Rapport om evaluering af de grønne regnskaber3. Resultater af evalueringen3.1 Indledning 3.1 IndledningDet primære formål med loven om grønne regnskaber er at sikre offentligheden lettilgængelig information om, hvorledes de miljøtunge virksomheder påvirker miljøet. For at undersøge om loven har medvirket til, at offentligheden har fået adgang til lettilgængelige miljøoplysninger, og for at efterprøve om oplysningerne rent faktisk er blevet anvendt, og om lovens øvrige formål er opfyldt, er der gennemført en evaluering med en omfattende dataindsamling.
Evalueringen har således givet et meget omfattende datagrundlag til vurdering af de grønne regnskaber. Oplysningerne er indsamlet fra mange interessenter for at skabe solid viden om de faktiske forhold. Dette afsnit samler konklusioner på evalueringen efter temaer, mens hovedrapporten nøjere belyser, hvilke undersøgelsesresultater der er fremkommet i dialogen med den enkelte interessentgruppe. Evalueringens temaer er de 4 hovedtemaer i evalueringen, som Miljøstyrelsen har opstillet. Under hvert hovedtema har Miljøstyrelsen fået støtte fra arbejdsgruppen vedr. de grønne regnskaber i formuleringen af en række underspørgsmål. Gennemgangen afrundes med et femte tema, hvor de grønne regnskaber vurderes tværgående i forhold til øvrige miljøpolitiske initiativer. 3.2 Tema 1: Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens kravLovgivningens og bekendtgørelsens krav Loven om grønne regnskaber bygger på et selvanmeldelsesprincip. Det er således virksomheden selv og ikke myndighederne, der har ansvaret for, at de pligtige virksomheder tilmeldes og afleverer grønne regnskaber. Pligten afhænger dels af, hvilke produktionsprocesser virksomheden har (dens listepunkt), dels i visse tilfælde af virksomhedens størrelse. I lov og bekendtgørelse er fastsat nogle basiskrav til regnskaberne, som skal opfyldes. Det drejer sig om formelle oplysninger om virksomheden, der er nogle miljøforhold, som ledelsen skal redegøre for, og der er nogle typer miljødata, som skal fremgå af regnskabet. Hvis regnskabet ikke indeholder de formelle bestanddele, og virksomheden ikke berigtiger regnskabet, kan regnskabet blive nægtet offentliggørelse. Virksomheden kan så blive pålagt tvangsbøder med sigte på at få regnskabet antaget til offentliggørelse. Der stilles imidlertid også to andre krav. Regnskabet skal være pålideligt, hvilket betyder, at de anførte oplysninger skal være korrekte, og at de væsentlige miljøforhold skal medtages, samt at regnskabet skal være forståeligt for den ikke sagkyndige læser. I henhold til loven er det virksomheden selv, der definerer, hvilke miljøforhold der er de væsentligste, og tilsvarende er det en subjektiv bedømmelse, om et regnskab er forståeligt og giver et godt indtryk af virksomhedens miljøforhold. I vurderingen af, om et grønt regnskab lever op til lovgivningens krav, indgår således et betydeligt subjektivt element. Regnskabernes værdi for brugerne vil desuden i vid udstrækning afhænge af, hvad det grønne regnskab skal bruges til. Skal det give et generelt overblik over virksomhedens miljøforhold og miljøarbejde? eller har læseren behov for helt konkrete oplysninger? Ved vurderingen af et grønt regnskab er der således ikke en simpel facitliste, og spørgsmålet "lever regnskabet op til lovgivningens og bekendtgørelsens krav?" kan i mange tilfælde ikke besvares med et klart ja eller nej. Der vil være mange nuancer. Virksomhederne er tilladt et betydeligt spillerum for egen fortolkning og argumentation, og de kan sigte mod særlige målgrupper for regnskabet. Evalueringens vurdering af regnskaberne bygger primært på en gennemgang af 500 tilfældigt udvalgte regnskaber, men hertil kommer, at amter og kommuner har givet en vurdering af 292 af disse regnskaber. 50 tilfældige regnskaber er yderligere kontrolleret i forhold til myndighedernes arkiver med oplysninger om godkendelseskrav mv. Også de øvrige interessenter er blevet spurgt om deres generelle opfattelse af kvaliteten og brugbarheden af regnskaberne. På denne måde er der søgt taget højde for, at der i vidt omfang er tale om et subjektivt kvalitetsbegreb. Den offentlige omtale forud for evalueringen af de grønne regnskaber pegede på, at der var meget store kvalitetsforskelle de enkelte regnskaber i mellem. Evalueringen har derfor også søgt at afdække, hvad der er karakteristisk for virksomheder, der udarbejder gode regnskaber og for virksomheder, der præsterer mindre gode regnskaber. Indsendelse af grønne regnskaber Da reglerne om grønne regnskaber bygger på selvanmeldelse foreligger ikke umiddelbart en opgørelse over virksomheder med pligt til at indsende grønne regnskaber. Hertil kommer, at nogle virksomheder kan være pligtige ét år og ikke det næste. På basis af oplysninger fra Miljøstyrelsen og de lokale myndigheder skønnes, at op mod 10% af de pligtige virksomheder har undladt at tilmelde sig og heller ikke har fået bevilget udsættelse med henvisning til indførelse af et miljøstyringssystem. De lokale tilsynsmyndigheder og Miljøstyrelsen har løbende arbejdet med identifikation af de pligtige virksomheder. Det skønnes, at mellem 80 og 90% af alle pligtige virksomheder indsendte grønt regnskaber det andet år (for 1997) og antallet det tredje år (for 1998) forventes at stige. Der mangler skønsmæssigt ca. 300 regnskaber. Der er tilmeldte virksomheder, som er bag efter med at indsende regnskaber, eller hvis regnskaber er på vej gennem godkendelsessystemet, og der er virksomheder, som endnu ikke har tilmeldt sig, eller som ikke har tilmeldt alle pligtige produktionssteder. Den fælles indsats fra myndighederne i kombination med regnskabsbrugernes efterspørgsel efter manglende regnskaber forventes løbende at reducere problemet yderligere. Fra 1. år til 2. år var der en markant stigning i afleveringen. Regnskabernes samlede kvalitet De 500 regnskaber, der er udvalgt i evalueringen er analyseret ud fra de tre dimensioner i loven:
Gennemgangen af regnskaberne gav følgende overordnede vurderinger af de 500 regnskaber:
Regnskabernes stærke sider er som oftest opgørelserne af miljødata, mens de svage ofte er ledelsernes redegørelser og den introduktion, der gives til virksomhederne, så læseren kan forstå baggrunden for opgørelsen af miljødata. I evalueringen er de grønne regnskaber er vurderet på et stort antal parametre. For at danne et overordnet indtryk er de mange parametre sammenfattet i to mål: Det ene måler snævert på overholdelsen af lovgivningen. Gennem en optælling af lovpligtige oplysninger er regnskaberne opdelt i to kategorier: ringe og bedre overensstemmelse. Det andet måler på den samlede kvalitet af regnskabet. Målet er et samlet udtryk for den subjektive vurdering af regnskabets indhold og formidlingsmæssige kvaliteter. Regnskaberne opdeles her i to kategorier: lav og høj kvalitet. Med en mere malende beskrivelse kan man sige, at regnskaberne vurderes både ud fra lovgivningens bogstav og lovgivningens ånd. De to opdelinger af regnskaberne kan ikke blive helt præcise. For overholdelsen af lovgivningen er det ikke muligt at måle på alle lovkrav - blandt andet fordi nogle paragraffer er generelt formuleret. For den samlede kvalitet er der tale om en subjektiv vurdering af indhold og formidling. På trods af dette skønnes de to mål velegnede til at give et overordnet og samlet indtryk af de grønne regnskaber som helhed, og de to mål har været en værdifuld hjælp ved de senere analyser. Udfra denne vurdering er godt 44% af regnskaberne både i bedre overensstemmelse med loven og af høj kvalitet. 14% af regnskaberne er både i ringe overensstemmelse med lovgivningen og i lav kvalitet. 39% af regnskaberne overholder formelt set reglerne, mens den samlede kvalitet er lav. Endelig er der kun 3% af regnskaberne, hvor den samlede kvalitet er høj - mens overensstemmelsen er lav.
Udviklingen i regnskabernes kvalitet Det har fra starten været hensigten, at det grønne regnskabskoncept skulle udvikles løbende. Det er derfor undersøgt, om 2.generationsregnskaberne er bedre end de første regnskaber. 2. generationsregnskaber kan være bedre af flere årsager. Virksomhederne har fået flere erfaringer og data, og de har haft lejlighed til at se andres regnskaber. Mange virksomheder har desuden fået en formel eller uformel tilbagemelding fra deres tilsynsmyndighed om fejl og mangler samt forbedringsmuligheder. Specialisternes indtryk er, at selve konceptet ikke har udviklet sig så meget. Gennemgangen af regnskaberne viser dog en klar tendens til, at regnskabernes kvalitet er blevet bedre andet år. Sammenligning mellem 1. og 2. generations regnskaber
Af undersøgelsen kan ikke umiddelbart udledes om 3. generationsregnskaberne vil vise fortsat kvalitetsfremgang, men det fremgår klart af evalueringen, at det er virksomhedens erfaring med selve regnskabsudarbejdelsen, der er afgørende for kvaliteten. En mindre kontrolgruppe på 50 virksomheder, der havde indleveret grønt regnskab både i 1997 og 1998 viste samme forbedring fra første årgang til anden årgang. Regnskaberne udviste endvidere en mindre forbedring, hvad angår overensstemmelsen med lovgivningen fra første år til andet år. Faktorer, der påvirker kvaliteten af regnskaberne I analysen er undersøgt forskellige forholds indvirkning på kvaliteten af de grønne regnskaber. På baggrund af oplysninger i regnskaberne kan de 500 regnskaber og de afleverende virksomheder grupperes på forskellig måde. Kvaliteten af de frivillige regnskaber, som udgør ca. 20% af alle analyserede regnskaber, er undersøgt. Der er undersøgt kvaliteten af regnskaber hos virksomheder, der i følge oplysninger i regnskaberne, enten har EMAS-godkendelse, har indført certificeret miljøledelse, eller som arbejder systematisk med miljøstyring. Disse to grupper udgør henholdsvis godt 5% (data gælder virksomhedernes situation i 1997) og 20%. Der er undersøgt sammenhængen med medarbejderinddragelse i de godt 60% af regnskaberne, hvor det er oplyst, at medarbejderne har været inddraget. Endelig er de knap 10% af regnskaberne, hvor det er oplyst, at eksterne har revideret regnskaberne, identificeret med henblik på at konstatere eventuelle kvalitetsforskelle. Faktorer, der påvirker kvaliteten af de grønne regnskaber
De frivillige regnskaber er blandt andet karakteriseret ved, at de også i mindre omfang lever op til lovgivningens formelle krav, men det skal bemærkes, at en del af de frivillige regnskaber vedrører virksomheder, der ikke har væsentlige miljøpåvirkninger, og som ikke kan referere til miljøgodkendelsesvilkår, hvilket kan have påvirket vurderingen, hvis virksomheden ikke har henledt opmærksomheden på dette. Det fremgår klart, at den helt centrale forudsætning for at kunne præstere et godt regnskab er etablering af miljøstyring under en eller anden form. Sammenhængen er også positiv til medarbejderinddragelse og brug af ekstern revision. Om de eksternt reviderede regnskaber gælder dog noget overraskende, at en tredjedel af disse regnskaber kun i ringe grad opfylder de formelle krav, hvilket er dobbelt så mange, som de ikke reviderede regnskaber. Blandt de eksternt reviderede regnskaber findes både nogle af de bedste regnskaber og nogle af de mest mangelfulde. Det skal dog bemærkes, at datagrundlaget for disse konstateringer er beskedent, idet 44 regnskaber var reviderede. Regnskabernes omtale af miljøforhold De grønne regnskaber skal indeholde en lang række basisoplysninger, og de kan suppleres med omtale af andre forhold efter virksomhedernes valg. I det efterfølgende er givet nogle eksempler på, hvilke forhold virksomhederne omtaler i de grønne regnskaber. Ikke alle oplysninger er relevante for alle virksomheder, men for basisoplysningerne er det et krav, at man skal nævne det pågældende punkt, hvis det er væsentligt og evt. angive, hvorfor det ikke er aktuelt at medtage det. Regnskaberne er gennemgået med udgangspunkt i den rækkefølge, som oplysningerne skal forekomme i. Regnskabet består af tre dele – indledende oplysninger, ledelsens redegørelse og redegørelse for miljøpræstationer. I oversigterne nævnes først obligatoriske krav (O) og efterfølgende nogle udvalgte frivillige muligheder for oplysninger (F).
De grundlæggende basisoplysninger er næsten altid med i regnskabet, dog bliver lovkravet om, at der i kort form skal oplyses om virksomhedens væsentligste input og output ofte fortolket så bogstaveligt, at præsentationen af de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre fylder 1-2 linier.
Analyserne af regnskaberne viser, at virksomheder, der ikke arbejder systematisk med deres miljøforhold, har svært ved at formulere deres redegørelse. Positivt er, at mange virksomheder giver frivillige oplysninger, herunder at over halvdelen af virksomhederne har en miljøpolitik. Også en hel del henleder opmærksomheden på negative forhold. Det skal dog bemærkes, at en kontrolgennemgang af regnskaberne set i forhold til myndighedernes optegnelser viser, at et antal virksomheder har valgt ikke at omtale negative forhold i form af klager og påtaler.
De fleste regnskaber anfører en række relevante miljødata. 45 % giver grundige data om de forhold, de anfører som vigtige i ledelsens redegørelse, mens 20 % slet ikke har sammenhæng mellem data og ledelsens oplysninger om forurening. 44% sammenholder data med kravene i deres miljøgodkendelser. I kontrollen med regnskabernes indhold konstateredes, at nogle virksomheder havde miljøgodkendelser med vilkår for støj, støv og lugt, uden at dette blev afspejlet i regnskaberne. Svaret herpå kunne være, at virksomhederne ikke fandt forholdet væsentligt, for eksempel fordi man overholdt vilkårene. De fleste virksomheder har oplyst om forbruget af energi og vand, mens det bedømmes, at betydeligt flere virksomheder burde have oplyst om forurenende stoffer i råvarer, produktion og produkter samt affald. 92 % af alle virksomheder oplyser om absolutte mængder, mens 8 % af alle regnskaber kun indeholder indekserede tal, og i 12 % af alle regnskaber virker indekseringen slørende. I 28% af regnskaberne er der supplerende brugt indeksering til at belyse udviklingen mv. For virksomheder, der kun anvender indekserede tal, begrundes dette for halvdelens vedkommende med konkurrencehensyn. Regnskaber, der kun indeholder indekserede tal, skal godkendes af Miljøstyrelsen inden antagelse til offentliggørelse. Miljømyndighedernes opfattelse af kvaliteten af de grønne
regnskaber Myndighederne mener, at godt 10% af regnskaberne er i fuld overensstemmelse med miljøforholdene, som de er kendt af myndighederne. 45% af regnskaberne er i meget god overensstemmelse og 33% er rimelige. Andre godt 10% er mangelfulde, mens et enkelt regnskab er helt misvisende. Gennemgangen af de 50 tilfældigt udvalgte regnskaber set i forhold til miljøgodkendelserne viser også, at det ikke altid ud fra læsningen af et regnskab- selv med et godt kendskab til den pågældende type virksomhed- kan vurderes, om der er udeladt vigtige oplysninger. Virksomhedens beliggenhed og teknologi kan betyde store variationer i godkendelsesvilkår, ressourceforbrug og forureninger. Men helt overvejende er der sammenhæng mellem miljøgodkendelsernes vilkår og de forhold, der nævnes i regnskaberne. 3.3 Tema 2: Information til interessenterAdgang til de grønne regnskaber og aktiv publicering Den formelle kanal til konkrete grønne regnskaber er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens service "Publi-com", der giver enhver adgang til alle danske regnskaber- både de økonomiske regnskaber og de grønne regnskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ser det ikke som sit formål at informere om de grønne regnskaber, men at sørge for et velfungerende distributionssystem. De grønne regnskaber kan rekvireres gratis, mens det koster penge at få et økonomisk regnskab. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ingen egentlige statistikker over, hvem der har rekvireret grønne regnskaber, og de grønne regnskaber udleveres i øvrigt også som et supplement til de almindelige regnskaber bl.a. til de faste, professionelle abonnenter. Det er indtrykket, at de grønne regnskaber primært har været efterspurgt af studerende, lærere og revisorer. En anden vigtig kilde er udsendelse og udlevering fra virksomhederne, herunder i mindre omfang elektronisk publikation (Internetversioner). Virksomhederne har oplyst:
Udsendelse fra miljømyndighederne er en tredje distributionskanal. Der er dog meget få amter og lidt flere kommuner, der i praksis har udleveret grønne regnskaber eller fået henvendelser om regnskaberne. Og blot en enkelt kommune har udleveret mere end 3 regnskaber. Miljøstyrelsen har haft en vis informationsaktivitet om de grønne regnskaber, men har ikke gennemført informationsaktiviteter rettet mod brugerne, herunder den almindelige borger. En kampagne var planlagt gennemført for godt et år siden, men da der på dette tidspunkt forelå relativt få regnskaber, og registreringsfunktionen i Publi-com endnu var under etablering, blev initiativer besluttet udsat til efter evalueringen. Regnskaberne har været omtalt en del i medierne. Størst var omtalen, da loven blev gennemført i 1996, og især i 1997 da de første regnskaber blev indleverede. Omtalen har været betydeligt lavere i 1998, og da som oftest som led i omtale af andre forhold. Få indlæg har været debat- eller kronikindlæg. De professionelle brugere kender alle mindst ét sted at rekvirere de grønne regnskaber, herunder kender en del Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ca. 50% af forbrugerne og naboer ved ikke, hvor de kan få et grønt regnskab. 50 % af virksomhederne er tilfredse med det offentliges informationsindsats for de grønne regnskaber, mens hver femte virksomhed mener, at myndighederne kunne gøre regnskaberne mere tilgængelige, bl.a. ved forbedret internetadgang og ved at udgive oversigter over regnskaber. Den forbedrede Internetadgang forventes at blive en realitet i forbindelse med en datamæssig opgradering af Publi-com i løbet af 1999. Interessenternes kendskab til de grønne regnskaber Evalueringen har fokuseret på interessenternes kendskab til de grønne regnskaber. Interessenterne er opdelt i de mere professionelle interessenter og de almindelige borgere. Blandt de professionelle skelnes mellem journalister, lokale miljøgrupper, investorer, organisationer, herunder repræsentanter for rådgivere, offentlige indkøbere samt andre virksomheder. De almindelige borgere er repræsenteret ved naboer til udvalgte miljøtunge virksomheder og tilfældigt udvalgte forbrugere. Kendskabet til begrebet grønne regnskaber og til konkrete regnskaber varierer meget i de enkelte interessentgrupper. Tabel: Se her Kendskabet til begrebet grønne regnskaber er meget højt hos de professionelle. Det er mindst hos naboer og forbrugere. Kendskabet til konkrete virksomheder, der udarbejder grønne regnskaber, er lidt lavere, bl.a. kender kun 2 ud af 3 i lokale miljøgrupper en virksomhed, der skal aflevere et grønt regnskab. I gruppen "professionelle brugere" har især investorer og journalister set grønne regnskaber. Blandt offentlige indkøbere og andre virksomheder har henholdsvis 60% og 43% set et eller flere regnskaber. Omkring 10% af naboer og forbrugere har set et regnskab. Samlet må konkluderes, at det konkrete kendskab til regnskaberne er ret begrænset uden for en snæver kreds af professionelle, men mange er bekendt med begrebet og ved, hvor de kan skaffe sig regnskaber, hvis det skulle blive aktuelt. Med i billedet hører også, at der i interviewene er nævnt flere initiativer til at udbrede kendskabet. Bl.a. er regnskaberne nu fremlagt på et stort bibliotek, og der er på Internettet lokale grupper, der informerer om regnskaber i deres lokalområde. De konkrete tal er dog vanskelige at forholde sig til især for gruppen af almindelige borgere, da der ikke er et sammenligningsgrundlag for beslægtede initiativer. Brug af de grønne regnskaber De grønne regnskaber bruges forskelligt af de forskellige målgrupper. Der er stort set lige stor interesse for de konkrete miljødata som for at skaffe sig generel information om virksomhedens miljøpræstation, men en del har dog ikke et specielt mål med at kigge i regnskaberne. Stort set ingen bruger regnskaberne til sammenligninger. Et ofte nævnt ønske til forbedringer af regnskaberne er i dog alligevel, at regnskaberne i højere grad indeholdt sammenligningstal eller var sammenlignelige. Meningerne er noget delte om regnskabernes egnethed til at vurdere virksomhedernes miljøindsats. Mens 70-85 % af journalister, lokale miljøgrupper og investorer i høj grad eller nogen grad finder regnskabet velegnet til at vurdere miljøforholdene er specielt andre virksomheder, organisationer og naboer skeptiske (50-60 % af disse grupper kan bruge de grønne regnskaber). En tredjedel eller flere blandt investorer, organisationer og tilsynsmyndigheder finder ikke de forventede oplysninger, mens 70% af de offentlige indkøbere, forbrugere og naboer til gengæld er meget tilfredse på dette punkt . Troværdighed De fleste professionelle interessenter mener, at man i høj grad eller i nogen grad kan stole på oplysningerne i de grønne regnskaber, selv om der dog i de fleste grupper er 10-20 % skeptiske. Lavest er troværdigheden blandt forbrugerne, hvor færre end 50 % stoler på de grønne regnskaber, men også blandt naboer er der mange skeptiske. Tilsynsmyndighedernes tiltro til regnskaberne er ganske høj. Kan man stole på oplysningerne i de grønne regnskaber?
Der er en meget forskellig holdning til, hvad der er afgørende for troværdigheden. Troværdigheden kan bl.a. øges ved kontrol fra tilsynsmyndigheder, hvad især myndighederne selv samt naboer, miljøgrupper og investorer peger på, og ved erklæringer fra miljøspecialister. Mange tilslutter sig udsagnet om, at virksomhedernes arbejde med regnskabet i sig selv sikrer kvalitet og troværdighed. Forbrugere og naboer er dog slet ikke enige heri. På spørgsmålet om ekstern kvalitetssikring er der hos erhvervslivet en præference for brug af revisorer og miljøspecialister. Økonomisk uddannede lægger vægt på brug af revisorer, mens tilsynsmyndighederne, lokale miljøgrupper, forbrugere og naboer foretrækker miljøspecialister. Offentlige indkøbere, forbrugere, naboer samt tilsynsmyndighederne selv foretrækker primært tilsynsmyndigheder eller staten til kvalitetssikring. Tabel: Se her Den nuværende lovgivning indebærer en frivillig kvalitetssikrende rolle for tilsynsmyndighederne, hvad angår det miljømæssige indhold og en overordnet kvalitetssikring i henhold til regelsættet hos de to ansvarlige myndigheder, primært hos Erhvervs-& Selskabsstyrelsen. Den primære kontrol ligger dog i virksomhedernes selvkontrol kombineret med den offentlige eksponering af virksomhederne. Den frivillige kvalitetssikring i form af miljøspecialisters påtegning af EMAS-redegørelser samt certificering af miljøledelsessystemer er underkastet offentlig kontrol via DANAK. Anden kvalitetssikring af eksterne påtegninger varetages på initiativ af de pågældende erhverv. Revisororganisationerne har således udarbejdet standarder for påtegninger af grønne regnskaber. Gennemgangen af de grønne regnskaber viser, at relativt få benytter sig af muligheden for ekstern påtegning (14 %) af det grønne regnskaber. Interviewene med virksomhederne viser på, at næsten 50 % af alle regnskaber revideres i større eller mindre omfang. I 20% af tilfældene i form af en intern revision, mens 30 % revideres eksternt. Det er primært de økonomiske revisorer, der går ind og kontrollerer og bistår. Den eksterne revision medfører altså i under halvdelen af tilfældene en formel påtegning på regnskabet, og som tidligere nævnt har kun 9% af regnskaberne en egentlig revisionspåtegning. Virksomhedernes motiver for at inddrage eksterne revisorer er dels at øge troværdigheden, dels at skaffe sig supplerende ressourcer og ekspertise. Analysen viser endvidere, at den frivillige rolle som kvalitetsikrer af regnskaberne, som er tildelt myndighederne, udøves meget forskelligt, som omtalt i tema 4. 3.4 Tema 3: Virksomhedernes egen anvendelse af de grønne regnskaber Udarbejdelse af grønne regnskaber har for en del virksomheder været en introduktion til systematisk miljøarbejde, mens de grønne regnskaber for andre virksomheder har været en supplerende aktivitet i en eksisterende miljøindsats. For den sidste gruppe virksomheder har det været vanskeligt at adskille resultater af arbejdet med de grønne regnskaber fra det løbende miljøarbejde. 160 virksomheder indgik i forbindelse med vedtagelse af loven om grønne regnskaber en aftale med Miljøstyrelsen om udsættelse i 1-3 år med afleveringen af det grønne regnskab mod at indføre et miljøstyringssystem og rapportere årligt om status for dette arbejde. Disse virksomheder har dermed forpligtet sig til et videregående miljøarbejde, end det de grønne regnskaber er udtryk for. For nogle virksomheder har det grønne regnskab dog primært været opfattet som et nyt krav om aflevering af miljødata til en offentlig myndighed. Miljøforbedringer som led i arbejdet med de grønne regnskaber 41% af alle interviewede virksomheder mener, at arbejdet med grønne regnskaber har bidraget til miljøforbedringer, mens 3% er uafklarede. Det drejer sig især om ressourcebesparelser inden for vand og energi samt på affaldsområdet. Mange virksomheder anser det også for positivt, at de har fået bedre overblik over miljøforholdene. Der er gennemført konkrete forbedringer i form af anskaffelse af ressourcebesparende udstyr, der er indført renere teknologi og blevet udskiftet miljøbelastende stoffer. En del peger dog på, at andre miljøaktiviteter som f.eks. miljøledelse også har spillet en vigtig rolle for de opnåede resultater.
Virksomhederne fokuserer en del på indførelse af renere teknologi, der efterhånden er et indarbejdet begreb i miljøarbejdet. Både af regnskaberne og virksomhedsinterviewene fremgår, at viden om produkternes miljøbelastninger i livscyklus ofte ikke er tilstede. 20% af virksomhederne anfører dog i interviewet, at der er arbejdet med udvikling af mindre miljøbelastende produkter, mens kun 10 % omtaler produkternes miljøbelastning i regnskaberne. Medarbejderinddragelse I ca. 50% af virksomhederne har medarbejderne været inddraget i udarbejdelsen af regnskaberne og som oftest mere bredt i miljøarbejdet. 60% af disse virksomheder vurderer, at der har været en positiv effekt af medarbejderinddragelsen. Fordelene ved medarbejderinddragelse (formelt i regnskabsarbejdet, men svaret kan også dække miljøarbejdet mere bredt) er især større engagement, bedre kommunikation og effektivisering. Endvidere reduceres arbejdsulykker i mindre omfang.
Der har vist sig en tæt sammenhæng mellem kvaliteten af regnskaberne og virksomhedernes adfærd for medarbejderinddragelse i miljøarbejdet og i tilblivelsen af de grønne regnskaber.
En gennemgang af regnskaber udarbejdet af virksomheder henholdsvis med og uden medarbejderinddragelse viser således, at regnskaberne udarbejdet af virksomheder, der systematisk inddrager medarbejdere, er betydeligt bedre end øvrige regnskaber. Der er dog næppe alene tale om en direkte sammenhæng, men om mere fundamentale forskelle i holdninger hos de to grupper virksomheder. De fleste virksomheder forventer øget medarbejderinddragelse fremover. Interviewene peger endvidere på en bredere og mere systematisk medarbejderinddragelse i miljøarbejdet end regnskaberne giver udtryk for. Det kan skyldes, at regnskaberne formelt kun skal omtale inddragelsen i udarbejdelsen af det grønne regnskab. Således viser interviewene, at både sikkerheds- og samarbejdsudvalg spiller en central rolle i miljøarbejdet, mens disse udvalg stort set ikke nævnes i selve de grønne regnskaber. Arbejdsmiljø spiller en vis rolle i halvdelen af alle regnskaberne. Der er en del virksomheder, der mener, at dette tema helt skal udgå, mens lidt flere mener, at omfanget bør øges, og halvdelen er tilfredse med det nuværende niveau. Inspiration til organisatoriske ændringer med relation til miljøområdet Arbejdet med de grønne regnskaber har i en del virksomheder inspireret til organisatoriske ændringer på miljøområdet. Også i disse virksomheder ses en tendens til, at de udarbejdede regnskaber er betydeligt bedre end gennemsnittet.
Virksomhedernes markedsføringsarbejde Det grønne regnskab bruges i begrænset omfang i markedsføringsarbejdet hos de pligtige virksomheder. De virksomheder, som frivilligt har indsendt grønt regnskab, har anvendt regnskabet langt mere aktivt. Blandt andet virksomhedscases indikerer, at der er et stort uudnyttet potentiale for anvendelsen. Placeringen af ansvaret for regnskabet i den tekniske del af organisationen i virksomheden kunne være årsag til den beskedne anvendelse. Virksomheder med en aktiv miljøadfærd bruger i øvrigt miljøregnskabet langt mere aktivt end øvrige. Evalueringen viser endvidere, at målgruppen "offentligheden" i form af naboer, miljøorganisationer mv. oftere informeres via andre typer information som f.eks. åbent hus-møder. Mange virksomheder anvender flere former for miljøinformation. En del virksomheder og specialister mener ikke, at det grønne regnskab er specielt egnet som information til gruppen "naboer og almindelige borgere". De virksomheder, der gerne vil anvende det grønne regnskab aktivt, ser nogle formmæssige barrierer i det nuværende regelsæt. Kravet om egnethed til sort/hvid publikation og den stramme disposition giver formidlingsmæssige problemer. Der er en klar sammenhæng mellem kvaliteten af regnskaberne og virksomhedernes anvendelse af disse. De virksomheder, som bruger de grønne regnskaber markedsføringsmæssigt, præsterer også langt bedre regnskaber end gennemsnittet
Der ses at være en markant kvalitetsfremmende effekt i at udarbejde de grønne regnskaber med henblik på markedsføringsformål. Der er dog eksempler på udtalelser fra interessenter, der synes, at PR-effekten er blevet for fremtrædende. Virksomhedernes motivation og effekten af arbejdet Mange virksomheder har klart tilkendegivet, at de synes, at de grønne regnskaber er yderligere bureaukrati. 50 % af virksomhederne mener ikke, at omkostningerne står mål med fordelene. Analysen viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem den tid, som virksomhederne selv har investeret i udarbejdelsen af de grønne regnskaber og det resultat, der er opnået. De virksomheder, der har opnået miljømæssige resultater, har gennemgående anvendt 50% mere tid på regnskaberne end virksomheder uden resultater. Endvidere viser analysen, at det ofte er de virksomheder, der ikke selv har engageret sig i regnskabsudarbejdelsen, men anvender ekstern hjælp i stort omfang, der ikke opnår den positive interne effekt af regnskabsarbejdet. Forudsætninger for gode og mindre gode regnskaber Analysen giver mulighed for at tegne en profil af de virksomheder, der hyppigt vil udarbejde et godt grønt regnskab og få nytte af arbejdet kontra virksomheder med dårligere regnskaber og lille intern nytteværdi Tabel: Se her Virksomheden i samfundet Et formål med de grønne regnskaber er at motivere borgere og virksomheder til en mere interaktiv adfærd. De grønne regnskaber har tilsyneladende (endnu) ikke opfyldt dette formål. De få forespørgsler efter regnskaberne har skuffet nogle af de virksomheder, som har investeret i udarbejdelse og præsentation af regnskaberne. Mens andre virksomheder har erkendt, at der skal en mangfoldighed af aktiviteter og en vis indkøringsperiode til for at komme i dialog med interessenterne. 3.5 Tema 4: Økonomiske og administrative konsekvenser Loven om grønne regnskaber har primært haft direkte konsekvenser for de godt 1200 afleveringspligtige virksomheder. Loven har betydet et udvidet samarbejde mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som udadtil har tegnet offentliggørelsessystemet og administreret den formelle side af regelsættet, og Miljøstyrelsen, som har haft det øvrige ansvar for bekendtgørelsen. Alle amter og godt en tredjedel af alle kommuner er endvidere blevet berørt, da de har tilsynspligt med en eller flere virksomheder med pligt til at aflevere et grønt regnskab og således er høringsberettigede. Økonomiske og administrative konsekvenser hos virksomhederne Virksomhederne er blevet pålagt visse registreringsprocedurer samt selve udarbejdelsen af regnskaberne. En del virksomheder har brugt ekstern bistand enten til udarbejdelsen af regnskabet eller til verifikation af egen indsats og de indsamlede data. Hovedparten af virksomhederne har dog kunnet udnytte eksisterende registreringssystemer, og 70% af alle virksomheder har udarbejdet regnskaberne uden betalt bistand udefra. Det gennemsnitlige tidsforbrug ved udarbejdelsen af de grønne regnskaber har ligget på 95 timer det seneste år. Der er tale om en reduktion på ca. 30% fra første år. Der er dog også virksomheder, der har brugt rigtig mange ressourcer. De virksomheder, der har anvendt eksterne rådgivere har seneste år anvendt gennemsnitligt 10-15.000 kr. til dette formål, hvilket næsten var en halvering fra første år. Hvis de oplyste data overføres på samtlige pligtige regnskaber (1200) har virksomhederne anvendt ca. 75 årsværk eller ca. 20-25 mio. kr. i intern løn og 4-6 mio. kr. til ekstern bistand. I en virksomhed med 50-100 ansatte vil et regnskab typisk kræve 0,1-0,2 % af virksomhedens samlede tidsmæssige ressourcer, mens det i de helt små virksomheder vil kunne dreje sig om lidt højere procenter, og især procentvist mere af de kvalificerede medarbejderes tid, da regnskabsudarbejdelsen kræver et vist minimumstidsforbrug bl.a. af ledelsen. De direkte økonomiske fordele af arbejde med de grønne regnskaber har de fleste afstået fra at opgøre. Blandt de 60 virksomheder, der har givet et skøn over gevinster er gennemsnittet 75.000 kr. En fjerdedel af disse har dog opnået mere end 250.000 kr. i økonomisk fordel. De fleste peger på, at det ikke er udarbejdelsen af det grønne regnskab i sig selv, der har medført forbedringer, men de afledede aktiviteter knyttet til miljøledelse mv. Kravet om udarbejdelse af det grønne regnskab har dog for en del betydet, at man har fået synliggjort indsatsen og fået mere struktur på miljøarbejdet.
Virksomhedernes syn på administration og regelsæt De fleste virksomheder – eller i alt 60% - finder, at de har fået tilpas information om de grønne regnskaber. De fleste har kunnet finde ud af reglerne, men de største problemer har været knyttet til opgørelsen af data. Uanset at de lokale miljømyndigheder formelt ikke har en rolle i regnskabsarbejdet, har ca. 50% af virksomhederne været i kontakt med sin tilsynsmyndighed. Virksomhederne er enige om, at tilsynsmyndigheder ikke bør kunne give bemærkninger til deres regnskaber i offentliggørelsesfasen, uden at der har været en forudgående dialog. Dette er ikke formelt tilfældet i dag, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter udløbet af 4-ugers høringsfristen hos tilsynsmyndighederne offentliggør regnskabet sammen med eventuelle kommentarer fra tilsynsmyndigheden. De fleste synes, at udarbejdelsen af det andet regnskab var meget eller noget lettere end det første, og der har som nævnt været anvendt noget færre eksterne ressourcer, hvilket bekræftes af rådgiverne. Virksomheder, der ikke anvender det grønne regnskab mere aktivt og derfor ikke eksperimenterer med udformningen, har nu lagt sig fast på en model og har etableret den nødvendige dataindsamling. Virksomhederne har altovervejende positive eller ingen bemærkninger til administrationen, men der er en del kommentarer til samspillet mellem de tre implicerede myndigheder og deres roller. 42 % af alle virksomheder mener, at myndighederne altid burde kommentere regnskaberne, 13 % at myndighederne slet ikke skulle kommentere regnskaberne, mens 37% synes, at den nuværende praksis er i orden. Mange har vanskeligt ved at se Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rolle på miljøområdet, især når man allerede indberetter næsten de samme tal til egen tilsynsmyndighed. Nogle finder, at det dataformat, som anvendes i forbindelse med offentliggørelsen af de grønne regnskaber, er en barriere for en udvikling af kvaliteten, da man ikke p.t. kan scanne regnskaber med farver. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Loven har introduceret en ny aktør på miljøområdet, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev tildelt opgaven med at indsamle regnskaberne og stille dem til rådighed for offentligheden. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hidtil anvendt 1-1½ årsværk til opgaven og forventer fortsat at benytte ressourcer i dette omfang. Da offentliggørelsen af de grønne regnskaber kun er en lille del af Styrelsens informationsopgaver, har der ikke været større, særskilte investeringer i forbindelse med de grønne regnskaber, men personalet har skullet sætte sig ind i den særlige viden knyttet til den formelle indholdskontrol af de grønne regnskaber. Der har været drøftet forskellige ambitionsniveauer af den kvalitetssikring, som skal udføres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med antagelse af regnskaber til offentliggørelse. Regnskaber nægtes offentliggørelse og oversendes til Miljøstyrelsen til afgørelse, hvis der fra tilsynsmyndighedernes side tilkendegives, at regnskabet ikke bør antages til offentliggørelse på grund af fejl, eller hvis der kun forekommer indekserede tal i regnskaberne. Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen har haft ansvaret for den øvrige administration af loven, herunder givet bevilling af udsættelse med indsendelse med henvisning til indførelse af miljøstyring. Miljøstyrelsens opgaver har bl.a. omfattet afgørelser om fortolkning af loven og bestemmelserne i bekendtgørelsen, herunder fortolkning af listen over regnskabspligtige virksomheder, stillingtagen til klager over grønne regnskaber og afgørelser vedrørende beskyttelse af konkurrencefølsomme oplysninger (indeksering). Miljøstyrelsen har anvendt ca. 1½ årsværk til sin del af administrationen. Miljøstyrelsen har etableret en arbejdsgruppe for de grønne regnskaber, der har været inddraget i arbejdet med regnskaberne, herunder udformningen af evalueringen. De decentrale myndigheders ressourceforbrug og syn på administrationen Tilsynsmyndighederne i amter og kommuner har ikke en formel rolle i administrationen af de grønne regnskaber. Tilsynsmyndigheden har formelt haft adgang til at kommentere de pligtige regnskaber, og myndighederne har anvendt ressourcer til at vejlede virksomhederne, i det omfang vejledning har været efterspurgt, eller myndigheden selv har prioriteret at yde en sådan. Tilsynsmyndighederne har tilsammen, så vidt det har kunnet vurderes, anvendt ca. 3 årsværk. Men der er stor spredning. 12 ud af 14 amter peger på noget øget arbejdsbyrde, mens de fleste kommuner med grønne regnskaber ikke finder arbejdsbyrden øget. Et meget stort antal kommuner har ingen virksomheder med pligt til at aflevere grønne regnskaber, og antallet er meget ujævnt fordelt mellem amterne, hvortil kommer, at en meget forskellig praksis fra tilsyn til tilsyn influerer på opgørelsen af tidsanvendelsen. De lokale tilsynsmyndigheder blev ikke tilført ressourcer i forbindelse med loven Tilsynsmyndighederne udtrykker nogen utilfredshed med den måde loven administreres på. Dels synes tilsynsmyndighederne ikke, at deres faglige ekspertise og indsigt i virksomhedernes forhold udnyttes, dels opnår man ikke optimal synergieffekt med tilsyn og godkendelser. På nuværende tidspunkt er Miljøstyrelsen 1. instans i forhold til virksomhederne - en rolle der normalt ligger hos tilsynsmyndighederne. I forhold til de grønne regnskaber mener tilsynsmyndighederne, at de burde være 1. instans. Tilsynsmyndighedernes praksis og erfaringer med de grønne regnskaber Alle amterne og Københavns og Frederiksberg Kommuner har erfaring med de grønne regnskaber, idet mellem 10 og godt 100 grønne regnskaber årligt passerer hver af disse. 6 kommuner ser mere end 10 regnskaber, 18 kommuner ser 5-10 regnskaber. Færre end 100 kommuner har regnskabspligtige virksomheder overhovedet, og de fleste ser kun ét eller to regnskaber om året. Der har udviklet sig en meget forskellig praksis fra tilsynsmyndighed til tilsynsmyndighed. Og praksis strækker sig fra en meget omhyggelig gennemgang og påtale af alle forhold, der kontrolleres af den pågældende myndighed, til at regnskaberne som princip ikke behandles og derfor heller ikke kommenteres. Tilsynsmyndighederne har 4 uger til at kommentere regnskaberne, og da kommentarperioden kan falde sammen med sommerferien giver det i visse tilfælde problemer at nå at kommentere inden for tidsfristen. En del af tilsynsmyndighederne har ofte to typer sagsbehandling, den formelle over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og de kommentarer, der gives til virksomhederne. Mange amter og en del kommuner mener, at informationen hverken over for virksomheder eller tilsynsmyndighederne har været tilfredsstillende, undtaget de forhold der knytter sig til udsættelse i forbindelse med indførelse af miljøstyring. Et klagepunkt vedrører også samspillet om accept af virksomhedernes indeksering, hvor især amterne er utilfredse. Alle amter mener samstemmende, at de burde være 1. instans, mens kommunerne er mere delte. Det fremgår da også klart af virksomhedernes indmeldinger, at det primært har været tilsynsmyndighederne, der over for virksomhederne har skullet forklare systemet i kraft af deres løbende kontakt til virksomhederne, og tilsynsmyndighederne udtrykker langt mere skepsis over for regnskabernes administrative setup end virksomhederne. Det er endvidere karakteristisk, at kommunerne i langt højere grad end amterne har fundet, at de grønne regnskaber er nyttige i dialogen med virksomhederne. Kun på ét punkt finder amterne, at de grønne regnskaber har været nyttige, nemlig i form af øget motivation for miljøarbejdet hos virksomhederne. Kommunerne har også fået fordele i form af øget viden om virksomhederne og en bedre afrapportering af miljøforhold. Det er da også hos de virksomheder, som har kommuner som miljøtilsynsmyndighed, at der særligt er rapportering om positive erfaringer med effektivisering af samspillet mellem virksomhed og myndigheder. Både amter og kommuner kan rapportere om stor lydhørhed fra virksomhedernes side i forbindelse med forslag til forbedringer af de grønne regnskaber, hvilket givet har spillet ind i forbindelse med den store kvalitetsfremgang fra første år. Tilsynsmyndighederne har også bemærket en større opbakning fra virksomhederne til lokale miljøinitiativer. Den frivillige rolle til amter og kommuner afspejler sig i en meget varierende praksis i kommenteringen af regnskaberne både over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og i tilbagemeldingen til virksomhederne. Dette forhold kan være vanskeligt at forklare offentligheden og virksomhederne. De sidstnævnte er dog vant til forskellig praksis på miljøområdet i de forskellige amter og kommuner. Den forskellige praksis afspejles i følgende besvarelser fra amter og kommuner på de udsendte spørgeskemaer. De efterfølgende opgørelserne dækker svar fra 14 amter og 65 kommuner (kun kommuner med mere end 2 grønne regnskaber er medtaget), men ikke alle har svaret på alle spørgsmål.
Skemaet viser, at mindst tre amter som princip ikke udnytter deres ret til at kommentere regnskaberne. Argumentationen herfor er blandt andet, at man ikke ønsker at indgå i offentlig diskussion om virksomhedernes miljøforhold, men foretrækker at drøfte eventuelle problemer direkte med virksomhederne. Et vigtigt motiv for denne politik er ønsket om at bevare et tillidsfuldt samarbejde med virksomhederne. Det skal dog bemærkes, at hovedparten af amterne og kommunerne mener, at offentligheden forventer en kontrol, og man føler sig også moralsk forpligtet til at kontrollere regnskaberne.
Amternes og kommunernes svar på de udsendte spørgeskemaer viser også, at beslutningen om kommenteringspolitikken træffes på forskellige niveauer. Nogle steder er der tale om en politisk beslutning, andre en ren administrativ, mens det de fleste steder udgør en kombination. 3.6 Tema 5: Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer Loven om grønne regnskaber var det første lovgivningsinitiativ, der særligt sigtede mod at øge offentlighedens indsigt i virksomhedernes miljøforhold. Lovforslaget indeholdt også nyskabelser i form af inspiration til at indføre miljøstyring ved at give udsættelse til virksomheder, der gik i gang med opbygning af miljøledelsessystemer samt inspiration til at inddrage medarbejderne i miljøarbejdet ved at kræve omtale af omfanget af inddragelse. Der blev fulgt op på de vedtagne regler om tilslutning til Den europæiske forordningen om miljøstyring og miljørevision (EMAS), ved at fritage virksomheder, der frivilligt valgte at aflevere EMAS-redegørelser, for at aflevere grønt regnskab. Politisk blev besluttet, at det grønne regnskab ikke skulle gøres til en bestanddel af den kontrol med virksomhedernes miljøforhold, som miljøtilsynsmyndighederne udfører efter miljøbeskyttelsesloven. Da der ikke var mange erfaringer med det nye virkemiddel kunne det endvidere vise sig for kompliceret at forsøge at kombinere med andre rapporteringer med grundlæggende andre formål eller med at inddrage mange aktører i et for kompliceret samspil. Denne løsning har betydet:
Udviklingen siden lovens vedtagelse har endvidere betydet, at flere af idéerne i de grønne regnskaber er på vej til at blive overhalet, erstattet eller suppleret af beslægtede, ofte mere detaljerede tiltag i form af IPPC-direktivet, Århuskonventionen, kravet om medarbejderinddragelse i miljøarbejdet og øget international indsamling af miljødata. Disse initiativer har ikke samme primære formål som de grønne regnskaber, og for flere gælder også, at der endnu vil være lang vej, før der sker en udmøntning i dansk lovgivning og i operationelle bekendtgørelser. Men set fra virksomhedernes synspunkt repræsenterer diskussionen om flere, specialiserede datakrav, nye krav om offentlig indseende i forbindelse med godkendelser og flere løbende indberetninger til myndighederne samt nye krav om medarbejderinddragelse et overlap til de grønne regnskaber. Mange virksomhederne opfatter primært de grønne regnskaber som et krav om indberetning af miljøforhold til myndighederne, selv om formålet er at give offentligheden lettilgængelige miljøoplysninger og adgang til at følge med i virksomhedens udvikling på miljøområdet. For de virksomheder, som opfatter miljøkommunikation til offentligheden som en del af virksomhedskulturen, finder en del kommunikationsmæssige problemer med regelsættets nuværende udformning. Det betyder, at en del virksomheder nedprioriterer de pligtige grønne regnskaber, som en del af deres aktive miljøkommunikation. En del af problemerne med de grønne regnskaber er knyttet til den meget brede potentielle målgruppe. En anden del af problematikken er knyttet til det forhold, at mange anser det systematiske miljøarbejde i virksomhederne (miljøstyring) for det vigtigste resultat af regnskabsarbejdet og desuden en forudsætning for kvalificerede regnskaber; og regnskabskonceptet inspirerer ikke direkte hertil. Der er også ændringer på vej knyttet til regnskabets rolle i forbindelse med medarbejderinddragelse og omtalen af arbejdsmiljø, hvor nye regelsæt er på vej eller under overvejelse. Og på begge områder er der tradition for at fastlægge regler i form af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, hvilket vil kunne bringe nye instanser i spil. Administrative byrder og dobbeltarbejde Mere end halvdelen af alle virksomheder mener, at det grønne regnskab giver anledning til dobbeltarbejde. Der er dels tale om, at virksomhederne skal indrapportere data, der allerede er afleveret til miljømyndighederne til en ny myndighed (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), dels at man skal indberette de samme data på en ny måde. Mange virksomheder har kommentarer om, at det burde være muligt for det offentlige at distribuere data til alle de myndigheder, der havde behov for dem, når de var indleveret én gang af virksomhederne. Tilsynsmyndighederne er enige om, at der er tale om dobbeltarbejde i et vist omfang. Typisk dobbeltarbejde er knyttet til opgørelsesmetoder, der i visse tilfælde skal være mængder og i andre koncentrationer, og opgørelsestidspunkter, der kan være kalenderår eller økonomisk regnskabsår, eller flere gange årligt. Der er dog virksomheder, der har oplevet, at arbejdet med de grønne regnskaber har givet anledning til et mere struktureret og lettere samarbejde med myndighederne med en enkel og entydig afrapportering af data blandt andet fra virksomhedens egenkontrolsystem. Specielt har en del kommuner været aktive og ser muligheder i brug af det grønne regnskab i samspillet. Mange virksomheder opfatter tilsynsmyndigheden som den naturlige samarbejdspartner også vedrørende det grønne regnskab, og har svært ved at forstå Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rolle. Tilsynsmyndighederne ser også en potentiel administrativ lettelse omkring indrapportering af data, men mange af de interviewede myndigheder mener, at en lettelse forudsætter en anden og mere veldefineret rolle for tilsynsmyndighederne. Amterne finder, at der er behov for en større sammenhæng mellem godkendelser, tilsynsarbejdet og indberetninger, herunder nye retningslinier for hvilke virksomheder, der er omfattet af hvilke regler. Amternes forslag hertil, der netop er offentliggjort i form af et debatoplæg, lægger op til en samordning i amternes regi og en systematisk myndighedsindsamling og kontrol med data, herunder de data som skal indgå i de grønne regnskaber. Andre sammenhænge med de grønne regnskaber I analysen er søgt identificeret forhold uden for virksomhederne, som i særlig grad har påvirket virksomhedernes motivation og kvaliteten af de grønne regnskaber. Selv om ca. halvdelen af alle regnskaber er analyseret og der er gennemført interviews med ca. halvdelen af alle, der udarbejder grønne regnskaber, har der ikke kunnet identificeres eksterne forhold, der markant har påvirket regnskaberne. Der er en meget stor variation i kvaliteten af og holdningen til grønne regnskaber, og med mange parametre – virksomhedsstørrelse, branche (listepunkt), geografi, efterspørgsel efter miljødokumentation hos kunderne osv.- har der ikke kunnet uddrages entydige konklusioner. Analysen har ikke været gennemført, så der har kunnet drages konklusioner vedrørende eventuel sammenhæng med virksomhedernes adfærd og holdninger uden for miljøområdet eller med deres økonomiske eller konkurrencemæssige situation. Men det kan konkluderes, at meget få af virksomhederne interesserer sig for nye former for regnskaber, herunder videnregnskaber, etiske regnskaber og arbejdsmiljøregnskaber. Grønne regnskaber – faste retningslinier eller virksomhedernes ansvar De mange analyser peger på den indbygget problemstilling i regelsættet for de grønne regnskaber. Det nuværende regelsæt med de relativt løse regler og med de mange muligheder for, at virksomhederne selv prioriterer indhold og aktivitetsniveau, har bidraget til en udvikling af konceptet og en forståelse for dets muligheder og begrænsninger. Men evalueringen viser også, at de svageste og mindre motiverede virksomheder ikke får udbytte af regnskabsarbejdet, og at offentligheden får lidet brugbare regnskaber, når virksomhederne ikke er motiverede for udarbejdelsen. Der har bl.a i drøftelsen med miljøsagkyndige og organisationer været peget på muligheden af yderligere at styrke incitamentet hos virksomhederne til systematisk miljøarbejde og som en konsekvens heraf gøre de grønne regnskaber frivillige. Det sidste ud fra en tankegang om, at de basale miljødata under alle omstændigheder vil være tilgængelige hos tilsynsmyndigheden, og de ringeste regnskaber ikke giver yderligere information. Evalueringen viser endvidere, at et relativt løst koncept kan være vanskeligt at kombinere med veldefinerede krav om indberetninger, hvilket dels betyder dobbeltarbejde og dels i den sidste ende vil kunne føre til marginalisering af det grønne regnskab. Det sidste vil især kunne komme på tale, hvis virksomhederne ikke i højere grad oplever det grønne regnskab som information, som interessenterne efterspørger, men fortsat især ser det som en offentlig indberetning af data, der allerede er indberettet én gang blot på en lidt anden måde. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||