Livscyklusvurdering af 3 typer metalmaling

8. Miljøeffektpotentialer og prioritering

I dette afsnit er der foretaget en beregning af miljøeffektpotentialer for miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger fra produktion, brug og bortskaffelse af de 3 referenceprodukter fra TEKNOS SCHOU A/S. Miljøeffektpotentialerne er anvendt til at foretage en prioritering af miljø- og arbejdsmiljøpåvirkningerne og på baggrund heraf en udvælgelse af de vigtigste indsatsområder.

Beregning af miljøeffektpotentialerne er foretaget ved hjælp af UMIPTOOL. Resultaterne er vist på de følgende 6 kurveblade der for hver af de 3 typer maling viser henholdsvis:

• vægtede potentielle ydre miljø-effekter som funktion af livscyklusfaser
• vægtede potentielle arbejdsmiljø-effekter som funktion af livscyklusfaser
• vægtede ressourceforbrug som funktion af livscyklusfaser

Miljøeffektpotentialer, arbejdsmiljøeffektpotentialer og ressourceforbrug er både angivet pr. tons maling og pr. funktionel enhed, hvor den funktionelle enhed er mængden af maling der skal anvendes til 1 m² metalplade dvs. 135 g/m² for pulvermaling og 90 g/m² for både opløsningsmiddelbaseret og vandfortyndbar maling.

Ydre miljø

Af kurvebladene for ydre miljø fremgår det, at det er fotokemisk ozondannelse i brugsfasen pga VOC-fordampningen i malerkabinen, herunder især emissionen af xylen der giver de største effektpotentialer. Tilsvarende ville humantox-effekten som skyldes xylen formentlig have været højere i forhold til andre effekter, hvis man inddrog stedspecifikke oplysninger om eksponering og vægtning for alle effekttyper.

Det næststørste miljøeffektpotentiale skyldes produktionen af farligt affald i brugsfasen for vådmalinger. Farligt affald kan dog kun betegnes som et reelt problem i det omfang det ikke håndteres korrekt, ellers er det mere et økonomisk problem.

Herefter kommer miljøbelastningen fra elforbrug (drivhuseffekt, forsuring og aske/slagge produktion).

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøeffekterne ligger betydeligt lavere end ydre miljøeffekter målt i millipersonækvivalenter, men den største arbejdsmiljøeffekt er nerveskadende påvirkninger fra opløsningsmidler ved fremstillingen af opløsningsmiddelbaseret maling (xylen). Herefter følger allergi-påvirkning ved fremstilling af pulvermaling (TGIC-hærder).

Brugsfasens arbejdsmiljøpåvirkninger er generelt mindre end fremstillingsfasens.

Ressourceforbrug

For alle 3 typer maling er det dominerende ressourceforbrug stenkul til elektricitetsproduktionen i forbindelse med brugsfasens elforbrug.

Følsomhedsanalyser

Emissionen af opløsningsmidler kan bestemmes med stor sikkerhed ud fra referenceprodukternes recepter. Markeringen af fotokemisk ozondannelse som det største ydre miljøproblem er derfor et rimeligt pålideligt resultat.

Markeringen af farligt affald som et stort miljøproblem er derimod mere tvivlsom, idet det afhænger af at malingsaffald fra alle 3 referenceprodukter klassificeres som giftigt affald. Dette er nok korrekt for opløsningsmiddelbaseret affald, men mere tvivlsomt for pulver- og vandbaseret maling.

Samlet konklusion

For de 3 undersøgte malinger kan der derfor drages følgende konklusion vedrørende de højst prioriterede indsatsområder:

Processer: Reduktion af mængden af farligt affald og elforbruget i brugsfasen for opløsningsmiddelbaseret og vandfortyndbar maling

Stoffer: Reduktion/substitution af Xylen i opløsningsmiddelbaseret maling og TGIC-hærder i pulvermaling

Fig 8.1 Vægtede miljøeffektpotentialer pr. tons maling Se her

Fig. 8.2 Vægtede miljøeffektpotentialer pr. funktionel enhed Se her

Fig. 8.3 Vægtede arbejdsmiljøeffektpotentialer pr. tons maling Se her

Fig 8.4 Vægtede arbejdsmiljøeffektpotentialer pr. funktionel enhed Se her

Fig. 8.5 Vægtede ressourceforbrug pr. tons maling Se her

Fig. 8.6 Vægtede ressourceforbrug pr. funktionel enhed Se her