| Rapport om evaluering af de grønne regnskaber 7 .Virksomhedsanalyse7.1 Indledning 7.1 IndledningVirksomhederne står i centrum af de grønne regnskaber. Det er virksomhederne, der udarbejder de grønne regnskaber, og virksomhederne alene er ansvarlige for indholdet. Alle virksomheder kan frivilligt aflevere et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De kategorier af virksomheder, der er nævnt på bilaget til bekendtgørelsen, har pligt til at udarbejde et grønt regnskab. Listen omfatter et begrænset antal større, miljøtunge virksomheder. Miljøstyrelsen kan ændre kategorierne med pligtige virksomheder efter forhandling med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I evalueringen har vi interviewet virksomheder for at få et indtryk af, hvordan virksomhederne har
7.2 MetodeAnalysen af virksomhedernes arbejde med det grønne regnskab bygger på telefoninterview med de virksomheder, der afleverede et grønt regnskab i 1998. Alle virksomheder blev kontaktet, først med et orienterede brev om undersøgelsen og derefter telefonisk af Gallup. Dog blev de virksomheder, der havde sendt flere grønne regnskaber ind, og hvor samme personer havde underskrevet regnskaberne, kun kontaktet én gang. 1.194 virksomheder (regnskabsenheder) er registrerede i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med et grønt regnskab. Heraf var 181 regnskabsenheder sammenfaldende, dvs. under samme selskab og med samme personer påtegnet regnskabet. Alt i alt modtog 1.013 virksomheder (regnskabsenheder) herefter et orienterende brev om undersøgelsen. 980 virksomheder blev dernæst kontaktet telefonisk. De resterende virksomheder kunne Teledanmark ikke finde telefonnummer på ud fra de oplysninger om virksomheden, som er registreret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Blandt de 980 virksomheder oplyste 157 virksomheder, at de ikke havde afleveret et grønt regnskab i 1998 for det sidste regnskabsår, og de udgik derfor af undersøgelsen. Dette skyldtes, at databasen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også indeholdt virksomheder, der ikke har afleveret et grønt regnskab, men har fået udsættelse el.lign. Der blev gennemført 512 interview blandt de 823 relevante virksomheder, der blev kontaktet telefonisk. Dette svarer til en besvarelsesprocent på 62, hvilket er meget tilfredsstillende i denne type af virksomhedsundersøgelser og vidner om en interesse blandt virksomhederne for at ytre sig omkring arbejdet med de grønne regnskaber.
Virksomhederne i undersøgelsen inkluderer både små og store virksomheder. Ca. 20% har under 20 ansatte, ca. 40% mellem 20-99 ansatte, ca. 30% har mellem 100-499 ansatte, mens de resterende ca. 10% har 500 ansatte eller derover. I sidste afsnit af virksomhedsanalysen laves en sammenkørsel af svar fra virksomhederne i interviewundersøgelsen med vurderingen af regnskaberne. I interviewundersøgelsen er gennemført interview med 512 virksomheder og i regnskabsgennemgangen er gennemgået 500 regnskaber. Ved sammenkørslen blev der identificeret 209 virksomheder, som var identiske i de to undersøgelser, og hvor data kunne matches. I sammenkørslen er taget udgangspunkt i vurderingen fra regnskabsgennemgangen af regnskabernes samlede kvalitet, hvor regnskaberne blev opdelt i lav og høj kvalitet. Denne vurdering er holdt op imod virksomhedens egne udsagn i interviewundersøgelsen. Regnskaber af høj kvalitet betegnes også som gode regnskaber, mens regnskaber af lav kvalitet også betegnes som dårlige regnskaber. Data fremtræder i anonymiseret form. 7.3 Organisering af arbejdet med de grønne regnskaberMuligheden for at få udsættelse med det grønne regnskab ved at forpligte sig til at indføre miljøstyring har spillet en rolle for 13% af virksomhederne, der har udarbejdet et grønt regnskab. Langt hovedparten af disse virksomheder (ca. 65%) har indført et miljøledelsessystem. I virksomhederne har forskellige grupper af ansatte deltaget i udarbejdelsen af regnskabet. Det er hovedsageligt virksomhedens produktions- og driftschef, medarbejdere fra regnskabsfunktionen og direktøren/direktionen, som har deltaget. I de virksomheder, som har en miljøchef, har det hovedsageligt været vedkommende, som har haft ansvaret for udarbejdelsen, men også økonomichefen og direktøren er ofte ansvarlige for udarbejdelse af det grønne regnskab. Langt de fleste virksomheder (70%) har valgt selv at udarbejde det grønne regnskab uden hjælp udefra. Kun ca. 10% af virksomhederne har fået lavet det meste af arbejdet med det grønne regnskab af folk udefra. Blandt de allermindste virksomheder (under 20 ansatte) er det næsten en fjerdedel, der har fået lavet det meste af arbejdet af personer udefra. Endvidere er der en mindre tendens til, at virksomheder med en miljøafdeling og miljøchef i højere grad end gennemsnittet selv har revideret regnskabet. Generelt kan man se af undersøgelsen, at virksomhederne i vidt omfang selv har valgt at udføre arbejdet omkring det grønne regnskab. De mest positive virksomheder er de virksomheder, der har brugt mange interne ressourcer på at udarbejde regnskabet. Ekstern bistand til udarbejdelse af regnskaber giver i sig selv ikke udslag i, at virksomhederne vurderer, at de får noget ud af regnskabet i form af miljøforbedringer i virksomheden. Hvis man ser specifikt på gruppen af virksomheder med stort internt ressourceforbrug, er holdningen til processen omkring det grønne regnskab overvejende positiv, og dette gælder uanset inddragelse af ekstern bistand. Omvendt er holdningen til processen omkring regnskabet overvejende negativ blandt virksomheder med et lille internt ressourceforbrug uanset inddragelse af ekstern bistand. Det er navnlig de mellemstore virksomheder (50-250 ansatte), der mener, at processen omkring det grønne regnskab har ført til miljøforbedringer. De mest kritiske virksomheder på dette punkt er de mindste virksomheder (under 20 ansatte), hvor to ud af tre virksomheder er negativt indstillede. Blandt de største virksomheder (over 500 ansatte) er der dog næsten lige så mange virksomheder, der mener, at regnskabet ikke har ført til miljøforbedringer. De virksomheder, som har valgt at inddrage personer udefra i udarbejdelsen af det grønne regnskab, har i særlig grad benyttet revisorer og specialiserede miljørådgivere. Blandt de virksomheder, som har benyttet specialiserede miljørådgivere, er der markant flere, som mener, at de grønne regnskaber har medført miljøforbedringer, end tilfældet er blandt de virksomheder, som har brugt revisorer. Dette kunne tyde på, at specialiserede miljørådgivere er bedre til at få det grønne regnskab koblet på en proces i virksomheden, der bidrager til miljøforbedringer i produktionen. Begrundelsen for at inddrage eksterne personer i udarbejdelsen af det grønne regnskab har først og fremmest været ønsket fra virksomhedernes side om et mere professionelt resultat. Dette synes dog også at hænge sammen med en usikkerhed om opgavens løsning og manglende vidensmæssige ressourcer i virksomheden. Næsten 40% af virksomhederne giver udtryk for enten denne usikkerhed eller for manglende ressourcer. Halvdelen af virksomhederne oplyser, at de har fået regnskabet revideret eller kontrolleret. Ca. 25% af virksomhederne har fået det revideret udefra af revisorer, ca. 5% har fået regnskabet kontrolleret af en sagkyndig, mens ca. 20% har valgt at revidere regnskabet internt i virksomheden. Disse oplysninger om revision af regnskabet er noget højere end de tal, som man kan læse ud af regnskaberne selv, så disse oplysninger må tolkes med forsigtighed. Der findes forskellige modeller at lave de grønne regnskaber efter. Ser man på, hvilke modeller virksomhederne har anvendt, udtaler de adspurgte, at knap halvdelen af virksomhederne har fulgt lovgivningens krav til udarbejdelsen af regnskaberne suppleret med virksomheds specifikke oplysninger. En næsten lige så stor andel af virksomhederne angiver, at de selv har udviklet en metode til at lave et grønt regnskab. Disse virksomheder er karakteriseret ved, at de selv har formet regnskabet efter egne behov og ikke blot fulgt en model, håndbog eller lovgivningens krav. Det er i særlig grad virksomheder, som arbejder systematisk med miljøforhold (særlig ISO 14000 certificerede virksomheder), der selv har udviklet metoder til at lave et grønt regnskab. Generelt svarer disse virksomheder mere positivt end gennemsnittet på, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. De mest negative virksomheder er dem, som har lavet et grønt regnskab, der lige opfylder lovgivningens krav, eller de virksomheder, der har fulgt en model fra deres rådgivere. Disse virksomheder er ikke selvstændigt gået ind i processen med at tilpasse det grønne regnskab til virksomhedens miljøarbejde i øvrigt. Det er i særlig grad de mindre virksomheder, der ligger i denne gruppe. De virksomheder, der frivilligt har indleveret et grønt regnskab, har i højere grad end øvrige virksomheder gået aktivt ind i processen med selvstændigt at udarbejde et grønt regnskab, og generelt er de også mere positive overfor nytteværdien af det grønne regnskab end de øvrige virksomheder. De frivillige virksomheder er mere positive overfor medarbejderinddragelse, de har i højere grad fastlagt bestemte målgrupper for regnskabet, og de mener ikke, at det er så vigtigt, at myndighederne altid kommenterer regnskaberne. Ca. 60% af de frivillige virksomheder mener, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer, mens den tilsvarende andel blandt de øvrige virksomheder er ca. 40%. Virksomheder får oplysningerne til regnskaberne fra flere forskellige kilder. Eksisterende måle- og registreringssystemer, økonomiske opgørelser og afregninger fra leverandører og modtagere af spild er dog de væsentligste kilder.
7.4 Medarbejderinddragelse og arbejdsmiljøforhold23% af virksomhederne har inddraget sikkerhedsudvalget i udarbejdelsen af regnskabet, mens miljøudvalg eller andre udvalg kun i ringe grad har været involveret. I over halvdelen af virksomhederne har der slet ikke været inddraget formelle organer eller udvalg i virksomheden i udarbejdelse af det grønne regnskab. Ca. en tredjedel (38%) af virksomhederne har en nedskrevet politik for medarbejderinddragelse i miljøarbejdet. 62% har ingen politik. I næsten halvdelen af virksomhederne har medarbejderne haft lejlighed til at vurdere og kommentere data, planer og ledelsens redegørelse inden de indgår i de færdige regnskaber. Hovedparten af disse virksomheder finder, at det er vigtigt at inddrage medarbejderne i udarbejdelsen af det grønne regnskab. Erfaringerne med medarbejderinddragelse har hovedsageligt været positive. Over 60% af de virksomheder, der har inddraget medarbejderne i arbejdet med de grønne regnskaber, vurderer, at denne deltagelse har været positiv og medført konkrete miljøforbedringer i virksomheden. Den positive holdning til medarbejdernes deltagelse i det grønne regnskab rækker dog ikke så langt, at virksomhederne mener, at det har ført til en bedre kvalitet i virksomhedens produkter. Blandt de virksomheder, der har inddraget medarbejderne i arbejdet med det grønne regnskab og synes, at dette har været vigtigt, er det kun ca. hver fjerde virksomhed, der vurderer, at medarbejderdeltagelsen har medført bedre kvalitet i virksomhedens produkter. I de virksomheder, hvor medarbejderne har haft lejlighed til at vurdere og kommenterer data og planer i forbindelse med det grønne regnskab, har ca. 40% af medarbejderne fået en eller anden form for uddannelse, som har kunnet biddrage til udarbejdelsen af det grønne regnskab. Medarbejdernes deltagelse i det grønne regnskab har i mange virksomheder betydet et højere engagement og bedre kommunikation i virksomheden.
Ca. halvdelen af alle virksomhederne i undersøgelsen forventer at medarbejderinddragelsen i udarbejdelse af det grønne regnskab i fremtiden vil være på samme niveau som nu. Den anden halvdel af virksomheder forventer at fremtidens grønne regnskaber vil blive udformet med mere medarbejderinddragelse. Arbejdsmiljø indgår også som et element i det grønne regnskab. I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt, om de mener arbejdsmiljøet i fremtiden skal indgå med større eller mindre vægt i det grønne regnskab. Som det ses i nedenstående figur 5.4. mener en stor del af virksomhederne, at arbejdsmiljømæssige spørgsmål skal indgå i regnskabet på det nuværende niveau. Ca. en fjerdedel af virksomhederne mener, at det skal indgå med større vægt end nu, mens hver femte virksomhed mener, at arbejdsmiljøet slet ikke bør berøres i det grønne regnskab.
7.5 Miljøforbedringer og grønne regnskaberVirksomhederne har i undersøgelsen vurderet, om de grønne regnskaber har medført nogen former for miljøforbedring. 56% af virksomhederne mener ikke, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. 41% af virksomhederne mener, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer, mens 3% er uafklarede omkring dette spørgsmål. Igen viser undersøgelsen, at virksomhederne er delt i to nogenlunde lige store blokke i den grundlæggende holdning til de grønne regnskabers værdi for virksomhederne. Ser man på de enkelte brancher, viser det sig i dette spørgsmål, at navnlig en enkelt branche skiller sig ud med en særlig positiv holdning. Under listepunkt F (slagterier, mejerier, garverier og anden oparbejdning af animalske råvarer) mener næsten 60% af virksomhederne, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. Generelt har det i særlig grad været på energiområdet forbedringerne har fundet sted.
Under listepunkt F er det navnlig vandforbruget, der er opnået besparelser ved, men også på energiforbruget og udledningen til vand er der opnået miljøforbedringer. Miljøforbedringen er hovedsageligt opnået ved anskaffelse af energibesparende udstyr. Der er dog også andre væsentlige forhold, som har haft betydning for, hvordan der er opnået miljøforbedring i virksomheden. Procenttallet i figuren er beregnet i forhold til de virksomheder, der svarer bekræftende på, at der er opnået miljøforbedringer i virksomheden på baggrund af arbejdet med de grønne regnskaber.
Det fremgår også af undersøgelsen, at de virksomheder, der mener at de grønne regnskaber har medført miljøforbedringer, også har brugt markant flere timer (50% flere) på udarbejdelsen af regnskabet. Dette bekræfter, at det navnlig er de virksomheder, der selvstændigt har engageret sig i arbejdet med de grønne regnskaber, som har fået udbytte af regnskaberne. 7.6 Brug af og efterspørgsel efter de grønne regnskaberI undersøgelsen indgik endvidere et spørgsmål om virksomhedernes opfattelse af interessen for de grønne regnskaber. Interessen for de grønne regnskaber vurderes generelt af virksomhederne som værende voksende (40%) eller uændret (40%). Kun 13% oplever interessen som faldende. Hertil bør dog tilføjes, at det er virksomhedernes vurdering, at interessen for de grønne regnskaber er meget lille. Næsten halvdelen af virksomhederne fortæller, at ingen har vist interesse for virksomhedens grønne regnskab. 3 ud af 4 virksomheder fortæller ligeledes, at de ingen reaktioner har fået på regnskabet. Det er hovedsageligt læreanstalter (forskere, studerende), offentlige indkøbere og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, virksomhederne har fået henvendelse fra. I nedenstående figur fremgår, hvilke interne eller eksterne målgrupper virksomhederne har sendt regnskabet til, uden at de først har rettet henvendelse til virksomheden.
En tredjedel af virksomhederne oplyser, at de med udarbejdelsen af det grønne regnskab sigter mod at nå bestemte målgrupper. Mere forretningsmæssige målgrupper som kunder, leverandører, aktionærer og pressen scorer forholdsvis lavt i undersøgelsen. Halvdelen af virksomhederne udsender under 10 eksemplarer af det grønne regnskab. Omkring 30% udsender over 100 eksemplarer af regnskabet. Alt i alt må dette betragtes som en stor del af virksomhederne, der prioriterer udsendelsen af det grønne regnskab til interessenter lavt. De grønne regnskaber bruges i et meget lille omfang som salgsmateriale, leverandørmateriale, i tilbudsgivning eller til PR-lignende formål. Tre ud af fire virksomheder bruger slet ikke det grønne regnskab til sådanne formål. Blandt de virksomheder, der frivilligt har indleveret et grønt regnskab, ser man et noget andet billede, idet mere end hver anden virksomhed anvender det grønne regnskab til sådanne formål. Dette illustrerer i hvor høj grad den grundlæggende indstilling til regnskabet er bestemmende for, hvordan man efterfølgende vælger at anvende regnskabet. Ser man på hvilke øvrige muligheder for information, virksomhederne benytter på miljøområdet, fremgår det, at der bruges en række øvrige tiltag. Mere end hver tredje virksomhed anvender enten rundvisninger eller skoletjeneste i denne sammenhæng. Ca. en fjerdedel af virksomhederne udarbejder ligeledes pjecemateriale og "åbent hus arrangementer" omkring virksomheden og miljøet. Alt i alt er det godt 60% af virksomhederne, der anvender en af de nævnte informationsmuligheder. Ser man på de enkelte brancher, er det navnlig virksomheder under listepunkt G (kraft- og varmeproduktion), som er aktive med miljøinformation. Tre ud af fire af disse virksomheder anvender pjecer, åbent hus, rundvisninger og skoletjenester. 7.7 Vurderingen af administrationen af regnskaberneVirksomhederne blev i undersøgelsen bedt om at give en generel vurdering af, hvorvidt de havde problemer med at forstå Miljøstyrelsens regler om de grønne regnskaber. 3 ud af 4 virksomheder oplyser i undersøgelsen, at de ikke har haft problemer med at forstå disse regler. Den resterende fjerdedel, som har haft problemerne med regelsættet, har især haft problemer med reglerne om data for miljøpræsentation (krav til data, opgørelseskrav). 25% af de virksomheder, som oplyser, de har haft problemer med regelsættet, giver udtryk for, at det har været alle reglerne, der har været svære at forstå (i alt ca. 6% af samtlige virksomheder). Det er navnlig de små virksomheder (under 10 millioner kroner i årlig omsætning), der har disse grundlæggende problemer.
Ser man på myndighedernes information om de grønne regnskaber, er det virksomhedernes generelle vurdering, at informationen har været tilpas. En mindre gruppe på ca. 30% af virksomhederne giver dog udtryk for, at der har været for lidt information fra myndighedernes side. En overvægt af disse kritiske virksomheder er igen blandt små virksomheder. Undersøgelsen viser også, hvilke myndigheder virksomhederne har været i kontakt med i forbindelse med det grønne regnskab. Halvdelen af virksomhederne har været i kontakt med de lokale myndigheder (kommune, amt), og det er langt hyppigere end kontakten til øvrige myndigheder. Ca. 20% af virksomhederne har også været i kontakt med henholdsvis Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kontakten har hovedsageligt drejet sig om reglerne om data for miljøpræsentation (krav til data, opgørelseskrav). Evalueringen er entydig på dette punkt, idet virksomhederne, som tidligere nævnt, anser reglerne på dette område som de sværeste at forstå i regelkomplekset. Ca. hver 3 virksomhed har ikke haft kontakt med nogle myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af det grønne regnskab. Blandt disse virksomheder finder man i særlig grad de kritiske virksomheder, som ikke mener, at regnskaberne har medført miljøforbedringer. Ser man på virksomhedernes vurdering af arbejdsdelingen mellem myndighederne på området, fremgår det, at kun en fjerdedel af virksomhederne oplever den som hensigtsmæssig. 34% af virksomhederne mener, at arbejdsdelingen mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen og tilsynsmyndigheden er direkte uhensigtsmæssig, mens en stor del (41%) ikke har overblik nok på området til at danne sig en mening. Isoleret set mener langt hovedparten af virksomhederne (78%), at indberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fungeret nemt og uden problemer. De konkrete kritikpunkter, som virksomhederne har i forhold til myndighederne, drejer sig primært om bureaukratiet i ordningen og den manglende respons fra myndighederne. En virksomhed siger om bureaukratiet i ordningen: "Vi blev kastet fra den ene til den anden. Der var ingen, som turde tage ansvaret og svare på vores spørgsmål." En anden virksomhed klager over den manglende respons fra myndighederne "Der har ikke været nok interesse fra myndighedernes side. De har ikke kontaktet os omkring vores viden, efter vi vandt et diplom som de bedste." Det er op til myndighederne selv, om de vil kommentere regnskaberne. I undersøgelsen fremgår det, at 36% af virksomhederne er enige i denne praksis. Et større antal virksomheder (40%) mener imidlertid, at myndighederne altid bør kommentere regnskaberne. Virksomhederne oplyser, at den lokale tilsynsmyndighed i ca. halvdelen af tilfældene ikke har reageret på virksomhedens grønne regnskab. I de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har reageret, så har tilsynsmyndigheden enten sendt brev med kommentarer til regnskabet (17%), brugt regnskabet i forbindelse med tilsyn (17%) eller ringet med kommentarer til regnskabet (8%). Virksomhedernes ønske om mere dialog med myndighederne efter færdiggørelsen af regnskabet understreges af et andet spørgsmål i undersøgelsen. I tilfælde af fejl eller mangler ved virksomhedens regnskab mener næsten alle virksomheder (92%), at de bør have krav på en afklarende dialog med de lokale myndigheder før eventuelle fejl påtales. Næsten halvdelen af virksomhederne mener, at myndighederne gør nok for at gøre regnskaberne tilgængelige for interesserede parter. Dog mener ca. hver femte virksomhed, at myndighederne kunne gøre regnskaberne mere tilgængelige, i særlig grad ved forbedret internetlæsning og en større reklameindsats (eksempelvis ved udgivelse af oversigt over regnskaber). I undersøgelsen blev også spurgt til den administrative byrde, som virksomheden oplever. Over halvdelen af virksomhederne mener, at der er dobbeltarbejde i virksomheden i forbindelse med udarbejdelsen af grønne regnskaber og andre obligatoriske former for miljørapportering. Dobbeltarbejdet opleves i særlig grad som, at det er de samme tal, der skal opgøres til forskellige myndigheder på forskellige måder. Virksomhederne havde i undersøgelsen mulighed for at komme med forslag til forenkling af de forskellige former for indrapportering. Tre ud af fire virksomheder havde ikke nogle konkrete forslag, hvilket kunne tolkes som om en mangel på overblik over de forskellige rapporteringer af miljødata. De konkrete forslag til forenkling af indrapporteringerne spænder fra en afskaffelse af loven om grønne regnskaber til en forenkling af proceduren ved indsendelse af miljødata i form af en internetløsning eller samling af miljødata hos en myndighed. En virksomhed siger i undersøgelsen om afskaffelse af loven om grønne regnskaber: "Man kunne ophæve loven om grønne regnskaber. Der er så mange, der kigger efter virksomhedernes miljøforhold i forvejen, så virksomhederne bliver grundigt tjekket." En anden virksomhed siger om en internetløsning: "Man kunne godt lave en fast skabelon, brancheorienteret og evt. på software, så man selv kunne hente den på Internettet, udfylde den og selv få et print, inden man sender den ind." 7.8 Ressourceforbrug og økonomiske gevinsterDet fremgår af undersøgelsen, at virksomhederne er delt i opfattelsen af, hvorvidt omkostningerne ved at lave det grønne regnskab står mål med de fordele, virksomheden opnår. Ca. halvdelen af virksomhederne mener, at omkostningerne står mål med de fordele, de har opnået, mens den anden halvdel af virksomhederne ikke mener, dette er tilfældet. Der er en mindre tendens til, at små virksomheder (under 10 millioner kr. i årlig omsætning) og virksomheder, som ikke arbejder systematisk med miljøforhold, ikke mener, at omkostningerne ved at udarbejde det grønne regnskab modsvarer virksomhedens fordele. Virksomhederne har i undersøgelsen bl.a. opgjort deres ressourceforbrug i udarbejdelsen af det grønne regnskab i form af timeforbrug. Det gennemsnitlige timeforbrug pr. virksomhed var i 1998 for 2. generation af regnskaberne, ifølge undersøgelsen, ca. 95 timer, hvilket svarer til knap 3 ugers indsats. Dette dækker dog over store forskelle. I de største virksomheder (over 10 mia. kr. i årlig omsætning) er tidsforbruget i gennemsnit ca. 330 timer, hvilket svarer til ca. 9 ugers arbejde. I de mindste virksomheder (under 10 mill. kr. i årlig omsætning) er tidsforbruget ca. 55 timer, hvilket svarer til ca. 1½ uge. Den store forskel kan dog dække over, at mange af de største virksomheder har udarbejdet flere grønne regnskaber, og svarpersonerne i de pågældende virksomheder har givet en vurdering af tidsforbruget, som ikke kun dækker ét grønt regnskab men flere regnskaber. I forhold til brancher er der ikke de store forskelle med hensyn til ressourceforbruget i udarbejdelsen af det grønne regnskab. Fra det 1. til det 2. år har virksomhederne i gennemsnit brugt 30% færre timer på udarbejdelsen af regnskabet. Dette bekræftes i et andet spørgsmål i undersøgelsen, hvor langt de fleste virksomheder giver udtryk for, at arbejdet med det grønne regnskab er blevet lettere fra det 1. til det 2. år. 3 ud af 4 virksomheder har denne opfattelse.
Fra det 2. år til det 3. år kan man ikke forvente, at et tilsvarende fald i ressourceforbruget vil forekomme, idet besparelsen typisk ligger efter det 1. år og det udviklingsarbejde, som er gennemført i løbet af det 1. år. Dette fremgår også af undersøgelsen, idet de fleste virksomheder (78%) forventer, at de samlede omkostninger til udarbejdelse af det grønne regnskab vil blive de samme til næste år. Omkostningerne i forbindelse med at anvende eksterne konsulenter (revisorer, miljøspecialister el.lign.) er også faldet fra det 1. til det 2. regnskabsår. De virksomheder, som anvendte eksterne konsulenter, brugte i gennemsnit 20.000 - 25.000 kr. i 1997, mens virksomhederne i 1998 til 2. generation af regnskaber brugte mellem 10.000 – 15.000 kr. til eksterne konsulenter. Et afgørende spørgsmål i evalueringen var, om virksomhederne har oplevet besparelser i forbindelse med regnskaberne. Virksomhederne er delte i dette spørgsmål. Halvdelen af virksomhederne mener, at de har fået nogle økonomiske gevinster, mens den anden halvdel mener, at de ingen gevinster har opnået. Ser man på, hvor de økonomiske gevinster er blevet hentet, viser det sig, at det først og fremmest er i form af et generelt bedre overblik over miljøbelastningen.
Hvor stor den økonomiske gevinst har været for den enkelte virksomhed i kroner og ører, er vanskeligt for virksomhederne at vurdere. Tre ud af fire virksomheder kan ikke lave en sådan vurdering. Blandt de virksomheder, der mener at kunne fremkomme med et skøn over den økonomiske gevinst, er gennemsnittet ca. 75.000 kr. Der er i undersøgelsen meget få virksomheder, der oplever at de økonomiske omkostninger til udarbejdelse af det grønne regnskab har betydet, at konkrete miljøforbedringsprojekter i virksomheden har måttet nedprioriteres. 7.9 Regnskabernes kvalitetI dette afsnit laves en sammenkørsel af svar fra virksomhederne i interviewundersøgelsen med vurderingen af regnskaberne (kap. 4). I sammenkørslen er taget udgangspunkt i vurderingen i regnskabsgennemgangen af, hvorvidt virksomhederne lever op til lovgivningens intentioner. Sammenkørslen viser, at virksomhedens generelle holdning til miljørapportering har en betydning for kvaliteten af de grønne regnskaber. Virksomheder, som vurderer, at omkostningerne ved at lave det grønne regnskab står mål med de fordele, virksomheden opnår, afleverer i ca. 50% af tilfældene et godt regnskab. Blandt virksomheder, som ikke har denne vurdering, er det 40% af virksomhederne, der afleverer et godt regnskab. Virksomheder med et godt regnskab er typisk større virksomheder, der har afleveret flere grønne regnskaber. Ca. 53% af regnskaberne af høj kvalitet er lavet af større virksomheder (over 100 mill. kr. i årlig omsætning), selvom disse kun udgør ca. 45% af populationen af virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab. Det har også betydning for kvaliteten af regnskabet, hvem i virksomheden, der har det praktiske ansvar for udarbejdelsen. Miljøchefer producerer ofte gode regnskaber (31% af regnskaber af høj kvalitet, 18% af regnskaber af lav kvalitet), mens økonomichefer ofte producerer dårlige regnskaber (20% af regnskaber af høj kvalitet, 28% af regnskaber af lav kvalitet). Typisk aflægger virksomheder med et godt regnskab også frivillige miljørapporter, og typisk anvendes mange muligheder for information på miljøområdet (pjecer, åbent hus, rundvisninger m.m.). Virksomheder, der har en relativ positiv indstilling til de grønne regnskaber, og som organisatorisk er tilpasset en systematisk miljørapportering, aflægger altså ikke overraskende de bedste grønne regnskaber. Den faktor, som slår mest ud i sammenkørslen af data fra interviewundersøgelsen og regnskabsgennemgangen, er timeforbruget i virksomheden til udarbejdelse af det grønne regnskab. Virksomheder med et godt regnskab har i gennemsnit brugt ca. 110 timer, mens virksomheder med et dårligt regnskab i gennemsnit har brugt ca. 40 timer. Kvaliteten i regnskabet afspejler altså direkte timeforbruget til udarbejdelse af regnskabet i virksomheden. Undersøgelsen viser, at for at lave et godt regnskab skal virksomheden typisk afsætte mindst 100 timer. Virksomhedens omkostninger til eksterne rådgivere og revision af regnskabet har også betydning for kvaliteten af regnskabet. Virksomheder med et godt regnskab har typisk dobbelt så mange omkostninger til eksterne rådgivere og revision som virksomheder med et dårligt regnskab. I 1998 brugte virksomheder med et godt regnskab 15.000-20.000 kr. til denne post. De fleste virksomheder med et godt regnskab (ca. 70%) regner med, at de samlede omkostninger til udarbejdelse af det grønne regnskab i 1999 vil blive på samme niveau som i 1998. Ca. 25% af disse virksomheder forventer dog, at omkostningerne vil være mindre i 1999. Blandt virksomheder med et dårligt regnskab er det under 10%, som forventer, at omkostningerne vil være mindre i 1999. Dette kunne tolkes sådan, at de virksomheder, som har gjort en indsats og haft relativt store omkostninger i 1998 for at lave et godt regnskab, vil kunne profitere af denne indsats i form af sparede omkostninger i udarbejdelsen af regnskabet i 1999. Langt de fleste virksomheder med et godt regnskab (83%) vurderer i undersøgelsen, at arbejdet med de grønne regnskaber også blev lettere fra det 1. til det 2. regnskabsår (1997-1998). Virksomheder med regnskaber af høj kvalitet har for ca. 60% af virksomhedernes vedkommende fået økonomiske gevinster via arbejdet med det grønne regnskab. Blandt de øvrige virksomheder er det ca. 50%, der erklærer, at de har fået økonomiske gevinster. Virksomheder med et godt regnskab har opnået markant flere besparelser på forbruget af råvarer end øvrige virksomheder. Ellers viser undersøgelsen, at miljøforbedringerne og besparelserne er opnået på de samme områder, hvis man sammenligner grupperne af virksomheder med henholdsvis et godt og et dårligt regnskab. Virksomheder med et godt regnskab er typisk mellemstore virksomheder (50-250 mill. kr. i årlig omsætning). Virksomheder med de relativt set dårligste regnskaber er de mindste virksomheder (under 10 mill. kr. i årlig omsætning). Virksomheder, der har afleveret flere grønne regnskaber, afleverer generelt set regnskaber af høj kvalitet. Typisk har disse virksomheder en miljøchef, i relativt mange tilfælde aflægger disse virksomheder også frivillige miljørapporter, og typisk anvendes mange muligheder for information på miljøområdet (pjecer, åbent hus, rundvisninger m.m.). Virksomheder, der har en relativ positiv indstilling til de grønne regnskaber, og som organisatorisk er tilpasset en systematisk miljørapportering, aflægger altså ikke overraskende de bedste grønne regnskaber. Ekstern revision af regnskaberne af en revisor giver sig ikke, ifølge undersøgelsen, udslag i form af bedre regnskaber. Derimod tyder undersøgelsen på, at ekstern kontrol af miljøsagkyndige i højere grad har indflydelse på regnskabernes kvalitet. Dette stemmer overens med virksomhedernes egne udsagn om udbyttet af arbejdet med de grønne regnskaber. Intern revision af regnskaberne fører, ifølge undersøgelsen, heller ikke typisk til regnskaber af høj kvalitet. Blandt de virksomheder, der har foretaget intern revision, har to ud af tre aflagt et regnskab af lav kvalitet.
Sammenkørslen viser i øvrigt, at virksomheder, der har valgt at få folk udefra til at lave det meste af det grønne regnskab, i højere grad aflægger dårlige regnskaber. Dette bekræfter altså, at virksomhedens grundlæggende holdning til de grønne regnskaber er af stor betydning for kvaliteten af regnskabet og – som tidligere beskrevet – udbyttet af regnskabet. Inddragelse af medarbejdere i arbejdet med det grønne regnskab har, ifølge undersøgelsen, en positiv indvirkning på kvaliteten af regnskabet. Navnlig de virksomheder med en nedskrevet politik for medarbejderinddragelse i miljøarbejdet og de virksomheder, der har inddraget enten samarbejdsudvalg eller sikkerhedsudvalg, aflægger regnskaber af høj kvalitet. Den formelle organisering af arbejdet omkring de grønne regnskaber synes at være af stor betydning for den endelige kvalitet af regnskabet. Analyseres disse tal nærmere, fremgår det, at omkostningerne til eksterne rådgivere og revision kun fører til et godt regnskab, hvis virksomheden også har brugt mange ressourcer internt til udarbejdelse af regnskabet. Den udslagsgivende faktor for kvaliteten er først og fremmest virksomhedens eget forbrug af ressourcer og ikke inddragelsen af ekstern bistand og revision.
Markedsføring af regnskabet synes også at have tæt sammenhæng med kvaliteten af regnskabet. Virksomhederne med et godt regnskab giver udtryk for, at de i næsten dobbelt så stort omfang (38%) sigter på at nå bestemte målgrupper gennem regnskabet end øvrige virksomheder (22%). Denne holdning afspejles i antallet af regnskaber, som sendes ud af virksomhederne. Virksomheder med et godt regnskab sendte ca. 200 regnskaber ud i gennemsnit, mens øvrige virksomheder sendte ca. 50. Virksomheder, der har investeret ressourcer i at lave et godt regnskab, vægter altså markedsføringen af regnskabet forholdsvist højt. Virksomheder med et godt regnskab bruger regnskabet til profilering af virksomheden i langt flere henseender end øvrige virksomheder.
Også internt i virksomheden har virksomheder med et godt regnskab i højere grad end øvrige virksomheder gennemført organisatoriske ændringer på baggrund af regnskabet.
7.10 KonklusionerTema 2 - Information til interessenter Virksomhedernes generelle vurdering er, at den eksterne interesse for de grønne regnskaber er meget lille. Næsten halvdelen af virksomhederne giver udtryk for, at ingen har vist interesse for det grønne regnskab. Kun en fjerdedel af virksomhederne har fået konkrete reaktioner eller henvendelser på baggrund af det grønne regnskab. Markedsføringen af det grønne regnskab prioriteres lavt i virksomhederne. Halvdelen af virksomhederne udsender under 10 eksemplarer af det grønne regnskab. Kun godt en fjerdedel af virksomhederne udsender over 100 eksemplarer af regnskabet. Blandt virksomheder med gode regnskaber prioriteres markedsføringen forholdsvist højt. Gennemsnitligt udsendes blandt disse virksomheder ca. 200 regnskaber. Medarbejderne i virksomheden informeres om og inddrages i vidt omfang i arbejdet med de grønne regnskaber. Næsten halvdelen af virksomhederne inddrager medarbejderne i vurderingen af data, planer og ledelsens redegørelse. Samtidig er erfaringerne med medarbejderinddragelse positive. Over 60% af de virksomheder, der har inddraget medarbejderne i arbejdet med de grønne regnskaber, vurderer, at denne deltagelse har været positiv og medført konkrete miljøforbedringer i virksomheden. Blandt virksomheder med gode regnskaber inddrages medarbejdere forholdsvist meget i arbejdet med de grønne regnskaber. En nedskrevet politik for medarbejderinddragelse på området og inddragelse af SU og SIU er faktorer, som adskiller virksomheder med gode regnskaber fra andre virksomheder. Tema 3 - Virksomhedernes egen anvendelse af de grønne regnskaber Knap halvdelen af virksomhederne mener, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer i virksomheden. Det er særlig i forbindelse med energiforbrug, at forbedringerne er opnået, men også i forhold til vandforbrug og affald er der opnået mange forbedringer. Alt i alt har knap 60% af de virksomheder, der har opnået miljøforbedringer, anskaffet energibesparende udstyr, og det er den væsentligste kilde til miljøforbedringer. I næsten halvdelen af virksomhederne er medarbejderne – som nævnt - blevet inddraget i arbejdet med det grønne regnskab. Gevinsten ved at inddrage medarbejderne har – udover konkrete miljøforbedringer i virksomheden som nævnes af ca. 60% - været højere engagement blandt medarbejderne (ca. 60%) og bedre kommunikation i virksomheden (ca. 50%). 70% af virksomhederne har udarbejdet det grønne regnskab uden ekstern bistand. Disse virksomheder er generelt mere positive end gennemsnittet i vurderingen af, om de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. De mest negative virksomheder er de virksomheder, der har fulgt en model fra deres eksterne rådgivere, eller lavet et regnskab, der lige opfylder lovgivningens krav. Denne del af undersøgelsen peger altså på, at de virksomheder, som har engageret sig i udarbejdelsen af de grønne regnskaber generelt også mener, de har fået mest udbytte af regnskaberne. Samtidig viser undersøgelsen, at kvaliteten af regnskaberne er tilsvarende høj i disse virksomheder i forhold til øvrige virksomheders regnskaber. 30% af virksomhederne har udarbejdet det grønne regnskab med ekstern bistand. Disse virksomheder er generelt ikke mere positive end gennemsnittet i vurderingen af, om de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. Analysen viser dog, at hvis virksomhederne, der får ekstern bistand, selv bruger mange ressourcer på udarbejdelsen af regnskabet, så er de tilsvarende mere positive i vurderingen af, om regnskaberne har ført til miljøforbedringer. De mest negative virksomheder er de virksomheder, der har fulgt en model fra deres eksterne rådgivere, eller lavet et regnskab, der lige opfylder lovgivningens krav. Generelt viser undersøgelsen, at virksomhederne ikke har haft problemer med at forstå reglerne om de grønne regnskaber. Dog oplyser en fjerdedel af virksomhederne, at de har haft problemer med reglerne om krav til miljødata i regnskabet. Det er også navnlig på dette område, at virksomhederne føler et behov for yderligere information. Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser Den primære gevinst ved arbejdet med de grønne regnskaber er, efter virksomhedernes vurdering, et generelt bedre overblik over miljøbelastningen. Det vurderes generelt ikke, at man får en øget konkurrencefordel på baggrund af udarbejdelsen af et grønt regnskab. Alt i alt vurderer halvdelen af virksomhederne, at omkostningerne står mål med de fordele, de har opnået. Disse overvejende positive virksomheder er typisk også de virksomheder, som har brugt meget tid på udarbejdelsen af det grønne regnskab. Det er navnlig de mellemstore virksomheder (50-250 ansatte), der er positive overfor processen omkring det grønne regnskab. Det er også blandt disse virksomheder, at man finder flest regnskaber af høj kvalitet. Det gennemsnitlige timeforbrug per virksomhed til udarbejdelse af regnskabet var i 1998 på knap 100 timer. Dette er en 30% besparelse i timeforbruget i forhold til 1997, hvor det første regnskab blev udarbejdet. Omkostningerne i forbindelse med at anvende eksterne konsulenter er også faldet markant fra det 1. til det 2. regnskabsår. De virksomheder, som anvendte eksterne konsulenter brugte i gennemsnit 20.000 - 25.000 kr. i 1997, mens virksomhederne i 1998 brugte mellem 10.000 – 15.000 kr. til eksterne konsulenter. 90% af regnskaberne fra 1998 var 2. generations regnskaber. Virksomhederne med et godt regnskab brugte ca. 110 timer til udarbejdelse af regnskabet samt mellem 15.000 – 20.000 kr. til eksterne konsulenter. Tema 5 - Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer Over halvdelen af virksomhederne oplever, at der er dobbeltarbejde i virksomheden i forbindelse med udarbejdelsen af grønne regnskaber og andre former for obligatorisk miljørapportering. Dobbeltarbejdet opleves i særlig grad som, at det er de samme tal, der skal opgøres på forskellige måde alt afhængig af den pågældende myndighed. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||