Rapport om evaluering af de grønne regnskaber

11. Rundbordssamtaler om grønne regnskaber

11.1 Indledning
11.2 Metode
11.3 Regnskabernes bidrag til formidling og tilgængelighed af
miljøinformation
11.4 Den udviklede praksis omkring regnskaberne
11.5 Vejledninger til regnskaberne
11.6 Samspillet med myndighederne
11.7 Den interne effekt af arbejdet med regnskabet
11.8 Problemer med regnskabspraksis i forhold til formålet med
regnskaberne
11.9 Bureaukrati, dobbeltarbejde og synergi
11.10 Udviklingstendenser for de grønne regnskaber –
trends og ønsker Konklusioner
11.11 Konklusioner

11.1 Indledning

Siden vedtagelsen af Loven om de grønne regnskaber har en række personer fået et særligt kendskab til de grønne regnskaber, der rækker videre end det, den enkelte virksomhed har. De personer har vi for nemheds skyld valgt at kalde specialister. Specialisterne har typisk gennem deres arbejde beskæftiget sig mere overordnet med grønne regnskaber eller har deltaget i udarbejdelsen eller revisionen af en stor mængde regnskaber. Atter andre har på forskellig vis evalueret ordningen eller skrevet bøger og artikler om emnet.

Som led i evalueringen har vi afholdt en rundbordssamtale og et supplerende møde for at få specialisternes synspunkter m.h.t. de grønne regnskaber og for at høre om deres erfaringer.

11.2 Metode

Rundbordssamtalen med specialisterne blev koncentreret om 8 temaer med relation til de 5 hovedspørgsmål.

Diskussionerne var koncentreret om følgende temaer:

• Det overordnede formål med de grønne regnskaber - Bidrager regnskabskonceptet i praksis til formidling og tilgængelighed af informationen om virksomhedernes miljøbelastning?
• Den udviklede praksis omkring de grønne regnskaber, herunder fokus på formidlingsaspektet i regelgrundlaget.
• Hvordan fungerer de eksisterende vejledninger til de grønne regnskaber?
• Kommentarer til samspillet med myndighederne om regnskaberne.
• Effekten af arbejdet med regnskaberne internt i virksomhederne.
• Hvilke eventuelle problemer er der med regnskaberne/ nuværende praksis i forhold til formålet?
• Er der områder, hvor loven om grønne regnskaber giver anledning til bureaukrati/ dobbeltarbejde? Og hvor kan der konstateres synergi?
• Hvilke udviklingstendenser er der på området - hos virksomhederne og hos interessenterne? Og hvilken udvikling ville være ønskværdig?
• Kommentarer til lovgivningen som helhed.

Hvert af temaerne blev behandlet på plenumrunder 15-20 minutter. Samtalerne blev ledet af civilingeniør Hanne Eriksen og miljøkoordinator Stig Yding Sørensen.

Deltagerne i rundbordssamtalen var:

Statsautoriseret revisor Jens Frederiksen, K.P.M.G. Jespersen
Miljøkonsulent Lilian Rasch Madsen, COWI A/S
Sektionschef, civilingeniør Ulla Hansen Telcs, Dansk Industri
Miljøkonsulent, civilingeniør Torben Jensen, BDO Scanmiljø
Statsautoriseret revisor Flemming Tost, Deloitte & Touche og FSR
Statsautoriseret revisor, civilingeniør Søren Topp, Dansk Standard
Til mødet var endvidere inviteret Christian Balder, DTI, Carsten Bøgh, Grafisk Arbejdsgiverforening, Lektor Arne Remmen, AUC miljøkonsulent Karen Banke, LO og Thomas Færgeman, DN inviteret. De var forhindret i at deltage i selve rundbordssamtalen.

Ved et efterfølgende møde fik Lektor Arne Remmen, Ålborg Universitetscenter, der for ugebladet Ingeniøren har foretaget en evaluering af de grønne regnskaber, mulighed for at komme med bidrag og kommentarer til diskussionen. Desuden er miljøkonsulent Karen Banke, LO og Thomas Færgemann, Danmarks Naturfredningsforening blevet interviewet efterfølgende.

I det følgende har vi beskrevet, hvad vi fik ud af rundbordssamtalen og interviewene om de grønne regnskaber inden for de enkelte temaer. Beskrivelsen er vores hovedindtryk fra samtalerne, og det skal understreges at det ikke nødvendigvis er alle de interviewede, der kan stå inde for synspunkterne.

11.3 Regnskabernes bidrag til formidling og tilgængelighed af miljøinformation

Kredsen af specialister var ud fra forskellige forudsætninger enige om, at de grønne regnskaber ikke havde haft den værdi som formidlingsinstrument, som man vel havde været forventet. Der var flere årsager:

• Regnskaberne har ikke været særligt aktivt formidlet - der har været for lidt debat og information om de grønne regnskaber til den brede offentlighed.
• Den grundlæggende interesse for regnskaberne har været overvurderet.
• Regnskaberne er i den foreliggende form ikke et lige velegnet medium til de mange, forskellige potentielle målgrupper
• Mange regnskaber formidler ikke de forhold, som interesserer borgerne, og de forudsætter ofte for stor forhåndsviden
• Virksomhederne har oplevet svag interesse, hvilket igen betyder mindre interesse for at investere i videreudviklingen af regnskaberne
• En del virksomheder har i relation til naboer gjort sig erfaringer med andre formidlingsaktiviteter, bl.a. "åbent hus"-aktiviteter, som appellerer mere til de nære interessenter.
• Der kan stilles spørgsmål ved om et produktions- og procesorienteret miljøregnskab giver andre lægfolk end naboer relevant information. For øvrige brugere vurderes en produktorienteret opgørelse at give mere brugbar information.
• Karen Banke, LO pegede på, at den lave interesse for de grønne regnskaber måske kan forklares med, at borgerne har overladt diskussionen om de grønne regnskaber til de institutionaliserede interesser i form af virksomheder, myndigheder, miljøgrupper, pressen o.s.v.
• Thomas Færgeman, DN mener, at der skal være bedre forklaringer på miljøeffekten i de grønne regnskaber, før DNs lokalkomiteer kan bruge oplysningerne som redskab i deres arbejde. For eksempel vil en oplysning i regnskabet om udledning af 42.000 m³ spildevand i 1998 være intetsigende, hvis miljøeffekten ikke beskrives. Det er nødvendigt at kende indholdet af spildevandet, og om spildevandet er udledt direkte til vandløb eller til et topmoderne rensningsanlæg.
• Thomas Færgeman, DN mener, at vilkårene i miljøgodkendelserne bør være med i det grønne regnskab. Hvis lokalkomiteerne under DN ikke kan sammenligne regnskabet med miljøgodkendelsen direkte, er det vanskeligt for dem at vurdere, om de væsentligste miljøbelastninger er medtaget. Det burde ikke være et problem for virksomhederne, der kender vilkårene.

11.4 Den udviklede praksis omkring regnskaberne

Specialisterne var enige om, at der ikke var sket den helt store kvalitetsudvikling i regnskaberne. Denne udvikling blev målt ud fra år &eacutet (1996) og år to (1997). Der forventedes ikke større ændringer i år 3. Vurderingen blev underbygget af den vurdering, som Lektor Arne Remmen havde gennemført for Ingeniøren (Remmen, Arne; 1999).

I øvrigt blev det konstateret:

• At der havde været anvendt en del ressourcer, også eksterne, i forbindelse med etablering af første års regnskaber og udarbejdelse af skabeloner for fremtidige regnskaber
• At miljøneutrale virksomheder bygger videre på første års regnskabsskabelon uden større ændringer, bortset fra at man nu råder over egne sammenligningstal.
• At de miljøaktive virksomheder ofte benytter det grønne regnskab til aktiv information og eksperimenter med inddragelse af nye emner.
• At der er sket en vis forbedring af de ringeste regnskaber bl.a. via dialogen mellem virksomhederne og de lokale tilsynsmyndigheder og gennem påtale og vejledning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen.
• At der ikke for tiden foregår nævneværdig nyudvikling vedr. de grønne regnskaber, hverken vedrørende formidlingsaspektet eller i øvrigt.
• At erfaringerne med respons fra målgrupperne primært tager udgangspunkt i casestories og ikke i de opgivne tal.
• At nogle få, især større virksomheder arbejder videre med udvikling af de grønne regnskaber og i noget omfang integration med andre typer regnskaber i form af sociale regnskaber og vidensregnskaber.

Det er erfaringen fra Dansk Industri, at der ikke nødvendigvis er lighedstegn mellem miljøarbejdet på virksomheden og kvaliteten af regnskabet. Mange virksomheder er aktive på miljøområdet uden at tillægge de grønne regnskaber større betydning.

11.5 Vejledninger til regnskaberne

Vejledningerne afspejler et ret elastisk regelsæt

Det er indtrykket, at der er tilstrækkeligt med vejledninger og paradigmaer. De generelle forlæg er bl.a. udarbejdet af Miljøstyrelsen, Dansk Industri og revisorerne og er yderligere udviklet på brancheplan. Det ret elastiske og åbne regelsæt har vanskeliggjort en meget præcis vejledning, som bl.a. ofte efterspørges af mindre virksomheder, og er en forudsætning for reelt sammenlignelige opgørelser. Karen Banke pegede på, at benchmarking og branchetal måske kan gøre regnskaberne mere relevante for markedet, men hun erkendte samtidig, at det vil være et større system.

11.6 Samspillet med myndighederne

Virksomhederne forstår ikke arbejdsdelingen hos myndighederne

Der er en fælles opfattelse af, at virksomhederne har vanskeligt ved at forstå Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rolle. Samspillet mellem virksomhederne og tilsynsmyndighederne har ofte været betydeligt mere intensivt end det fremgår af den formelle papirgang mellem virksomhederne og "systemet".

Inddragelsen af både Erhvervs- & Selskabsstyrelsen og tilsynsmyndighederne i den indledende kvalitetssikring har givet en del problemer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var ny på miljøområdet og har haft vanskeligt ved at finde et "kvalitetsikringsniveau" som både passer til styrelsens ressourcer, og som sikrer mod formelle fejl og større miljøtekniske fejl og udeladelser. Den lokale forskel i miljøsagsbehandlingen, som alle virksomheder med datterselskaber/produktionssteder godkendt af mere end &eacuten tilsynsmyndighed har vænnet sig til, har kombineret med ovenstående givet en del mindre hensigtsmæssigt samspil.

Der var også en del mindre smigrende bemærkninger om den teknologi, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har valgt til publiceringen af de grønne regnskaber.

Miljøkonsulent, civilingeniør Torben Jensen, BDO Miljø fremhævede, at BDOs undersøgelse "Miljøtilsynet og de grønne regnskaber" viste, at der er stor forskel på de lokale myndigheders behandling af de grønne regnskaber. Forklaringen er dels, at visse forvaltninger åbent har erklæret, at de som maksimum noterer, at de har modtaget det grønne regnskab og dels, at en lang række forvaltninger klarer eventuelle fejl og mangler direkte med virksomhederne uden at indberette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Konsekvensen er, at en stor del af de grønne regnskaber, som er antaget til offentliggørelse, rent faktisk er fejlbehæftede i større eller mindre omfang - altså et skår i troværdigheden over for de offentliggjorte regnskaber.

Der var bred enighed om, at det kunne være vanskeligt for borgerne at forstå, at sagsbehandlingen vedrørende grønne regnskaber kunne variere så meget fra tilsynsmyndighed til tilsynsmyndighed.

Thomas Færgeman, DN mener, at de lokale myndigheder bør spille en større rolle i vurderingen af de grønne regnskaber. Det kunne skabe bedre opmærksomhed og dialog omkring de grønne regnskaber. Eksempelvis har Vestsjællands Amt lavet en fin pjece, hvor regnskaberne er brugt til at skabe overblik over miljøbelastninger i amtet. Det har en lokalkomite under DN ikke ressourcer til, selv om de i konkrete tilfælde kan være i dialog med enkelte virksomheder.

11.7 Den interne effekt af arbejdet med regnskabet

Ofte intern effekt af arbejdet med de grønne regnskaber

Der var bred enighed om, at den væsentligste effekt af loven om grønne regnskaber har været den interne effekt i virksomhederne, og miljøledelse i virksomhederne vurderes at være en grundlæggende forudsætning for at skabe miljømæssige forbedringer.

Ud over det ganske store antal virksomheder, som har fået deres aflevering af de grønne regnskaber udsat med henvisning til igangsættelse af miljøledelse, blev der også peget på værdien af den frivillige indsats. Flere af rådgiverne havde oplevet, at også velfungerende virksomheder havde fået sig en "aha-oplevelse" i forbindelse med dataindsamlingen og databearbejdningen til det grønne regnskab. På flere områder sigter det grønne regnskab på materialeanvendelser og omkostningstyper, der ikke er så meget fokus på i det normale driftsregnskab. Dette kunne være en årsag til, at en del virksomheder via miljøledelsens kortlægning eller det grønne regnskabs opgørelser har fundet potentielle økonomiske gevinster.

Der blev i den sammenhæng peget på, at mange virksomheder med et meget gedigent miljøarbejde har fravalgt at kommunikere den samlede miljøindsats via det grønne regnskab, men vælger andre medier.

11.8 Problemer med regnskabspraksis i forhold til formålet med regnskaberne

Formålet med regnskaberne er for bredt formuleret

Der var enighed om, at formålet med regnskaberne var meget bredt – og nogle mente også for bredt - formuleret. Forventningen om, at offentliggørelsen af regnskaberne ville betyde et pres mod virksomhederne fra borgerne og interessenterne er ikke blevet indfriet, da regnskaberne ikke har fået nævneværdig udbredelse.

Regnskaberne har i et vist omfang kunnet anvendes til at synliggøre resultaterne af miljøarbejdet og en miljøaktiv indsats. "Bureaukratiet" omkring regnskaberne, bl.a. at regnskaberne ikke officielt gengives i farver, og at de skal have en bestemt opbygning, kan dog forringe kommunikationsværdien især i virksomheder med flere produktionssteder. En del virksomheder har derfor både formelle grønne regnskaber for de enkelte produktionssteder og kommunikationsorienterede regnskaber for den samlede virksomhed.

Det grønne regnskab er udtryk for en politisk strategi om, at virksomhederne skal tage del i ansvaret for miljøet og bl.a. indse fordelen ved en systematisk miljøindsats. Der blev derfor peget på, at det grønne regnskab i højere grad burde følge op på resultaterne af miljøindsatsen.

Flere pegede på, at der er for lidt "gulerod" i det grønne regnskab. Den pisk, der svinges, er offentlighedens interesse i regnskaberne, men den virker svag, da stort set ingen bruger regnskaberne. Dermed er der ingen særlige konsekvenser ved at aflægge regnskaber uden reel informationsværdi og ved at have et lavt ambitionsniveau på miljøområdet.

Karen Banke pegede på, at virksomhedernes eksterne incitamenter skal styrkes - gennem f.eks. integration i tilsynsarbejdet og gennem offentlige grønne indkøb. Hun fremhævede samarbejdet med virksomhederne i Green Network om miljøredegørelser som et godt eksempel.

11.9 Bureaukrati, dobbeltarbejde og synergi

De fleste har svært ved at se, hvordan de grønne regnskaber hænger sammen med andre indberetninger fra virksomhederne. Ved indberetningerne i henhold til miljøgodkendelserne er der ofte tale om andre typer data (koncentrationer og ikke mængder). Aftalte indberetninger til miljømyndigheden behøver ikke at være tidsmæssigt sammenfaldne med virksomhedens regnskabsår. Der er indberetninger af tal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen via det grønne regnskab som tilsynsmyndigheden allerede har fået i samme form. Der er bred enighed om, at indsendelse af samme data til flere myndigheder ikke er acceptabelt i vort informationssamfund. Det vurderes heller ikke som acceptabelt, at der ikke valgfrit kan indberettes via Internettet.

Der er dog også eksempler på godt samarbejde med tilsynsmyndigheden om tilpasning af krav, herunder lempelse af krav på grund af den systematiske dokumentation i regnskaberne. Det har dog ofte udgangspunkt i egenkontrol og miljøledelse snarere end specifikt i det grønne regnskab.

11.10 Udviklingstendenser for de grønne regnskaber – trends og ønsker

Arbejdsmiljø og medarbejderinddragelse omtales mere

Generelt opleves en stigende interesse for faktuelle forhold vedrørende arbejdsmiljø i de grønne regnskaber. Det skyldes sandsynligvis bl.a., at virksomhederne via arbejdspladsvurderingerne og pligtige statistikker råder over en del brugbare data og anden lettilgængelig information.

Der var varierende holdning til det grønne regnskabs funktion i forbindelse med grøn produktinformation. Den ene holdning er, at regnskaberne i langt højere grad skal omfatte information om produkterne i et livscyklus perspektiv. Den anden holdning er, at ved information om produkter virker andre redskaber som f.eks. miljømærker og produktblade bedre.

Der var nogen usikkerhed omkring det grønne regnskabs funktion i relation til nye lovgivningstiltag bl.a. IPPC og medarbejderinddragelse. I forbindelse med den igangværende revision af EMAS så man en klar tendens mod mere vægt på medarbejderinddragelse.

De nuværende meget fleksible regler for de grønne regnskaber opfattede man som en barriere for at benytte regnskaberne mere systematisk i samspillet mellem myndigheder og virksomheder.

Tredjepartspåtegninger - men ikke på det enkelte grønne regnskab

Ekstern verifikation spiller en beskeden rolle i de nuværende regnskaber. Forventningen er, at der i højere grad vil blive anvendt eksterne verifikatorer - f.eks. i forbindelse med certificering af miljøstyringssystemer. Enten fordi markedet kræver det, eller fordi det er koncernpolitik. Hos en del virksomheder ses endvidere en udvikling mod, at det er det offentliggjorte grønne regnskab/ miljøredegørelsen for den samlede virksomhed (koncern), der påtegnes af tredjepart og ikke det enkelte grønne regnskab. Miljøkonsulent Karen Banke pegede på, at verifikation ikke nødvendigvis skal være af revisorer - det kan også være af miljøsagkyndige i mere bred forstand.

11.11 Konklusioner

Tema 1 - Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens krav

Hovedsynspunktet var, at regnskaberne nu generelt opfylder lovens minimumskrav. De fleste mener, at for de mest miljø aktive virksomheder var der en tendens til udvikling af regnskabskonceptet. Men mange virksomheder holder fast ved den form myndighederne accepterede ved det første regnskab.

Tema 2 - Information til interessenter

Hovedsynspunktet var, at regnskabskonceptet kommunikationsmæssigt ikke er særligt vellykket, og at den manglende interesse ikke har inspireret virksomhederne til at gå videre end lovens krav. Hertil kommer at flere virksomheder benytter andre og mere målrettede virkemidler i dialogen med de meget forskellige interessenter.

Tema 3 - Virksomhedernes egen anvendelse af de grønne regnskaber

Den største effekt af de grønne regnskaber har ganske givet været den interne effekt af at få systematiseret dataindsamlingen og få sat fokus på ressourceforbrug og omkostninger ud fra en ny synsvinkel. Flere virksomheder er blevet inspireret til at gå i gang med miljøledelse.

Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser

Mange, også velfungerende virksomheder, har fået impulser til indsats der både økonomisk og miljømæssigt var hensigtsmæssig. Selve indsatsen ved at udarbejde det grønne regnskab er efter første år bragt ned på et minimum mange steder. En del virksomheder føler, at de grønne regnskaber giver anledning til indrapportering af data, som myndighederne allerede har fået. Virksomhederne har også svært ved at forstå Erhvervs- og selskabsstyrelsens rolle.

Tema 5 - Samspil med øvrige miljøpolitiske initiativer

De fleste havde vanskeligt ved at se, hvorledes de grønne regnskaber kunne anvendes i forbindelse med andre miljøpolitiske initiativer. Med de nuværende ret løse krav til regnskaberne kunne de ikke erstatte mere faktuelle indberetninger, de var næppe et egnet medium til produktorienteret kommunikation. Fra flere sider blev der peget på, at ikke selve regnskabet men processen knyttet til – gerne frivillig - miljøledelse var langt mere effektiv med hensyn til at skabe miljømæssige forbedringer.