| Rapport om evaluering af de grønne regnskaber ResuméEvalueringens formål Evalueringens hovedformål er fastlagt i Miljøstyrelsens kommissorium for evalueringen. Evalueringen har haft følgende hovedformål:
I evalueringen er endvidere belyst, i hvilket omfang de grønne regnskaber som et miljømæssigt styringsmiddel spiller sammen med andre initiativer og styringsmidler på miljøområdet. Det grønne regnskab og dets formål Loven om grønne regnskaber blev vedtaget i juni 1995. Det overordnede politiske mål med de grønne regnskaber var at vække interesse for og tilskynde til en aktiv miljøindsats hos virksomhederne og borgerne. Loven om grønne regnskaber har som indbyggede forudsætninger:
Pligten til at aflevere grønne regnskaber omfatter en række særligt forurenende virksomheder blandt de såkaldte "Kapitel 5 virksomheder" i miljøbeskyttelsesloven. Der er i dag godt 1.200 pligtige virksomheder, mens godt 200 virksomheder ønsker at benytte sig af muligheden for at indlevere et frivilligt regnskab. I 1998 blev offentliggjort 1.032 regnskaber, heraf 173 frivillige. Administrationen af det grønne regnskab er tilrettelagt, så man benytter det eksisterende system for offentlig adgang til de økonomiske regnskaber til den formelle offentliggørelse af regnskaberne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen står således for de administrative opgaver knyttet til indsamling og offentliggørelse af regnskaberne. Miljøstyrelsen administrerer reglerne knyttet til øvrige spørgsmål, herunder de kvalitetsmæssige krav til indholdet i regnskaberne. Miljøstyrelsen har også stået for bevilling af adgang til at søge udsættelse med det grønne regnskab med henvisning til indførelse af miljøstyringssystem. Virksomhedernes miljøtilsynsmyndighed har adgang til at kommentere de pligtige regnskaber, men har ikke pligt hertil. Evalueringens gennemførelse, validiteten af data og konklusioner Evalueringen er gennemført i perioden 1. januar 1999 til 31. maj 1999. Evalueringen har som udgangspunkt Miljøstyrelsens kommissorium. Evalueringen har omfattet et stort antal delundersøgelser, der som samlet mål har haft at skaffe både overblik over og detailindsigt i selve regnskaberne, både i disses udformning og i deres overensstemmelse med de faktiske forhold, samt i alle væsentlige interessenters viden om, holdninger til og konkrete brug af regnskaberne. Undersøgelsens konklusioner bygger således på:
Den meget omfattende dataindsamling har givet evalueringen både bredde og dybde. Indhentning af synspunkter fra mange sider - virksomheder, regnskabsbrugere og myndigheder - har gjort det muligt at verificere oplysninger og få belyst problemstillingerne fra mange synsvinkler. Evalueringen er gennemført af et konsortium bestående af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), Gallup A/S og Konsulentfirmaet Hanne Eriksen. Resultater af evalueringen Evalueringens resultater er sammenfattet beskrevet med reference til evalueringens 5 hovedtemaer:
Konklusionerne er i kort form gengivet i afsnittet "Hovedkonklusioner". Vurderingen af de grønne regnskaber Afsnittet giver en systematisk redegørelse for resultaterne af gennemgangen af de 550 grønne regnskaber. Gennemgangen belyser dels om regnskaberne indeholder de krævede basisoplysninger, dels om de opfylder bekendtgørelsens krav om væsentlighed og god kommunikation. Regnskabsgennemgangen er suppleret med yderligere kontrol af 50 tilfældigt udvalgte regnskaber samt sammenholdt med tilsynsmyndighedernes opfattelse af regnskabernes redegørelse for de miljømæssige forhold. Regnskabernes samlede kvalitet er sammenholdt med virksomhedernes adfærd på miljøområdet, virksomhedernes størrelse og listepunkt med flere parametre. I dele af disse undersøgelser er resultater af regnskabsgennemgangen kombineret med data fra de gennemførte interview med virksomhederne. Virksomhedsanalyse I afsnittet redegøres for virksomhedernes synspunkter på de grønne regnskaber og erfaringerne med regnskabsarbejdet. Interviewene er endvidere kilden til viden om såvel den miljømæssige som den økonomiske effekt af arbejdet med de grønne regnskaber. Analysen har en besvarelsesprocent på 62 og repræsenterer en meget stor del af alle regnskabsafleverende virksomheder. Den giver derfor et godt dækkende billede af virksomhedernes opfattelse og erfaringer. I analysen af data er der sket en kombination med viden fra databasen om regnskabernes kvalitet, hvilket har givet mulighed for analyser af virksomhedernes adfærds betydning for regnskabskvaliteten. Interessenter til det grønne regnskab Interessentanalysen sammenfatter interview med 8 forskellige interessentgrupper, som er identificeret som centrale. Det drejer sig om almindelige borgere, dels i form af naboer til miljøtunge virksomheder dels almindelige forbrugere, lokale miljøgrupper repræsenteret ved udvalgte medlemmer af Dansk Naturfredningsforening, Greenpeace og Noah, pressen repræsenteret ved erhvervs- og miljøjournalister, offentlige indkøbere, forbruger-, miljø-, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, andre virksomheder samt rådgivere og investorer. Endelig indgår nogle skriftlige besvarelser fra tilsynsmyndighederne i amter og kommuner i dette afsnit. Analysen omfatter kendskab, brug og anvendelighed samt tillid og troværdighed. Endvidere er der omtalt resultater af en mindre medieanalyse. De centrale myndigheder og de grønne regnskaber Afsnittet består af bearbejdede interview med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen samt Arbejdstilsynet. Interviewene giver et indtryk af historikken omkring regnskaberne, erfaringer og de nuværende aktiviteter og situation samt planlagte initiativer. Lokale myndigheder og de grønne regnskaber Amter og kommuner har medvirket ved besvarelse af et omfattende spørgeskema og ved en supplerende kvalitetsbedømmelse af regnskaberne. I afsnittet er redegjort for amternes og kommunernes praksis og aktiviteter i forbindelse med de grønne regnskaber samt for administration og nytteværdi set fra deres synsvinkel. Endvidere er redegjort for oplevelsen af interessen for de grønne regnskaber. Rundbordssamtaler om grønne regnskaber I dette afsnit er gengivet nogle udvalgte specialisters og centrale interessenters synspunkter på loven om grønne regnskaber. Dens effekt og relevans har været drøftet. Udviklingstendenser på området var også et tema. Endvidere blev drøftet erfaringer fra rådgivere og revisorer med regnskabernes kvalitet og udviklingen af regnskabskonceptet. Samspil med øvrige miljøpolitiske initiativer I dette afsnit er sammenfattet nogle tværgående synspunkter, og udviklingen på det miljøpolitiske område ses i sammenhæng med lovgivningen om de grønne regnskaber. Der er endvidere uddybet interessenternes synspunkter om dobbeltarbejde og administrative byrder samt muligheder for synergi med andre miljøtiltag. Casestudier Som led i projektet er gennemført 4 casestudier, hvor der med udgangspunkt i 4 konkrete virksomheders miljøarbejde er gennemført længerevarende interview med forskellige parter i virksomhederne og uden for virksomhederne i form af myndigheder og NGOer. Gennem interviewene er det forsøgt at komme bag om de kvantitative besvarelser i evalueringen. De 4 virksomheder er Novo Nordisk, Grenaa Dampvæveri, Rockwoll (Vamdrup) og Tarco Vej. De 4 virksomheder er dels valgt, fordi de repræsenterer forskellige tilsynsmyndigheder (amt og kommune), forskellige brancher og en geografisk spredning, dels fordi de repræsenterer virksomheder med erfaringer i miljøarbejde, i grønne regnskaber og erfaringer med omverdenens interesse for deres miljøforhold. Evalueringens svar på kommissoriets spørgsmål Miljøstyrelsen ønskede som led i evalueringen at få belyst et større antal konkrete spørgsmål. Afsnittet giver et systematisk, men kortfattet svar på de rejste spørgsmål. Elementer til svar er ofte at finde i flere af rapportens undersøgelser og dermed afsnit. |