| Livscyklusvurdering af 3 typer metalmaling
2. ResuméI rapporten er der foretaget en kortlægning og vurdering af miljø- og arbejdsmiljøbelastninger samt ressourceforbrug over hele livscyklus for henholdsvis en pulvermaling, en opløsningsmiddelbaseret maling og en vandfortyndbar maling. Der er ikke valgt malinger med en specifik recept, men derimod gennemsnitsmalinger hvor "recepten" består af et gennemsnit af alle recepter fremstillet over et år af hver af de 3 hovedtyper af maling på virksomheden TEKNOS SCHOU A/S. Fremstillingsfasen Kortlægningen af miljøbelastningerne i fremstillingsfasen er baseret på en miljøgennemgang af TEKNOS SCHOU A/S foretaget i perioden 23 januar 1995 til 6 februar 1996. Miljødata fra denne gennemgang er fordelt på processer knyttet til fremstillingen af de 3 typer maling og kan derfor direkte omregnes til miljøbelastninger pr. tons produkt. Generelle miljøbelastninger som elforbrug til belysning og administration er dog fordelt på de 3 typer maling efter værdien af produkterne. Brugsfasen Da de undersøgte malinger alle er ovnhærdende vil miljøbelastninger i brugsfasen primært være belastninger fra selve påføringsprocessen, idet ovntørringen sikrer, at der ikke sker en efterfølgende afdampning af flygtige opløsningsmidler mv. hos brugeren af det malede produkt. Kortlægning af miljøbelastninger fra påføringsprocessen er sket ved at bede om oplysninger om energiforbrug og spildprocenter hos forskellige producenter af sprøjtemalingsudstyr og tørreovne. Desuden er foretaget beregning af afdampning af opløsningsmidler og en beregning af energiforbruget til opvarmning af erstatningsluft ved ventilation. Bortskaffelsesfasen Tekno Schous malinger anvendes primært på danske metalprodukter der bortskaffes til lokale produkthandlere (schredning) og derfra til Stålvalseværket i Frederiksværk (omsmeltning). Noget bortskaffes dog også med almindeligt affald til enten forbrænding eller deponering. I rapporten er der opstillet et sandsynligt scenarie for hvordan den procentvise fordeling på disse bortskaffelsesmåder er i Danmark. Der er desuden foretaget et skøn over skæbnen af maling ved henholdsvis schredning, omsmeltning, forbrænding og deponering af malede metalprodukter, idet det er vurderet hvor stor en del af malingen der ender som henholdsvis gasformige emissioner, slagge/aske, volumenaffald og kemikalieaffald. De gasformige emissioner er yderligere specificeret ved hjælp af analyser af malingen for at bestemme indholdet af bl.a. kulstof, kvælstof, chlor, svovl og tungmetaller. Miljøvurdering Miljøvurderingen af de indsamlede data er foretaget ved hjælp af en demoversion af UMIPTOOL som er et EDB-værktøj udviklet i forbindelse med UMIP-projektet. Vurderingen omfatter:
og endelig
Vurderingen er foretaget både pr. tons maling og pr. funktionel enhed. Den funktionelle enhed er valgt som: "Den mængde maling, der skal anvendes for at dække 1 m2 metalflade" hvilket svarer til ca. 135 g pulvermaling, 90 g opløsningsmiddelbaseret maling og 90 g vandfortyndbar maling. Levetiden er ikke medtaget i den funktionelle enhed, idet TEKNOS SCHOU A/S udviklingsafdeling ikke har kunnet identificere forskelle i levetid på de malede metaloverflader når malingen påføres med de anførte lagtykkelser. Resultatet af miljøvurderingen er vist i afsnit 8 og man kan for de 3 undersøgte malinger pege på følgende som de højst prioriterede indsatsområder: Processer: Stoffer: Handlingsplan I projektet er der ikke opstillet en detaljeret handlingsplan, men snarere en liste over de miljøtemaer der skal arbejdes videre med for at løse nogle af ovenstående problemer. Disse temaer er:
Der er i denne rapport kun arbejdet videre med det første problem, dvs. substitution af miljøbelastende råvarer. Screening af råvarer Da der er tale om et meget stort antal råvarer (20-40 pr. maling) har det været nødvendigt at foretage en begrundet udvælgelse af de miljømæssigt vigtigste råvarer. Denne udvælgelse er foretaget ved en rangordning af råvarerne ud fra:
Screeningen viste at de vigtigste råvarer i miljømæssig henseende er opløsningsmidlet xylen, hærderen TGIC og det hvide pigment TiO2. Xylen Det er muligt at substituere xylen i de opløsningsmiddelbaserede malinger til f.eks. parafiner eller andre kulbrinter, men de vil være langt dyrere (ca. 10 gange) og vil medfører andre problemer med arbejdsmiljømærkning mv. Et mere realistisk alternativ vil derfor være at skifte til en helt anden type maling som f.eks. vandbaseret maling eller pulvermaling som netop er de alternativer der er undersøgt i dette projekt. Der er derfor ikke foretaget yderligere undersøgelser af alternative opløsningsmidler i denne rapport. TiO2 Da TiO2 er temmelig enestående som hvidt pigment på grund af dets evne til at reflektere lys er der reelt ikke andre alternativer. TiO2 kan dog fremstilles efter 2 metoder, henholdsvis sulfatmetoden og chloridmetoden som er sammenlignet i denne rappport. Da TiO2 har en meget udbredt anvendelse, findes der mange undersøgelser og data vedrørende miljøbelastninger over hele livscyklus fra dette stof, og der er her primært anvendt data fra Buwal /8/, Tioxide /17/ og KRONOS TITAN A/S /22/ foruden almindelig håndbogslitteratur. Ved en sammenligning af miljøbelastningerne over hele livscyklus har det dog ikke været muligt at se markante forskelle i de 2 fremstillingsmetoder. Der er en tendens til at sulfatmetoden generelt giver lidt højere belastninger end chloridmetoden, men dette vil fuldstændig kunne overskygges af variationer i ganske små udledninger af f.eks. kviksølv ved en af metoderne. TGIC-hærder GIC finder i dag udbredt anvendelse som hærder i pulvermaling. TGIC har imidlertid forskellige uheldige arbejdsmiljømæssige egenskaber som f.eks. allergifremkaldende egenskaber. Fra 31. maj 1998 skal TGIC endvidere klassificeres som T-mærket (giftigt) iflg. EUs mærkningsregler. Dette har medført at TEKNOS SCHOU A/S er interesseret i at finde alternativer til TGIC og det mest lovende stof pt. er b -hydroxyalkylamid. Det er derfor disse 2 stoffer der er undersøgt og sammenlignet i rapporten. Da der ikke som for TiO2 ovenfor findes "færdige" livscyklusanalyser, har det været nødvendigt at lave en detaljeret gennemgang af fremstillingsmetoder, kemiske reaktionsligninger, ressourceforbrug og emissioner for hvert trin helt tilbage til udvinding af de primære råstoffer for begge hærdere. En sammenligning af miljøbelastningerne ved at udskifte TGIC med b -hydroxyalkylamid har vist at der er både fordele og ulemper: Fordelene er:
Ulemperne er:
Totalt set vurderes det dog at være en fordel at udskifte TGIC med b -hydroxyalkylamid, idet der formentlig er muligheder for at reducere N2O -emissionen. Samtidig prioriterer TEKNOS SCHOU A/S fjernelse af T-mærkede stoffer i produktionen højt. |