Rapport om evaluering af de grønne regnskaber

2. Hovedkonklusion

2.1 Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens krav
2.2 Målgruppernes anvendelse af regnskaberne
2.3 Virksomhedernes interne nytte af de grønne regnskaber
2.4 Økonomiske og administrative konsekvenser
2.5 Sammenhæng med andre miljøpolitiske initiativer og krav til virksomhederne

Evalueringen af de grønne regnskaber har haft til formål at belyse og besvare følgende spørgsmål:

1. Lever de grønne regnskaber op til lovgivningens krav?

2. Anvender målgruppen regnskaberne?

3. Har virksomhederne internt haft nytte af arbejdet med de grønne regnskaber?

4. Hvilke administrative og økonomiske konsekvenser har lovgivningen haft for virksomhederne og myndighederne?

5. Er der sammenhæng mellem de grønne regnskaber og beslægtede miljøinitiativer og krav til virksomhederne?

2.1 Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens krav

Den overordnede konklusion er, at hovedparten af regnskaberne i rimeligt omfang lever op til lovgivningens krav. Denne konklusion skal ses i lyset af, at loven kun har fungeret i 3 år, og at mange af de vurderede regnskaber derfor var virksomhedernes første grønne regnskab. Loven er på flere områder ret utraditionel med et betydeligt spillerum til virksomhederne.

Konklusionen underbygges af følgende data og vurderinger:

• Lovens selvanmeldelsesprincip har inden for de første 2 år medført, at omkring 90 % af alle pligtige virksomheder og produktionssteder har tilmeldt sig. Den indbyggede automatik og de administrative foranstaltninger, der skal sikre, at alle pligtige afleverer regnskaber, vurderes at ville nedbringe antallet af ikke tilmeldte virksomheder løbende.
• 5 ud af 6 regnskaber indeholder i det store og hele de basisoplysninger, som lovgivningen kræver.
• Hver sjette regnskab har høj kvalitet målt ud fra alle præmisser, nemlig obligatorisk indhold, væsentlige miljøoplysninger og god formidling.
• Godt halvdelen af regnskaberne har en tilstrækkelig kvalitet målt ud fra de tre præmisser.
• Hvert tredje regnskab har deciderede kvalitetsmangler enten i det obligatoriske indhold, eller vedrørende miljøoplysninger, eller fordi regnskabet ikke er til at forstå.
• Der er konstateret en markant forbedring i regnskabskvaliteten fra første år, en virksomhed afleverer, til andet år. Næsten 50% af de analyserede regnskaber var virksomhedens første regnskab.
• Regnskaberne giver som oftest et godt billede af virksomhedens ressourceforbrug, mens omtalen af forurenende stoffer hyppigere er noget mangelfuld.
• Hovedparten af regnskaberne viser god eller ret god overensstemmelse med miljøgodkendelsesvilkår og omtaler væsentlige miljøbelastninger, selv om der kan påpeges en del mangler.
• Gennemgangen af regnskaberne kombineret med kontrol hos myndighederne viser, at godt 10% af alle regnskaber giver et decideret mangelfuldt billede af miljøbelastningerne blandt andet i relation til miljøgodkendelsesvilkår, eller de er slørede på grund af overdrevet brug af indekstal. Der er ofte myndighedsfokus på forbedringen af disse regnskaber.

2.2 Målgruppernes anvendelse af regnskaberne

Hvis interessenterne skal kunne nyttiggøre regnskaberne, skal de være kendte og til rådighed, og hvis virksomhederne skal inspireres til regnskabsarbejdet, skal regnskaberne efterspørges. Brugen af regnskaberne afhænger så af, om indholdet opfattes som nyttigt og troværdigt.

Evalueringens hovedkonklusion er:

• At de professionelle interessenter kender regnskaberne, de har i vid udstrækning tillid til dem, de anvender dem i et vist omfang, og de finder ofte de forventede oplysninger.
• Offentligheden i form af naboer til forurenende virksomheder og almindelige forbrugere kender begrebet grønne regnskaber, mange kender relevante steder at få et regnskab, men det konkrete kendskab er ret lavt, og tilliden til regnskaberne og den proces, der frembringer regnskaberne, er betydeligt lavere end hos andre interessenter.
• Interessenterne er meget uenige om, hvorvidt virksomhedernes eget arbejde med regnskabet bidrager afgørende til troværdigheden. Mest positive er organisationer, investorer og tilsynsmyndigheder, hvor mellem to tredjedele og en tredjedel tillægger dette vægt. Kun godt 5% af naboer og forbrugere mener, at virksomhedens arbejde med regnskabet har betydning for troværdigheden af regnskabet.
• Virksomhederne har oplevet en meget lille interesse for de grønne regnskaber. Halvdelen af alle virksomheder har selv udsendt færre end 10 grønne regnskaber. 3 ud af 4 virksomheder har ingen reaktioner fået på deres regnskaber. Også blandt virksomheder, der har anvendt mange ressourcer på deres regnskab, er registreret en skuffende lav efterspørgsel. Det generelle indtryk hos virksomhederne er dog en stigende interesse.

Konklusionen vedrørende de almindelige borgere underbygges af følgende undersøgelsesdata:

• Halvdelen af grupperne "naboer til forurenende virksomheder og almindelige forbrugere" kender de grønne regnskaber, og de ved, hvordan man kan få fat i et regnskab.
• 10% af grupperne naboer og forbrugere har set et grønt regnskab.
• Halvdelen af grupperne naboer og forbrugere nærer enten mistillid til regnskabernes indhold (ca. 30%) eller er usikre over for indholdet(ca. 20%)

2.3 Virksomhedernes interne nytte af de grønne regnskaber

Det var forventningen, at det systematiske miljøarbejde ville give virksomhederne interne resultater. Evalueringen viser, at det holdt stik. De virksomheder, der har engageret sig i at udarbejde det grønne regnskab, har også som hovedregel opnået positive resultater af miljømæssig, organisatorisk og/eller økonomisk karakter eller på flere af disse områder.

Evalueringens konklusion kan kvantificeres og underbygges som følger:

• 40 % af alle virksomheder har opnået miljøforbedringer. Det gælder især inden for energi- og vandforbrug, råvarer og hjælpestoffer samt affald. Mange har igangsat arbejde med renere teknologi og hver femte med mindre miljøbelastende produkter.
• 50% af virksomhederne har inddraget medarbejderne i udarbejdelse af regnskaberne. 60 % af disse virksomheder har oplevet en positiv effekt af medarbejderinddragelsen, og de fleste forventer øget inddragelse. Den positive effekt er bl.a. højere engagement, bedre kommunikation samt effektivisering af arbejdsgange.
• Arbejdet med de grønne regnskaber har også i en række virksomheder bidraget til fastlæggelse af nye miljøpolitikker, udarbejdelse af miljøhandlingsplaner eller til beslutning om indførelse af miljøledelse.

Analysen peger på en række sammenhænge mellem virksomhedens interne forhold og evnen til at opnå intern nytte og god kvalitet af det grønne regnskab. Virksomheder, der opnår udbytte, og som udarbejder gode regnskaber, har oftere følgende karakteristika: stor eller mellemstor virksomhed, anvender primært interne ressourcer til regnskabsarbejdet, har etableret miljøstyring, har formaliseret medarbejderinddragelse, anvender regnskabet i markedsføringsaktiviteter, bruger eksterne miljøspecialister som sparringspartnere. Virksomheder med mindre gode grønne regnskaber og lille eller ingen nytte har hyppigere de modsatte karakteristika. Disse virksomheder er også oftere negative over for de grønne regnskaber.

2.4 Økonomiske og administrative konsekvenser

Loven om grønne regnskaber har ikke medført etablering af nye administrative organer, idet det administrative system i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der giver offentligheden adgang til de økonomiske regnskaber, er udnyttet. Da der arbejdes med selvanmeldelse og ikke foregår en systematisk, obligatorisk myndighedskontrol af regnskabernes indhold, er det offentliges administrations- og kontrolomkostningerne lave.

Det administrative system:

• Det administrative system har i praksis fungeret efter hensigten, men både virksomheder og især tilsynsmyndigheder klager over, at det er vanskeligt at forstå Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rolle.
• Tilsynsmyndighederne peger på det uhensigtsmæssige i, at Miljøstyrelsen er 1. Instans i forhold til det grønne regnskab, når tilsynsmyndighederne har indsigten i virksomhedernes miljøforhold.
• Virksomhederne har båret den væsentligste administrative byrde ved lovens gennemførelse. Omkring halvdelen af virksomhederne har dog opnået økonomiske fordele knyttet til arbejdet med regnskaberne.

Ressourceforbrug og gevinster kan opsummeres i følgende hovedtal:

• Virksomhederne anvendte til det andet regnskab i gennemsnit ca. 95 timer på at udarbejde det grønne regnskab. De samlede omkostninger ved de 1200 pligtige regnskaber ligger således på ca. 75 årsværk eller 20-25 mio. kr. Hertil skal lægges omkostninger til ekstern bistand på ca. 5 mio. kr. Ca. 30% af virksomhederne har anvendt ekstern bistand.
• Omkring halvdelen af alle virksomheder mener, at udbyttet ved at udarbejde et grønt regnskab står mål med omkostningerne. Ca. 15 % af virksomhederne har angivet konkrete økonomiske fordele på gennemsnitligt 75.000 kr. 15 af de adspurgte 512 virksomheder har oplyst, at den økonomiske fordel har været på mere end 250.000 kr.
• Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hver haft et ressourceforbrug på ca. 1½ årsværk til de nye opgaver knyttet til loven.
• På basis af oplysningerne om tilsynsmyndighedernes gennemsnitlige tidsforbrug pr. regnskab kan beregnes, at amter og kommuner har anvendt ca. 3 årsværk på den frivillige kommentering, før regnskaberne antages til offentliggørelse.
• Amterne mener, at lovgivningen i noget omfang har øget arbejdsbyrden uden at give større fordele, mens en del kommunerne ser en vis rationalisering, og de færreste kan konstatere øget arbejdsbyrde.
• Den primære effekt af loven set fra tilsynsmyndighedernes side har været som dialogskaber, ligesom virksomhedernes interesse for lokale miljøtiltag og rådgivning synes øget.

2.5 Sammenhæng med andre miljøpolitiske initiativer og krav til virksomhederne

Regler om offentlighedens adgang til indsigt i og viden om virksomhedernes adfærd på miljøområdet indgår i stadigt flere sammenhænge. Tilsvarende engagerer et stigende antal virksomheder sig i frivillige aktiviteter og ordninger, der åbner for denne indsigt. Miljøforhold er i mange sammenhænge blevet en vigtig konkurrenceparameter.

Evalueringen peger på et vist dobbeltarbejde mellem de grønne regnskaber og bl.a. de egenkontrolindberetninger, virksomhederne foretager direkte til tilsynsmyndighederne. Der er en potentiel fare for yderligere dobbeltrapporteringer og dobbeltarbejde på områder som medarbejderinddragelse og arbejdsmiljøforhold samt indrapporteringer af miljødata, miljørapporteringer og offentliggørelse bl.a. i henhold til internationale regler og aftaler.

Hvis det grønne regnskab skal anvendes til flere og nye formål, vil det være vanskeligt dels at opretholde det nuværende primære sigte med regnskabet, nemlig at sikre offentligheden letforståelige, tilbagevendende miljørapporter, og dels at bevare det nuværende koncept, hvor det er virksomhederne selv, der i meget høj grad definerer indholdet i og omfanget af regnskabet.

Gennem evalueringen er der indsamlet detaljeret viden om det nuværende regnskabskoncept og mere generelle erfaringer om effekten af virksomhedernes miljøarbejde og interessenternes holdninger, som ikke alene kan nyttiggøres i videreudviklingen af de grønne regnskaber, men også finde anvendelse i andre miljøpolitiske initiativer.