| Livscyklusvurdering af 3 typer metalmaling
13. Teknisk evaluering13.1 Brug af UMIPs PC-værktøj 13.1 Brug af UMIPs PC-værktøj UMIPs metode skiller sig ikke væsentligt ud fra andre LCA-metoder, bortset fra normaliseringen og vægtningen af miljøbelastningerne (og den iøvrigt fremragende beskrivelse af fremgangsmåder mv.). Netop vurderingsdelen fungerer dog usædvanlig godt og UMIPTOOL er et meget velegnet og hurtigt væktøj til at udføre miljøvurderinger og opsummere data (bogholderi), men det er et specialistværktøj, der kræver både øvelse og miljømæssig indsigt. Af deciderede mangler i demoversionen som var stillet til rådighed for projektet kan nævnes: - der mangler helt dokumentation på affaldsområdet og det kan overvejes at opstille f.eks. regionale normaliserings- og vægtningsfaktorer for at udbedre denne mangel - Der er ikke beskrevet konkrete fremgangsmåder for at anvende stedspecifikke faktorer, f.eks. vedrørende lokal eksponering for opløsningsmidler - i den foreliggende version kan årsagen til en miljøeffekt ikke automatisk spores tilbage til f.eks. en bestemt proces eller et stof. Dette er dog ikke en stor mangel fordi simuleringer med forskellige forudsætninger kan foretages hurtigt med programmet. Undervejs i projektet er et nyt EDB-værktøj (LCV-system version 2.06-BETA) udviklet i forlængelse af UMIP-projektet. Dette værktøj har dog ikke været afprøvet. 13.2 Fremstillingsfasen Datakvalitet Det er en generel erfaring at data indsamlet til miljøstyringsarbejde ikke altid opfylder kravene til data der skal bruges til livscyklusarbejde. Det har således været nødvendigt at kvalificere data fra miljøgennemgangen på TEKNOS SCHOU A/S yderligere for at sikre pålideligheden af de vurderinger der skal foretages. Det kan også udtrykkes således at en "normal" miljøgennemgang indeholder mange skønnede data og kvalitative vurderinger der ikke er så anvendelige i livscyklusvurderinger, hvor alt skal opgøres præcist og med usikkerhedsvurdering af data. Detaljering af data Der blev anvendt meget tid på at fordele ydremiljø-belastningerne i produktionen på henholdsvis processer og produkter. Efterfølgende har det så vist sig at disse er forsvindende i forhold til miljøbelastninger i andre livscyklusfaser. Dette understreger betydningen af at nærme sig livscyklusvurderingen ved en overordnet screening, hvor man kun kigger på et overslag over de totale miljøbelastninger inden man går i detaljer med den enkelte fase. Parametre Ved miljøgennemgangen er der taget udgangspunkt i de data der haves eller let kan fremskaffes. Det medfører at livscyklusvurderingen kan give et forkert resultat, fordi der mangler data for nogle parametre. Som eksempel kan nævnes at vurdering af spildevand i miljøgennemgangen tager udgangspunkt i de analyser der nu foreligger, fordi de afspejler de krav eller aftaler der er med myndighederne, men livscyklusvurderingen stiller krav til opgørelse af alle bidrag til de miljøeffekter der er defineret i UMIP, uanset om de betyder noget for recipienten. Arbejdsmiljø Kvantificering af arbejdsmiljødata har været et stort problem i fremstillingsfasen idet den bygger meget på BST’s personlige erfaringsgrundlag (der ydermere er fortroligt). Det har medført at der ikke kan beskrives en generel reproducerbar metode til disse opgørelser. Det vanskeligste her er nok vurderingen af om en påvirkning af opløsningsmidler er over/under 10% af grænseværdien (se afsnit 5.3.6). Lokale vægtningsfaktorer I forbindelse med vurderingen af miljøbelastningerne fra fremstillingsfasen blev mulighederne for at anvende lokale vægtningsfaktorer for affald undersøgt. Dette skyldes at reduktion af affaldsmængder generelt er højt prioriteret i Vejle Amt. Det måtte dog konstateres at der ikke var tilstrækkeligt grundlag til at sætte sådanne lokale vægtningsfaktorer endnu. Det må dog anbefales at der arbejdes hen mod dette i fremtiden. 13.3 Brugsfasen Afgrænsning Problemerne med at kortlægge miljøbelastninger fra maleprocesserne hos kunderne ligger primært i afgrænsningen af hvilket udstyr der er relevant at beskrive. Jo mere snæver afgrænsningen gøres, jo mindre anvendeligt bliver resultatet (man kan jo sortere efter hvilke miljøbelastninger man ønsker denne fase skal bidrage med). Der er forholdsvis stor variation i de forskellige typer udstyr. Lakspild Oplysninger om lakspild er noget tvivlsomme, fordi leverandørerne af udstyr helst ikke vil anføre alt for negative oplysninger (en leverandør nægtede f.eks. at udstyret medførte spild). Det er nemmere at få oplysninger om f.eks. energiforbrug fordi de under alle omstændigheder kan aflæses af brochurer mv. Nogle former for lakspild er også vanskelige at kvantificere, f.eks. det spild der afsættes på udstyr, vægge mm. og derfor ikke opsamles. Arbejdsmiljø For opgørelse af arbejdsmiljø i brugsfasen gælder de samme kommentarer som for fremstillingsfasen, idet samme metode blev brugt. 13.4 Bortskaffelsesfasen Bortskaffelses-scenarie Der foreligger ingen præcis viden om stålkredsløbet i Danmark og endnu mindre viden om hvad der sker med malingen på stålet. Der er således store usikkerheder forbundet med at opgøre miljøbelastninger i denne fase. Diffuse miljøbelastninger En del af malingen slides af og ender diffust i miljøet, men UMIP indeholder ikke en mulighed for at opgøre denne slags "diffuse" miljøbelastninger, som derfor blot blev kategoriseret som "volumenaffald". 13.5 Råvarefasen Datakilder Der har været store vanskeligheder med at fremskaffe data vedrørende miljøbelastninger fra fremstilling af råvarer til maling, fordi kemikalieproducenterne endnu ikke er villige til eller kan levere oplysninger. Det forventes dog at det med tiden vil blive nemmere. En råvareleverandør oplyste således at man endnu ikke var klar til at levere data fordi det var et meget stort og kompliceret arbejde som man endnu ikke var færdige med. Leverandørerne var ikke indstillet på seriøst at kvalitetskontrollere eller kommentere de data som blev indsamlet i projektet via litteratur og databaser. En leverandør oplyste bl.a. at de normalt ikke har mulighed for at gå så dybt i undersøgelserne. Meget af arbejdet hviler derfor på tidligere udførte LCA'er eller de databaser som kan købes. Arbejdsmiljø Der findes stort set ingen LCA'er eller databaser der indeholder oplysninger om arbejdsmiljø ved produktion af råvarene. UMIP's metode der baseres på vurderinger af eksponering ved konkrete processer er kun anvendelig hvor man har adgang til processerne. Dette er normalt ikke tilfældet ved produktion af råvarerne som ofte foregår i andre lande. Her er man derfor henvist til en mere kvalitativ vurdering af indgående stoffer (mærkning) og farlige processer, f.eks. som angivet i almindelige lexika. Litteraturstudier Projektet har vist at det faktisk at muligt at komme temmelig langt i en sammenlignende LCA af 2 råvarer ud fra de oplysninger der kan findes i litteraturen. Dette skyldes at selv ret komlicerede organiske forbindelser i sidste ende er opbygget af mere simple standard-råvarer som er undersøgt tidligere. Informationer om de "øverste" synteseled er endvidere dem der er nemmest at få fra leverandørerne, fordi de som regel har informationer om deres egen produktion eller udgiver grønne regnskaber. |