Rapport om evaluering af de grønne regnskaber

12. Casestudier

12.1 Indledning
12.2 Metode
12.3 Præsentation af de interviewede virksomheder,
myndigheder og NGOer
12.4 Brugbarheden af de grønne regnskaber
12.5 Hvordan opleves formålet med at lave grønne regnskaber?
12.6 Myndighedernes praksis omkring de grønne regnskaber
12.7 Hvordan opleves troværdigheden af regnskaberne
12.8 Miljøkommunikation mellem virksomhed og offentlighed
12.9 Offentliggørelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
12.10 Konklusion

12.1 Indledning

Denne del af evalueringen fokuserer på fire virksomheders arbejde med de grønne regnskaber. Formålet er at se på virksomhedernes udbytte, både i forhold til de grønne regnskaber som produkt og som en proces. Ved at gennemføre længerevarende kvalitative interview med repræsentanter fra virksomhederne kan casestudiet anskueliggøre, hvilke muligheder der ligger i de grønne regnskaber, samt uddybe nogle begrundelser, som går bagom de besvarelser, de kvantitative undersøgelser giver.

12.2 Metode

Vi har forsøgt at få et mere helstøbt billede af det grønne regnskab. Med udgangspunkt i den enkelte virksomhed har vi interviewet repræsentanter fra virksomhederne, virksomhedernes respektive tilsynsmyndighed og en lokal miljøgruppe i området.

Formålet med interviewene har været at belyse, hvilken anvendelighed de grønne regnskaber har for henholdsvis virksomhederne og lokale miljøgrupper/NGOer, og hvorledes parterne oplever formålet med de grønne regnskaber. Desuden har det været formålet at skildre, hvilken rolle de lokale myndigheder spiller i udarbejdelsen af de grønne regnskaber, og hvordan såvel myndighed som virksomhed oplever samarbejdet.

Interviewene har været kvalitative interviews af 1-2 timers varighed. To af interviewene med lokale miljøgrupper er foretaget pr. telefon, og disse interview har været af ½ times varighed.

Oprindeligt var casestudierne planlagt afsluttet med fokusgruppeinterview, hvor alle tre parter: virksomhed, myndighed og lokalgruppe mødtes med deres forskellige holdninger til casevirksomhedens grønne regnskab. Der opstod dog et problem med at finde lokalgrupper eller naboer, der kendte de pågældende virksomheders grønne regnskaber. Dermed mang-lede en part i fokusgruppeinterviewene, og forudsætningen for et udbytterigt gruppeinterview var forsvundet. Der er derimod lagt vægt på, at alle de interviewede har fået udtrykt deres holdninger til de grønne regnskaber, og hvilke perspektiver de ser i dem.

Fra intentionen om at tage udgangspunkt i fire virksomheders grønne regnskaber, blev designet af casestudierne forandret til at tage udgangspunkt i tre centrale grupper i forbindelse med de grønne regnskaber: virksomheder, myndigheder og NGOer.

Casestudiet kan i kraft af de grundige kvalitative interviews uddybe nogle sammenhænge og bidrage med detaljer, som de øvrige mere kvantitative undersøgelser i evalueringen ikke har kunnet indfange. Formålet har dermed ikke været at få nye vinkler på evalueringen, men at få uddybet begrundelser og sammenhænge.

Dybden er prioriteret i denne undersøgelse, og det er sket på bekostning af bredden. Fire virksomheder, myndigheder og tre lokalgrupper er interviewet. De fire virksomheder er ikke forsøgt udvalgt repræsentativt. Der er valgt virksomheder, som har arbejdet aktivt og konstruktivt med såvel deres grønne regnskab, som med deres øvrige miljøarbejde. Det er fire store virksomheder, som har flere ressourcer til at varetage miljøarbejdet, end gennemsnittet af danske virksomheder har. Det har været formålet at få holdningerne frem fra nogle af de "spydspidsvirksomheder", der er nået langt i deres overvejelser om, og arbejde med, de grønne regnskaber. I udvælgelsen har vi yderligere lagt vægt på, at de repræsenterer en geografisk spredning, forskellige brancher og har forskellige typer af tilsynsmyndigheder, hhv. to kommuner og amter.

Et gennemgående fænomen hos de interviewede er, at diskussionen omkring, hvad de grønne regnskaber kan bruges til, har igangsat refleksioner hos de interviewede. Flere af de interviewede omtaler under interviewet ting, de kunne have gjort eller får ideer til at gøre fremover. Deres overvejelser skal ses i sammenhæng med, at de grønne regnskaber endnu er så unge, at virksomheder, myndigheder og NGOer kun netop er i gang med at finde fodfæste i forhold til regnskaberne.

12.3 Præsentation af de interviewede virksomheder, myndigheder og NGOer

De fire virksomheder vi har besøgt er: Novo Nordisk, Grenaa Dampvæveri, Rockwool og Tarco Vej.

Interviewpersoner:

Marianne Gramstrup, miljøkoordinator. Har til ansvar at redigere og koordinere Novo Nordisks årlige miljø- og bioetikrapport.

Novo Nordisk har udgivet en miljørapport gennem de sidste fem år, og med Loven om grønne regnskaber, blev rapporten udvidet til a indeholde grønne regnskaber for alle virksomhedens fabrikker. Dermed havde Novo Nordisk på interviewtidspunktet udgivet to årgange af grønne regnskaber.

Hans Rommel, teknisk direktør og Evald Larsen, afdelingsleder. Grenaa Dampvæveri havde på interviewtidspunktet udarbejdet to grønne regnskaber.

Jørgen Kloster, produktionsdirektør (Hedehusene) og Jens Ole Iversen, afdelingsleder for kvalitet og miljø for fabrikken i Vamdrup. Rockwool er EMAS-registreret og fra 1997 har deres EMAS-redegørelse fungeret som deres grønne regnskab. Året før lavede de et almindeligt grønt regnskab.

Jørgen Havshøi-Jensen, teknisk chef/kvalitetschef. Tarco Vej havde på interviewtidspunktet lavet to årgange af pligtige grønne regnskaber. Året inden havde de lavet et frivilligt grønt regnskab, da de vidste, at loven ville komme.

Jacob Heinricy Jensen og Eva Jäpelt, tilsynsførende for Novo Nordisk i Hillerødgade.

Vibeke Volmers, miljømedarbejder i Vejle Amt.

Lars Holm, tilsynsførende for Tarco Vej.

Grenaa Kommune

Ole Klinkby, afdelingsleder for miljøafdelingen.

Ivan Helsinghof, formand. Foreningen er tre år gammel, og varetager ulempesager for borgerne omkring forurenende virksomheder. Foreningen har 50 medlemmer. Foreningen har høringsret, når der gives miljøgodkendelser til virksomheder i Københavns Kommune.

Johannes Jakobsen, formand. Lokalkomiteen dækker blandt andet Tarco Vej i Fjelsted på Fyn. Lokalkomiteen har høringsret i forhold til virksomhedernes miljøgodkendelser.

Lars Sloth, formand. Lokalkomiteen har høringsret i forhold til virksomhedernes miljøgodkendelser.

12.4 Brugbarheden af de grønne regnskaber

Det grønne regnskab har som produkt ikke haft den store afsætning. Regnskaberne er ikke blevet anvendt til kommunikation mellem virksomheder og offentligheden. Det skal dog ses i lyset af flere forhold. Dels har de fleste af de interviewede virksomheder ikke selv aktivt anvendt det grønne regnskab som et afsæt for yderligere kommunikation med omgivelserne. Dels har de interviewede NGOer ikke opbygget nogen praksis omkring anvendelsen af de grønne regnskaber i deres aktiviteter endnu. De får deres miljøoplysninger om virksomheder ad andre informationsveje.

En NGOer påpeger, at de grønne regnskaber er for overordnede: Energideforbruget interesserer ikke naboerne, men det gør derimod oplysninger om støv, lugt og støj.

De interviewede NGOer har forventninger om, at de vil komme til at anvende de grønne regnskaber mere i fremtiden ved at integrere anvendelsen i deres øvrige miljøarbejde.

Virksomhederne har større forventninger til, at deres kunder udviser interesse for deres grønne regnskab, end at interessen vil komme fra den brede offentlighed.

Det grønne regnskab som proces, har på nogle af virksomhederne bidraget med en øget opmærksomhed på visse ressourcestrømme i virksomheden. Generelt har de interviewede virksomheder dog haft grundig ressourcestyring inden de påbegyndte de grønne regnskaber. De er alle store eller mellemstore virksomheder, der enten har haft kvalitetsstyring, miljøstyring eller energistyring i forvejen.

Nogle af de resultater, de interviewede virksomheder nævner, er:

• mere detaljerede dataindsamlingssystemer

• at der er kommet ord på tallene

• at tallene offentliggøres

• medarbejdernes opmærksomhed er øget mht. nøgletal forressourceforbrug

• at der opstilles målsætninger som forpligter

• realisering af målsætninger, herunder medarbejdernes bevidsthed

• miljøinformation til virksomhedens kunder

Endvidere har virksomheder med internationale afdelinger gjort det pligtigt for de internationale afdelinger at lave grønne regnskaber, og dermed er princippet bag et grønt regnskab blevet bredt ud internationalt.

Fire virksomheders beretninger om brugbarheden

Når vi har spurgt om de grønne regnskabers brugbarhed, har vi fokuseret på to aspekter. Det eksterne - dvs. offentlighedens interesse og det interne - dvs. hvad virksomhederne bruger regnskaberne til internt.

På Rockwool har man ikke fået mange henvendelser om det grønne regnskab. Når der har været henvendelser har det primært været fra studerende, ca. 800-1000 studerende bestiller det via Internettet. Man sender regnskabet ud til alle 850 medarbejdere og alle samarbejdspartnere på miljøområdet. I alt sendes der 1200-1300 regnskaber uopfordret ud. Således er der fra virksomhedens side gjort en del for at skabe opmærksomhed omkring deres grønne regnskab, men det er kommet bag på dem, at offentligheden ikke er mere interesseret.

Det ultimative succeskriterium for Rockwools grønne regnskab/ miljøredegørelse ville for dem være, hvis kunderne begyndte at interessere sig lige så meget for det, som for deres produkt. Det tvivler de dog på, nogen sinde vil ske.

På Rockwool bliver det et virksomhedsinternt formål, der træder i stedet: Nemlig at fremstå som en seriøs, åben og attraktiv virksomhed. De mener, at miljøredegørelsen er med til "at skabe målsætninger, der sætter tanker i gang". Samtidig understreger de, at miljøstyringen og Rockwools øvrige miljøarbejde ikke er forårsaget af, at de skal lave et grønt regnskab.

Ifølge produktionsdirektøren har det grønne regnskab haft den fordel, at der er kommet mere system og struktur på registreringerne af forbruget på virksomheden. Da man har tradition for at arbejde meget med ressourceforbruget på Rockwool var dataregisteringssystemerne stort set opbyggede i forvejen. Dermed har det heller ikke været noget større problem at lave et grønt regnskab.

Produktionsdirektøren er i tvivl om, hvilke miljøeffekter, der kommer ud af det grønne regnskab, da tallene i sig selv ikke ændrer ved virksomhedens miljøpræstationer. Forbedringer kommer fra virksomhedens generelle holdning til miljøforhold og samspil med samfundet i øvrigt.

Novo Nordisks miljøkoordinator opfatter deres grønne regnskab som et startskud for yderligere dialog. Hun mener ikke, man kan være tilfreds med et grønt regnskab alene, og for deres vedkommende er miljørapporten blot &eacutet redskab i en større kommunikationsindsats. Også på Novo Nordisk er man overrasket over omgivelsernes manglende interesse.

Regnskabet sendes ud til de fleste af Novo Nordisks interessenter. Der er mulighed for at tilbagesende en talon til Novo Nordisk om, hvad man syntes om regnskabet. Det er der ca. 200, der gør hvert år. Når der kommer rosende ord om miljørapporten, bliver de sendt videre til markedsføringsafdelingen, da det er vigtigt, at de også oplever miljørapporten som en form for markedsføring.

På Novo Nordisk har miljørapporten betydet mindst lige så meget internt som eksternt. Der sættes miljømål, og medarbejderne involveres i at skulle indfri målene. Medarbejderne er en vigtig målgruppe for Novo Nordisks grønne regnskab, men på den måde, at de i højere grad er målgruppe for processen omkring det grønne regnskab end for det færdige produkt. Et konkret eksempel er, at de enkelte fabrikker sammenligner sig med hinanden og konkurrerer om at have de bedste tal.

Novo Nordisk har desuden krævet at deres udenlandske fabrikker laver grønne regnskaber. Kravet om et grønt regnskab på de udenlandske fabrikker har for Novo Nordisk været en måde at sætte deres miljøarbejde i gang på. Det har været drevet af et ønske om, at Novo Nordisks miljørapport ikke blot blev en stabsrapport fra Bagsværd, men blev et billede af det samlede Novo Nordisk. Man har mellem alle Novo Nordisks fabrikker forsøgt at udvikle "best practices" for indsamling af data til de grønne regnskaber. De danske fabrikker har f.eks. udviklet gode metoder til målinger af spildevand og har dannet skole for de øvrige fabrikker på det område.

Processen omkring udarbejdelsen af miljørapporten og det grønne regnskab opfattes som dynamisk, og som genstand for videre udvikling.

Tarco Vejs kvalitetschef har endnu ikke oplevet det grønne regnskab som et effektivt middel til miljøkommunikation, da ingen har ringet til virksomheden for at rekvirere deres grønne regnskab. Kvalitetschefen mener ikke det skyldes, at der er noget i vejen med deres grønne regnskab, men det forhold at offentlighedens interesse mangler. Tarco Vej sender ikke deres grønne regnskab uopfordret ud til nogen, men det er noget, der overvejes gjort fremover, efter de er kommet ind "i en god gænge med at lave grønt regnskab". Medarbejderne får ikke automatisk Tarco Vejs grønne regnskab, men det er lagt frem i receptionen, så de kan læse det, hvis de er interesserede. Desuden har det været omtalt i deres personaleblad, men endnu har ingen medarbejdere bedt om at få et eksemplar udleveret.

Et resultat af det grønne regnskab, kvalitetschefen kan pege på, er, at der er kommet ord på tallene. Det er godt for medarbejderne, og det er godt for formidlingen af det grønne regnskab.

Kvalitetschefen mener dog ikke, at Tarco Vejs grønne regnskab på anden vis har bidraget med en styrkelse af det interne miljøarbejde. Da virksomheden allerede havde kvalitetsstyring og energistyring, er den systematik, der ligger i at lave et grønt regnskab for længst passeret af Tarco. Hvis ikke der havde været en Lov om grønne regnskaber, ville Tarco have haft de samme systemer og rutiner til dataregistrering, men tallene ville ikke været blevet offentliggjort.

At det ikke har krævet megen nytænkning at lave et grønt regnskab på Tarco Vej, har på den anden side betydet, at det ikke har krævet mange ressourcer at udarbejdet det grønne regnskab. Kvalitetschefen vurderer, at ud over dataregistreringen, som alligevel foretages systematisk på virksomhedens fire fabrikker, er der afsat omkring 14 arbejdsdage til en medarbejder i kvalitetsafdelingen, der udarbejder det grønne regnskab.

Tarco Vej skal til at indføre miljøstyring. Det sker ikke som et resultat af, at de har lavet grønt regnskab, men som en forlængelse af deres arbejde med kvalitetsstyring og energistyring.

Med hensyn til miljøeffekter, mener kvalitetschefen ikke, at de kan tilskrives det grønne regnskab. De er kommet gennem arbejdet med de andre systemer.

De interviewede fra Grenaa Dampvæveri ser positivt på at skulle lave et grønt regnskab, på trods af at de ikke oplever den store interesse fra omgivelserne for deres grønne regnskab.

"Vi har hele tiden set positivt på at skulle lave et grønt regnskab. Vi har for fire år siden udarbejdet materiale til miljøgodkendelsen, og er vant til at arbejde i den retning med at lægge alt i systemer."

Der er enkelte, der har henvendt sig til virksomheden for at få deres grønne regnskab, men det har ikke været "ham fra gaden" eller naboerne. Til gengæld forventer den tekniske direktør, at interessen for virksomheden og dens grønne regnskab kan komme hvert øjeblik, hvis omgivelserne føler, at der er noget at være mistænkelig over.

Virksomhedens renommé på miljøsiden betyder meget i forhold til kunderne: "I Tyskland er de helt tossede med det her [miljøvenlige produkter]". Den tekniske direktør forventer, at miljøkravene fra kunderne vil brede sig som ringe i vandet. Således forestiller han sig en anvendelse af de grønne regnskab som miljøinformation til kunderne.

Grenaa Dampvæveri er den virksomhed, der er mest fokuseret på det grønne regnskab som et internt værktøj. Man opfatter det grønne regnskab som et supplement til sin energistyring, kvalitetsstyring og miljøstyring. Mange af dataregistreringerne til det grønne regnskab lå i skuffen i forvejen. På affaldssiden manglede der systematikker til registreringen, og det grønne regnskab medførte, at de blev opbygget med det resultat at man på virksomheden blev mere opmærksom på affaldssorteringen. På kemikaliesiden er man ved at få kemikalieforbruget ind i et nyt pc-system til registrering af ressourceforbrug. Systemerne til registrering af ressourceforbrug er stadig under opbygning i virksomheden.

De interviewede fra Grenaa Dampvæveri oplever ikke arbejdet med det grønne regnskab som stort: Med udarbejdelsen af virksomhedens andet grønne regnskab er der kommet system i det hele. De har en målsætning om, at regnskabet skal forbedres hvert år. Det oplever de som en forpligtelse ved at lave grønt regnskab:

Medarbejderne har ikke fået det grønne regnskab, da den tekniske direktør ikke mener, at de ville få læst det. Til gengæld har de forsøgt at præsentere det for medarbejderne i mindre uddrag, f.eks. om energi eller vand. De har tanker om at anvende virksomhedens interne avis til formålet. Den tekniske direktør får ofte spørgsmål fra medarbejderne om det grønne regnskab.

Brugbarheden af de grønne regnskaber for NGOerne

Generelt har de interviewede personer fra miljøorganisationerne et ringe kendskab til konkrete grønne regnskaber. Det betyder, at selv den mest miljøinteresserede del af befolkningen, hverken kender eller bruger de grønne regnskaber. Der er dog flere af de interviewede, der har en forventning om, at de i fremtiden vil bruge de grønne regnskaber mere, og de vil sætte det på dagsordenen i organisationen.

"Det er kun et spørgsmål om tid, at vi ikke har fået gang i det. For tre måneder siden så jeg, at alle de grønne regnskaber for virksomheder i København ligger på Hovedbiblioteket. Det kunne være sjovt at se, om vi kan bruge dem til noget."

(Københavnernes Miljøforening)

Holdningen til de grønne regnskaber er generelt positiv blandt NGOerne, blot har de svært ved at finde ressourcerne til at anvende dem:

"Jeg tror, det er en god ting, at man tvinger virksomhederne til at lave grønne regnskaber, men jeg ved ikke, hvor meget energi vi andre har til at kigge regnskaberne igennem. Det kan være, at man [i lokalkomiteen] tager det op som et tema, men der er mange andre temaer, der også trænger sig på."

(Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Grenaa)

Blandt de interviewede NGOer eksisterer en forestilling om, at "andre end dem selv" nok kan bruge de grønne regnskaber. Det være sig de store miljøorganisationer, virksomhederne selv, investorer osv. Der er en holdning blandt NGOerne om, at det grundlæggende er godt, at virksomheder informerer om deres miljøforhold, men hvis lokalområdet er målgruppen, må miljøoplysningerne i de grønne regnskaber gøres mere lokalt orienterede.

De interviewede oplever et ringe kendskab til de grønne regnskaber i befolkningen generelt, men mener ikke at, det skal ses som et udtryk for at befolkningen er ligeglade med, hvad der sker bag virksomhedernes hegn. De fleste naboer interesserer sig for de ting, der risikerer at genere dem, såsom støj, lugt og støv.

Interviewpersonen fra Københavnernes Miljøforening har læst enkelte grønne regnskaber, og han erfarer, at det ofte er råvarer, energi og forurenende stoffer, der er fokus på i, men oplysninger om dette har ofte ikke lokalområdets interesse. Derfor er væsentlighedskriterierne vigtige at diskutere i relation til målgruppen for det grønne regnskab. Han tvivler på, at de grønne regnskaber kan bruges af lokalmiljøet. Dels fordi folk ikke forstår dem, og dels fordi de ikke er målrettede til de lokale omgivelser.

Han mener, at de grønne regnskaber er pæne hensigtserklæringer, der ikke vil sige folk noget. Med den type af miljøoplysninger der findes i et grønt regnskab, mener den interviewede, at det snarere vil være de større miljøorganisationer, der vil kunne anvende de grønne regnskaber og ikke deres lille forening, der varetager ulempesager mellem virksomheder og lokalområdet. Han mener også, at investorer kunne have interesse i at læse en virksomheds grønne regnskab.

De interviewede miljøforeninger har høringsret, når der gives miljøgodkendelser til virksomheder. De har endnu ikke haft godkendelser, hvor de har holdt virksomhedens grønne regnskab op imod godkendelsen. Derfor var vurderingen af anvendelighed af de grønne regnskaber til dette formål ikke baseret på erfaringer. Vurderingen fra interviewpersonen fra Københavnernes Miljøforening var, at de grønne regnskaber ikke kunne anvendes, når der skulle gives kommentarer til miljøgodkendelserne. Dertil var miljøoplysningerne i det grønne regnskab alt for overordnede. En anden interviewperson fra Danmarks Naturfredningsforening mente, at deres lokalforening kunne anvende de grønne regnskaber til at få et overblik over virksomhedens produktion og samlede godkendelsesstatus.

Et område, hvor den interviewede fra Københavnernes Miljøforening kan se et formål med de grønne regnskaber, er i de tilfælde hvor Miljøforeningen går ind i en ulempesag rejst af omgivelserne. Her ville han gerne konfrontere virksomhedens ledelse med de pæne hensigtserklæringer i virksomhedens grønne regnskaber. Sidst han ønskede et grønt regnskab til dette formål, var virksomheden ikke regnskabspligtig.

Også en anden NGOer nævner, at i tilfælde af en "sag" med en virksomhed, ville foreningen se, om de kunne anvende virksomhedens grønne regnskab. De har endnu ikke været i den situation.

Et kritikpunkt fra Københavnernes Miljøforening var, at regnskaberne manglede at relatere oplysningerne om deres emissioner til kravværdierne i miljøgodkendelsen. Man er som nabo interesseret i, om miljøgodkendelsens krav er overholdt.

12.5 Hvordan opleves formålet med at lave grønne regnskaber?

Som de øvrige undersøgelser i denne evaluering, viser denne også, at der ikke er den store interesse for de grønne regnskaber fra offentlighedens side. I kraft af offentlighedens manglende interesse flyttes forståelsen af lovens formål fra at være information til offentligheden, til at være et virksomhedsinternt formål.

Det bliver i højere grad det grønne regnskab som proces, og som et internt redskab til styring af virksomhedens ressourcer og miljø, der bliver et synligt formål med regnskaberne for de interviewede.

Virksomhederne er bevidste om betydningen af et positivt miljø-image, men tillægger i den sammenhæng ikke det grønne regnskab den store betydning, idet de ikke anvendes i særlig grad af offentligheden.

Blandt de interviewede myndigheder er der en erkendelse af, at lovens formelle formål ikke bliver indfriet med de grønne regnskaber, og generelt en holdning om, at lovens formålsformulering må tilpasses det reelle formål, som man i dag ser regnskaberne tjene.

Blandt størstedelen af de interviewede er der enighed om, at de grønne regnskaber bør indeholde målsætninger, som forpligter virksomhederne. Opfattelsen er også udbredt hos virksomhederne.

I de fire casevirksomheder er der ikke en udbredt opfattelse af, at hovedformålet med de grønne regnskaber er at informere offentligheden.

Generelt har de interviewede virksomheder oplevet en meget svag efterspørgsel på deres grønne regnskaber. Det har der været forskellige reaktioner på i virksomhederne. Det har overrasket de fleste virksomheder, og &eacuten udtrykker det som, at det fremover vil virke demotiverende, hvis ikke der kommer mere respons på deres grønne regnskab.

Flere af interviewpersonerne fra virksomhederne nævner vigtigheden af, at der sættes mål i det grønne regnskab, og opfatter det som centralt, hvis et grønt regnskab skal anvendes som et internt redskab til miljøforbedringer.

Idet lovens formelle formål ikke indfris, åbnes der op for diverse fortolkningsmuligheder omkring det bagvedliggende formål med de grønne regnskaber.

I dette tilfælde, opstår en fornemmelse af en skjult bagtanke med Loven om de grønne regnskaber, som hverken vedrører information til offentligheden eller stimulering af virksomhedernes interne miljøarbejde.

Myndighedernes oplevelse af formålet

Myndighederne er generelt mere bevidste om lovens formål end virksomhederne er, hvilket kommer til udtryk i deres fortolkninger af formålet.

De interviewede i Fyns Amt undrer sig over, at lovens bemærkninger omtaler, at virksomhederne skal skabe sig et image. De mener, det er et underligt argument for loven, da virksomheder alle dage har været gode til at pleje deres image. De mener, at den skjulte dagsorden med loven har været, at man ville have virksomhederne til at gå ind i miljøstyring, og i Fyns Amt har de set virksomheder, hvor det har virket.

De interviewede i Miljøkontrollen oplever lovens formelle formål som meget hult, når ikke de grønne regnskaber læses af offentligheden. Virksomhederne vil opleve det som tidsspilde at lave grønne regnskaber. De mener, at et andet formål med loven er, at virksomhederne skal til at tænke i samlede mængder i stedet for blot i overtrædelser af grænseværdier.

Den interviewede i Vejle Amt opfatter de grønne regnskaber som formålsløse i Vejle Amt, hvor man har etableret Green Network - et initiativ for at få virksomhederne til at udarbejde miljøredegørelser. Miljøredegørelserne er langt mere ambitiøse, hvad angår miljømålsætninger og handlingsplaner, og egner sig bedre til kommunikation end de grønne regnskaber.

Interviewpersonen fra Grenaa Kommune opfatter lige som de øvrige myndighedspersoner, at det reelle hovedformål med loven har været at stimulere virksomhederne til at arbejde med deres miljøforhold.

NGOerne

Flere af de interviewede NGOer har vanskeligt ved at se, hvad formålet med de grønne regnskaber er, da de som målgruppe ikke ved, hvad de skal bruge dem til. Ingen af de interviewede NGOer kendte til de fire casevirksomheders grønne regnskaber og havde generelt et ringe kendskab til grønne regnskaber.

En af de interviewede NGOer tillagde virksomhedernes interne proces med at lave et grønt regnskab stor betydning:

"Indadtil kan det give noget mere miljøbevidsthed inde i selve virksomheden. At man sådan skal tænke sig om, giver en miljøkultur i virksomheden". (Københavnernes Miljøforening)

12.6 Myndighedernes praksis omkring de grønne regnskaber

Der kan konstateres to grundholdninger til, hvilken rolle de lokale myndigheders skal have i forhold til de grønne regnskaber. Den ene holdning er, at de lokale myndigheder skal forholde sig indholdsmæssigt til det grønne regnskab. Myndighederne skal være garanter for oplysningerne i det grønne regnskab, og de skylder virksomhederne at forholde sig til det arbejde, virksomhederne har lagt i et grønt regnskab. Den anden holdning er, at de lokale myndigheder er sat uden for indflydelse, som det administrative system omkring de grønne regnskaber er designet i dag. Derfor vil de ikke afsætte ressourcer til behandlingen.

Derfor er der forskellig praksis omkring kommenteringen af de grønne regnskaber hos de fire lokale myndigheder, vi har interviewet. Som nævnt i kapitlet om de lokale myndigheder er miljøforvaltningerne ikke forpligtede til at kommentere regnskaberne. Fyns Amt kommenterer konsekvent alle grønne regnskaber meget grundigt og mener, at det er deres pligt for at sikre offentligheden troværdige oplysninger. Københavns Kommune kommenterer alle regnskaber overfor virksomhederne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får altid skriftligt svar, men kun uddybende kommentarer ved direkte fejl og mangler. I Grenaa Kommune har de ikke en fast praksis for, hvordan de kommenterer de grønne regnskaber, men når de har tid til at kommentere regnskaberne, gør de det. Vejle Amt bruger kun få ressourcer på de grønne regnskaber. Der er ingen fast praksis omkring behandlingen, og de har endnu ikke sendt nogle kommentarer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

De fire myndigheder er enige om, at de ikke vil bruge ressourcer på at sørge for, at alle de regnskabspligtige virksomheder sender deres grønne regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, da det ikke er deres opgave.

Kritik fra de lokale myndigheder

De lokale myndigheder er ikke tænkt ind i de grønne regnskaber, og det opleves paradoksalt hos flere af de interviewede myndigheder, da det er dem, der kender virksomhedernes miljøforhold og kan vurdere miljøoplysningerne i regnskaberne. Et løsningsforslag fra en af de interviewede er, at amterne overtager offentliggørelsen af de grønne regnskaber samt integrerer dem i den øvrige regulering af virksomhederne.

Ud over den administrative praksis omkring de grønne regnskaber har myndighederne kritikpunkter, der vedrører lovens udformning. Der er bred enighed om, at de grønne regnskaber ikke egner sig til kommunikation, som de ser ud i dag. Kritikpunkterne der påpeges er:

- manglende sammenligningsgrundlag i regnskaberne
- for løse formkrav i bekendtgørelsen
- manglede krav om målsætninger
- for få eksakte tal
- for lidt LCA-orienterede oplysninger i regnskaberne
- regnskaber med for lidt prosa kan ikke forstås af omgivelserne
- regnskaberne er generelt for dårligt formidlede

Størstedelen af de interviewede myndigheder mener, at regnskaberne overordnet er en god idé og bør blive ført videre, men formen skal ændres, så den passer til behovet.

Samspil med øvrig regulering af virksomhederne

Alle de interviewede myndigheder har lagt vægt på at være serviceorienterede over for virksomhederne i forbindelse med deres udarbejdelse af grønne regnskaber. En undtagelse er Vejle Amt, og det skyldes, at de har deres Miljøredegørelser, hvormed de har overhalet de grønne regnskaber indenom. I forhold til Miljøredegørelserne er amtet servicepartner for virksomhederne.

Generelt er det gældende, at kun få virksomheder har spurgt om hjælp fra kommunen/amtet til udarbejdelsen af deres grønne regnskab. Myndighederne har omvendt heller ikke gjort meget ud af at informere om deres tilbud om at støtte virksomhederne i udarbejdelsen af det grønne regnskab.

De fire interviewede myndigheder mener alle, at der er muligheder for at integrere de grønne regnskaber i det almindelige tilsyns- og godkendelsesarbejde. De ser det grønne regnskab som afsæt for dialog mellem myndighed og virksomhed og drøfter ofte det grønne regnskab ved tilsynsbesøg på virksomheden.

Flere nævner muligheden for, at de grønne regnskaber anvendes som et årsrapporteringsværktøj. At der f.eks. stilles krav i godkendelsen om, at der indsendes et årligt grønt regnskab til den lokale myndighed. Myndigheden skal kontrollere og opbevare regnskaberne, og når der kommer henvendelser fra offentligheden om en virksomhed, kan myndigheden sende virksomhedens grønne regnskab videre.

En myndighed nævner muligheden for, at de grønne regnskaber bliver en del af egenkontrolsystemet.

Der er enighed hos de lokale myndigheder om, at de grønne regnskaber ikke bidrager med nye miljøoplysninger for dem. Informationsniveauet i de grønne regnskaber ligger langt under de oplysninger myndighederne i forvejen har om virksomhederne.

12.7 Hvordan opleves troværdigheden af regnskaberne Myndighederne

Der er enighed om, at de grønne regnskaber i det store hele er troværdige. På den anden side er der også enighed om, at de grønne regnskaber sagtens kunne blive bedre, og at myndigheden ved de fleste regnskaber kan pege på svage punkter, dog uden at det betyder, at regnskabet er utroværdigt.

En mindre andel af de grønne regnskaber vurderes at være utilstrækkelige og utroværdige. Fyns Amt har vurderet, at det gælder omkring 5 af de 32 modtagne regnskaber i amtet.

Vejle Amt er den mest skeptiske myndighed med hensyn til kvaliteten af de grønne regnskaber, hvilket skyldes, at de sammenligner med oplysningerne i deres miljøredegørelser. De har oplevet, at store problemer på virksomhederne ikke har været omtalt i det grønne regnskab.

Myndighederne mener, det er et hul i loven, at der ikke er obligatorisk kontrol af oplysningerne i de grønne regnskaber inden de offentliggøres.

Det er op til myndighedernes ressourcer og holdning til de grønne regnskaber, om de bliver kommenteret, og det skaber uens sagsbehandling.

Som det ser ud i dag, virker det for offentligheden som om, de grønne regnskaber bliver kontrolleret inden offentliggørelsen:

"Man sender de grønne regnskaber ud på en frygtelig lang rejse, som giver offentligheden en fornemmelse af, at der foregår en masse kontrol, men i virkeligheden foregår der stort set ingen kontrol. På den måde har man sat sig midt mellem alle stolene." (Fyns Amt)

De lokale myndigheder mener, at hvis troværdigheden skal sikres, må der en kontrol til f.eks. fra myndighedernes hånd, men det vil kræve, at der afsættes ressourcer til opgaven. Den private kontrol hos revisorer har myndighederne ikke stor tillid til, da de ikke har tilstrækkelig miljøteknisk viden.

Med hensyn til en forbedring af regnskaberne fra 1. til 2. år mener et par af myndighederne at kunne se forbedringer, særligt for de regnskaber, de har kommenteret. Kommentarerne er ofte taget til efterretning året efter.

Således virker myndighedernes kommentarer både som en garanti for offentligheden og som en drivkraft i den videre udvikling af virksomhedens grønne regnskab.

NGOer

NGOerne har relativ stor tillid til oplysningerne i de grønne regnskaber. En udtrykker det som, at virksomhederne ikke vil risikere at blive afsløret i at fuske med tallene og få dårlig reklame for det.

"Det, der står, er rigtigt. Det er altid dumt at blive taget på urigtige oplysninger. Så intelligent er man. Men man vil måske fortie noget." (Københavnernes Miljøforening)

En anden NGOer er mere skeptisk og mener, at man altid må læse tallene med et forbehold, når de kommer fra virksomheden selv, men at det typisk ville være hos de meget miljøproblematiske virksomheder, at han ville være opmærksom på oplysningernes troværdighed.

Der er blandt NGOerne bred enighed om, at det styrker regnskabernes troværdighed, når myndigheden har påtegnet regnskabet.

12.8 Miljøkommunikation mellem virksomhed og offentlighed

De grønne regnskaber som middel til miljøkommunikation

Alle de interviewede parter er enige i, at de grønne regnskaber formidlingsmæssigt har lang vej igen. Flere af de interviewede fra virksomhederne er enige i, at deres regnskab ikke kan forstås af den "ikke fagligt kyndige læser", som bekendtgørelsen nævner som målgruppe. Problemet, som virksomhederne påpeger, er, at det er vanskeligt at skulle formidle et fagligt budskab, så Hr. og Fru Danmark kan forstå det.

"Det er ikke altid, at vi som formidlere tilgodeser læseren. Omvendt, hvis det skal være den laveste fællesnævner, så bliver miljørapporten fuldstændigt udvandet." (Novo Nordisk)

Novo Nordisk peger på en løsningsmodel med forskellige regnskaber til forskellige målgrupper.

Myndighederne klantres af virksomhederne for, at de ved kommenteringen af regnskaberne ikke tager højde for, hvad der er i målgruppens interesse at få informationer om. De kræver alle mulige oplysninger som målgruppen ikke nødvendigvis kan bruge.

Novo Nordisks miljøkoordinator beskriver bekendtgørelsens krav som "lovens lænker", som det formidlingsmæssigt har været svært at frigøre sig fra. Formidlingsmæssigt oplever hun kravene som meget stive. Hun ser et dilemma i at have meget faste standarder for grønne regnskaber som på den ene side tjener til, at regnskaberne blive mere sammenlignelige, men på den anden side tager noget af kreativiteten fra regnskaberne.

I diskussionen af formidlingen påpeger især myndigheder og NGOer, at det er forskellige miljøoplysninger som forskellige målgrupper efterspørger. Virksomhederne er ikke særligt bevidste om, hvilken målgruppe de skriver regnskaberne til, og derfor er de indholdsmæssigt og formidlingsmæssigt ikke tilpasset målgrupperne. Det, der er anvendeligt for en nabo, kan være uanvendeligt for andre interessenter.

Hos Novo Nordisk afholdes der nabomøder og NGO-træf. Initiativerne vil blive beskrevet under alternative former for miljøkommunikation.

Konsekvensen af den manglende interesse for virksomhedernes grønne regnskaber er ikke blot den manglende anvendelse som kommunikationsmiddel fra virksomhed til offentlighed, men også at virksomhederne mister motivationen for at lave et godt grønt regnskab. Virksomhederne giver udtryk for, at de savner respons på regnskaberne og savner inspiration fra omgivelserne til at udvikle de grønne regnskaber.

"Hvis de skal blive bedre, så skal de udvikles i forhold til interessenterne, men vi får jo ikke de store indspark fra dem til, hvordan de grønne regnskaber skal være." (Novo Nordisk)

Den manglende interesse fra offentligheden har fået et par af de interviewede virksomheder til at overveje, om de skal annoncere i lokalavisen når deres grønne regnskab udkommer, og dermed selv tage et ansvar for, at kendskabet til deres grønne regnskab udbredes.

Men er offentligheden overhovedet interesseret i virksomhedernes miljøforhold? Er der behov for miljøkommunikation?

Flere af virksomhederne mener, at det kun er i tilfælde af problemer med en virksomhed, at offentlighedens interesse for deres miljøforhold mobiliseres. Til gengæld er virksomhederne ekstremt opmærksomme på, at det ikke er en ønskelig situation at komme i. En virksomhed nævner, at det ikke er interessen for virksomhederne, der mangler, men derimod mangler kendskabet til, at der findes grønne regnskaber.

NGOerne har delte opfattelser af offentlighedens interesse. Alle er enige om, at den findes, når der er problemer med virksomheden, mens andre mener, at den også findes som en generel interesse for, hvad der foregår bag virksomhedens hegn.

To af de interviewede myndigheder refererer til henvendelser fra borgere, der vil købe hus eller åbne butik i nærheden af en virksomhed. De henvendte sig til den lokale miljømyndighed, da de ville vide, om de kunne forvente sig gener fra virksomheden. I de tilfælde er myndigheden den formidlingsmæssige bro mellem offentligheden og virksomhederne. Ved disse henvendelser mener myndighederne ikke, at et grønt regnskab ville kunne bruges, dels fordi miljøoplysningerne ikke er blåstemplet og dels fordi, det ofte ikke rummer så direkte svar, som myndigheden kan give.

Det er vanskeligt for de interviewede at svare entydigt på, om der er behov for kommunikation mellem virksomheder og omgivelserne, ud over når der er særlige problemer. NGOerne har en holdning til, at det er godt, at virksomhederne udarbejder grønne regnskaber, og hvis en "sag" opstår, vil de bruge dem. Selv om NGOerne ikke anvender dem aktivt i dag, mener de, at de grønne regnskaber tjener et formål ved at ligge som et "beredskabspapir" til offentligheden, samt til at sætte en proces i gang på virksomhederne med at forbedre miljøet.

Alternative former for miljøkommunikation

Nabomøder

Rockwool og Novo Nordisk har erfaringer med at afholde nabomøder. Formålet er at invitere naboerne til en rundvisning på virksomheden og for at åbne op for dialogen. Naboerne får mulighed for at komme med kritik og stille spørgsmål.

Novo Nordisk opfatter nabomøderne som et andet værktøj i en formidling fra virksomheden til offentligheden. Her kan man nå en helt anden målgruppe og informere på en anden måde end gennem et grønt regnskab. Novo Nordisk har forsøgt at forkorte deres grønne regnskab, så det fyldte et A4 ark og uddele det til et nabomøde, men ingen af deltagerne var interesserede i det.

Rockwool har gennem de sidste 10-15 år afholdt nabomøder, som var foranlediget af, at virksomheden havde problemer med naboerne. Dengang kom der omkring 50-60 naboer. I dag kommer der højst 10-12 stykker. Det er den samme gruppe borgere, der kommer år efter år. På møderne diskuteres hvilke problemer naboerne oplever fra Rockwool, primært omkring lugt og støv.

På Rockwool er holdningen, at denne type møde mellem naboer og virksomheden giver oplysninger om, hvilke problemer omgivelserne oplever, hvilket er vigtigt for dem. De oplysninger opnår de ikke med udsendelsen af et grønt regnskab, da de ingen tilbagemeldinger får.

Derudover får Rockwool et analyseinstitut til at gennemføre en rundringning til 100 naboer hvert 2. eller 3. år. Det beskrives som en temperaturmåling af naboernes holdninger til Rockwool.

De to virksomheder er enige om, at nabomøderne tilfredsstiller en anden form for kommunikation mellem virksomheden og offentligheden. En NGOer foretrækker også det direkte møde mellem virksomhed og borgerne, da "kommunikation fra menneske til menneske altid er nummer et". Til gengæld påpeger NGOeren svagheden ved denne form for kommunikation, nemlig at den ikke når ud til så mange som et grønt regnskab kan.

Nabovagt

Rockwool har endvidere en nabovagt-ordning, som naboerne kan ringe til, hvis de oplever problemer fra virksomheden. Vagten tager ud til naboen og tager kontakt til produktionen, når der er tale om en berettiget klage. Formålet er at få løst problemerne så hurtigt som muligt.

NGO-møder

Novo Nordisk har siden 1991 afholdt årlige besøg for miljøorganisationer fra hele verden. De får over to dage en rundvisning på fabrikkerne, og der diskuteres forskellige emner i relation til Novo Nordisk og miljøet.

Denne form for møde med miljøorganisationerne er med til at vise åbenhed fra Novo Nordisks side, og åbenheden har samtidig den fordel, at de deltagende forskere fra Novo Nordisk bliver eksponeret for, at der er en verden udenfor virksomheden, som oplever tingene anderledes end de selv gør. Det er vigtigt input til forskerne.

De ovenstående initiativer vidner om, at behovet for kommunikation om virksomheders miljøforhold er dobbeltrettet. Der er ikke blot et behov for, at offentligheden får oplysninger om virksomheden, men også et behov for, at virksomheden får oplysninger om offentlighedens indstilling til dem. De interviewede virksomheder er generelt meget opmærksomme på omverdenens holdning til dem.

Respekten for omgivelsernes interesse skal naturligvis ses i forhold til, at det er store kendte virksomheder, der her udtrykker sig.

Den forandrede relation mellem virksomhed og omgivelserne

Et tema som flere af de interviewede på en eller anden vis har udtalt sig om, er det forhold, at relationen mellem virksomheder og omgivelser har forandret sig gennem de seneste år. Den forandrede relation kan ses som hele fundamentet for miljøkommunikation mellem virksomheder og deres omgivelser og er vigtig for forståelsen af, hvordan et grønt regnskab kan bruges som kommunikationsmiddel.

Forandringen består i, at NGOer i dag oplever en større åbenhed fra virksomhedernes side. De oplever, at virksomhederne i højere grad samarbejder med dem, når de påpeger problemer. De er åbne for dialog, holder nabomøder og stiller op til møder med NGOerne, hvis de viser interesse for virksomheden.

Det betyder samtidig, at NGOernes selvopfattelse er under forandring. Københavnernes Miljøforening, der netop tager sig af sager, hvor naboerne bliver generet af virksomheder, udtrykker, at det ikke er deres mission at drive heksejagt på virksomhederne, da det ikke er nødvendigt længere. De har en opfattelse af, at der skal være plads til alle, både virksomhederne, men også borgerne omkring virksomhederne. De starter som regel en sag med en uformel dialog med virksomheden om problemet og ser hvor langt, de kan komme ad den vej. De oplever dog, at der stadig er en del problemer mellem virksomheder og borgerne, og at foreningen har en vigtig funktion som vagthund i forhold til at varetage borgernes interesse.

Virksomhederne har samme opfattelse af nødvendigheden af åbenhed:

"Som virksomhed handler det om at være med. Man må spille med, og det kræver åbenhed. Derfor har samfundet ret til at vide, hvordan de økonomiske og miljømæssige forhold er i virksomheden." (Rockwool)

Virksomhederne udtrykker generelt deres holdning til miljøspørgsmål som, at det er vigtigt at have et godt image på miljøområdet, eller i den mindre aktive form: som et minimum gælder det om ikke at gøre sig uheldigt bemærket på miljøområdet. Holdningen kommer til udtryk som en form for presseangst hos nogle af de interviewede virksomheder. På Rockwool udtrykkes det således klart, at de arbejder med miljøet for at undgå medieskader. Deres skræk ville være at se deres virksomhed på Internettets webside "filthy industries". De mener ikke, der er mange virksomheder, der er så idealistiske, at de arbejder med miljøet for miljøets skyld. Det er deres overbevisning, at det ikke kan betale sig at forurene, hvis det giver ridser i deres image.

Grenaa Dampvæveri har tidligere haft erfaringer med at blive hængt ud i pressen på grund af deres spildevandsudledninger. De fik kritik fra alle sider, hvilket fik dem til at føle sig meget dårligt tilpas. Det er en situation, som de for enhver pris vil undgå igen. Den tekniske direktør ville gerne have, at virksomheden markedsførte sig mere aktivt på miljøområdet i dag, men ledelsen mener, at "den, der lever skjult, lever bedst".

Den forandrede relation kommer blandt andet til udtryk ved, at virksomhederne ikke opfatter det som nyttigt at snyde med oplysningerne i de grønne regnskaber. Det udtrykkes på følgende måde af en virksomhed:

"Jo mere man forsøger at skjule, jo mere vil andre granske i det." (Rockwool)

Også NGOerne har relativ stor tillid til oplysningerne i regnskaberne, når det handler om de store velkendte virksomheder. De mener ikke, at virksomhederne tør risikere at blive afsløret.

Den forandrede relation betyder, at dialog mellem virksomheder og deres omgivelser er nødvendig. På nogle punkter er det direkte møde mellem virksomhed og borgere mest anvendeligt. Virksomhederne opfatter det grønne regnskab som et supplement til denne type dialog.

De progressive virksomheder giver udtryk for, at det grønne regnskab, kan ses som et redskab til "kommunikationsstyring" og ikke blot til ressourcestyring.

12.9 Offentliggørelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Et emne, der er gået igen i stort set alle interviewene er offentliggørelsesproceduren hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Især virksomheder og myndigheder har kritik af offentlighedsproceduren for de grønne regnskaber.

Virksomhedernes kritik omhandler primært, at deres regnskaber bliver kvalitetsmæssigt forringet, når de bliver scannet ind i sort/hvid format hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

"Den måde de [Erhvervs-og Selskabsstyrelsen] selv formidler det ud på, er jo helt chokerende. De tager jo sort/hvid kopier af det hele, så alle vores anstrengelser omkring design og farvebilleder går fuldstændig i stykker." (Novo Nordisk)

Novo Nordisk har bedt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at henvise rekvirenter til dem selv, så de kan få et ordentligt eksemplar, men det kan ikke lade sig gøre. En virksomhed undrede sig over, hvorfra den lokale myndighed havde regnskabet og kendte ikke "det grønne regnskabs lange rejse". Virksomhederne er forvirrede over proceduren omkring offentliggørelsen.

Myndighedernes kritik omhandler primært, at regnskaberne sendes pr. fax til myndighederne. En myndighed fortæller, at det blokerede faxen, når der kom grønne regnskaber, og de måtte opgradere den med ekstra hukommelse. Nogle gange er regnskaberne ulæselige efter at være blevet faxet. En anden myndighed har oplevet, at flere regnskaber er forsvundet i Amtsgården, der har omkring 20 faxnumre. Derved har de mistet muligheden for at kommentere regnskabet.

(Fyns Amt)

Desuden har de oplevet, at et regnskab ikke var blevet sendt til dem inden offentliggørelsen. En tredje myndighed rejser kritik af de 4 uger til kommentering af de grønne regnskaber. Da mange regnskaber bliver offentliggjort i juni måned, kan det let komme på tværs af ferie mv.

"Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er blevet sat til at lave det her arbejde med de grønne regnskaber, fordi de er gode til at offentliggøre tal, men de grønne regnskaber er jo ikke kun tal, og derfor skal det ikke være Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der står for offentliggørelsen. Det har gjort tingene alt for besværlige, og det er en merudgift for både virksomhederne og det offentlige." (Fyns Amt)

NGOerne syntes ikke, det er logisk, at de grønne regnskaber skal bestilles hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En NGOer mente, at det kostede penge at bestille et grønt regnskab.

12.10 Konklusion

Tema 2 - Information til interessenter

Da der er blevet interviewet NGOer, der er aktive på lokalt niveau, giver casestudiet udelukkende informationer om den del af "offentligheden", der interesserer sig for det nære miljø.

Det er kendetegnende for de interviewede NGOer, at de ikke kender de grønne regnskaber konkret, men kender dem af omtale. Dermed har de endnu ikke opbygget en praksis med at bruge de grønne regnskaber og kan i interviewene ikke præcisere, hvad de kan bruge dem til. De har alle forventninger om, at de vil komme til at bruge de grønne regnskaber en dag.

Hvorfor har der ikke været den store interesse for de grønne regnskaber i de lokale miljøforeninger? Det kan tilsyneladende tilskrives et manglende kendskab til konkrete regnskaber, som igen skyldes et manglende møde med de grønne regnskaber, f.eks. på biblioteker eller gennem annoncering i lokale medier. Ved indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fjernes offentliggørelsen fra et lokalt niveau, hvilket har konsekvenser for brugen af regnskaberne.

Endvidere mangler regnskaberne miljøoplysninger set fra de lokale NGOers vinkel. Der er ikke krav om oplysninger om lugt, støv og støj, som typisk er interessante oplysninger for de nære omgivelser.

Dele af regnskaberne er for vanskelige at forstå for menigmand. Virksomhederne tænker ikke nok i målgrupper, når de udarbejder deres grønne regnskab - det skrives til alle interessentgrupper. En virksomhed nævner muligheden for, at der udarbejdes flere regnskaber til forskellige målgrupper.

Kravet om, at regnskabet skal kunne læses af en ikke fagligt kyndig læser, er ikke muligt for virksomhederne at imødekomme, hvis der skal være et vist informationsniveau i regnskaberne.

Virksomhederne begynder at gøre sig overvejelser om det formidlingsmæssige aspekt. Det er store virksomheder, der er interviewet, og de fleste har gjort mere ud af deres layout, end gennemsnittet af virksomheder har.

Troværdighed

Vedrørende troværdigheden af de grønne regnskaber opfatter de fleste NGOer regnskaberne som nogenlunde troværdige. NGOernes opfattelse af regnskabernes troværdighed skal ses i lyset af den ændrede relation mellem virksomheder og miljøorganisationerne. Den bygger i dag mere på åbenhed og tillid end tidligere tiders mistillid og kontrol, og det er blevet vigtigt for virksomhederne ikke at få negativ omtale.

Desuden skal NGOernes tillid til regnskabernes ses i lyset af, hvor vanskeligt det er at gennemskue tallene i et grønt regnskab. Spørgsmålet er, hvorvidt de interviewede overhovedet har forudsætningerne for at vurdere den reelle troværdighed. NGOerne er dog alle enige om, at det ville styrke regnskabernes troværdighed, hvis en myndighed blåstempler oplysningerne.

Myndighederne er mere skeptiske over for regnskabernes troværdighed. De mener, der er nogen indimellem, der er utroværdige. Flere af de interviewede myndigheder mener, at der principielt bør være en godkendelse af regnskaberne, når de offentliggøres af en myndighed. De interviewede lokale myndigheder ser sig enten som garant for oplysningerne eller som helt uden ansvar og indflydelse i forbindelse med de grønne regnskaber.

Tema 3 - Virksomhedernes egen anvendelse

De fleste af de interviewede virksomheder er ikke skeptiske over for at skulle lave et grønt regnskab. De ser det som endnu et ben i deres miljøarbejde. Dog er de frustrerede over den manglende respons fra offentligheden.

I kraft af den manglende interesse fra offentligheden, oplever de fleste af virksomhederne det interne resultat af at lave grønt regnskab som det mest udbytterige.

De interviewede virksomheder er ikke repræsentative, da de alle havde miljøstyring, kvalitetsstyring eller energistyring, inden de lavede deres grønne regnskab.

Dermed havde de fleste af virksomhederne stort set tilstrækkelige dataregistreringssystemer til generering af data til det grønne regnskab. Det nævnes dog, at systemerne er blevet forfinet og udvidet, særligt inden for affald og råvarer.

Virksomhederne ønsker på den ene side at udvikle regnskaberne. De lægger alle meget vægt på, at regnskaberne indeholder målsætninger for virksomhedens miljøarbejde. Flere af virksomhederne oplever regnskabet som en dynamisk størrelse, der skal udvikles til at indeholde flere områder, f.eks. et socialt regnskab.

På den anden side frygter de at miste motivationen for en videreudvikling, hvis ikke regnskaberne finder anvendelse andre steder end internt i virksomheden.

To af de interviewede virksomheder anvender ikke det grønne regnskab aktivt ved selv at sende det ud til virksomhedens interessenter eller medarbejdere. Dette på trods af stor bevidsthed om miljøimage i virksomhederne. Det grønne regnskab opfattes primært som et internt styrings- og rapporteringsværktøj, mere end et værktøj til aktiv kommunikation, der initieres fra virksomhedens side. Under interviewene siger virksomhederne, at de måske vil udnytte de grønne regnskaber mere i fremtiden.

En forklaring på den manglende brug af de grønne regnskaber til markedsføring er, at virksomhederne endnu ikke har fundet deres ben at stå på i forhold til en mere aktiv anvendelse af de grønne regnskaber.

Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser

Virksomhederne har generelt haft et godt overblik over de grønne regnskaber, så udarbejdelsen har ikke krævet større nye indsamlinger af data. I stedet betragtes de grønne regnskaber som et godt supplement - og der er kommet mere styr på data. Arbejdet med regnskabet er blevet lettere med 2. årgang efter det hele er kommet mere i system. En virksomhed anslår, at der går omkring 2 uger med udarbejdelsen af regnskabet.

Tema 5 - Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer

Tilsyn og godkendelse

Virksomhederne bruger ofte deres miljøgodkendelserne i udarbejdelsen af deres grønne regnskab. Det er særligt til at udvælge hvilke forhold, der skal behandles i det grønne regnskab.

Til gengæld benytter virksomhederne ikke de lokale miljømyndigheder som sparringspartner, når de skal udarbejde det grønne regnskab. Det på trods af, at myndighederne gerne vil hjælpe virksomhederne og ønsker at være sparringspartner i forbindelse med de grønne regnskaber.

Generelt anvendes de grønne regnskaber som afsæt til dialog med virksomhederne. Flere af de interviewede myndigheder tager en snak om virksomhedens grønne regnskab ved tilsynsbesøg på virksomhederne.

De interviewede lokale myndigheder er utilfredse med den rolle, de er tildelt i forbindelse med de grønne regnskaber. Det giver uens behandling, og der mangler en garanti for miljøoplysningerne i regnskaberne, som de lokale myndigheder har forudsætninger for at give.

EMAS

Myndighederne vurderer, at virksomheder, der laver EMAS-redegørelser, leverer et betydeligt mere anvendeligt grønt regnskab end de øvige virksomheder.

En af de interviewede virksomheder har udarbejdet en EMAS-redegørelse, der samtidig tjener som deres grønne regnskab. De oplever en større tilfredshed ved at udarbejde en EMAS-redegørelse end et grønt regnskab, og deres udarbejdelse af miljøredegørelsen var initieret af andre forhold end, at der kom en lov om grønne regnskaber.