| Livscyklusvurdering af 3 typer metalmaling
14. Proces evaluering14.1 Organisering af arbejdet Dette afsnit beskriver:
Derudover er der også givet nogle anbefalinger til, hvordan det fremtidige samarbejde kan være i LCA-arbejdet. 14.1 Organisering af arbejdet Sammensætningen af styregruppe og arbejdsgruppe kan ses i forordet. Projektpartnere Rådet vedrørende genanvendelse TEKNOS SCHOU A/S: Tilskudsmodtager/virksomhed projektansvarlig) COWI: Rådgiver Vejle Amt: Samarbejdspartner og myndig hed Styregruppe Styregruppen er øverste ansvarlige organ i forhold til projektet. Styregruppens arbejdsopgaver er:
Arbejdsgruppe Arbejdsgruppens opgaver er følgende:
Evaluering tyregruppe Styregruppen har bidraget med væsentlige faglige input til projektet vedrørende UMIP's metode og værktøj, arbejdsmiljøkortlægning og fastlæggelse af en hensigtsmæssig funktionel enhed. Styregruppen har på denne måde haft et større fagligt engagement end normalt i projekter af denne type. Det har været til stor gavn for projektets gennemførelse. Arbejdsgruppe Arbejdsgruppen har fungeret som et vigtigt diskussionsforum både med hensyn til den generelle fremgangsmåde og til de specifikke rapporter. Arbejdsgruppens opgave som daglig leder af projektet har været lidt nedtonet. Denne opgave har naturligt ligget hos TEKNOS SCHOU A/S og COWI, da arbejdet har været koncentreret hos virksomhed og rådgiver. 14.2 TEKNOS SCHOU A/S', COWIs og Vejle Amts mål med projektet Udgangspunktet for dette afsnit er projektets overordnede formål. Her understøttes formålet med hver af projektpartnernes individuelle forventninger til projektet. Generelt Det har været positivt, at projektparterne har haft forskellige indgangsvinkler til projektet. Og det har været godt for samarbejdet, at hver af partnerne inden projektets start har tilkendegivet, hvilket mål de hver især havde med projektet. Det har givet en forståelse af de forskellige synspunkter, der løbende har været i projektet. TEKNOS SCHOU A/S Målene for TEKNOS SCHOU A/S var:
Evaluering Udviklingsværktøjet er ikke gennemprøvet hos TEKNOS SCHOU A/S, men hos COWI. Det vil sige "erfaringer" og "know-how" er overvejende etableret hos COWI. Dette skyldes den arbejdsdeling/rollefordeling, der blev lagt ved projektets start, hvor det blev besluttet, at COWI skulle være "pennefører" på projektet. Derudover er det COWI, der har bearbejdet alt talmateriale. Dette har ikke været en forudsætning fra starten men har været en naturlig arbejdsdeling i projektet. UMIP-TOOL, som bliver det værktøj, der skal benyttes fremover, er afprøvet hos virksomheden. En egentlig implementering i virksomheden sker efter projektets afslutning. TEKNOS SCHOU A/S har fået en større indsigt i de udvalgte produktseriers miljø- og sundhedsmæssige forhold. Der er dermed skabt en basis for at arbejde med miljømærker. Projektet har dog ikke mundet ud i en kortlægning af hele livsforløbet af produktserierne. Dette skyldes de afgrænsninger på råvaresiden, som blev besluttet tidligt i projektet. COWI Målet for COWI var, at der blev udviklet et salgbart produkt ved:
Evaluering Med hensyn til metodeudvikling er projektet stort set gennemført som beskrevet i forprojektet. Dvs. rapporten beskriver den faktiske udvikling fra en miljøgennemgang til en livscyklusvurdering. Det var COWIs forventning, at projektet ville resultere i en slags "husmandsmodel" for LCA, der kunne danne grundlag for en manual til Green Network-virksomheder mv. Denne forventning er endnu ikke opfyldt, idet dette bl.a. kræver erfaringer fra flere brancher. Projektrapporten er en detaljeret case-story fra en mellemstor virksomhed, der kan bruges som inspiration for andre virksomheder, der overvejer at starte på livscyklusarbejdet. Rapporten indeholder også en række generelle erfaringer om LCA-metode og dataindsamling, som kan være af værdi for andre virksomheder. Det har ikke været muligt at pege på "simple metoder" og forenklinger af betydning i LCA-arbejdet. LCA er så kvantitativ, at de væsentlige forenklinger i virkeligheden er afgrænsninger, hvor man udelader dele af beskrivelsen. Projektet giver eksempler på afgrænsninger, der kan anvendes ved miljøforbedringer af egne produkter. Dog kan visse afgrænsninger "ophæves" til at gælde generelt for kemikalier med en vis toksicitet. Startfasen af LCA er forholdsvis krævende for den enkelte virksomhed, fordi der både kræves indsamlinger af store mængder data og grundlæggende forståelse af metode og principper, men LCA-arbejdet vil gradvist blive lettere for virksomhederne, fordi man kan trække på tidligere indsamlede datablokke og kan nøjes med at kigge på mindre detaljer. Det er erfaringen, at LCA-arbejde giver vidensopbygning hos forholdsvis få personer, idet det kræver en langvarig indsats at forstå metoder, dataværktøjer og datahåndtering. I forbindelse med projektet er den største vidensopbygning sket hos 2-3 personer hos COWI og hos TEKNOS SCHOU A/S. Det vurderes, at rådgiver kan spille en betydelig rolle for virksomheden ved opbygningen af det grundlæggende datamateriale og ved introduktion af metode og EDB-værktøjer til LCA. Når først dette "værktøj" er etableret på virksomheden, vil det være lettere at anvende i det daglige udviklings- og miljøvurderingsarbejde, uden brug af hjælp udefra. Vejle Amt Vejle Amts mål var:
Evaluering Metoden er udviklet. Det kunne dog være ønskeligt, hvis der efterfølgende blev udarbejdet en mere generel metodebeskrivelse (en "manual"), der kan bruges bredt i Green Networks medlemskreds. Projektet kan som ønsket fungere som et lokalt demonstrationsprojekt. Demonstrationsprojektet kan motivere virksomhederne til på sigt at gå skridtet videre til også at arbejde med produkterne. Dette vil klart kunne styrke regionens miljøprofil. Gennem projektet er det forsøgt at definere myndighedernes deltagelse i LCA-arbejdet/LCA-projekter. For myndighederne er LCA central, fordi LCA sikrer, at miljøforbedringerne bliver reelle og ikke blot fører til en flytning af et miljøproblem til andre steder eller livscyklusfaser. Myndighedernes deltagelse derudover skal ses i lyset af bl.a.: at de kan fungere som igangsættere/katalysatorer. En rolle der er kendt fra miljøstyringsarbejdet, at de kan bidrage med lokale målsætninger. Der vil ofte være nogle specifikke regionale miljøforhold, som der bør tages hensyn til. De regionale miljømål skal dog afvejes i forhold til det globale miljø, at de vil være diskussionspartnere i forhold til de vægtningsfaktorer, virksomheden benytter som beslutningsgrundlag. Der findes i dag flere forskellige vurderingsværktøjer - og der kommer sikkert flere. Disse vurderingsværktøjer har forskellige vægtninger af samme miljøforhold. Derfor vil det være fornuftigt, hvis myndighederne har en holdning til, om de benyttede vægtningsfaktorer er rimelige set i forhold til det, de konkret anvendes til, at de er interesserede i prioriteringer og målsætninger, at de kan formidle dataflow og være verifikatorer af data. Myndighederne kan tænkes, på sigt, at få opbygget en viden om, hvor man kan finde pålidelige data. Desuden besidder myndighederne en viden om f.eks. affalds- og spildevandsdata, at de ofte besidder viden om kommende tiltag inden for miljølovgivningen, som vil være af interesse for LCA-arbejdet, at de er netværksopbyggere og dermed kan sikre et generelt løft i LCA-arbejdet. Gennem netværk kan myndighederne også sikre at der sker en erfaringsopsamling til gavn for netværket, at de er vidensformidlere og kan formidle en produktorienteret miljøstyring. Desuden er myndighederne naturlige samarbejdspartnere inden for hele miljøområdet. Som deltagere i LCA-arbejdet skal myndighederne naturligvis også ses som brugere af LCA, både ved vurdering af virksomhedernes miljøtiltag og som offentlige indkøbere. Helt nye roller kan eventuelt tænkes i en produktorienteret miljøpolitik, f.eks. i forbindelse med rådgivning om produkter eller integrering af LCA-oplysninger i miljøgodkendelser. Målet med at være miljøets talerør går igen i afsnittet om rollefordeling. Der henvises til evalueringen under dette afsnit. 14.3 Roller og ansvarsområder Dette afsnit beskriver rollerne mellem TEKNOS SCHOU A/S, Vejle Amt og COWI, som de er tænkt ved projektets start. Evalueringen af TEKNOS SCHOU A/S' og COWIs roller er samlet under ét. Vejle Amts evaluering er beskrevet separat. Samspillet mellem virksomhed, myndighed og rådgiver har været vigtigt for at få et godt projekt. Dette har mest tydeligt vist sig i arbejdsgruppens diskussioner om den generelle fremgangsmåde. Der blev brugt meget tid på at få klarhed over hele projektet, men den tid er givet godt ud, da projektet er forløbet rimeligt smertefrit, selv da en del ændringer måtte foretages på grund af det øgede kendskab til UMIP's metode. TEKNOS SCHOU A/S TEKNOS SCHOU A/S' roller og ansvarsområder er:
COWI COWIs roller og ansvarsområder er:
Evaluering De roller, som COWI og TEKNOS SCHOU A/S fra projektets start var forudsat at skulle varetage, er i store træk blevet opfyldt. Rollefordelingen må derfor siges at være tilfredsstillende set ud fra de oprindelig forventninger. Set i bakspejlet kunne en lidt anden rollefordeling måske have været ønskelig for at få en større vidensopbygning hos TEKNOS SCHOU A/S. Det er en kendsgerning, at den største vidensopbygning sker hos den, der skriver rapporterne og bruger EDB-modellen, dvs. i dette tilfælde hos COWI. Denne viden er delvist overført til TEKNOS SCHOU A/S og Vejle Amt ved afholdelse af små kurser og gennem diskussioner af oplæg og rapporter, men det kan aldrig give den helt samme effekt som at være pennefører på rapportskrivningen. Vejle Amt Vejle Amts roller og ansvarsområder er:
Evaluering Med hensyn til rollen som diskussionspartner i forhold til afgrænsninger, forudsætninger og resultater af de forskellige delelementer i projektet har samarbejdet fungeret godt. Amtet har deltaget på lige fod med de øvrige samarbejdspartnere. Diskussionerne har været frugtbare og udviklende for projektet. Specielt har Amtets aktive rolle ligget i den første del af projektet, hvor arbejdet har koncentreret sig om fremstilling, brug og bortskaffelse. Diskussionerne i forhold til råvarefasen har primært foregået mellem TEKNOS SCHOU A/S og COWI. Rollen som sekretær for arbejdsgruppe og styregruppe har været god, da Amtet dermed har fået en mere direkte rolle i projektet, bl.a. i form af opfølgning fra styregruppemøderne. Den rolle, Amtet har set som deres primære, har været at sikre den generelle anvendelighed af fremgangsmåder og resultater af projektet, som er forudsætningen for, at projektet kan udbredes til store dele af Green Networks medlemskreds. Amtet har gennem hele forløbet gjort deres yderste for at udfylde denne rolle. Man kan se nu, at der mangler nogle flere erfaringer, inden der kan laves en egentlig manual for LCA. Det forhindrer dog ikke, at Amtet allerede nu kan anvende projektets resultater. Rollen som miljøets talerør har specielt i prioriteringsfasen været vanskelig. Dels er myndighedernes interesse varetaget i UMIP's vurderingsværktøj, hvori Miljøstyrelsens miljømålsætninger er integreret. Dels har Amtet ikke været klædt godt nok på til at bidrage med lokale/regionale målsætninger for miljøet. Priorieterings- og handlingsplansarbejdet var fra starten udpeget som et område i projektet, hvor Amtet som myndighed ville have en stor interesse. Dette arbejde har imidlertid fået en lavere prioritet end ønsket og er primært foregået i et samarbejde mellem TEKNOS SCHOU A/S og COWI. Beslutningskompetencen vil altid ligge hos virksomheden, dog vil en diskussion mellem virksomhed og myndighed af mulige handlinger give et godt beslutningsgrundlag. En erfaring er, at jo mere handlingsorienteret livscyklusarbejdet er, desto større er myndighedens interesse. Efter projektets afslutning ser Amtet formidlingen som en vigtig opgave, både inden for Green Network-samarbejdet, amterne og andre interessenter i øvrigt. Denne formidlerrolle er naturligvis kun mulig, fordi Amtet har fulgt projektet så tæt, som det er sket. |