Rapport om evaluering af de grønne regnskaber

4. Evalueringens svar på kommissoriets spørgsmål

4.1 Hovedspørgsmål
4.2 Underspørgsmål

Som grundlag for evalueringen af de grønne regnskaber skrev Miljøstyrelsen et kommissorium. Kommissoriet indeholder en række spørgsmål, og hensigten med nærværende afsnit er at svare kortfattet og systematisk på kommissoriets spørgsmål. Det er ikke muligt at få alle nuancer med i den kortfattede gennemgang, og der henvises derfor til den øvrige del af rapporten.

4.1 Hovedspørgsmål

Opfylder de grønne regnskaber bekendtgørelsens krav?

Overordnet set kan overensstemmelsen med bekendtgørelsens krav betegnes som ringe for omkring 17% af regnskaberne og god for 83% af regnskaberne.

Overholdelsen af bekendtgørelsens krav er gjort op for hver af de tre hovedparagraffer, der vedrører de grønne regnskaber. § 5, der omhandler de indledende oplysninger, kan stort set alle regnskaber opfylde. Dog har mange virksomheder en yderst kortfattet præsentation af de væsentligste ressource- og miljøparametre. Ledelsens redegørelse (§ 6) har de største udsving i kvalitet. 38% betragtes som mangelfulde, 48% som tilstrækkelige og 14% som omfattende. Selve miljøoplysningerne (§ 7) er bedre præsenteret, og det generelle indtryk er, at i 62% af regnskaberne er de væsentligste miljøbelastninger omfattet. For 8% af regnskaberne er det generelle indtryk, at der er stor sandsynlighed for, at virksomheden har undladt at fortælle om de væsentligste belastninger.

Opfylder de grønne regnskaber formålet om lettilgængelig og pålidelig miljøinformation til offentligheden?

Overordnet set er 4 ud 5 regnskaber lettilgængelige. Pålideligheden er vurderet af både kommunerne og af os. Det samlede indtryk er, at mellem 60% og 70% af regnskaberne er i god overensstemmelse med miljøbelastningen. Både i kommunerne og i vores bedømmelse vurderes det, at under 10% af regnskaberne ikke giver et reelt billede af miljøbelastningen.

De fleste regnskaber (72%) er lette at læse - og yderligere 12% er der gjort ekstra meget ud af. Tilbage er 17% af regnskaberne, der er vanskelige at læse.

Vi har vurderet, at i 62% af regnskaberne er de væsentligste miljøbelastninger omfattet. 8% har med stor sandsynlighed undladt at fortælle om væsentlige belastninger. De lokale myndigheder har på en skala fra 1 (groft misvisende) til 5 (meget god overensstemmelse) vurderet i alt 292 grønne regnskaber. Her får 45% karakteren 4 eller 5, og 32% af regnskaberne får karakteren 3. Kun et enkelt regnskab er blevet vurderet af de lokale myndigheder som groft misvisende.

Giver regnskaberne inspiration til virksomhederne om større fokus på miljøforhold?

41% af virksomhederne mener, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. Virksomhederne fra casestudiet angiver, at det grønne regnskab har været et supplement til det miljøarbejdet, de allerede var i gang med. Undersøgelsen peger generelt på, at de virksomheder, der har engageret sig i udarbejdelsen af de grønne regnskaber generelt også mener, at de har fået mest udbytte af regnskaberne.

Med hensyn til økonomiske og administrative konsekvenser af de grønne regnskaber henvises her til konklusionerne under tema 4: Økonomiske og administrative konsekvenser.

4.2 Underspørgsmål

I hvilket omfang har de regnskabspligtige virksomheder meldt sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen?

Der findes ingen myndigheder, der har ansvaret for, at samtlige regnskabspligtige virksomheder melder sig. Det er Miljøstyrelsens og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens forsigtige skøn, at omkring 10% af de pligtige virksomheder ikke har meldt sig. Omkring 29% af de lokale myndigheder finder, at der mangler regnskaber fra virksomheder. Det samlede tal er på 116 virksomheder, der mangler at aflevere. Det forsigtige skøn på omkring 10% virker derfor realistisk.

I hvilket omfang overholder regnskaberne kravene i bekendtgørelsens §§ 5-7 omkring:

· Indledende oplysninger

· Ledelsens redegørelse

· Miljødata

Indledende oplysninger

Kvaliteten af den kortfattede kvalitative oplysning i regnskabernes indledende oplysninger om væsentlige ressource- og miljømæssige parametre. Er de væsentligste parametre med?

11% af regnskaberne giver ingen oplysninger. De indledende kortfattede kvalitative beskrivelser er omtrent jævnt fordelt med en tredjedel dårlige, en tredjedel mindre gode og en tredjedel meget gode beskrivelser. Input af råstoffer og redegørelse for emissioner er ofte med. Overraskende mange virksomheder (45%) oplyser ikke i de indledende oplysninger, hvad virksomhedens produkt er.

Ledelsens redegørelse

Redegørelsen for væsentlighed.

Knap 3 ud af 4 (73%) af regnskaberne indeholder en redegørelse for, hvorfor virksomhederne anser de valgte oplysninger som væsentlige.

Bearbejdning, fortolkning af regnskabets miljødata

18% forklarer valget af tallene i regnskabet. Derudover giver 37% oplysninger om fremtidige indsatser, 39% giver oplysninger om vigtige begivenheder i året, 4% beskriver deres økonomiske gevinster/omkostninger ved miljøarbejdet, og 17% omtaler negative miljøforhold på virksomheden - primært omkring uheld.

Afvigelser i forhold til tidligere regnskab

66% har ikke gjort rede for væsentlige afvigelser i forhold til det foregående regnskab.

Inddragelse af relevante arbejdsmiljømæssige forhold.

34% af regnskaberne redegør for forurenende stoffer, der indgår i produktionsprocessen og som giver risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Det forekommer som et lavt tal i lyset af, at det er de mest miljøtunge virksomheder, der er regnskabspligtige. Generelt er regnskaberne præget af få oplysninger, der dækker dette punkt.

Miljødata

Er alle forhold med, som virksomheden har defineret som væsentlige i ledelsens redegørelse?

I 19% af regnskaberne modsvarer data i det grønne regnskab ikke de væsentligste miljøoplysninger, som ledelsen har udpeget i redegørelsen. 45% har en fin overensstemmelse, mens der for 35% af regnskaberne er delvist/nogenlunde overensstemmelse.

Indeholder regnskaberne oplysninger om det væsentligste forbrug af energi, vand og råvarer?

Stort set alle regnskaber oplyser om energiforbrug (99%). 85% oplyser om vandforbrug, og 95% oplyser om råvareforbruget.

Indeholder regnskaberne oplysninger om alle relevante væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer i hhv. produktionsprocesser, udledninger, produkter og affald? Er der forskel på detaljeringsgraden på oplysningerne?

Om alle relevante emissioner er nævnt, er vanskeligt at vurdere, da det kræver indsigt i produktionsprocessen hos hver enkelt virksomhed. Se i øvrigt analysen af overensstemmelsen mellem regnskaberne og den faktiske miljøbelastning i afsnittet De grønne regnskabers billede af miljøbelastningen samt afsnittet om Miljøpræstationer i de grønne regnskaber.

Omtrent halvdelen af regnskaberne oplyser om forurenende stoffer i produktionen, over halvdelen oplyser om emission til luft (62%) og vand (34%), men kun 8% til jord. 11% oplyser om forurenende stoffer i produkterne.

Det er sjældent, at de forurenede stoffer klassificeres. Af samtlige 500 regnskaber er der klassifikation af emissioner af forurenende stoffer i råvarerne i 7% af regnskaberne, emissioner til luft i 3% af regnskaberne, emissioner til vand 1% og forurenende stoffer i produkterne i 2%.

Indeholder regnskabet oplysninger om ekstern lugt, støv og støj?

28% af regnskaberne indeholder oplysninger om støj, 20% om støv, 12% om lugt og 1% om viberationer.

I hvilket omfang samles oplysningerne om forurenende stoffer i stofgrupper o.lign., og hvilke typer grupperinger er der tale om? Er nomenklaturen entydig?

Det er sjældent, at de forurenede stoffer klassificeres. Af samtlige 500 regnskaber er der klassifikation af emissioner af forurenende stoffer i råvarerne i 7% af regnskaberne, til luft i 3% af regnskaberne, emissioner til vand 1% og af forurenende stoffer i produkterne i 2%.

Det er kun 2% af regnskaberne, der grupperer eller klassificerer de forurenede stoffer i produkterne. Der bruges forskellige grupperinger. Stofferne kan være opdelt på: enkelte stofgrupper, farlige stoffer, klassificering af brandfare og sundhedsfare, Kommune Kemis affaldskoder, faremærkning eller opgørelser over tungmetaller. Der er således stor variation i grupperingerne.

I hvilket omfang er de absolutte tal suppleret med andre måder at præsentere data på (f.eks. relative tal/indekseringer, kurver, diagrammer). I hvilke tilfælde anvendes udelukkende relative tal?

Omkring halvdelen af regnskaberne indholder billeder og diagrammer. I mange regnskaber anvendes indekseringer som et supplement til de absolutte tal. Dermed øges oplysningsværdien. Står de indekserede tal alene forringes oplysningsværdien. Det er primært oplysninger om særligt forurenende stoffer. I 19% af regnskaberne er oplysningerne om særligt forurenende stoffer udelukkende indekseret. 12% af regnskaberne indekserer oplysninger om råvarer, 8% oplysninger om energi samt 4% oplysninger om vand.

I hvilket omfang er der redegjort for, at anvendelsen af relative tal skyldes beskyttelse af konkurrencefølsomme oplysninger?

I halvdelen af regnskaberne, hvor energi- og vandoplysninger er indekseret, begrundes det med konkurrencehensyn. 9% af virksomhederne begrunder indeksering af ressourceoplysninger med konkurrencen, og 7% begrunder indeksering af oplysningerne om forurenede stoffer med konkurrencen.

Stemmer oplysningerne i regnskabet overens med tilsynsmyndighedernes oplysninger?

På en skala fra 1 til 5 vurderede de lokale tilsynsmyndigheder, at 58% af regnskaberne var i rigtig god overensstemmelse (5) eller i god overensstemmelse (4) med tilsynsmyndighedernes oplysninger.

Hvordan fremskaffer virksomhederne data til de grønne regnskaber?

I 40% af regnskaberne er dataindsamlingsmetoden helt eller delvist beskrevet. Resultatet af interviewene med virksomhederne er, at godt 70% bruger eksisterende økonomiske opgørelser, godt 60% bruger materiale- og produktionsstyringssystemer, 70% bruger afregninger fra leverandører og modtagere af spild, over 85% bruger eksisterende måle- og registreringssystemer, omkring 50% bruger eksisterende indberetninger til myndighederne, knap 30% har ladet nye måle- og registreringssystemer udarbejde specielt til det grønne regnskab. Endelig laver godt 30% ad hoc målinger og beregninger. Under 10% bruger andre metoder og 1-2% bruger ingen af ovennævnte metoder.

Hvor stor en del af virksomhederne anfører, at medarbejderne har været inddraget i udarbejdelsen af regnskabet?

Interviewene med de virksomheder, der har udarbejdet grønne regnskaber viser, at medarbejderne har haft lejlighed til at vurdere og kommentere i forbindelse med de grønne regnskaber. Hovedparten af disse virksomheder finder medarbejderinddragelse vigtig. Over 60% af virksomhederne har positive erfaringer og vurderer, at deltagelsen har medført konkrete miljøforbedringer i virksomhederne. Tallene stemmer med de grønne regnskaber, hvor det i 63% af tilfældene er oplyst, at medarbejderne har været inddraget.

Hvordan har medarbejderne været inddraget?

Medarbejderne har været inddraget ved dataindsamling (37%), gennem sikkerhedsudvalget (5%), kommentering (5%), miljøgruppe (4%), samarbejdsudvalg (3%) og gennem en særlig regnskabsgruppe (2%).

Er der en sammenhæng mellem medarbejderinddragelse og kvaliteten af regnskabet?

Der er en klar sammenhæng mellem medarbejderinddragelse og kvaliteten af regnskaberne. 60% af virksomhederne vurderer, at deltagelsen har medført konkrete miljøforbedringer i virksomhederne.

Hvor stor en del af virksomhederne anfører, at regnskabet er blevet revideret hhv. internt og eksternt? Og af hvem?

9% af regnskaberne er eksternt revideret, og 3% af regnskaberne er internt revideret. Hovedparten af de eksterne regnskaber er revideret af en revisor, og enkelte er revideret af andre miljøsagkyndige. 14% af regnskaberne er vedlagt en erklæring af en sagkyndig - der er dog ikke nødvendigvis tale om en revision, og da det kan være formuleret direkte i erklæringen.

Er der sammenhæng mellem revision og kvaliteten af regnskabet?

Der er en sammenhæng mellem revision og regnskabskvaliteten. Regnskaber, der er eksternt revideret, overholder i ringere grad lovens krav end regnskaber (68%), der ikke er eksternt revideret (84%). Til gengæld er den samlede kvalitet bedre blandt de reviderede (57%) end blandt de øvrige regnskaber (46%).

I hvilket omfang indeholder regnskaberne oplysninger ud over de krævede?

De fleste regnskaber indeholder frivillige miljøoplysninger - i gennemsnit 11 (ud af 81 registrerede). Der er i gennemsnit 5 frivillige oplysninger i ledelsens redegørelse (ud af 51 registrerede) og i snit 1 frivillig oplysning i de indledende oplysninger (ud af 7 registrerede). Knap 50% har ingen frivillige oplysninger i de indledende oplysninger.

I regnskaberne fra 1997 er det største antal frivillige oplysninger, vi har fundet i noget enkelt regnskab, 45 oplysninger - gennemsnittet er omkring 17 frivillige oplysninger.

Er der væsentlige forskelle på regnskaberne fra de to år, dvs. er det 1. regnskab blevet videreudviklet?

Der en markant forbedring af den samlede kvalitet af regnskaberne fra 1 til 2. generation. Hvor 40% af 1. generationsregnskaberne var af høj kvalitet er andelen steget til 54% med 2. generation af regnskabet. Der er også forbedringer i overensstemmelse med lovgivningen. Her er ændringen dog knap så markant, da den er på 6%. Ændringen er dog bemærkelsesværdig på den måde, at det nu er de fleste virksomheder, der er ved at være i orden (skift fra 78% til 86% der er i bedre overensstemmelse med lovgivningen).

Specialisterne var på den anden side enige om, at der ikke er sket den helt store kvalitetsudvikling i regnskaberne, og der forventes ikke større ændringer i det tredje år. Forklaringen kan være, at virksomhederne det første år har etableret en skabelon for udarbejdelse af regnskaber - og ikke er villige til at ofre yderligere ressourcer på udvikling af de grønne regnskaber.

Adskiller regnskaberne fra de miljøstyrede virksomheder sig fra resten?

Regnskaberne fra de miljøcertificerede virksomheder overholder ikke lovens krav stort bedre end de øvrige regnskaber – blandt andet fordi enkelte EMAS-redegørelser ikke opfylder de formelle krav. Til gengæld er regnskaberne markant bedre m.h.t. de øvrige krav. Den samme konklusion gælder virksomheder med miljøstyring. Blandt virksomheder uden miljøstyring var 42% af regnskaberne af høj kvalitet. Det gælder for 68% af virksomhederne med miljøstyring og 82% af de certificerede virksomheder.

Kan regnskaberne anvendes til at sammenligne virksomhedernes miljøpræstation? Indeholder de nøgletal?

Det kan på den ene side være vanskeligt for den ikke-sagkyndige læser at sammenligne miljøbelastningen fra &eacuten virksomhed med miljøbelastningen fra en anden, for regnskaberne indeholder mange oplysninger. På den anden side giver 60-70% af regnskaberne et rimeligt eller godt indtryk af miljøbelastningen fra virksomheden. For brancher med ensartede regnskaber og produktionsforhold - for eksempel under foderstoffer - kan oplysningerne sammenlignes. En sammenligning vil kræve ressourcer, og i praksis vil det sandsynligvis blive gjort af få, da regnskaberne ikke er umiddelbart tilgængelige.

Sammenligninger vanskeliggøres ved, at der yderst sjældent opgives nøgletal for brancherne.

Hvem anvender regnskaberne og til hvad?

Efterspørgslen efter de grønne regnskaber angives af både lokale myndigheder og virksomhederne at være forsvindende lille. Næsten halvdelen af virksomhederne fortæller, at ingen har vist interesse, og 3 ud af 4 virksomheder har ikke fået reaktion på regnskabet. Henvendelserne er hovedsageligt kommet fra læreanstalter, offentlige indkøbere og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De lokale tilsynsmyndigheder oplever et tilsvarende billede, hvor den største efterspørgsel kommer fra læreanstalter. Her har 1 amt og 11 kommuner haft et par forespørgsler. En kommune har haft flere.

Der er stor forskel på, hvad interessenterne bruger de grønne regnskaber til. Generelt bruges de til information om enkelte virksomheder - de bliver kun i et meget lille omfang brugt til sammenligning mellem flere virksomheders miljødata.

Hvor får de regnskaberne fra?

Der er væsentlige forskelle mellem de enkelte interessegrupper i kendskabet til, hvordan man får fat i et grønt regnskab. Det er hovedsageligt organisationer og investorer, der peger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De fleste professionelle brugere peger på virksomheden som den primære kilde. De lokale miljøgrupper peger på tilsynsmyndighederne, og den største del af andre virksomheder, forbrugere og naboer ved det ikke. At de grønne regnskaber kan rekvireres over Internettet vides kun af ganske få - dog 13% blandt organisationerne. Endelig er der blandt de virksomheder, der ikke laver grønt regnskab, 6% der mener, at man ikke kan få fat i de grønne regnskaber.

Er interessenterne tilfredse med mulighederne for at få regnskaberne?

Interessenter, der har kendskab til de grønne regnskaber, finder det let at få fat i grønne regnskaber. Der er en tendens til, at den brede offentlighed (forbrugere og naboer) i højere grad end andre interessenter finder det vanskeligt. 13% af forbrugerne og 14% af naboerne mener ikke, at det er let.

Har brugerne problemer med at forstå de grønne regnskaber? På hvilke punkter?

Den brede offentlighed (naboer) lægger navnlig vægt på, at regnskaberne skal være lettere at forstå, samt at der skal være mere offentlighed omkring regnskaberne (f.eks. en offentlig høring). Forståeligheden af regnskaberne samt muligheden for sammenligning på tværs af regnskaberne er typisk de forhold, der nævnes af interessenterne som kritisable forhold.

Giver regnskaberne den forventede/ønskede information? Hvis ikke, hvad mangler? Hvad er overflødigt?

De interessenter, der har set et grønt regnskab, mener for hovedpartens vedkommende, at de grønne regnskaber i nogen grad gav de oplysninger, de forventede. En tredjedel af investorer, organisationer og andre virksomheder mener ikke, at regnskaberne gav de forventede oplysninger. Særligt de lokale tilsynsmyndigheder er skuffede. Kun 4% mener, at oplysningerne i høj grad gav de forventede oplysninger. Det er især mangelfuld information om ressourceforbrug og miljøbelastning samt manglende klarhed i fremstillingen, interessenterne nævner. For løse krav til indholdet nævnes af en bredere kreds.

Har det betydning for brugerne, hvilken form oplysningerne angives på (absolutte og/eller relative tal)? Hvilken?

De professionelle interessenter (journalister, investorer, organisationer og offentlige indkøbere) har taget stilling til dette spørgsmål, og de er enige i, at det ikke er tilstrækkeligt med relative tal. Opgivelse af årlige mængder i absolutte tal anses for vigtigst, men mange mener også, at både den årlige mængde og relative tal er vigtige i regnskabet.

Finder brugerne, at regnskaberne er troværdige?

Brugerne stiller ikke for alvor spørgsmålstegn ved de afgivne oplysninger. Langt de fleste mener, at man kan stole på oplysningerne. En fjerdedel af forbrugerne og naboerne mener ikke, man kan stole på regnskaberne - det er dog de færreste i denne gruppe, der har læst et grønt regnskab. De lokale tilsynsmyndigheder mener i udpræget grad, at man kan stole på oplysningerne. Kun 1% af amter og kommuner finder dem utroværdige.

Finder brugerne, at en erklæring fra særlig sagkyndig højner regnskabets troværdighed?

Det er særligt de professionelle brugere (miljøjournalister og investorer), der peger på revisorer. Investorer og organisationer peger på erklæringer fra miljøspecialister - mens omkring 30-40% af alle brugerne peger på virksomhedens eget arbejde med regnskabet.

Hvordan vurderer brugerne den grafiske præsentation og kvalitet af regnskabet?

De færreste havde kommentarer til den grafiske præsentation, og det var især mangelfuld information om ressourceforbrug og miljøbelastning samt manglende klarhed i fremstillingen, som interessenterne nævnte.

Modtager virksomhederne reaktion på regnskabet - og fra hvem?

Der har været få reaktioner - hovedsageligt fra læreranstalter.

Hvor stort er kendskabet hos de potentielle brugere til, at der findes et lovkrav om grønne regnskaber?

Der er et stort kendskab (omkring 90-100%) til grønne regnskaber blandt de professionelle brugere, mens kendskabet er markant lavere blandt den brede offentlighed - forbrugere og naboer (40-50%).

hvervs- og Selskabsstyrelsen?

Investorer og organisationer har det højeste kendskab (hhv. 59% og 56%). Andre virksomheder, journalister og offentlige indkøbere har det næsthøjeste kendskab (hhv. 28%, 20% og 14%). Herefter følger lokale miljøgrupper (10%), naboer (7%) og forbrugerne (6%).

Hvilke begrundelser angives af potentielle brugere for ikke at anvende regnskaberne?

Generelt anvendes de grønne regnskaber til at få miljødata fra enkelte virksomheder og som led i overordnet information om virksomheder. Grønne regnskaber bliver kun i et meget lille omfang brugt til sammenligning mellem virksomheders miljødata. Forståeligheden af regnskaberne samt muligheden for sammenligning på tværs af regnskaberne er typisk de forhold, der nævnes af interessenterne som kritisable forhold.

Hvem definerer virksomhederne selv som væsentlige målgrupper for regnskaberne?

En tredjedel af virksomhederne oplyser, at de med udarbejdelsen af det grønne regnskab sigter på at nå bestemte målgrupper. Vigtigste målgrupper er myndighederne (lokale tilsynsmyndigheder og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) og medarbejderne samt ledelsen internt i virksomheden.

Mere forretningsmæssige målgrupper som kunder, leverandører, aktionærer og pressen er ikke højt prioriteret som målgruppe. Det samme gælder den brede offentlighed (naboer, forbrugere), som henholdsvis kun 5% og 4% af virksomhederne har sendt regnskabet til uden, at disse målgrupper først har rettet henvendelse til virksomheden

Anvender virksomhederne regnskaberne i markedsføringen/profileringen?

De grønne regnskaber bruges i et meget lille omfang som salgsmateriale, leverandørmateriale, i tilbudsgivning og til PR-formål. Tre ud af fire virksomheder bruger slet ikke regnskabet til sådanne formål. De frivillige virksomheder anvender i højere grad regnskabet på disse områder. Virksomhederne benytter en række andre tiltag til miljøinformation.

Hvem udsender virksomhederne selv regnskabet til? Hvor mange udsendes?

Halvdelen af virksomhederne udsender under 10 eksemplarer. Omkring 30% udsender mere end 100. Det er særligt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tilsynsmyndighederne eller virksomhedens egen ledelse, der nævnes. Omkring 10% sender regnskabet til pressen.

Bruges regnskabet som information til virksomhedens egne medarbejdere?

Mellem 25% og 30% sender regnskabet til medarbejderne.

Gør virksomhederne noget aktivt for at få en dialog med interessenterne?

Mere end hver tredje virksomhed anvender rundvisninger og skoletjenester. En fjerdedel arrangerer "åbent-hus"-arrangementer eller laver pjecer. 60% af virksomhederne benytter en eller flere af mulighederne.

Hvorfor vælger nogle virksomheder at få regnskabet revideret af en særlig sagkyndig?

Begrundelsen for at inddrage eksterne personer i udarbejdelsen af det grønne regnskab har først og fremmest været pga. virksomhedernes ønske om et mere professionelt resultat. Dette synes dog også at hænge sammen med en usikkerhed om opgavens løsning og manglende vidensmæssige ressourcer i virksomheden. Næsten 40% af virksomhederne giver udtryk for enten denne usikkerhed eller for manglende ressourcer.

Har regnskaberne medført, at virksomhederne har øget fokus på egne miljøforhold?

Virksomhederne peger selv på, at den primære gevinst ved arbejdet med de grønne regnskaber er et generelt bedre overblik over miljøbelastningen.

Har regnskaberne medført miljøforbedringer, og i givet fald hvilke (størrelse, type)? Hvorfor?

Virksomhederne er delt med hensyn til dette spørgsmål. 56% mener ikke, at de grønne regnskaber har medført miljøforbedringer, mens 41% mener, at de har, og 3% er uafklarede. Det har generelt været på energiområdet, forbedringerne har fundet sted. Blandt dem, der har opnået forbedringer, peger over 70% på energiområdet, mellem 50% og 60% på vand og affald, knap 40% på ressourceforbrug, omkring 30% på spildevand og hjælpestoffer, godt 20% på emissioner til luft og omkring 10% på udledning til jord og andet, som det område, hvor der har fundet forbedring sted.

Miljøforbedringerne er opnået gennem indførelse af nye registrerings- og styringssystemer (knap 40%), gennemførelse af energisyn (omkring 30%), anskaffelse af energi- og vandbesparende udstyr (hhv. omkring 60% og 40%), indførelse af renere teknologi og substitution af miljøbelastende stoffer (omkring 40%), udvikling af mindre miljøbelastende stoffer (20%) og endelig affaldsminimering (omkring 45%).

Har det haft betydning, hvem der udarbejder regnskabet i/for virksomheden (arbejdsfordeling internt og graden af ekstern bistand)? Hvilken?

Blandt de allermindste virksomheder (under 20 ansatte) er det næsten en fjerdedel, der har fået lavet det meste af arbejdet af personer udefra. Endvidere er der en mindre tendens til, at virksomheder med en miljøafdeling og miljøchef, i højere grad end gennemsnittet, selv har revideret regnskabet. Generelt kan man se af undersøgelsen, at virksomhederne i vidt omfang selv har valgt at udføre arbejdet omkring det grønne regnskab.

Hvordan har muligheden for at få udsættelse ved at forpligtige sig til at indføre miljøstyring virket? Havde virksomheden alligevel indført miljøstyring?

Muligheden for at få udsættelse af aflevering af det grønne regnskab ved at forpligte sig til at indføre miljøstyring har spillet en rolle for 13% af virksomhederne, der har udarbejdet et grønt regnskab. Langt hovedparten af disse virksomheder (ca. 65%) har indført et internt miljøledelsessystem.

Hvordan vurderer virksomhederne administrationen af regnskaberne?

Se nedenstående spørgsmål og svar.

Har virksomheden kontaktet henholdsvis tilsynsmyndigheden, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og/eller Miljøstyrelsen i forbindelse med det grønne regnskab? Hvorfor? Hvad spørger virksomhederne typisk om? Hvilke erfaringer har man gjort?

Halvdelen af virksomhederne har været i kontakt med de lokale tilsynsmyndigheder. 20% har også været i kontakt med Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kontakten har hovedsageligt drejet sig om reglerne for data om miljøpræstation, da virksomhederne anser dette for det sværeste. Hver tredje virksomhed har ikke været i kontakt med nogle myndigheder. Deriblandt i særlig grad de kritiske virksomheder, som ikke mener, at regnskaberne har medført miljøforbedringer. De kritikpunkter, virksomhederne har, drejer sig særligt om manglende respons fra myndighederne og om bureaukratiet i ordningen.

Kan virksomhederne forstå opdelingen af kompetence mellem tilsynsmyndighederne, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen?.

41% mener ikke, at de har et stort nok overblik til at udtale sig. Kun en fjerdedel mener, at opdelingen er hensigtsmæssig, og 34% mener direkte, at arbejdsdelingen er uhensigtsmæssig.

Hvordan vurderer brugerne/de potentielle brugere administrationen af regnskaberne?

Kontrol fra tilsynsmyndigheden samt virksomhedens eget arbejde med regnskabet er generelt de forhold, som interessenterne vurderer afgør regnskabernes troværdighed. Blandt interessenter/potentielle brugere er der altså en principiel positiv holdning til en høj grad af indblanding i regnskaberne fra myndighedernes side. I undersøgelsen blev interessenterne også spurgt om, hvorvidt de havde nogle forslag til at forbedre de grønne regnskaber, så de ville give et større udbytte. Kun ganske få nævner administrationen af regnskaberne, så kendskabet er lille, og der er ganske få holdninger til dette område blandt interessenterne.

Hvordan vurderer tilsynsmyndighederne administrationen af ordningen?

Hovedindtrykket er, at tilsynsmyndighederne har fundet, at de administrative rutiner omkring de grønne regnskaber fungerer. Dog er de lokale myndigheder kritiske i deres vurdering af samspillet med Miljøstyrelsen om accept af virksomhedernes indeksering af tallene i de grønne regnskaber, men tilfredshed med Miljøstyrelsen i forbindelse med udsættelsessagerne. Tilsynsmyndighederne er delt i spørgsmålet om, om kommunikationen mellem tilsynsmyndighed og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fungeret tilfredsstillende. 12 amter og 60% af kommunerne er enige i, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis tilsynsmyndigheden traf afgørelserne om fejl og mangler i det grønne regnskab, fordi de kender forholdene på virksomheden.

Hvor mange tilsynsmyndigheder anvender regnskaberne og hvordan?

Over halvdelen af kommunerne og 3 amter har brugt - eller vil bruge - de grønne regnskaber i forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelserne - og knap halvdelen af kommunerne og amterne ser muligheder i brugen af de grønne regnskaber i forbindelse med indberetninger, herunder egenkontrol. Der er nogenlunde enighed om, at regnskaberne er gode til at åbne dialogen med virksomhederne, men de færreste amter og under en tredjedel af kommunerne er enige i, at de grønne regnskaber giver en bedre indsigt i virksomhedens produkter og processer - og dermed miljøbelastningen.

Hvor mange tilsynsmyndigheder kommenterer regnskaberne, hvilke kommentarer?

Der er stor forskel på, hvor grundigt de lokale tilsynsmyndigheder behandler og på hvilke procedurer, der er fastsat for kommentering af regnskaberne. Enkelte giver af princip aldrig kommentarer - og enkelte giver af princip altid kommentarer. De fleste føler sig dog moralsk forpligtede til at kommentere regnskaberne (75% kommuner og 12 amter).

I alt havde 17% af regnskaberne en kommentar med fra tilsynsmyndigheden. Den hyppigste kommentar var blot en bekræftelse af modtagelsen. 6% af regnskaberne var mere indholdsmæssigt kommenterede - enten ved, at der var konstateret fejl og mangler eller ved en bekræftelse af, at der ikke var fejl og mangler. Kun 9 regnskaber (2%) havde fået væsentlige bemærkninger.

Oplever tilsynsmyndighederne en efterspørgsel på grønne regnskaber i lokalområdet?

Det gør de stort set ikke. Meget få tilsynsmyndigheder har fået mere end et par henvendelser om de grønne regnskaber det sidste halve år. De fleste fra læreanstalter. Ingen havde fået henvendelser fra pressen, og kun en enkelt kommune kunne huske en eller to henvendelser fra miljøorganisationer. Et enkelt amt og en kommune havde fået et par henvendelser fra naboer.

Hvilket tidsforbrug har virksomhederne haft til udarbejdelsen af regnskaberne i henholdsvis 1. og 2. år?

Første år anvendte virksomhederne i gennemsnit ca. 125 timer, men tidsforbruget andet år var 95 timer i gennemsnit.

I hvilket omfang har der været anvendt eksterne konsulenter, og hvilke omkostninger har der været forbundet hermed? Er der forskel på 1. og 2. år?

30 % af virksomhederne har i større eller mindre omfang anvendt ekstern bistand. 10% af virksomhederne har fået lavet det meste af regnskaberne af personer udefra, mens 20% har fået hjælp i begrænset omfang. Antallet, der benytter bistand udefra, er stort set uændret fra 1. til 2. år, mens omfanget er reduceret fra i gennemsnit ca. 25.000 kr. til 10-15.000 kr.

Har virksomhederne opnået besparelser som følge af de grønne regnskaber? Hvilke?

51% af virksomhederne anfører, at de ikke har opnået økonomiske gevinster som følge af det grønne regnskab. De øvrige anfører, at der er opnået gevinster på et eller flere af områderne: øget overblik over miljøbelastningerne, sparede ressourcer, mindre affald, bedre udnyttelse af materialer og hjælpestoffer. Enkelte peger på øget konkurrencefordel. 10% af virksomhederne kan sætte kroner på besparelserne. De fleste er på få tusinde kroner, men enkelte opgiver at have opnået økonomiske gevinster på mere end 250.000 kr. Det skal supplerende oplyses, at mange af disse resultater tilskrives, at der samtidig arbejdes med miljøledelse.

Hvilket tidsforbrug har tilsynsmyndighederne haft i forbindelse med de grønne regnskaber? Er der opnået besparelser?

Tidsforbruget i kommuner og amter er opgjort til godt 3 timer henholdsvis godt 4 timer, eller i alt ca. 3 årsværk i forbindelse med kommentering af regnskaberne. Der foreligger ikke en opgørelse over tidsforbruget til øvrig kontakt med virksomhederne i forbindelse med loven. Der er tale om stor variation i den rådgivning, der har været ydet og løbende ydes.

Næsten alle amter peger på, at loven har givet en noget øget arbejdsbyrde, mens kommunerne ikke har oplevet dette i samme omfang. Ingen amter finder, at de grønne regnskaber har skabt lettelser i arbejdet, mens en del kommuner finder, at de grønne regnskaber giver arbejdsmæssige fordele. Enkelte kommuner peger på effektivisering af arbejdet, men ingen amter har oplevet dette.

Har virksomhederne forståelses-/fortolkningsproblemer med bekendtgørelsen og Miljøstyrelsens vejledning?

3 ud af 4 virksomheder har ikke haft problemer med at forstå reglerne. Den resterende fjerdedel har særligt haft problemer med reglerne for miljøpræstation.

Hvordan er holdningen til udarbejdelsen af regnskabet? (evt. sammenhæng til ansvarsplacering og organisering)

Alt i alt vurderer halvdelen af virksomhederne, at omkostningerne står mål med de fordele, de har opnået. Disse positive virksomheder er typisk også de virksomheder, som har brugt meget tid på udarbejdelsen af det grønne regnskab. Der er endvidere en mindre tendens til, at det i særlig grad er de små virksomheder (under 10 mill. kr. i årlig omsætning) og i særlig grad virksomheder, der ikke arbejder systematisk med miljøforhold, der ikke mener, at omkostningerne ved at udarbejde det grønne regnskab modsvarer virksomhedens fordele.

Det er i særlig grad virksomheder, der arbejder systematisk med miljøforhold, der selv har udviklet metoder til at lave et grønt regnskab. Generelt svarer disse virksomheder mere positivt end gennemsnittet på, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. I sådanne virksomheder er der typisk en miljøfunktion (miljøchef el.lign.), og det er denne del i virksomheden, der har haft ansvaret for udarbejdelsen af regnskabet.

Den primære gevinst ved arbejdet med de grønne regnskaber er, efter virksomhedernes vurdering, et generelt bedre overblik over miljøbelastningen. Det vurderes generelt ikke, at man får et øget konkurrencefordel på baggrund af udarbejdelsen af et grønt regnskab.

Er der nogle regnskabsmodeller, som er ved at slå igennem? Har dette nogen betydning for kvaliteten?

Der er ikke nogen regnskabsmodeller, som for alvor har tegnet sig som alternativ til standardopbygningen af det grønne regnskab, men der er naturligvis mange regnskaber, som har ekstra oplysninger med. For eksempel har 52% af regnskaberne nævnt en miljøpolitik og prioriteringer.

Godt tre ud af fire regnskaber (77%) følger den samme disposition, som der er lagt op til i bekendtgørelsen om de grønne regnskaber: indledning, redegørelse og miljøoplysninger. Alternativt kan det grønne regnskab følge andre modeller for regnskaber. Det kan være vanskeligt at vurdere, men der er fundet 24 regnskaber, der tydeligt følger et modelregnskab. Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri, Bryggeriforeningen og Lægemiddelindustriforeningen har rådgivet deres medlemmer om grønne regnskaber. Deres forslag er dog ikke væsentligt anderledes opbygget end standarddispositionen, og i nogle tilfælde ligger de grønne regnskaber så tæt op ad ordlyden i vejledningen, at modellerne næppe har virket som inspiration til at gå videre.

Grønne regnskaber, der ikke følger standarddispositionen, har en markant lavere overensstemmelse med lovgivningen (forskel på 14%), og kvaliteten er væsentligt mere svingende. Forklaringen kan være, at standarddispositionen fraviges af to årsager: Enten for at lave et bedre regnskab - eller fordi opgaven ikke tages alvorligt.

Kobler virksomhederne de grønne regnskaber med andre regnskabsformer f.eks. sociale/etiske eller vidensregnskaber?

97% af regnskaberne nævner ikke andre forhold.