Rapport om evaluering af de grønne regnskaber

5. Vurdering af de grønne regnskaber

5.1 Indledning
5.2 Metode
5.3 Helhedsindtrykket af de grønne regnskaber
5.4 Indledende oplysninger (§ 5)
5.5 Ledelsens redegørelse (§ 6)
5.6 Miljøpræstationer i de grønne regnskaber (§ 7)
5.7 Andre oplysninger i de grønne regnskaber
5.8 De grønne regnskabers billede af miljøbelastningen
5.9 Formidling af det grønne regnskab
5.10 Sammenligning mellem 1. og 2. generationsregnskaber
5.11 Frivillige grønne regnskaber
5.12 Grønne regnskaber fra virksomheder med miljøstyring
5.13 Vurdering af regnskaber fordelt på listepunkter
5.14 Konklusioner

5.1 Indledning

De grønne regnskaber står naturligvis centralt i evalueringen. Opbygningen af de grønne regnskaber er beskrevet i bekendtgørelsens §§ 5, 6 og 7.

§ 5 omhandler de indledende oplysninger om virksomheden. De indledende oplysninger skal give læseren et overordnet indtryk af virksomheden og dens miljøpåvirkninger. De indledende oplysninger består typisk af en række standardoplysninger samt en kortfattet, kvalitativ beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre.

§ 6 er ledelsens redegørelse. I ledelsens redegørelse kan virksomheden fortælle om sine ambitioner og prioriteringer på miljøområdet. Den skal bl.a. redegøre for afvigelser i forhold til sidste regnskab og for medarbejderinddragelse. Redegørelsen skal være overskuelig og henvende sig til læsere uden særlig viden om miljøforhold og produktion.

§ 7 er de miljømæssige oplysninger. De miljømæssige oplysninger skal omfatte væsentligt ressourceforbrug, emissioner af forurenende stoffer til luft, vand og jord, samt processers, affaldets og produkternes væsentligste indhold af forurenende stoffer. Oplysningerne skal angives i absolutte tal, - dog kan konkurrencefølsomme oplysninger beskyttes ved at virksomheden angiver relative tal eller samler oplysninger om stofgrupper mængdemæssigt.

Denne del af evalueringen er baseret på en gennemgang af 550 grønne regnskaber. Regnskaberne er udtrukket tilfældigt, og de 500 regnskaber repræsenterer omtrent halvdelen af den mængde grønne regnskaber, der blev afleveret i 1998. De resterende 50 regnskaber er udvalgt som 1. gangs regnskaber blandt de 500.

Som led i vurderingen er det undersøgt:

• om regnskaberne lever op til lovgivningens krav
• om regnskaberne giver frivillige oplysninger ud over de krævede
• om de grønne regnskaber har haft en god formidlingsmæssig kvalitet

Læsevejledning til vurderingen af de grønne regnskaber

Efter en præsentation af de overordnede konklusioner og metoden bag vurderingen præsenteres et helhedsindtryk af de grønne regnskaber.

Den største del af vurderingen følger opbygningen af de grønne regnskaber:

§ 5 Vurdering af de indledende oplysninger

§ 6 Vurdering af ledelsens redegørelse (herunder oplysninger om medarbejderinddragelse, arbejdsmiljø og revision)

§ 7 Vurdering af de lovpligtige miljøoplysninger

Herefter er en række temaer yderligere belyst:

• Vurdering af andre oplysninger i de grønne regnskaber
• De grønne regnskabers billede af miljøbelastningen
• Vurdering af formidlingen af de grønne regnskaber
• Forskelle på 1. og 2. generationsregnskaber
• De frivillige regnskaber
• Grønne regnskaber fra virksomheder med miljøstyring
• Vurdering af regnskaber fordelt på listepunkter

Konklusionerne og analyserne bygger på vurderingen af de 500 regnskaber fra 1997, der blev offentliggjort i 1998. Ved vurderingen af 1. og 2. generationsregnskaber er yderligere 50 regnskaber fra 1996 vurderet.

5.2 Metode

Et simpelt tilfældigt udvalg af 550 grønne regnskaber er blevet vurderet i forbindelse med evalueringen. Det svarer til 48% af regnskaberne afleveret for 1997 og 8% af regnskaberne afleveret for 1996.

Tabel: Se her

Tabellen er lavet udfra den registrering, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af de grønne regnskaber. Den viser, at i januar 1999 var der 1.395 virksomheder, der havde meldt, at de enten er omfattet af regnskabspligten (1.169 virksomheder) eller vil aflevere et frivilligt regnskab (226 virksomheder).

Det er dog knap så mange, der har afleveret et grønt regnskab. I 1998 blev der afleveret 1.032 regnskaber. Heraf var de 859 regnskaber fra pligtige virksomheder, og 173 regnskaber blev frivilligt afleveret. Det er en del flere end i 1997, hvor der blev afleveret 601 regnskaber. Af de 1032 regnskaber afleveret i 1998 var der 69 virksomheder, der afleverede regnskaber for to perioder.

I januar 1999 var der 1.395 anmeldte virksomheder, og 1.032 regnskaber blev offentliggjort i 1998. Forklaringen på forskellen kan være, at nogle virksomheder har fået udsættelse, andre virksomheder afleverer regnskaber sent og bliver derfor først offentliggjort i 1999. Endelig kan der være virksomheder, som endnu er anmeldt, selv om de ikke har afleveringspligt længere eller vil aflevere et frivilligt regnskab.

Af regnskaberne afleveret i 1998 kan 525 regnskaber betragtes som 2. generationsregnskaber. Blandt 2. generationsregnskaberne er 433 pligtige regnskaber, og en nærmere undersøgelse af virksomhederne bag afleverede 2. generationsregnskaber viser, at blot 324 virksomheder eller koncerner står bag.

Hvor mange virksomheder er pligtige?

Der findes ikke noget samlet overblik over hvilke virksomheder, der har pligt til at aflevere grønne regnskaber. Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anslår, at omkring 10% af de pligtige virksomheder mangler at aflevere. Kommuner og amter er i spørgeskemaet til de lokale myndigheder blevet bedt om at vurdere, hvor mange af de regnskabspligtige virksomheder, som de fører tilsyn med, der mangler at aflevere et grønt regnskab for den seneste periode. 65% (heraf 9 amter) har svaret, og vurderingen er, at der mangler omkring 116 grønne regnskaber fordelt med 60 hos amterne og 56 hos kommunerne. Knap 29% af de lokale myndigheder har indtryk af, at der mangler regnskaber fra virksomheder.

Udvælgelse af de grønne regnskaber i evalueringen

Til brug for evalueringen er der udvalgt 500 regnskaber blandt de regnskaber, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede som indleveret i 1998. Langt den største del er 1997-regnskaber. Blandt de af de 500 regnskaber, som var 2. generationsregnskaber, er der yderligere udtrukket 50 1. generationsregnskaber. Dermed er der i forbindelse med evalueringen vurderet i alt 550 grønne regnskaber.

De 500 vurderede regnskaber udgør i alt 48% af det samlede antal, og de 50 regnskaber blandt regnskaberne fra 1996 udgør i alt 8% af det samlede antal.

Regnskaberne er søgt udvalgt på simpel tilfældig vis for at gøre det muligt at generalisere til samtlige grønne regnskaber. Enkelte regnskaber fra 1996 er kommet med i vurderingen af regnskaber fra 1997. Det kan være sket i de få tilfælde, hvor et regnskab er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meget tæt på årsskiftet 1997. Dermed er det først blevet registreret som offentliggjort i 1998. Det er blandt andet sket under liste punkt F6 (fiskemel), hvor en virksomhed afleverede regnskabet for 1996 den 28. december 1997.

Det er dog vurderingen, at usikkerheden i udtrækket er af så begrænset omfang, at det ikke har nogen indflydelse af betydning på evalueringens konklusioner.

Eventuelle kommentarer fra tilsynsmyndighederne skal som standard knyttes til de enkelte regnskaber, så de offentliggøres sammen. Vi har konstateret enkelte tilfælde, hvor kommentarerne ikke er offentliggjort, men på det foreliggende grundlag er det ikke muligt at få et samlet indtryk af, hvor mange kommentarer der mangler.

Vurderingsskema og procedure ved gennemgang af regnskaber

Regnskaberne er gennemgået systematisk efter et vurderingsskema indeholdende 80 hovedpunkter. De 80 punkter har dels rettet sig mod bekendtgørelsens obligatoriske oplysninger, dels mod de frivillige oplysninger. En del af punkterne har kunnet besvares med ja/nej, mens en anden del af spørgsmålene har krævet en vurdering af kvaliteten af oplysningerne (f.eks. mangelfuld, tilstrækkelig eller omfattende).

Vurderingen er foretaget over knap 3 uger af 7 personer, der har siddet samlet i en gruppe under læsningen og udfyldelsen af vurderingsskemaerne. Ved tvivlsspørgsmål i vurderingen af et regnskab eller forståelsen af et spørgsmål, er gruppen blevet rådspurgt, og dermed er der blevet udviklet fælles normer omkring vurderingerne. Regnskaberne blev opdelt efter listepunkt, så det blev tilstræbt at 2-3 personer var sammen om vurderingen af regnskaber inden for et listepunkt.

De udfyldte vurderingsskemaer er efterfølgende blevet statistisk behandlede.

Kvaliteten af de gennemgåede regnskaber

De gennemgåede regnskaber er udtrukket fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database over offentliggjorte grønne regnskaber. Det har medført, at regnskaberne er modtaget i elektronisk form på CD-rom og printet i sort/hvid – selv om en del af regnskaberne ville præsentere sig mere indbydende i det originale layout og farver. Det er en sort/hvid kvalitet, der svarer til en fotokopiering, der møder modtageren af det grønne regnskab, hvis det rekvireres gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og regnskaberne er derfor vurderet på disse vilkår.

Der er i alt vurderet 4.836 sider grønne regnskaber, men den største del af regnskaberne var scannet på en måde, så det var nødvendigt at udskrive hver side i 2 eksemplarer. Dermed er der udskrevet et sted mellem 8.000 og 10.000 sider i forbindelse med evalueringen. Dertil kommer 10.450 sider til 550 eksemplarer af det 19 sider lange vurderingsskema.

5.3 Helhedsindtrykket af de grønne regnskaber

Helhedsindtrykket af de grønne regnskaber indgik i vurderingen. Omkring 1 ud af 3 regnskaber vurderes samlet set at være mangelfuldt. Over halvdelen er tilstrækkelige, og 14% kan betegnes som omfattende.

De grønne regnskaber er vurderede på et stort antal parametre. For at danne os et samlet indtryk er der lavet to mål:

Det ene måler snævert på overholdelsen af lovgivningen. Gennem en optælling af lovpligtige oplysninger har vi opdelt regnskaberne i to kategorier: ringe og bedre overensstemmelse.

Det andet måler på den samlede kvalitet af regnskabet. Målet er et samlet udtryk for vores subjektive vurdering af regnskabets indhold og formidlingsmæssige kvaliteter. Regnskaberne opdeles i to kategorier: lav og høj kvalitet. Med en mere malende beskrivelse kan man sige, at vi giver en vurdering af regnskaberne udfra både lovgivningens bogstav og lovgivningens intention.

De to opdelinger af regnskaberne kan ikke blive helt præcise. For overholdelsen af lovgivningen er det ikke muligt at måle på alle lovkrav - blandt andet fordi nogle paragraffer er generelt formulerede. For den samlede kvalitet er der tale om vores subjektive vurdering af indhold og formidling. På trods af dette er de to mål velegnede til at give et overordnet og samlet indtryk af de grønne regnskaber som helhed, og de to mål er en værdifuld hjælp ved de senere analyser.

Udfra denne vurdering er godt 44% af regnskaberne både i bedre overensstemmelse med loven og af høj kvalitet. 14% af regnskaberne er både i ringe overensstemmelse med lovgivningen og i lav kvalitet. 39% af regnskaberne overholder formelt set reglerne, mens den samlede kvalitet er lav. Endelig er der kun 3% af regnskaberne, hvor den samlede kvalitet er høj - mens overensstemmelsen er meget lav.

Vi vil i nogle af de senere analyser vende tilbage til samme opdeling af regnskaberne, hvor vi har betegnet opdelingen af regnskaberne som en "kvalitetsanalyse".

I det følgende beskrives metoden bag opdelingen af de grønne regnskaber i forhold til overensstemmelse med lovgivningen og den samlede kvalitet.

Overholdelse af lovgivningen

I §§ 5 til 7 i bekendtgørelsen om de grønne regnskaber er de nærmere regler om indholdet af det grønne regnskab præciseret. I det følgende har vi ved at vægte de grønne regnskaber i forhold til overensstemmelse med bekendtgørelsen dannet os et samlet indtryk.

Som beskrevet nedenfor er vægtningen blevet omregnet til en samlet bedømmelse, som kan være fra 0 (ingen overensstemmelse) til 3 (fuld overensstemmelse).

Grafik: Se her
De grønne regnskaber. Overensstemmelse med lovgivningen

I grafen er regnskaberne sorteret efter deres samlede point antal. Grafen viser, hvilken paragraf der har bidraget til den samlede vurdering. Den største del af regnskaberne har givet de fleste lovpligtige indledende oplysninger. En lav overensstemmelse hænger således oftest sammen med en ringe overensstemmelse i ledelsens redegørelse eller for ringe miljømæssige oplysninger. Det er særligt ledelsens redegørelse, som kan have været utilstrækkelig.

Samlet set har vi vægtet:
§ 5 De indledende oplysninger med 0-10 punkter
§ 6 Ledelsens redegørelse med 0-3 punkter
§ 7 De miljømæssige oplysninger med 0-8 punkter

For at kunne give en samlet bedømmelse af overensstemmelsen med lovgivningen har vi ladet de 3 paragraffer veje lige meget og lavet vores skala fra 0 til 3. Hver paragraf har kunnet bidrage med en vægt fra 0 til 1. Resultatet er, at 0 betyder, at ingen lovkrav er overholdt. 3 betyder, at alle lovkrav er overholdt.

Kategorierne bedre og ringe overensstemmelse

Af hensyn til de senere analyser har vi opdelt de grønne regnskaber i to kategorier: Bedre overensstemmelse og ringe overensstemmelse. Da de fleste regnskaber har de indledende oplysninger med, har vi udeladt dem fra vores 2 kategorier. Vi får dermed en ny skala på fra 0 til 2. Regnskaber, som samlet scorer mere end 1, er betegnet som bedre regnskaber, og regnskaber, som samlet set score mindre end 1, er betegnet som ringe.

De indledende oplysninger

§ 5 er de indledende oplysninger, som skal med for, at læseren kan identificere virksomheden. Det er oplysninger om virksomhedens navn, beliggenhed, tilsynsmyndighed, branche, hoved- og biaktivitet, oplysninger om miljøgodkendelser, dato for evt. samlet miljøgodkendelse samt en kortfattet kvalitativ oplysning om de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre, der kendetegner virksomheden. Vi har for hvert regnskab noteret os, hvilke af de relevante oplysninger, der er medtaget. Der er i alt 10 punkter, der skal overholdes.

Ledelsens redegørelse

§ 6 er ledelsens redegørelse, der skal opstilles i en overskuelig form beregnet på information af en ikke fagligt kyndig læser. Der skal redegøres for, hvorfor ledelsen anser de valgte oplysninger for at være væsentlige for forståelse af de enkelte poster. Der skal gøres rede for eventuelle afvigelser i forhold til sidste regnskab. Desuden er der krav om, at redegørelsen skal indeholde oplysninger om evt. medarbejderinddragelse, arbejdsmiljø samt revision.

Til den overordnede vurdering har vi vurderet på 3 punkter for de grønne regnskabers overensstemmelse med lovgivningen. Der er vægtet, når ledelsen har gjort rede for

• væsentligheden af de enkelte poster
• væsentlige afvigelser i forhold til foregående regnskab - regnskaber der ikke havde tidligere regnskaber fik også et point
• om medarbejderne var inddragede i det grønne regnskab.

Det har ikke været muligt at medtage alle de lovpligtige oplysninger i beregningen. Lovkrav er udeladt fra beregningen, hvis det ikke har været muligt at skelne regnskaberne fra hinanden på rimelig vis..

F.eks. er der krav om, at medarbejderinddragelse skal omtales, så det burde medtages. I beregningen kunne man vægte regnskaber, som beskriver, hvordan medarbejderinddragelsen er foregået, men hvad så med regnskaber, der beskriver, at der ikke har været inddraget medarbejdere? De ville være i overensstemmelse med loven - men alligevel få en lavere værdi, fordi der naturligvis ingen beskrivelse er af, hvordan de har gjort det. Derfor er ikke alle lovkrav omfattet af vores vægtning.

Det giver en lidt mildere bedømmelse af overensstemmelsen med lovgivningen. Desuden bliver samtlige krav naturligvis analyseret senere i kapitlet.

De miljømæssige oplysninger

§ 7 i bekendtgørelsen beskriver de miljømæssige oplysninger, der skal redegøres for i det grønne regnskab. Der skal redegøres for det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer - samt væsentlige arter og væsentlige mængder af forurenende stoffer, i det omfang, de indgår i produktionsprocesserne, udledes til luft, vand og jord, indgår i produkterne eller i affaldet. Vi har vægtet regnskaberne, når der er oplysninger om energi, vand, råvarer og forurenende stoffer. For energi og vand gælder, at regnskaberne også er vægtede, hvis virksomheden har beskrevet punktet som irrelevant.

Derudover har vi vægtet regnskaberne i det omfang, de har opgivet absolutte tal - eller alternativt opgivet deres basisår ved brug af indeks tal. Samlet set kunne de grønne regnskaber leve op til 8 punkter for de miljømæssige oplysninger.

Om høj og lav kvalitet i regnskaberne

Kvaliteten af regnskabet består både af indhold og formidling. På baggrund af flere vurderinger af de grønne regnskaber har vi beregnet et samlet udtryk for kvaliteten af det grønne regnskab. Kvalitetsmålet kan betragtes som et udtryk for vores samlede, subjektive bedømmelse af det grønne regnskab.

For hver af de tre hovedparagraffer har vi i vurderingen givet to kvalitative bedømmelser: med hensyn til indholdet har vi vurderet, i hvilket omfang det er mangelfuldt, tilstrækkeligt eller omfattende: med hensyn til formidlingen har vi vurderet, hvilket hovedindtryk der stod tilbage: Var det vanskeligt at forstå, let at læse eller godt formidlet.

Gennem pointgivning for svarene kunne regnskaberne opnå fra 6-18 point. De regnskaber, som har fået 6-11 point har vi lagt sammen i en gruppe, som vi betegner "lav kvalitet", mens regnskaber med 12-18 point bliver betegnet som "høj kvalitet". I alt er der 53% regnskaber af lav kvalitet og 47% regnskaber af høj kvalitet.

Kvalitetsmålet er således udtryk for en samlet subjektiv vurdering af kvaliteten af det grønne regnskab, hvor kvaliteten omfatter både formidling af det grønne regnskab og en vurdering af indholdet af oplysningerne.

5.4 Indledende oplysninger (§ 5)

Formålet med de indledende oplysninger er at give læseren et overordnet indtryk af virksomheden og dens miljøpåvirkninger og dermed et grundlag for at vurdere virksomhedens miljøpræstation.

De grønne regnskaber indeholder de basale faktuelle oplysninger om virksomheden, men hovedsageligt kun inden for de punkter, der er lovens krav. Den indledende, kvalitative beskrivelse af virksomhedens produktion og miljøeffekter giver i knap halvdelen af regnskaberne en utilstrækkelig introduktion til det videre regnskab.

De indledende oplysninger er i undersøgelsen blevet vurderet ud fra en helhedsbetragtning. Det er vurderet, hvorvidt de indledende oplysninger i regnskaberne er mangelfulde, tilstrækkelige eller omfattende.

42% af de grønne regnskaber er mangelfulde i de indledende oplysninger. Her forstås mangelfuld som, at der enten mangler lovpligtige oplysninger, eller, at læseren ikke får indtryk af, hvilken type produktion og miljøproblemer der er tale om. En lidt større andel (44%) vurderes at være tilstrækkelige, mens 14% af regnskabernes indledende oplysninger vurderes at være omfattende.

De indledende oplysninger om virksomheden (§ 5, nr. 1-6)

Ifølge bekendtgørelsen skal virksomhederne oplyse om følgende forhold:

De grundlæggende oplysninger er, som det fremgår af ovenstående opgørelse, som regel med i de grønne regnskaber. Oplysninger om væsentlige biaktiviteter er med i 41% af regnskaberne. For yderligere 45% af regnskaberne har vi vurderet, at det ikke har været relevant at opgive biaktiviteter. Punktet overholdes derfor af 86% af regnskaberne.

Oplysninger om virksomhedens væsentligste ressource- og miljømæssige parametre (§ 5, nr. 7)

Det grønne regnskabs indledende del skal indeholde kortfattede kvalitative oplysninger om de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre, der kendetegner virksomhederne.

Lovkravet om, at der i en kort form skal oplyses om, hvad der er virksomhedens væsentligste input og output, honoreres af størstedelen af virksomhederne (87%).

Kvaliteten af oplysningerne er dog stærkt varierende. De indledende oplysninger skal skabe grundlag for, at læseren kan vurdere virksomhedens miljøpræstation i det videre regnskab. Dette er ofte ikke tilfældet. At de kvalitative oplysninger skal være kortfattede, er af mange virksomheder fortolket så bogstaveligt, at præsentationen af væsentligste ressource- og miljømæssige parametre fylder 1-2 linier.

I de 89% af regnskaberne, der oplyser om de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre, er følgende oplysninger med:

Tabel: Se her

Input af råvarer og redegørelse for emissioner er ofte med i redegørelsen for de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre. Dernæst forekommer oplysninger om affaldstyper, produktionsforløbet og om, hvad virksomheden producerer, i omtrent halvdelen af regnskaberne.

Så godt som ingen regnskaber nævner produktrelaterede miljøoplysninger, såsom miljøbelastningen fra de producerede produkter eller miljøbelastningen med udgangspunkt i produkternes livscyklus. Overraskende mange virksomheder beskriver hverken centrale processer (57%) eller virksomhedens produkter (45%) i de indledende oplysninger. Sådanne oplysninger er ofte centrale for læseren.

De indledende, kortfattede kvalitative beskrivelser er jævnt fordelt med en tredjedel dårlige, en tredjedel mindre gode og en tredjedel meget gode beskrivelser.

Ud over de lovpligtige oplysninger i de grønne regnskaber er der i undersøgelsen registreret hyppigheden af visse frivillige oplysninger.

Af disse fremgår, at knap en tredjedel af regnskaberne oplyser om antallet af ansatte. Dette er den hyppigst forekommende frivillige oplysning, og essentiel for, at læseren kan fornemme virksomhedens størrelse.

Meget få regnskaber oplyser om økonomiske nøgletal som omsætningen, resultatet eller egenkapital (mellem 6% og 1%). Således fremgår det ikke af de grønne regnskaber, om virksomhederne ser sammenhænge mellem det økonomiske og det grønne regnskab.

5.5 Ledelsens redegørelse (§ 6)

Ledelsens redegørelse i det grønne regnskab er en årsberetning for virksomheden og miljøet i stil med ledelsens årsberetning i det økonomiske regnskab. Formålet med ledelsens redegørelse er at underbygge og supplere de talmæssige oplysninger i det grønne regnskab. Ledelsen har mulighed for at gøre rede for politikker, konkrete mål og handlingsplaner, (Miljøstyrelsen, 1996).

Samlet vurdering af ledelsens redegørelse

Ledelsens redegørelse er i undersøgelsen vurderet ud fra en samlet betragtning. Der er dels lagt vægt på de lovpligtige oplysninger, men også skelet til øvrige oplysninger i ledelsens redegørelse.

Det vurderes, at 38% af redegørelserne er utilstrækkelige. 48% er tilstrækkelige, og endelig betragtes 14% af redegørelserne som omfattende.

I vurderingen er det indgået, om redegørelsen giver et godt billede af virksomhedens miljømæssige status og aktiviteter, samt om ledelsens redegørelse fungerer som et godt afsæt for forståelsen af miljøpræstationsdelen i det grønne regnskab.

Redegørelse for væsentlighed (§ 6, stk. 1)

Ifølge bekendtgørelsen skal der oplyses om, hvorfor virksomheden anser de valgte oplysninger for at være væsentlige for forståelsen af de enkelte poster i det grønne regnskab. Samtidig skal der redegøres for eventuelle væsentlige afvigelser i forhold til foregående indsendte grønne regnskab.

I 73% af de grønne regnskaber er der redegjort for de valgte væsentlighedskriterier, og dermed mangler 27% af regnskaberne denne obligatoriske redegørelse.

Det mest anvendte væsentlighedskriterie, der benyttes i de grønne regnskaber, er forbruget af ressourcer i mængder (48%). Dernæst er miljøgodkendelsens krav et almindeligt væsentlighedskriterie (24%).

Mængderne af udledninger er angivet som væsentlighedskriterie i 20% af regnskaberne, og endelig er miljøbelastningen fra udledninger nævnt som kriterium i 16% af regnskaberne. Ofte er flere væsentlighedskriterier angivet i de grønne regnskaber.

18% af regnskaberne forklarer valget af absolutte eller relative tal i det grønne regnskab.

Redegørelse for væsentlige afvigelser (§ 6, stk.1)

Ifølge bekendtgørelsen er et andet indholdsmæssigt krav til ledelsens redegørelse, at der redegøres for eventuelle afvigelser fra sidste års regnskab. 265 af de 500 regnskaber er 2. generations regnskaber. Her har 37% gjort rede for afvigelser (heraf har 4% nævnt, at der ingen afvigelser er). Når redegørelsen mangler for 63% kan en forklaring være, at der ikke har været væsentlige afvigelser, og at dette blot ikke er formuleret i regnskabet. En anden forklaring kan være, at væsentligheden i afvigelserne fortolkes forskelligt fra virksomhed til virksomhed.

Øvrige oplysninger i ledelsens redegørelse

Det er i undersøgelsen registreret, hvilke frivillige oplysninger regnskaberne indeholder - oplysninger der er medvirkende til at opfylde lovens intention.

Selvom det ikke er et krav, indeholder 39% af regnskaberne vurderinger af, hvordan miljøbelastningen vil ændre sig i fremtiden. Dette forstås her som såvel kvantitative som kvalitative forventninger. I 17% af regnskaberne er der opgivet konkrete miljømål (i kilo, mængder, procent og lign.) for de kommende år.

I 52% af regnskaberne nævnes virksomhedens miljøpolitik med mål og prioriteringer. I 37% af regnskaberne nævnes fremtidige initiativer på miljøområdet.

I betragtning af, at det er frivillige oplysninger, er det positivt, at de er at finde i så mange regnskaber.

20% af de undersøgte regnskaber viser, at virksomheden arbejder systematisk med miljøstyring. Yderligere 13% af virksomhederne angiver i deres grønne regnskab, at de i fremtiden vil arbejde systematisk med miljøstyring. Blandt de virksomheder, der arbejder systematisk med miljøstyring angiver 28% af virksomhederne, at deres miljøstyringssystem er certificeret efter ISO 14001, EMAS eller BS 7750.

Et forhold som økonomiske omkostninger og gevinster ved virksomhedens miljøarbejde beskrives i 4% af regnskaberne.

I 39% af regnskaberne er vigtige begivenheder beskrevet. Det kan være væsentlige initiativer eller uheld, der har påvirket tallene i det grønne regnskab.

I 17% af regnskaberne vises negative miljøforhold på virksomheden. Det er primært omkring uheld i produktionen (8%) eller uløste miljøproblemer (7%). 3% af regnskaberne omtaler naboklager.

Medarbejderinddragelse (§ 6, stk. 2)

Ledelsens redegørelse skal ifølge bekendtgørelsen oplyse, om medarbejderne har været inddraget i udarbejdelsen af det grønne regnskab, og i bekræftende fald på hvilken måde.

63% af regnskaberne oplyser, at medarbejderne har været inddraget.

59% af regnskaberne oplyser, hvordan medarbejderne har været inddraget. Det vil sige, at 4% af regnskaberne, der angiver, at medarbejderne har været inddraget, mangler at redegøre for hvordan.

Det er primært i forbindelse med dataindsamling, at medarbejderne har været inddraget i de grønne regnskaber. Flere former for medarbejderinddragelse kan være nævnt.

Sammenhængen mellem medarbejderinddragelse og regnskabernes kvalitet er ønsket belyst.

Note: Kvalitetsanalyse af regnskaber, hvor medarbejderne har været inddraget (N=317). Til sammenligning angiver tallene i parentes fordelingen af grønne regnskaber, hvor det ikke er oplyst, om medarbejderne har været inddraget (N=183). "Kvalitetsanalysen" kaldes teknisk set "kontrol for tredje variabel". Hvis der ikke var statistisk sammenhæng mellem medarbejderinddragelse og regnskabernes kvalitet ville fordelingen af regnskaber på ringe og bedre overensstemmelse samt høj og lav kvalitet være tilnærmelsesvis den samme. Hvis forskellen er større end man kunne forvente som følge af almindelige tilfældigheder, er der tale om en statistisk sammenhæng. Det udtrykkes sædvanligvis som, at forskellen er statistisk signifikant. I de kvalitetsanalyser, vi har vist, er forskellene statistisk signifikante, hvis intet andet er nævnt.

Både overensstemmelse med lovgivningen og regnskabernes samlede kvalitet er bedre i regnskaber, hvor medarbejderne har været inddraget. 96% af regnskaber med medarbejderinddragelse er i god overensstemmelse med lovgivningen, hvor tallet er 61% for de øvrige regnskaber. 51% af regnskaberne har en høj kvalitet, og det tilsvarende tal for de øvrige regnskaber er 41%.

Den forbedrede kvalitet skal dog ikke nødvendigvis tilskrives selve medarbejderinddragelsen, men kan formentlig ses som en indikator for, at disse virksomheder arbejder mere seriøst og systematisk med deres miljøforhold.

Arbejdsmiljømæssige forhold (§ 6, stk.3)

Ifølge bekendtgørelsen skal ledelsens redegørelse omfatte arbejdsmiljømæssige forhold relateret til forurenende stoffer m.v., der indgår i produktionsprocesserne i det omfang, der er risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.

Kun 34% af virksomhederne redegør for forurenende stoffer, der kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig virkning på de ansatte. Det er vanskeligt at vurdere tallet, da det ikke vides, i hvilket omfang det er relevant at omtale for virksomhederne. I lyset af, at det er de mest miljøtunge virksomheder, der er regnskabspligtige, må det forventes, at langt flere end 34% af virksomhederne kan eller burde give oplysninger om dette forhold. 47% har redegjort for sikkerhedsforanstaltninger eller arbejdsmiljøindsatser.

Generelt er regnskaberne præget af få oplysninger, der tilfredsstiller dette punkt i bekendtgørelsen. Det kan både skyldes usikkerhed omkring, hvilke forurenende stoffer, der påtænkes samt, hvornår man mener, at stofferne har sundhedsmæssig og sikkerhedsmæssig virkning.

Revision (§ 6, stk. 4)

Det er ikke et lovkrav, at de grønne regnskaber skal revideres, men hvis et grønt regnskab er revideret internt eller eksternt af en særlig sagkyndig, kan virksomheden vælge at oplyse om dette. I så fald skal det angives, hvem der har revideret regnskabet, ligesom erklæringen fra den sagkyndige skal gengives i regnskabet.

9% af de grønne regnskaber er eksternt revideret. Hovedparten af disse er revideret af en revisor (75%), og enkelte er revideret af andre miljøsagkyndige (16%). 3% af regnskaberne er revideret internt.

14% af regnskaberne har vedlagt en erklæring fra en særlig sagkyndig. Dette tal er højere end tallet af eksternt reviderede regnskaber. Det skyldes, at en del regnskaber er vedlagt en erklæring fra revisor, men kan af den grund ikke nødvendigvis betragtes som reviderede, idet erklæringen kan være formuleret som en kontrol af dataindsamlingsrutinerne og virksomhedens arbejde med udformningen af det grønne regnskab. Ofte ses det formuleret direkte i revisors erklæring, at der ikke er tale om en revision af tallene i regnskabet.

Det kan diskuteres, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende termen revision i forbindelse med de grønne regnskaber. Den eksterne kontrol af de grønne regnskaber beskrives i erklæringerne ofte som en gennemgang eller en verifikation.

Der er gennemført en kvalitetsanalyse af de eksternt reviderede grønne regnskaber med henblik på at vurdere kvaliteten af disse sammenlignet med de øvrige regnskaber.

Det viser sig, at regnskaber, der er eksternt reviderede, i ringere grad overholder lovens krav end regnskaber, der ikke er reviderede. 68% af de reviderede regnskaber indfrier i høj grad lovens krav, mens tallet er 84% for de øvrige regnskaber.

Til gengæld er de reviderede regnskaber en smule bedre inden for de mere bløde kvaliteter. Her er 57% i den høje kategori, mens tallet er 46% for de ikke-reviderede regnskaber.

Analysen skal tolkes med forsigtighed, da tallene bygger på forholdsvis få observationer. Der kan være to typer forklaringer på resultatet. Den ene forklaring kan være, at udarbejdelsen af det grønne regnskab i nogle tilfælde er blevet overladt til virksomhedens almindelige revisor, som uden de fornødne forudsætninger eller data har udarbejdet det. Den anden forklaring kan være, at virksomhederne i nogle tilfælde har ønsket at gøre noget særligt ud af regnskabet ud over deres eget engagement og derfor har inddraget en miljøsagkyndig i udarbejdelsen. Det kunne forklare den højere kvalitet.

5.6 Miljøpræstationer i de grønne regnskaber (§ 7)

Det grønne regnskab skal indeholde mængdeopgørelser over væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer. Derudover skal der oplyses om arter og mængder af forurenende stoffer i det omfang, at de indgår i produktionsprocessen, udledes til luft, vand og jord, indgår i produkterne eller i virksomhedens affald.

Stort set alle regnskaber oplyser om energiforbrug (99%). 85% af regnskaberne oplyser om vandforbrug, og 95% af regnskaberne oplyser om råvareforbrug. Til gengæld oplyser kun 46% af regnskaberne om forurenende stoffer som input og/eller affald.

Oplysningerne skal angives i absolutte tal, dog kan virksomhederne til beskyttelse af konkurrencefølsomme tal vælge at angive oplysningerne i indekserede tal.

I det følgende gennemgås først en samlet vurdering af miljøoplysningerne i de grønne regnskaber. Dernæst gennemgås miljøoplysningerne i samme rækkefølge, som de nævnes i §7:

• Oplysninger om energiforbrug
• Oplysninger om vandforbrug
• Oplysninger om ressourceforbrug
• Oplysninger om forurenende stoffer (herunder affald)

Samlet vurdering af miljøoplysningerne i det grønne regnskab

Det er vurderet, om de grønne regnskaber indeholder oplysninger om de væsentligste miljøbelastninger fra virksomheden. Det er sket fra et skrivebord, og vurderingerne skal derfor tages med et vist forbehold. Metoden bag vurderingen af miljøoplysningernes relevans har været at læse regnskaberne igennem branchevis og sammenholde de væsentligste miljøparametre fra virksomhed til virksomhed i branchen. Derudover har der været udarbejdet tjeklister med de væsentligste miljøparametre til en del af brancherne. Tjeklisterne har fungeret som støtte til gennemgangen af virksomhedernes miljøoplysninger.

62% af regnskaberne vurderes at informere om de væsentligste miljøbelastninger. 30% vurderes at kunne have større mangler, og 8% af regnskaberne menes at mangle de helt centrale miljøoplysninger. Det skal nævnes, at tallene i analysen ligger tæt op ad de resultater, Fyns Amt har fundet ved en systematisk vurdering af de grønne regnskaber, som Fyns Amt kan kommentere (Kilde: Interview med Fyns Amt). I afsnittet om de grønne regnskabers billede af miljøbelastningen senere i kapitlet er dette yderligere belyst.

Det understreges i "Håndbogen til udarbejdelse af grønne regnskaber" (Miljøstyrelsen, 1996), at det er vigtigt at sørge for sammenhæng mellem ledelsens redegørelse og miljøpræstationsdelen i et grønt regnskab.

Kravet om overensstemmelse mellem ledelsens redegørelse og nøgletal for miljøpræstation i det grønne regnskab, overholdes kun af 46% af virksomhederne.

Oplysninger om energiforbrug (§ 7)

99% af de gennemgåede grønne regnskaber redegør for væsentligt energiforbrug.

94% af regnskaberne har angivet, hvilken form for energi, der er anvendt. Kun 26% af regnskaberne redegør for, på hvilke områder energien er anvendt, som der opfordres til i Håndbogen (Miljøstyrelsen, 1996). I 35% af regnskaberne er der redegjort for emissioner i forbindelse med energiforbrug. Det vurderes at være irrelevant at oplyse for yderligere 33%.

Energiforbruget til transport er opgjort i 15% af regnskaberne.

92% af regnskaberne anvender absolutte tal i deres opgørelse af energiforbrug, og 8% af regnskaberne indeholder kun indekserede tal for energiforbrug.

For virksomheder der kun anvender indekserede tal, begrundes det i halvdelen af disse regnskaber med hensyn til konkurrencen. I alt indeholder 28% af regnskaberne indekstal, men i mange regnskaber som et supplement til de absolutte tal. I 2% af regnskaberne, hvor indekserede tal anvendes, er basisåret ikke opgjort, hvilket er en formel fejl.

Ud over at indeksere tallene, kan tallene gøres relative på anden vis, f.eks. ved at sammenholde forbruget med diverse nøgletal. I 30% af regnskaberne er energiforbruget blevet relateret til andre størrelser. Det er primært energiforbrug pr. produceret enhed, der er anvendt som enhed. Blandt de 30% regnskaber angiver 11% af regnskaberne (i alt 17 regnskaber) ingen absolutte tal.

Oplysninger om vandforbrug (§ 7)

I 85% af de grønne regnskaber er der oplyst om vandforbrug, og i 9% er det vurderet at være irrelevant. Tilbage står, at 6% af virksomhederne ikke har oplyst om vandforbrug.

I 21% af regnskaberne angives, hvilken type vandressource der er anvendt (f.eks. grundvand, overfladevand, havvand). 35% af regnskaberne oplyser, hvilke anvendelsesområder vandet er brugt på.

51% af regnskaberne opgør mængderne af spildevand, hvilket kun er et lovkrav, så vidt spildevandet indeholder forurenede stoffer.

I regnskaberne, der oplyser om vandforbrug, opgiver 96% af regnskaberne vandforbruget i absolutte tal, og 3% anvender kun indekserede tal for vandforbruget. For virksomheder, der kun anvender indekserede tal, begrundes det i halvdelen af disse regnskaber med hensyn til konkurrencen. I 2% af regnskaberne, der anvender indekserede tal, er basisåret ikke opgjort, hvilket må anses som en formel fejl.

I 21% af regnskaberne er oplysningerne om vandforbrug relativeret ved at blive forholdt til andre størrelser. Vandforbruget er primært opgjort i forbrug pr. produceret enhed. Blandt de 21% regnskaber angiver 8% af regnskaberne (i alt 7 regnskaber) ingen absolutte tal for vandforbruget.

Oplysninger om ressourceforbrug (§ 7)

95% af de grønne regnskaber oplyser om råvareforbrug. De 5%, der ikke har opgivet ressourceforbrug, kan skyldes formelle fejl, eller at et væsentligt råvareforbrug (ud over vand og energi) ikke findes, f.eks. for råstofudvindingsvirksomheder eller naturgaslagre.

Forbruget af råvarer er udspecificeret på produktionsprocesser i 18% af regnskaberne.

Hvis virksomheden ønsker at give læseren et indtryk af produktionens karakter, kan det være hensigtsmæssigt at dele råvareforbruget op på materialetyper (Miljøstyrelsen, 1996) .

Fordelingen på materiale- og/eller stofgrupper har 72% af virksomhederne foretaget.

79% af regnskaberne anvender absolutte tal i deres opgørelse af råvareforbruget. 12% af regnskaberne anvender udelukkende indekserede tal til deres opgørelse af råvareforbruget. I 9% af regnskaberne begrundes de indekserede tal med ønsket om beskyttelse af konkurrencefølsomme oplysninger. Da råvareforbruget oftest fordeler sig på flere typer af råvarer, er der 8% af regnskaberne, der for dele af råvareforbruget har anvendt absolutte tal.

Oplysninger om den samlede mængde producerede produkter er en relevant oplysning for læseren til forståelse af produktionens størrelse. Der er ikke oplysningskrav om dette qua bekendtgørelsen.

43% af regnskaberne indeholder oplysninger om den samlede producerede mængde fra virksomheden.

Oplysninger om forurenende stoffer (§ 7)

Der skal oplyses om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer i det omfang, de indgår i produktionsprocesserne, udledes til luft, vand eller jord, indgår i virksomhedens produkter eller i affaldet.

Omtrent halvdelen af regnskaberne oplyser om forurenede stoffer i produktionen, heraf har 17% udspecificeret forbruget af forurenede stoffer på produktionsprocesser.

I regnskaberne, der oplyser om forurenende stoffer, er tallene opgivet på følgende vis.

19% af regnskaberne, der oplyser om forurenede stoffer, opgiver kun forbruget i indekserede tal. Heraf begrunder 9 regnskaber dette med hensyn til konkurrencen.

Emissionen af de forurenede stoffer skal opgives, hvis de udledes til luft, vand eller jord.

Det er primært emissioner af forurenende stoffer til luft og vand, der opgives (i hhv. 62% og 34% af regnskaberne). Virksomhederne har ikke nødvendigvis emissioner til både luft, vand og jord. Det er vanskeligt at vurdere om alle væsentlige emissioner er nævnt i regnskaberne, da vi ikke har konkret indsigt i hver enkelt virksomhed. Dermed kan det ikke vurderes, hvor mange virksomheder der burde opgøre tallene.

Der oplyses om indholdet af forurenende stoffer i 10% af regnskaberne. Når regnskaberne er spinkle på dette punkt, kan det skyldes, at det er et forhold, der ikke er reguleret via miljøgodkendelserne.

Det er endvidere kun 2% af regnskaberne, der grupperer eller klassificerer de forurenede stoffer i produkterne. Der bruges forskellige grupperinger. Stofferne kan være opdelt på: Enkelte stofgrupper, farlige stoffer, klassificering af brandfare og sundhedsfare, Kommune Kemis affaldskoder, faremærkning eller opgørelser over tungmetaller.

Det er et lovkrav, at der oplyses om forurenende stoffer i virksomhedens affald, men ikke, at der i øvrigt gives oplysninger om affaldsmængder.

Tre fjerdedele af regnskaberne beskriver, hvordan affaldet håndteres. Selvom virksomhederne blot er forpligtede til at oplyse om forurenende stoffer i affaldet, opgives der i mange regnskaber yderligere om den samlede affaldsmængde og affaldets behandlingsform (hhv. 94% og 73% af de 429 regnskaber, der omtaler affald). Blot 7% angiver nærmere oplysninger om fagligheden af affaldet.

86% af regnskaberne relaterer ikke forbruget af de særligt forurenende stoffer til kendte størrelser, mens regnskaber der gør, typisk har flere oplysninger med - se nedenstående tabel.

5.7 Andre oplysninger i de grønne regnskaber

Frivillige oplysninger

I vurderingen af de grønne regnskaber har vi undersøgt, om regnskaberne indeholder oplysninger ud over det lovpligtige minimum. Nedenstående graf viser omfanget af de frivillige oplysninger, hvor resultatet er vist for alle 550 regnskaber. Grafen viser, at der oftest er frivillige oplysninger i miljøoplysningerne, mens antallet er mere varieret i ledelsens redegørelse og for de indledende oplysninger.

Grafik: Se her

Ser vi isoleret på regnskaberne fra 1997, er det største antal frivillige oplysninger, vi har fundet i noget regnskab, 45 oplysninger – gennemsnittet er omkring 17 oplysninger.

Knap 50% har ingen frivillige oplysninger i de indledende oplysninger, og der er i gennemsnit 1 frivillig oplysning i de indledende oplysninger (ud af 7 mulige). Der er i gennemsnit 5 frivillige oplysninger i ledelsens redegørelse (ud af 51 mulige). De fleste regnskaber indeholder frivillige miljøoplysninger - i gennemsnit 11 (ud af 81 mulige).

Ved opgørelsen af de frivillige oplysninger har vi haft i alt 139 punkter. Alt er medtaget, og hvis et regnskab havde samtlige frivillige oplysninger med, ville det blive uoverskueligt, og mange oplysninger ville ikke særligt relevante.

Oplysninger om vilkår i miljøgodkendelser

Det er for læseren en nyttig oplysning at få sammenlignet det grønne regnskabs nøgletal med vilkårene i miljøgodkendelsen. I denne undersøgelse er det registeret, hvor mange regnskaber, der på et eller flere punkter har sammenholdt nøgletallene med kravene fra miljømyndighederne.

44% af de 500 regnskaber forholder et eller flere nøgletal i miljøpræstationen til krav fra miljømyndighederne. Tallet er ikke overvældende, da det er muligt for alle de regnskabspligtige virksomheder at sammenholde en del af miljøoplysningerne i det grønne regnskab med vilkår i miljøgodkendelsen.

I 14% af de 500 regnskaber er der omtalt overtrædelser af miljøkrav, og i de 9% af regnskaberne er der givet en forklaring på overtrædelserne.

I 7% af de 500 regnskaber er det beskrevet, hvordan virksomheden vil undgå overskridelser i fremtiden. Heraf er de fleste (86%) virksomheder, der har omtalt overskridelser.

Øvrige miljøoplysninger

Forekomsten af andre miljøoplysninger er blevet registeret. Det drejer sig blandt andet om arbejdsmiljø, støv, støj og lugt.

Det viser sig, at op imod en tredjedel af regnskaberne oplyser om støj.

Dette er en særdeles relevant oplysning for den del af målgruppen for de grønne regnskaber, der er lokalområdet. En anden relevant miljøoplysning for virksomhedens lokalområde er oplysninger om lugtproblemer, og her informerer 12% af regnskaberne om dette forhold. Til gengæld inddrager kun 10% af virksomhederne data om arbejdsmiljø i deres grønne regnskab, men oplysninger om arbejdsmiljø er også kun i begrænset omfang obligatoriske.

I "Håndbogen til udarbejdelse af grønne regnskaber" nævnes det, at virksomheden kan berøre etiske emner, som påvirker eller med tiden kan få betydning for virksomhedens produktion (Miljøstyrelsen, 1996)

3% af virksomhederne behandler i større eller mindre omfang sociale eller etiske aspekter i deres grønne regnskab.

Hvis miljøbelastningen fra virksomhedens produkter primært stammer fra andre livscyklusfaser som råvareproduktion og bortskaffelse af produktet, kan man beskrive dette. Beskrivelsen kan omfatte resultater af livscyklusvurderinger, herunder specifikke forhold som transport og returordninger, samt levetid i brugsfasen m.m.

un 2% af regnskaberne inddrager oplysningerne om produkternes miljøbelastning ud fra en livscyklusbetragtning.

Beskrivelse af metode

Data til det grønne regnskab kan være indsamlet ud fra flere forskellige principper og metoder. Der er ikke pligt til at oplyse, hvordan dataindsamlingen er foregået, men det kan være relevante oplysninger for læseren. I 20% af regnskaberne er det beskrevet, hvordan data er indsamlet, og i yderligere 20% er metoden delvist beskrevet.

Alle opgørelser af miljødata rummer usikkerheder, som det er nødvendigt at være opmærksom på. Ved væsentlige usikkerheder må man prøve at anslå deres størrelse eller størrelsesinterval, og så afgøre, hvordan man internt og i det grønne regnskab skal tage højde for usikkerheden (Miljøstyrelsen, 1996). Blot 7% af regnskaberne beskriver usikkerheder ved data.

5.8 De grønne regnskabers billede af miljøbelastningen

Alle de grønne regnskaber giver oplysninger om virksomhedernes miljøbelastning. Hovedspørgsmålet er, om de grønne regnskaber medtager de væsentligste miljøbelastninger og giver læseren et reelt billede af virksomhedernes miljøbelastning.

Det har vi vurderet på flere måder:

• Vi har vores egen vurdering af regnskabernes billede af miljøbelastningen.
• Vi har bedt kommuner og amter om deres vurdering for hver enkelt virksomhed.
• Vi har sammenholdt en stikprøve på 50 regnskaber med miljøgodkendelserne for de samme virksomheder.

Hovedindtrykket er, at mellem 60% og 70% af regnskaberne giver et nogenlunde eller godt billede af virksomhedernes miljøbelastning. Under 10% vurderes at give et helt eller delvist misvisende billede af miljøbelastningen.

I det følgende gennemgås de forskellige vurderinger.

Vores egen vurdering

I sidste ende er det virksomhedens ledelse, der vurderer hvad der giver et reelt billede af virksomhedens miljøbelastning. I "Håndbogen om udarbejdelse af grønne regnskaber" fremhæves det, at det er vigtigt, at oplysningerne prioriteres rigtigt, så de væsentligste forhold kommer med. Således skal ledelsens redegørelse omfatte begrundelser for, hvorfor de valgte oplysninger er væsentlige - og andre måske uvæsentlige.

Der findes ingen facitliste for, hvad der er væsentlige miljøoplysninger for en given virksomhedstype eller branche. Dermed findes der heller ikke kun en rigtig prioritering. Politiske indsatsområder og markedsmæssige forhold samt ny viden om miljøforhold kan få betydning for virksomhedens prioritering. I Håndbogen står dog, at som minimum bør virksomheden medtage forhold, der er reguleret af miljømyndighederne, fordi miljøreguleringen er udtryk for, hvad myndighederne anser som væsentligt.

I evalueringen er de grønne regnskabers miljøoplysninger ikke blevet revideret. Som led i vurderingen af de grønne regnskaber har vi foretaget en forsigtig vurdering af ledelsens redegørelse og miljøoplysningerne. Vurderingen er foretaget ud fra hvilke oplysninger, man burde forvente fra virksomheden - f.eks. at et kraftværk har emissioner, en kemisk virksomhed håndterer kemikalier eller en fiskefabrik bruger fisk som råvarer. Vurderingen er forsigtig, da en endelig vurdering kræver pålidelige målinger og et indgående kendskab til den enkelte virksomhed.

Vi har samlet vurderet, at i 62% af regnskaberne er de væsentligste miljøbelastninger omfattet. 8% har med stor sandsynlighed undladt at fortælle om væsentlige belastninger.

Ikke alle grønne regnskaber indeholder en prioritering af de medtagne miljøoplysninger. 73% af de grønne regnskaber indeholder en vurdering af væsentligheden af oplysningerne i ledelsens redegørelse i det grønne regnskab. Vi har vurderet, at indholdet af ledelsens redegørelse i de grønne regnskaber er en mangelfuld introduktion til virksomheden i 39% af tilfældene, tilstrækkelig i knap 48% af tilfældene, og i godt 13% var der tale om en omfattende introduktion til virksomheden.

Vi har også sammenlignet ledelsens prioritering af miljøoplysninger med de oplysninger, der findes i selve kapitlet med miljøoplysninger. I 46% af tilfældene er der fin overensstemmelse mellem de to del af de grønne regnskaber, og i 34% af tilfældene er der delvis overensstemmelse. Tilbage står 20%, hvor der ikke er overensstemmelse.

Indekstal kan være nyttige - og bliver oftest anvendt positivt. Vi har ved vurderingen af de enkelte regnskaber vurderet om brugen af indekstal og relative tal i regnskabet slører eller øger indsigten i miljøbelastningen for læseren. Det er vores vurdering, at i 66 regnskaber - eller 12% af regnskaberne virker brugen af indekstal slørende. I en tredjedel af regnskaberne er indekstal benyttet på en måde, der øger indsigten for læseren.

Kommuners og amters vurdering

I forbindelse med spørgeskemaet til de lokale tilsynsmyndigheder blev de lokale tilsynsmyndigheder bedt om at vurdere de grønne regnskaber i forhold til det indtryk, de lokale myndigheder har af den faktiske miljøbelastning fra virksomheden. De lokale myndigheder blev opfordret til at bruge deres kendskab til virksomhederne fra tilsynsarbejdet.

Overensstemmelsen mellem det grønne regnskab og myndighedernes indtryk bedømmes med point eller karakterer på en skala på 1 til 5. 5 point er den højeste karakter til regnskaber, hvor der er en rigtig god overensstemmelse og ingen fejl og mangler i regnskabet. 1 point er den laveste karakter og gives, når det grønne regnskab vurderes at være groft misvisende med alvorlige fejl og mangler i oplysningerne om miljøbelastningen. Tallene 2, 3 eller 4 kunne bruges til at angive et niveau mellem yderpunkterne.

De lokale myndigheder vurderede i alt 292 grønne regnskaber. Der er ikke grund til at tro, at der kan være systematiske skævheder, som påvirker konklusionerne.

De lokale myndigheder udtrykker overvejende tilfredshed med de grønne regnskaber, de har bedømt. Hovedparten (45%) af de grønne regnskaber har fået karakteren 4, og 13% har fået karakteren 5.

De resterende 42% af regnskaberne har fået karakteren 1, 2 eller 3. Kun et regnskab blev vurderet som groft misvisende, Knap 7% fik karakteren 2, der må betegnes som misvisende. Godt 32% fik karakteren 3.

Sammenlignet med vores vurdering af de grønne regnskaber er de lokale myndigheder mere forsigtige med at bruge de yderste kategorier af skalaen. De to vurderinger er endvidere ikke helt sammenlignelige, da vi har benyttet en skala fra 1 til 3. Vi vurderer dog, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem de to vurderinger. Forskelle kan skyldes forskellige måder at bedømme det grønne regnskab på, og at de lokale myndigheder har læst regnskabet med deres kendskab til den enkelte virksomhed, hvor vi har læst de grønne regnskaber med udgangspunkt i en mere generel viden om branchen.

Vi har også spurgt den lokale myndighed for hver virksomhed, om de har haft kontakt med virksomheden mht. de grønne regnskaber. Lidt over hver tredje virksomhed (knap 35%) er blevet kontaktet. Der er dog ingen signifikant sammenhæng mellem kontakten til virksomhederne om det grønne regnskab og myndighedernes vurdering af overensstemmelsen.

Stikprøve af 50 regnskaber sammenholdt med miljøgodkendelserne

Endelig har vi foretaget en stikprøve på 50 regnskaber hos de tilsynsmyndigheder, vi har interviewet i forbindelse med cases. De 50 regnskaber er derfor tilfældigt valgt i Vejle Amt, Grenå Kommune, Københavns Kommune og Fyns Amt. Ved gennemgangen er der lagt vægt på at undersøge overensstemmelsen mellem miljøgodkendelsen og de grønne regnskaber.

Miljøgodkendelsen nævnes i de fleste grønne regnskaber, hvilket også fremgik af vores samlede vurdering af de grønne regnskaber. Vores hovedindtryk fra stikprøven stemmer nogenlunde overens med de lokale myndigheders vurdering. Hvor de fleste er i god eller rimelig overensstemmelse med miljøgodkendelsen, er enkelte i meget dårlig overensstemmelse eller misvisende. Der er dog relativt få virksomheder, der eksplicit relaterer oplysningerne om forbrug af forurenende stoffer og udledninger til vilkårene i miljøgodkendelserne. Udfra vores gennemgang er de væsentligste indryk som følger:

• Problemer med at overholde miljøgodkendelsen behandles i en del grønne regnskaber.
• Overskridelser af grænseværdier og dialogen med myndigheden beskrives.
• Miljøgodkendelsernes grænseværdier blev brugt i regnskabet som reference.
• En del regnskaber havde meget tiltalende layout og grafik, idet kommuner og amter som oftest har de originale regnskaber.

• Overfladisk omtale eller ingen omtale af støj, støv og lugt problemer - også i tilfælde, hvor der havde været klager over virksomheden.
• Påbud fra den lokale myndighed blev ikke nævnt. Det er dog ikke et krav i lovgivningen.
• Angivelse af overordnede tal fra virksomheder, hvor der blot opgives forbrug af kemiske stoffer uden beskrivelser af særlige krav til håndtering, specifik miljøbelastning eller sikkerhedsforanstaltninger. Det er ikke et krav i lovgivningen.
• Væsentlige miljøbelastninger fra udledning af ikke biologisk omsætteligt stof til vandløb blev ikke omtalt i det grønne regnskab
• Overskridelser af grænseværdier og problemer med PCB, PVC og bly ikke omtalt.
• Indsendelse af et fælles regnskab for virksomheder, der burde indsende flere regnskaber. Dermed mangler oplysninger om vigtige lokale forhold i regnskabet.

5.9 Formidling af det grønne regnskab

De fleste (83%) grønne regnskaber er lette at læse - heraf er 12% meget gode. Tilbage står 17% som er vanskelige at læse. De fleste regnskaber følger standardopbygningen af et grønt regnskab, og de er relativt kortfattede. Tallene præsenteres meget ofte i tabel form - men omkring halvdelen har ingen yderligere illustrationer.

Regnskaberne lægger vægten på formidling om det miljømæssige, mens det kan være vanskeligt at få indtryk af virksomhedens produktion og forretningsområde. De færreste regnskaber har eksplicit beskrevet deres målgruppe.

Målgruppe

Det grønne regnskab skal kunne læses af alle interessenter. Der er formidlingsmæssigt vanskeligt at håndtere, og vi har derfor undersøgt, om det grønne regnskab har beskrevet sin målgruppe. 85% har ikke eksplicit beskrevet nogen målgruppe.

Blandt de regnskaber, hvor målgruppen fremgår, er offentligheden generelt udpeget som målgruppe i tre ud af fire tilfælde (i alt 58 regnskaber). 27 regnskaber peger på naboerne, 1 på pressen, 24 på myndighederne og 4 på investorer m.m. Endelig har 11 regnskaber udpeget medarbejderne som målgruppe.

Kun 8% af regnskaberne nævner, at virksomheden kan kontaktes for yderligere oplysninger.

Indhold

Godt tre ud af fire regnskaber (77%) følger den samme disposition, som der er lagt op til i bekendtgørelsen om de grønne regnskaber: indledning, redegørelse og miljøoplysninger.

Nogle regnskaber følger særlige modeller. Vi har fundet 24 regnskaber, der tydeligt følger et modelregnskab. Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri, Bryggeriforeningen og Lægemiddelindustriforeningen har rådgivet deres medlemmer om grønne regnskaber. Deres forslag er dog ikke væsentligt anderledes opbygget end standarddispositionen, og i nogle tilfælde ligger de grønne regnskaber så tæt op af ordlyden i vejledningen, at modellerne næppe har virket som inspiration til at gå videre.

Note: Kvalitetsanalyse af grønne regnskaber, der følger standardopbygningen (N=384). Tallene i parentes angiver fordelingen af grønne regnskaber, der ikke følger standardopbygningen (N=116).

Grønne regnskaber, der ikke følger standarddispositionen har en markant lavere overensstemmelse med lovgivningen (forskel på 14%), og kvaliteten er væsentligt mere svingende. Forklaringen kan være, at standarddispositionen fraviges af to årsager: Enten for at lave et bedre regnskab - eller fordi opgaven ikke tages alvorligt.

De fleste (82%) grønne regnskaber er opbyggede, så det er let at finde de oplysninger, man har brug for. Det er klart lettest at finde oplysningerne i regnskaber, der følger standarddispositionen.

Mange regnskaber er ikke informative nok om virksomheden. Vi har undersøgt, om de grønne regnskaber giver et godt indblik i virksomhedernes forretningsområde, produktion og miljøbelastning. Knap en tredjedel af regnskaberne (31-32%) giver et godt indblik i forretningsområde og produktion, mens knap 45% giver et godt indblik i miljøbelastningen.

Længde, layout m.m.

De grønne regnskaber er ofte kortfattede og varierer i længde fra 1 side til 52 sider. Godt 72% af regnskaberne er under 10 sider og den gennemsnitlige længde er på 8-9 sider.

Knap halvdelen (45%) af regnskaberne har en indholdsfortegnelse, 14% har en ordforklaring og 37% uddyber deres tal i bilag.

5.10 Sammenligning mellem 1. og 2. generationsregnskaber

For 50 regnskabers vedkommende er både 1. og 2. generation af det grønne regnskab gennemgået med henblik på at vurdere en eventuel udvikling i regnskabet.

Der er en markant forbedring af den samlede kvalitet af regnskaberne fra 1. til 2. generation. Hvor 40% af 1. generationsregnskaberne var af høj kvalitet, er andelen steget til 54% med 2. generation af regnskabet. Der er også forbedringer i overensstemmelse med lovgivningen. Her er det dog knap så markant, da ændringen er på 8%.

Vi har gentaget kvalitetsanalysen i forhold til samtlige 500 vurderede grønne regnskaber. Med udgangspunkt i data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er det muligt at se, hvilke virksomheder (opgjort på registreringsnummer), der har afleveret mere end et grønt regnskab. Dermed har vi opdelt regnskaberne i 1. generationsregnskaber (265) og 2. generationsregnskaber (235). Her ses det samme mønster som ved analysen af de 50 1. og 2. generationsregnskaber, hvad angår kvaliteten af regnskaberne, mens ændringen i overensstemmelse med lovgivningen er knap så markant.

Note: Kvalitetsanalyse af 1. generations grønne regnskaber (n=235). Tallene i parentes er gennemsnitstal for 2. generationsregnskaber (n=265). Analysen er lavet på samtlige 500 vurderede regnskaber.

Vi har sammenlignet regnskaberne på de forskellige dele: Indledning, ledelsens redegørelse og miljødata. Det har ikke været muligt at udpege en særlig del af de grønne regnskaber, der er blevet forbedret fra 1. til 2. generation. Kvalitetsløftet er generelt.

5.11 Frivillige grønne regnskaber

De frivillige grønne regnskaber er analytisk blevet sammenholdt overordnet med de pligtige regnskaber. Metoden har været at gennemføre en kvalitetsanalyse af hhv. de pligtige og de frivillige regnskaber. Derved kan det vurderes på hvilke overordnede punkter, de frivillige regnskaber adskiller sig.

Hovedreglen om frivillige grønne regnskaber er, at de skal udarbejdes i overensstemmelse med bekendtgørelsen (Miljøstyrelsen, 1997).

De analyserede regnskaber fordeler sig med 92 frivillige regnskaber og 408 pligtige regnskaber.

Note: Kvalitetsanalyse af de frivillige grønne regnskaber (N=92). Til sammenligning angiver tallene i parentes fordelingen af grønne regnskaber fra regnskabspligtige virksomheder (N=408).

I forhold til den samlede kvalitet (formidling og øvrige miljøoplysninger) er de frivillige regnskaber knap så gode som de pligtige. 40% af de frivillige regnskaber er af en høj kvalitet, hvorimod tallet er 49% for de pligtige regnskaber.

Der viser sig en svag tendens til, at de frivillige regnskaber i mindre grad end de pligtige regnskaber overholder lovens krav (hhv. 78% og 84%). Forskellen er ikke markant og skal ses i lyset af, at en del af de frivillige regnskaber stammer fra anderledes virksomhedstyper end industrivirksomheder, som loven er orienteret mod.

Den største forskel på overholdelse af loven gemmer sig i de indledende oplysninger, hvor de pligtige er markant bedre til at få alle oplysninger med. En stor del af forklaringen på forskellene kan være, at de frivillige regnskaber i vores målemetode ikke er blevet vejet for oplysningerne om miljøgodkendelser - simpelthen fordi en række af dem ikke har eller skal have miljøgodkendelser. Der er ikke signifikant forskel på ledelsens redegørelse og på de miljømæssige oplysninger.

5.12 Grønne regnskaber fra virksomheder med miljøstyring

Blandt de gennemgåede grønne regnskaber var 9 regnskaber EMAS-redegørelser. Denne mængde er for lille til, at man kan foretage sammenligninger til de øvrige grønne regnskaber.

28 regnskaber nævner, at virksomheden har et certificeret miljøledelsessystem efter ISO14000, EMAS eller BS 7750. I alt 99 regnskaber nævner, at virksomheden arbejder systematisk med miljøstyring (20%). Disse regnskaber er overordnet vurderet i forhold til de øvrige regnskaber.

Der er foretaget en kvalitetsanalyse af hhv. redegørelser fra virksomheder med certificerede miljøledelsessystemer og regnskaber fra virksomheder, der arbejder systematisk med miljøstyring.

Kvalitetsanalyse af grønne regnskaber fra virksomheder med et certificeret miljøstyringssystem (N=28). Til sammenligning angiver tallene i parentes fordelingen af grønne regnskaber fra virksomheder, der ikke har et certificeret miljøledelsessystem (N=472).

Regnskaberne fra de miljøcertificerede virksomheder overholder ikke lovens krav stort bedre end de øvrige regnskaber.

Til gengæld er miljøredegørelserne fra de miljøcertificerede virksomheder markant bedre end de øvrige med hensyn til den samlede kvalitet. Her er i alt 82% af miljøredegørelserne fra de miljøcertificerede virksomheder gode, mens tallet kun er 45% for de øvrige regnskaber.

Miljøoplysninger, der går ud over lovens krav, er en central del af vurderingen af regnskabernes kvalitet, og det kan konstateres, at disse oplysninger i langt højere grad findes i de miljøcertificerede virksomheders grønne regnskaber.

Kvalitetsanalyse af grønne regnskaber fra virksomheder der arbejder systematisk med miljøstyring (N=99). Tallene i parentes angiver fordelingen af grønne regnskaber for virksomheder der ikke arbejder med miljøstyring (N=401).

Tilsvarende overholder regnskaberne fra virksomheder med systematisk miljøstyring ikke lovens krav stort bedre end de øvrige virksomheder (88% vs. 82%). Til gengæld er regnskaberne fra virksomheder med miljøstyring mere informative og bedre formidlet end de øvrige regnskaber. I alt 68% har høj kvalitet på dette punkt i modsætning til 42% af de øvrige regnskaber. Forskellen er dog ikke så markant som for regnskaberne fra de miljøcertificerede virksomheder. De miljøcertificerede virksomheders regnskaber er altså på dette punkt bedre end regnskaber fra virksomheder med et ikke-certificeret miljøledelsessystem.

Den bedre kvalitet i regnskaberne (og redegørelserne) fra virksomhederne med miljøstyring er generel. Der er en højere kvalitet i både de indledende oplysninger, ledelsens redegørelse og de miljømæssige oplysninger.

En intention med loven har været at styrke virksomhedernes interne miljøarbejde. Derfor er det undersøgt, hvor mange virksomheder, der i fremtiden har planer om at arbejde med miljøstyring.

33% af virksomhederne anfører i deres grønne regnskab, at de i fremtiden vil arbejde med miljøstyring. Tallet er 13% højere end antallet af virksomheder, der allerede havde miljøstyring. Hvorvidt stigningen kan tilskrives pligten til at indsende et grønt regnskab, kan undersøgelsen ikke sige noget om.

5.13 Vurdering af regnskaber fordelt på listepunkter

Der er et varierende antal regnskaber fra de forskellige listepunkter. De fleste listepunkter har ganske få regnskaber, og desuden er virksomhederne meget forskellige fra listepunkt til listepunkt, hvilket gør det vanskeligt at slå listepunkter sammen. Analysen af forskellene mellem brancherne er derfor begrænset til en vurdering af de grønne regnskabers overensstemmelse med lovgivningen og regnskabernes overordnede kvalitet fordelt på listepunkter. I analysen er der kun medtaget listepunkter, hvor mere end 5 regnskaber er vurderet. Ved et lavere antal giver det ikke mening at tale om gennemsnit.

Note: Regnskaber med bedre overensstemmelse med lovgivningen har fået 2 point og regnskaber med ringe overensstemmelse har fået 1 point. Herudfra er gennemsnittet for de enkelte listepunkter beregnet. Tilsvarende har regnskaber af høj kvalitet fået 2 point og regnskaber af lav kvalitet fået 1 point. Jo nærmere 2, des bedre er den gennemsnitlige vurdering af regnskaberne for et listepunkt.

Hovedindtrykket fra tabellen er, at regnskabernes overensstemmelse med lovgivningen er god i de fleste brancher. De frivillige regnskaber og regnskaberne fra listepunktet "Overfladebehandling" har en ringere overensstemmelse. Det samme gælder for regnskaber fra listepunkterne "Elektroteknisk fremstilling", "Skibsværfter" og "Spildolie". Vurderingen her bygger dog på færre regnskaber.

Kvaliteten af regnskaberne har en større variation listepunkterne imellem. Her springer særligt listepunkter "Asfaltfabrik" og "Glasværker" i øjnene som særligt gode og "Mejeri", "Overfladebehandling" og "Støberier" som særligt ringe.

Visse listepunkter (f.eks. "Mejeri" og "Asfaltfabrik") domineres af få virksomheder med mange regnskaber - oversigten afspejler derfor i nogle tilfælde få virksomheders regnskabspraksis.

Det er vanskeligt at konstatere forskelle mellem offentligt og privatejede virksomheder, da eventuelle forskelle mere kan henføres til forskellige typer produktion og brancher end ejerforholdet. Vi har dog forsøgt at se nærmere på regnskaber fra listepunktet "Affaldsbehandling og oparbejdning", hvor der er både offentlige (15) og private (36) virksomheder. Der er en tendens til, at de offentlige virksomheder præsterer marginalt bedre regnskaber end private virksomheder i forhold til både kvalitet og i overensstemmelse med lovgivningen.

5.14 Konklusioner

Gennemgangen af de 550 grønne regnskaber har primært haft til formål at belyse evalueringens tema 1, som omhandler opfyldelsen af lovgivningen og bekendtgørelsens krav. Derudover er mængden af øvrige miljøoplysninger og formidlingsmæssige aspekter ved de grønne regnskaber blevet vurderet.

Tema 1 - Opfyldelse af lovgivningen og bekendtgørelsens krav

Hovedindtrykket fra vurderingen af regnskaberne er, at de formelle krav stort set overholdes i 4 ud af 5 regnskaber. Det kniber derimod mere med at aflevere regnskaberne i en god indholdsmæssig og formidlingsmæssig kvalitet. Her er lige under halvdelen af regnskaberne af høj kvalitet.

Godt 44% af regnskaberne er både i god overensstemmelse med lovgivningens krav og af høj kvalitet i både indhold og formidling. 14% af regnskaberne er af både lav kvalitet og i ringe overensstemmelse med lovgivningen. Hovedindtrykket er, at 83% af de grønne regnskaber er lette at læse - og 17% meget vanskelige at læse.

Det er typisk i ledelsens redegørelse, at det kniber med at overholde bestemmelserne i lovgivningen. Derimod har stort set alle regnskaber de indledende oplysninger i orden. Mellem 60% og 70% af regnskaberne giver et nogenlunde eller godt billede af virksomhedens miljøbelastning Under 10% af regnskaberne vurderes at give et helt eller delvist misvisende billede af miljøbelastningen.

De indledende oplysninger

De lovpligtige indledende oplysninger i de grønne regnskaber gives af de fleste virksomheder, men en opfyldelse af lovens krav giver ikke nødvendigvis en tilstrækkelig introduktion til virksomheden og dens miljøforhold. Oplysningerne i den indledende gennemgang vurderes som utilstrækkelige i 42% af regnskaberne. At de kvalitative oplysninger skal være kortfattede, er af mange virksomheder fortolket så bogstaveligt, at præsentationen af de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre kun fylder 1-2 linier.

Ledelsens redegørelse

Ledelsens redegørelse opfylder i mindre grad lovens krav end de indledende oplysninger. En fjerdedel af regnskaberne mangler at redegøre for væsentlighedskriterier for det grønne regnskabs miljøoplysninger. 2/3 af 2. generations regnskaberne redegør ikke for væsentlige afvigelser.

Til gengæld er der ofte frivillige oplysninger med i ledelsens redegørelse. Mange virksomheder beskriver, hvordan miljøbelastningen forventes ændret i fremtiden enten i form af kvantitative eller kvalitative forandringer. Over halvdelen af regnskaberne nævner virksomhedens miljøpolitik med mål og prioriteringer.

9% af de gennemgåede grønne regnskaber er blevet eksternt reviderede, hvilket primært er gjort af revisorer. Som en overraskelse overholder de eksternt reviderede regnskaber i mindre grad lovens krav, end de ikke-reviderede regnskaber (hhv. 68% og 84%).

Miljøoplysninger

Miljøoplysningerne i de grønne regnskaber omhandler primært energi, vand, råvarer og forurenende stoffer som bekendtgørelsen foreskriver. 99% af regnskaberne oplyser om energiforbrug, 85% om vandforbrug, 95% om råvareforbrug og 46% om forurenende stoffer. Det er oplysningerne om forurenende stoffer, som virksomhederne tilsyneladende har vanskeligst ved at håndtere. 3/4 af regnskaberne oplyser, hvordan deres affald håndteres.

Når virksomhederne vælger at anvende indekstal, er det ofte som et supplement til absolutte tal, men i 11% af regnskaberne anvendes kun indekstal for en eller flere miljøoplysninger. Det er hyppigst i forhold til opgørelser over forurenende stoffer, at der udelukkende anvendes indekstal (19% af regnskaberne), hvor forbruget af råvarer udelukkende angives indekseret i 12% af regnskaberne. Konkurrencemæssige hensyn angives som årsag til brug af indekserede tal i ca. halvdelen af de regnskaber, hvor der udelukkende anvendes indekserede tal.

10% af de grønne regnskaber indeholder data om arbejdsmiljø, f.eks. EGA, sygefravær, ulykkesstatistik m.v.

Det er ikke lovpligtigt at redegøre for transport. 15% af virksomhederne nævner energiforbruget til transport.

Formidling af de grønne regnskaber

Formidlingsmæssigt lægger regnskaberne vægt på det miljømæssige, mens det er vanskeligere at få et indtryk af virksomhedens produktion og forretningsområde. De fleste regnskaber (77%) følger standardopbygningen for et grønt regnskab, som der er lagt op til i bekendtgørelsen. Den gennemsnitlige længde af et grønt regnskab er 9 sider, og godt halvdelen af regnskaberne indeholder ingen billeder eller diagrammer.

Der en markant forbedring af den samlede kvalitet af regnskaberne fra 1. til 2. generation. Hvor 40% af 1. generationsregnskaberne var af høj kvalitet, er andelen steget til 54% med 2. generation af regnskabet. Der er også forbedringer i overensstemmelsen med lovgivningen. Her er ændringerne dog knap så markante.

De frivillige grønne regnskaber viser en svag tendens til at overholde lovens krav i mindre grad end de pligtige regnskaber. Ydermere er den samlede kvalitet en anelse lavere i de frivillige regnskaber.

Tema 2 - Information til interessenter

Temaet har primært blikket rettet mod målgruppen for de grønne regnskaber og anvendeligheden af de grønne regnskaber set med deres vinkel. Denne undersøgelse kan bl.a. bidrage til belysning af temaet med oplysninger om, hvilke målgrupper virksomheden anfører, det grønne regnskab henvender sig til.

Kun 15% af de gennemgåede grønne regnskaber har eksplicit anført en målgruppe i det grønne regnskab. Blandt regnskaberne, der har anført en målgruppe, er "offentligheden" hyppigst anført (i alt 58 regnskaber). Dernæst er det naboerne og myndighederne, der oftest nævnes som målgruppe (hhv. 36% og 34%). I 14% af regnskaberne, der nævner målgruppen, er medarbejderne anført som en målgruppe.

Diskussionen af troværdigheden af de grønne regnskaber er central i temaet. Gennemgangen af de 500 grønne regnskaber viser, at mellem 60% og 70% af regnskaberne giver et nogenlunde eller godt billede af virksomhedens miljøbelastning. Under 10% vurderes at give et helt eller delvist misvisende billede af miljøbelastningen.

Tema 3 - Virksomhedernes egen anvendelse af de grønne regnskaber

I dette tema belyses, om de grønne regnskaber har inspireret virksomhederne til at arbejde systematisk med miljøet. Undersøgelsen viser, at mange virksomheder allerede arbejder med miljøstyring. Dette er tilfældet for 20 % af regnskaberne. I 32% af regnskaberne anføres det, at virksomheden i fremtiden vil arbejde systematisk med miljøstyring. Hvorvidt det grønne regnskab har været den igangsættende faktor kan ikke vurderes.

Kvaliteten af regnskaberne fra virksomheder, der har miljøstyring, er bedre end regnskaberne fra virksomheder, der ikke har miljøstyring. Dette er vurderet ud fra en samlet kvalitetsbetragtning, hvor formidling og frivillige miljøoplysninger er vægtet. Med hensyn til at opfylde lovens krav er regnskaberne fra virksomheder med miljøstyring på niveau med de øvrige regnskaber.

I 14% af regnskaberne med målgruppebeskrivelse er medarbejderne anført som en målgruppe, hvilket indikerer en opfattelse på virksomhederne af, at det grønne regnskab også kan anvendes som et internt informationsredskab.

Der skal oplyses om medarbejderinddragelse i ledelsens redegørelse, og dette sker i 63% af regnskaberne. Oplysningerne viser, at medarbejderne primært har været inddraget i dataindsamling. Virksomhederne, der har redegjort for medarbejderinddragelse, laver generelt grønne regnskaber af en bedre kvalitet, både hvad angår overholdelse af lovens krav, og hvad angår den samlede kvalitet.

Antallet af frivillige regnskaber udgør 23% af det samlede antal gennemgåede regnskaber. Det relativt høje antal frivillige regnskaber indikerer, at disse virksomheder ser et formål med at udarbejde et grønt regnskab.

Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser

Kun meget få grønne regnskaber beskriver virksomhedens økonomiske omkostninger og gevinster ved virksomhedens miljøarbejde. Beskrivelsen har været at finde i 4% af de gennemgåede grønne regnskaber.

Tema 5 - Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer

Budskabet om, at miljøindsatsen skal produktorienteres, skinner ikke igennem i de grønne regnskaber. Kun 2% af regnskaberne indeholder betragtninger om miljøbelastningen i et livscyklusperspektiv. Gennemgangen viser, at de grønne regnskaber er en rapport over miljøtilstanden inden for virksomhedens matrikel, og kun sjældent indeholder betragtninger vedrørende produktets miljøbelastning ved distribution, brug og bortskaffelse.

Samspillet med virksomhedernes miljøgodkendelser er synlig, når virksomhederne skal redegøre for væsentlighedskriterier for de valgte miljøparametre. Her nævnes det i 33% af regnskaberne, at miljøgodkendelsens krav har ligget til grund for valget af miljøoplysninger. I 44% af regnskaberne er et eller flere af virksomhedens miljønøgletal set i forhold til miljøgodkendelsernes vilkår. Flere virksomheder, end det er tilfældet, kunne med lethed oplyse om dette, hvilket ville øge læserens forståelse af tallene.