
5.7 Andre oplysninger i de grønne regnskaber
5.8 De grønne regnskabers billede af miljøbelastningen
5.9 Formidling af det grønne regnskab
5.10 Sammenligning mellem 1. og 2. generationsregnskaber
5.11 Frivillige grønne regnskaber
5.12 Grønne regnskaber fra virksomheder med miljøstyring
5.13 Vurdering af regnskaber fordelt på listepunkter
5.14 Konklusioner
6 Interessenter til det grønne regnskab
6.1 Indledning
6.2 Metode
6.3 Kendskab til grønne regnskaber
6.4 Brug af grønne regnskaber
6.5 Mediernes omtale af de grønne regnskaber
6.6 Konklusioner
7 Virksomhedsanalyse
7.1 Indledning
7.2 Metode
7.3 Organisering af arbejdet med de grønne regnskaber
7.4 Medarbejderinddragelse og arbejdsmiljøforhold
7.5 Miljøforbedringer og grønne regnskaber
7.6 Brug af og efterspørgsel efter de grønne regnskaber
7.7 Vurderingen af administrationen af regnskaberne
7.8 Ressourceforbrug og økonomiske gevinster
7.9 Regnskabernes kvalitet
7.10 Konklusioner
8 De centrale myndigheder og de grønne regnskaber
8.1 Indledning
8.2 Metode
8.3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om grønne regnskaber
8.4 Miljøstyrelsen om grønne regnskaber
8.5 Arbejdstilsynet
8.6 Konklusioner
9 Lokale myndigheder og de grønne regnskaber
9.1 Indledning
9.2 Metode
9.3 De lokale myndigheders behandling af de grønne regn
skaber
9.4 De lokale myndigheders samarbejde med virksomhederne
om de grønne regnskaber
9.5 De grønne regnskaber i tilsynsarbejdet
9.6 Administrationen af de grønne regnskaber
9.7 Myndighedernes samarbejde med centrale myndigheder
9.8 Myndighedernes indtryk af interessen for de grønne
regnskaber
9.9 Konklusioner
10 Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer
10.1 Udgangspunktet ved lovens vedtagelse
10.2 Anden lovgivning og regeldannelse med relation til
de grønne regnskaber
10.3 Begrænsninger i og muligheder for systematisk at
anvende de grønne regnskabers i nye sammenhænge
10.4 De grønne regnskaber og miljøledelse i virksomhederne
10.5 Grønne indkøb og miljømæssig dokumentation af produkter
10.6 Indberetning af miljødata
10.7 Større sammenhæng mellem miljøgodkendelse, myndighe-
dernes miljøtilsyn og virksomhedernes miljørapportering
10.8 De grønne regnskaber og IPPC-direktivet, VVM-vurdering
og Århus-konventionen
10.9 Samspillet mellem virksomheder, miljømyndigheder og
offentligheden om miljøinformation
10.10 Amternes udspil om en integreret godkendelsesordning
10.11 Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet
10.12 Afrapportering af arbejdsmiljøforhold
10.13 Samspillet mellem de grønne regnskaber og miljøindsats
på brancheniveau og regionalt
10.14 Administrative byrder knyttet til de grønne regnskab
10.15Konklusioner
11 Rundbordssamtaler om grønne regnskaber
11.1 Indledning
11.2 Metode
11.3 Regnskabernes bidrag til formidling og tilgængelighed af
miljøinformation
11.4 Den udviklede praksis omkring regnskaberne
11.5 Vejledninger til regnskaberne
11.6 Samspillet med myndighederne
11.7 Den interne effekt af arbejdet med regnskabet
11.8 Problemer med regnskabspraksis i forhold til formålet med
regnskaberne
11.9 Bureaukrati, dobbeltarbejde og synergi
11.10 Udviklingstendenser for de grønne regnskaber –
trends og ønsker
11.11 Konklusioner
12 Casestudier
12.1 Indledning
12.2 Metode
12.3 Præsentation af de interviewede virksomheder,
myndigheder og NGOer
12.4 Brugbarheden af de grønne regnskaber
12.5 Hvordan opleves formålet med at lave grønne regnskaber?
12.6 Myndighedernes praksis omkring de grønne regnskaber
12.7 Hvordan opleves troværdigheden af regnskaberne
12.8 Miljøkommunikation mellem virksomhed og offentlighed
12.9 Offentliggørelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
12.10 Konklusion