Miljøtilsyn 1997

3. Amtskommunernes miljøindsats

3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne
3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn
3.3 Tilsyn med renseanlæg
3.3.1 Tilsynsindberetningen 1997
3.3.2 Resultater af indberetningen
3.3.3 Kravoverholdelse
3.3.4 Konklusion
3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne
3.3.6 Redegørelser fra amterne
3.4 Tilsyn med vandløb og søer
3.4.1 Tilsyn med vandløb
3.4.2 Tilsyn med søer
3.4.3 Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer
3.5 Tilsyn med jordforurening
3.5.1 Lovgrundlag for tilsyn med jordforurening
3.5.2 Omfanget af tilsynsopgaverne
3.5.3 Økonomi
3.5.4 Konklusion

3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne

Tilsynsopgaverne

Amterne fører tilsyn med de a-mærkede listevirksomheder, som omfatter de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Desuden fører amterne tilsyn med vindmøller og kommunale renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med registrerede affaldsdepoter og deponeringer i råstofgrave.

Amterne forestår endvidere overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, dvs. fører tilsyn med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.

Tilsynsressourcerne

I 1997 anvendte landets 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner i alt 422 årsværk til tilsynet, inklusive udarbejdelse af godkendelser. Derudover anvendtes i alt 93,8 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, inklusive laboratorieanalyser o.l., der direkte kan henføres til tilsynsarbejdet. Udgifter til f.eks. entreprenøropgaver i forbindelse med selvhjælpshandlinger er ikke medregnet.

Forbruget af ressourcerne på tilsynsområderne er vist herunder:

Fig.3.1
Amternes samlede ressourcer til tilsynet i 1997

Den forholdsmæssige fordeling af amternes årsværkforbrug er vist herunder:

Fig.3.2
Den procentvise fordeling af årsværk på tilsynsområderne.

Den forholdsmæssige fordeling af forbruget af fremmede tjenesteydelser på tilsynsområderne er vist herunder:

Fig.3.3
Den procentvise fordeling af fremmede tjenesteydelser på tilsynsområderne.

I det foregående år, dvs. i 1996, var den samlede ressourceanvendelse til tilsynet i alt 429 årsværk samt 99,5 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser.

For 1997 er det samlede årsværkforbrug således faldet med 7 årsværk og udgiften til fremmede tjenesteydelser faldet med knap 6 mio. kr.

Det fremgår af fig. 3.2, at tilsynet med virksomhederne og miljøtilstanden i omgivelserne beslaglægger 81 % af det samlede årsværkforbrug, fordelt med ca. halvdelen på hvert af de to tilsynsområder.

Tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne udgør jf. fig. 3.3 med 60 % langt størstedelen af de samlede omkostninger til fremmede tjenesteydelser.

3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn

Virksomhedstilsynet

Virksomhedstilsynet drejer sig for amternes vedkommende om tilsynet med private a-mærkede listevirksomheder samt alle kommunalt drevne listevirksomheder og ikke-listevirksomheder. Udarbejdelse af godkendelser er indeholdt i opgørelserne over de anvendte tilsynsressourcer.

Der er stor forskel på årsværkforbruget til virksomhedstilsynet amterne imellem. Med undtagelse Frederiksberg Kommune og Bornholms Amt varierer årsværkforbruget til virksomhedstilsynet mellem 7 og 18 årsværk pr. amt, hvilket er vist i fig. 3.4. herunder. Forskellene afspejler i det væsentligste forskellen i antal virksomheder.

Fig.3.4
Amternes årsværk til virksomhedstilsynet 1997

Der er ligeledes stor forskel på amternes udgifter til fremmede tjenesteydelser, hvilket fremgår af fig. 3.5. Ud over de viste omkostninger kan amterne have afholdt udgifter i forbindelse med selvhjælpshandlinger. Eksempelvis anvendte Fyns Amt 5,5 mio. kr. i 1997 til selvhjælpshandling på en kemisk virksomhed, hvor et kemikalielager blev fjernet.

Fig.3.5
Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet

Fig.3.6
Antal registrerede virksomheder, antal besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i hvert amt 1997

Registrerede virksomheder og tilsynsbesøg.

Antallet af registrerede virksomheder i de enkelte amter er vist i fig. 3.6 samt antal besøgte heraf og antal tilsyn i alt. Registrerede virksomheder omfatter alle a-mærkede virksomheder samt kommunalt drevne virksomheder, som amtet fører tilsyn med.

For hele landet udgjorde de amtsligt registrerede virksomheder i alt 3.642 virksomheder, hvilket er 223 virksomheder færre end i 1996.

Udviklingen i antallet af registrerede virksomheder samt antallet af besøgte virksomheder i perioden siden 1994 er vist herunder:

Fig.3.7
Totale antal registrerede virksomheder samt antal besøgte virksomheder i årene 1994 - 97.

I alt 2.096 af de registrerede virksomheder - svarende til 58 % af virksomhederne - blev tilset 1997, hvilket er samme andel som i 1996. Det samlede antal tilsyn på virksomhederne i 1997 var 4.101.

Antallet af registrerede virksomheder i de enkelte amter er vist i fig. 3.6 samt antal besøgte heraf og antal tilsyn i alt. Registrerede virksomheder omfatter alle a-mærkede virksomheder samt kommunalt drevne virksomheder, som amtet fører tilsyn med.

a- mærkede listevirksomheder og tilsynsbesøg.

Af de registrerede virksomheder udgjorde de a-mærkede listevirksomheder i 1997 i alt 2.733 virksomheder, hvilket er en stigning på 4 virksomheder i forhold til 1996.

I alt 1.906 af disse virksomheder blev besøgt i 1997, svarende til 70 % af virksomhederne. Det er et fald på 2 % i forhold til året før.

Mange af de a-mærkede virksomheder besøges flere gange årligt. I 1997 blev der således gennemført 3.864 tilsynsbesøg på disse virksomheder, hvilket er 253 færre tilsyn end i 1996.

Udviklingen over årene i antal a-mærkede listevirksomheder og antal besøgte heraf er vist i fig. 3.8. Det fremgår, at såvel antallet af virksomheder som andelen besøgte er stabilt over årene.

Fig.3.8
Totale antal a-mærkede listevirksomheder og antallet besøgte heraf i årene 1994 - 97.

Myndighedsreaktioner på a-mærkede listevirksomheder

Tilsynet i 1997 på de a-mærkede listevirksomheder foranledigede amterne til i alt 1.227 myndighedsreaktioner, der procentvis i forhold til antal tilsynsbesøg fordelte sig på de enkelte amter, som vist i figur 3.9.

Fordelingen af de samlede myndighedsreaktioner på de enkelte myndighedsskridt er vist herunder, opgjort såvel i antal som procentvist i forhold til totalen. De tilsvarende tal for 1996 er vist i parentes:

	Antal reaktioner:		Procentvis
Henstillinger	579	(759)	47%	(44%)
Indskærpelser	584	(676)	47%	(44%)
Påbud/forbud	23	(33)	2%	(2%)
Reaktioner i alt	1.227	(1.538)	100%	(100%)

Det ses af ovenstående opgørelse, at der i 1997 var færre myndighedsreaktioner inden for hver kategori i forhold til 1996. Især faldet i antallet af påbud/forbud og politianmeldelser synes markant. Den procentvise fordeling af reaktionerne er nogenlunde på linie med fordelingen i 1996.

Fig. 3.9
Myndighedsreaktioner i % af tilsynsbesøg på a-mærkede listevirksomheder

Sammenholdes de samlede myndighedsreaktioner i 1997 med antallet af tilsynsbesøg svarer det til, at 32 % af tilsynene gav anledning til en af de nævnte reaktioner. Reaktionshyppigheden er dermed 5 % lavere end i 1996, hvor 37 % af tilsynene gav anledning til en myndighedsreaktion.

3.3 Tilsyn med renseanlæg

Tilsynsindberetning

Siden 1974 har amterne ført tilsyn med de kommunale spildevandsanlæg. I 1986 vedtog Folketinget en beslutning om, at alle ulovlige udledninger skulle stoppes. Dette førte til, at det i 1986 mellem Miljøstyrelsen og Amtsrådsforeningen blev aftalt, at amterne fremover årligt skulle indberette tilsynsresultaterne for de kommunale spildevandsanlæg til Miljøstyrelsen. I 1987 indberettede amterne for første gang resultaterne af tilsynet med de kommunale renseanlæg og indsatsen for at få stoppet de ulovlige udledninger. Denne indberetning er nu foregået i 11 år, og de seneste resultater, der vedrører 1997, er indberettet i 1998.

3.3.1 Tilsynsindberetningen 1997

Indberetningen

De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. For hvert renseanlæg opgives antallet af besøg, indløbsprøver og udløbsprøver. Amtet oplyser, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne. Som en del af tilsynet indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen.

Recipientpåvirkning

Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende fire kategorier:

1. En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil det udledes.
2. En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil det udledes.
3. En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
4. Ingen påvirkning.

Håndhævelse

I indberetningen er ydermere skelnet mellem 5 typer håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udledningskravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud, indskærpelse og politianmeldelse.

"Andet"

De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien "andet". Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Tilsvarende ved anlæg, der er nedlagt i løbet af 1997 og anlæg, der skal nedlægges i 1998. Anlæg, hvor sagen er under behandling, eller hvor en fornyelse af udledningstilladelsen behandles, er tilsvarende placeret under denne kategori. Tilsvarende de anlæg hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning, eller hvor amtet ikke har samtlige analyseparametre. Endelig de anlæg, hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene og i tilfælde, hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke er angivet, hvordan der håndhæves eller årsag til, at der ikke håndhæves.

3.3.2 Resultater af indberetningen

Tilsynsbesøg

I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.229 kommunale renseanlæg, og i 1997 er der af amterne gennemført 2.840 tilsynsbesøg på 1.180 af disse anlæg svarende til, at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2,4 gange om året.

Antal prøver

Amterne har i alt udtaget 1.588 indløbsprøver og 3.073 udløbsprøver svarende til, at der i gennemsnit er udtaget 1,3 indløbsprøve og 2,5 udløbsprøve pr. besøgt anlæg. Det skal dog bemærkes, at der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en udløbsprøve og en indløbsprøve.

Kommunernes egenkontrol

Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført en egenkontrol, således at det samlede antal afløbsprøver andrager ca. 13.000.

Kontrolberegning

Af de 1.229 kommunale renseanlæg er der på de 1.061 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Disse anlæg benævnes anlæg med kontrollerede krav. Resultaterne viser, at der på 212 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 17 % af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 20 % af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav.

Grunden til, at ikke alle renseanlæg med en meddelt udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (1997), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav.

Af figur 3.10 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter.

Fig. 3.10 se her
Det totale antal kommunale renseanlæg og herunder antal af anlæg med kravoverskridelser opdelt på amter, 1997.

Overskridelser

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 er antallet igen faldet, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav nu er 20 %. Figur 3.11 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-1997 for hele landet.

Fig. 3.11   Se her
Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989-1997.

Som det fremgår af figur 3.11, har antallet af anlæg med kontrollerede krav været nogenlunde konstant de sidste fire år. Da samtidig det totale antal kommunale renseanlæg er faldende, er andelen af anlæg med kontrollerede krav stigende. Det ses endvidere, at antallet af anlæg med overskridelser er det laveste siden 1989.

Recipientpåvirkning

Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på recipienterne. Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

1. 9 % (16 anlæg) er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil det udledes.
2. 4 % (7 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil det udledes.
3. 57 % (101 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
4. 30 % (53 anlæg) af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

Der er således kun indberettet recipientoplysninger for 177 af de 240 anlæg med overskridelser. Enkelte amter har slet ikke vurderet recipienteffekten, mens andre kun har vurderet recipienteffekten for nogle af anlæggene.

Håndhævelse

På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op over for de anlæg, der overskrider. Der er i alt meddelt 161 håndhævelser i form af henstilling, påbud, indskærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 51 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under kategorien "Andet".

På nedenstående figur 3.12 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig på disse.

Fig.3.12  Se her
Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser opgjort for hvert amt, 1997.

I 1997 har amterne foretaget følgende håndhævelser:

• 57 anlæg (30 %) har fået henstillinger
• 3 anlæg (1 %) har fået påbud
• 55 anlæg (26 %) har fået indskærpelser
• 45 anlæg (21 %) har fået retlige lovliggørelser
• 1 anlæg (<1 %) er politianmeldt
• 51 anlæg (27 %) er kommenteret svarende til kategorien "Andet" enten via tilsynsindberetningsskemaerne eller via amternes tilsynsrapporter.

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser til samme anlæg. Her er der i ovenstående kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere inden for samme år har fået påbud eller indskærpelse.

3.3.3 Kravoverholdelse

Overskridelse flere år i træk

Som det fremgår af ovenstående, har 212 kommunale renseanlæg i 1997 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 212 anlæg har 126 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 86 renseanlæg kun har haft overskridelse i 1997 og ikke i 1996. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af nedenstående tabel, figur 3.13, fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og 5 år i træk eller mere fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 1997.

Fig.3.13
Amtsvis opdeling af overskridelser for 1997 i anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 1997.

Som det fremgår figur 3.21, er der 68 anlæg, der har overskredet deres udledningstilladelse i tre år i træk eller mere. (Figuren viser mindre uoverensstemmelser i forhold til den tilsvarende figur i "Punktkilder 1997").

3.3.4 Konklusion

Tilsyn

Sammenfattende kan det af amternes indberetninger konstateres, at det i 1997 var 20 %, svarende til 212 af renseanlæggene, der ikke overholdt deres udledningstilladelse.

Den nærmere analyse af de 212 ulovlige udledere viste, at heraf havde 86 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 1997, 58 anlæg i hvert af de seneste to år, 25 i hvert af de seneste tre år, 20 i hvert af de seneste fire år og 23 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 er antallet igen faldet, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav nu er 20 %, men der er efter Miljøstyrelsens opfattelse fortsat tale om et for stort antal overskridelser.

3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne

Miljøstyrelsen har siden 1995 opfordret amterne til en skærpet opmærksomhed på håndhævelsen over for de kommunale renseanlæg og anviste i "Miljøtilsyn 1995", der udkom medio 1997, en række løsningsmuligheder til nedbringelse af antallet af anlæg med overskridelse af udledningstilladelser.

Endvidere oplyste Miljøstyrelsen i "Miljøtilsyn 1995", at styrelsen, såfremt der i 1996 var sket ulovlig udledning fra et renseanlæg i tre år i træk eller mere, eller såfremt der i to år i træk var sket udledning fra et renseanlæg med recipientpåvirkning af kategori 1 eller 2 til følge, agtede at indkalde det tilsynsførende amt til en drøftelse af forholdet samt drøftelse af, hvilke skridt amtet havde taget til forebyggelse af yderligere ulovlig udledning fra anlægget.

Møde med amterne

Da et stort antal amter havde renseanlæg med flerårige overskridelser, indkaldte Miljøstyrelsen i december 1997 amterne til et fællesmøde, hvor man drøftede problemerne.

Miljøstyrelsens tiltag

Som opfølgning på drøftelserne med amterne bad Miljøstyrelsen i juni 1998 relevante amter om inden 1. september 1998 at orientere Miljøstyrelsen om, hvorvidt de anlæg, der inkl. 1997 har overskredet fire år i træk eller mere, enten er retlig lovliggjort eller politianmeldt. For de af disse anlæg, der ikke er retlig lovliggjort eller politianmeldt, blev amterne bedt om en nærmere redegørelse.

Miljøstyrelsen orienterede samtidig amterne om, at Miljøstyrelsen på baggrund af redegørelserne ville vurdere, om der er behov for, at Miljøstyrelsen selv foretager politianmeldelse af ulovligt figurerende anlæg, og/eller om der er grundlag for at anmode Indenrigsministeriet om en undersøgelse af, hvorvidt der i enkelte amter foreligger embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov.

3.3.6 Redegørelser fra amterne

Redegørelser fra amterne

På baggrund af Miljøstyrelsens anmodning i juni 1998 har Miljøstyrelsen modtaget redegørelser fra alle de berørte amter. Amternes oplysninger viser, at 43 anlæg har overskredet i fire år i træk eller mere. Ved opgørelsen af 1996-tilsynsresultaterne havde i alt 85 anlæg overskredet i tre år i træk eller mere. Af de resterende 42 anlæg har 25 overholdt udledningstilladelsen i 1997, mens de øvrige er nedlagt i 1996.

De 43 anlæg med overskridelser i fire år i træk eller mere kan på baggrund af amternes redegørelser grupperes således:

1. 1 anlæg er politianmeldt
2. 10 anlæg er retlig lovliggjort
3. 15 anlæg har amterne ikke foretaget nogen af ovennævnte tiltag for, men fremsendt en nærmere redegørelse.
4. 10 anlæg er delvis retlig lovliggjort.
5. 3 anlæg har fået "varslet" politianmeldelse.
6. 4 anlæg er nedlagt i 1997.

Politianmeldelse

For anlægget, der er politianmeldt (kategori a), har amtet efter Miljøstyrelsens opfattelse taget de nødvendige skridt til lovliggørelse af anlægget, hvorfor dette anlæg ikke beskrives yderligere.

Retlig lovliggørelse

For anlæg, hvor der er foretaget retlig lovliggørelse (kategori b), er det/de vilkår, der har givet anledning til flerårige overskridelser, gjort vejledende eller lempet til et krav, der ville være overholdt i de år, hvor kravet for den pågældende parameter ellers har været overskredet. Amternes forventer således, at fremtidige overskridelser undgås. De vejledende krav er i flere tilfælde gjort midlertidige, forstået således, at amtet har accepteret en tidsplan for nedlæggelse/udbygning af det pågældende renseanlæg. Efter perioden med de midlertidige vejledende krav vil de oprindelige krav kunne håndhæves.

Der kan i kategori b) også være tale om, at amtet har gjort ikke-reci-pientbetingede krav vejledende, dvs. krav som efter amtets opfattelse ikke har en miljømæssig betydning for den modtagende recipient. Anlæg, som fremstår som ulovlige udledere alene på grund af overskridelse af sådanne krav, vil herefter ikke overskride udledningstilladelsen.

Da amternes opfølgning på Miljøstyrelsens tiltag først har kunnet ske i løbet af 1998, kan nogle af anlæggene i kategori b) fortsat fremstå som ulovlige udledere i 1998, men vil herefter være retlig lovliggjorte.

For anlæg i kategori b) har amtet efter Miljøstyrelsens opfattelse taget de nødvendige skridt til lovliggørelse af anlæggene.

Ingen yderligere tiltag

For anlæg, hvor amtet ikke har foretaget yderligere tiltag, men fremsendt en nærmere redegørelse (kategori c) er der efter Miljøstyrelsens opfattelse behov for en nærmere undersøgelse af hvilke omstændigheder, der ligger til grund for, at amtet ikke har taget skridt til yderligere håndhævelsesmæssig opfølgning.

Delvis retlig lovliggørelse

For anlæg, hvor der er foretaget delvis retlig lovliggørelse (kategori d), er et eller flere, men ikke alle de krav, der har givet anledning til overskridelser i et eller flere af de foregående år, gjort vejledende. Potentielt vil de pågældende anlæg således fortsat kunne optræde som ulovlige udledere. For krav, der ikke er gjort vejledende, må det antages, at disse efter amtets vurdering har en miljømæssig betydning at opretholde. Der vil derfor i lighed med anlæg i kategori c) være behov for en nærmere undersøgelse af forholdene om de enkelte anlæg.

Varsel af politianmeldelse

For anlæg, hvor der er varslet politianmeldelse (kategori e), har amterne typisk oplyst, at man enten overvejer eller har besluttet politianmeldelse, hvis der sker fremtidige overskridelser, eller hvis kommunen ikke inden en nærmere fastsat frist har bekræftet over for amtet, at f.eks. nedlæggelse/udbygning er besluttet.

For anlæg, hvor amtet blot "overvejer" politianmeldelse, vil Miljøstyrelsen undersøge de nærmere omstændigheder. For anlæg, hvor amtet har besluttet politianmeldelse, hvis en nærmere angivet procedure (f.eks. nedlæggelse/udbygning) for lovliggørelse ikke overholdes, vil Miljøstyrelsen holde sig ajour om sagens forløb.

Nedlagt i 1997

For anlæg, der er nedlagt (kategori f) er der ikke behov for yderligere tiltag.

Sammenfattende er det således anlæg i kategori c), d) og e), som vil blive underkastet en nærmere undersøgelse med henblik på, om styrelsen selv vil foretage politianmeldelse af ulovligt figurerende anlæg, og/eller om der er grundlag for at anmode Indenrigsministeriet om en undersøgelse af, hvorvidt der i enkelte amter foreligger embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov.

Som det fremgår af afsnit 3.3.3 havde 68 anlæg inkl. 1997 overskredet i tre år i træk eller mere. Selvom der er sket et fald i forhold til 1996, hvor det tilsvarende antal var 85 anlæg, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at såvel antallet af anlæg med flerårige overskridelser som det samlede antal anlæg med overskridelser bør nedbringes.

For de af de nævnte anlæg, der også har overskredet kravene i udledningstilladelsen i 1998 - det vil sige i alt i 4 år i træk eller mere - vil Miljøstyrelsen anmode de pågældende amter om at orientere Miljøstyrelsen om, hvorvidt de enten er retlig lovliggjort eller politianmeldt. For de af disse anlæg, der ikke er retlig lovliggjort eller politianmeldt, anmodes amterne om en nærmere redegørelse.

Det bemærkes, at der blandt disse anlæg vil være en ny gruppe af anlæg, idet anlæg, der inkl. 1998 har overskredet i fire år i træk kun havde overskredet i tre år i træk inkl. 1997.

3.4 Tilsyn med vandløb og søer

Amternes tilsyn med vandløb og søer har til formål at tilvejebringe det nødvendige grundlag for en vurdering af miljøtilstanden i vandområderne. Det er bl.a. en vurdering af, om tilstanden er i overensstemmelse med de målsætninger med tilhørende kvalitetskrav, der er fastsat i regionplanerne.

3.4.1 Tilsyn med vandløb

Biologisk bedømmelse af vandløbene

Amterne fører tilsyn med miljøtilstanden i vandløb ved bl.a. at foretage undersøgelser af sammensætningen af smådyr. Smådyr stiller forskellige krav til en række fysiske og kemiske forhold, herunder iltforholdene, der påvirkes af belastningen med organisk stof, og derfor kan de anvendes til at give et billede af et vandløbs overordnede miljøtilstand.

Bedømmelsesmetoder

Amterne bruger forskellige metoder til bedømmelse af smådyrssammensætningen, men principperne i metoderne er identiske. Variation i amternes metodevalg og prøvetagningsstrategi betyder, at det ikke er muligt at give et sikkert, landsdækkende billede af miljøtilstanden i vandløb og søer samt udviklingen heri.

Miljøstyrelsen har i dialog med Amtsrådsforeningen startet arbejdet med at standardisere amternes tilsyn med miljøtilstanden i vandløb, idet styrelsen den 1. september 1998 udsendte en ny vejledning i biologisk vandløbsbedømmelse. Ved hjælp af vejledningen kan der skabes en entydig sammenhæng mellem målsætning og konstateret tilstand.

Metoderne, som er anvendt i tilsynet i 1997, klassificerer vandløbene ud fra smådyrssammensætningen efter forureningsgraderne (eller faunaklasserne) I til IV. Forureningsgrad I angiver det uforurenede vandløb, og grad IV angiver det stærkt forurenede vandløb. Denne klassificering er anvendt i det følgende.

Stationsantal i 1997

Der blev gennemført undersøgelser af smådyrssammensætningen på i alt 6.090 vandløbsstationer i 1997. Det var dog kun muligt at foretage klassificering af tilstanden på i alt 5.251 stationer, idet smådyrsfaunaen på de resterende stationer var forarmet på grund af natur- og kulturpåvirkninger af vandløb i form af udtørring, dårlige fysiske forhold, okker, pesticider m.m.

Lille målsætningsopfyldelse

På landsplan var målsætningen opfyldt på 43% af de stationer, hvor det var muligt at foretage en klassificering af tilstanden.

I 1996 opfyldte 39% af vandløbsstationerne målsætningen. Stigningen i målsætningsopfyldelse skyldes sandsynligvis ikke en markant forbedring i vandløbenes miljøtilstand fra 1996 til 1997, men snarere, at det ikke er de samme stationer, der er undersøgt.

Vandløbenes miljøtilstand i 1996

Forureningsgrad I, I-II og II blev registreret på 35% af vandløbsstationerne i det regionale tilsyn i 1997. Forureningsgrad II-III, som er en overgangsform mellem et rent og et forurenet vandløb, var den hyppigst forekommende og blev konstateret på 34% af vandløbsstationerne. 3% af stationerne var stærkt forurenede med en forureningsgrad IV. Fordelingen af forureningsgrader i amterne ses i fig. 3.10.

	Forureningsgrader/faunaklasser
Amt	I	I-II	II	II-III	III	III-IV	IV		Ikke bedømt
Københavns Kommune	0	0	0	1	1	4	3		0
København	0	0	3	17	15	3	1		5
Frederiksborg	1	2	0	16	2	0	0		0
Roskilde	3	5	16	86	27	9	5		8
Vestsjælland	1	1	6	48	3	1	0		60
Storstrøm *	-	-	-	-	-	-	-		-
Bornholm	3	12	15	18	1	1	2		1
Fyn	33	67	173	322	87	23	11		159
Sønderjylland	-	**35	116	217	46	**28	-		137
Ribe	6	7	175	161	34	8	8		168
Vejle	19	53	163	164	41	16	39		42
Ringkøbing	4	54	134	181	26	2	0		62
Århus	57	116	351	423	218	121	71		124
Viborg	6	20	118	176	102	34	34		34
Nordjylland	9	42	291	228	25	13	11		39
Hele landet	142	414	1.561	2.058	628	263	185		839

Lille forbedring i vand- løbenes miljøtilstand
Det er ikke muligt at vise en udviklingstendens i vandløbenes miljøtilstand på baggrund af de data, der i 1998 blev indberettet til Miljøstyrelsen.

Sammenligning af amternes tilsynsdata for perioderne 1989-92 og 1993-96, hvor kun vandløbsstationer med data fra begge perioder er medtaget, viser, at der på landsplan er sket en forbedring af miljøtilstanden vurderet ud fra fordelingen af forureningsgrader.

Amterne giver udtryk for, at forbedringen i vandløbenes miljøtilstand er sket som følge af forbedret spildevandsrensning, miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaurering m.m.

Øget målsætningsopfyldelse i de kommende år

En øget målsætningsopfyldelse i vandløb kan opnås ved, at der gøres en indsats for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene i de kommende år. Det kan gøres ved bl.a. tilbageføring af regulerede vandløbsstrækninger, ændring af vedligeholdelsen til mere miljøvenlige former, etablering af gydebanker og udlægning af store sten. Dernæst forventes øget spildevandsrensning i det åbne land at øge målsætningsopfyldelsen i de kommende år, især i mindre vandløb.

Tilsynets omfang

Der er stor forskel amterne imellem i tætheden af undersøgte stationer i målsatte vandløb (fig. 3.15). I specielt Frederiksborg, Vestsjællands og Bornholms amter er der betydeligt længere mellem de biologisk undersøgte stationer på målsatte strækninger end i de øvrige amter. Det skal dog nævnes, at i nogle amter har tilsynet også omfattet forureningsgradsbedømmelser i vandløb uden målsætning, hvor det vurderedes, at vandløbet alligevel har miljømæssig interesse.

Fig.3.15
Amtsvis opgørelse over forholdet mellem antallet af undersøgte vandløbsstationer i 1997 og antal km målsatte vandløb. Dækningsgrad står for antallet af km målsatte vandløb pr. undersøgt station.

Amt	Antal stationer i 1997 (S)		Antal km målsatte vandløb (M)		Dæknings-grad (M/S)
Københavns kommune	9		13		1,4
København	44		249		5,7
Frederiksborg	21		528		25,1
Roskilde	159		503		3,2
Vestsjælland	120		1213		10,1
Storstrøm 1)	-		3472		-
Bornholm	53		1066		20,1
Fyn	875		1297		1,5
Sønderjylland	579		1727		3,0
Ribe	567		2270		4,0
Vejle	537		1551		2,9
Ringkøbing	463		2591		5,6
Århus	1481		3080		2,1
Viborg	524		2010		3,8
Nordjylland	658		3000		4,6
Hele landet	6.090		24.570		4,0

1) Storstrøms Amt har ikke indberettet data til Miljøstyrelsen/Skov- og Naturstyrelsen.

Omfanget af amternes miljøtilsyn med vandløb varierer fra år til år med en faldende tendens (fig. 3.16). I perioden 1989-97 er antallet af undersøgte stationer således faldet med 46% fra 11.302 besøgte stationer i 1989 til 6.090 stationer i 1997.

Fig.3.16
Antallet af årlige undersøgte vandløbsstationer i det regionale tilsyn i perioden 1989-97.

Standardisering af tilsyn og indberetning

Skov- og Naturstyrelsen vil i de kommende år arbejde for at tilsynet og indberetningen til styrelsen standardiseres således, at det fremover på baggrund af indberetningen er muligt at give et bedre billede af vandløbenes aktuelle miljøtilstand og udvikling.

3.4.2 Tilsyn med søer

Miljøtilstanden blev i 1997 i det regionale tilsyn undersøgt i 248 søer, hvoraf de 241 er målsatte.

I tilsynsprogrammet for søer indgår undersøgelser af mange biologiske og kemiske forhold, herunder bl.a. sommersigtdybde, der giver et indtryk af søens aktuelle miljøtilstand.

30% målsætningsopfyldelse

For at en målsætning for en bestemt sø anses for opfyldt skal bl.a. et fastsat mindstekrav til sigtdybden være overholdt. Den hyppigst forekommende målte sigtdybde i søerne lå i intervallet 0,5-1 meter i 1997 (fig. 3.17), hvilket for de fleste søers vedkommende må betegnes som utilfredsstillende. Kun 7% af de undersøgte søer havde en sigtdybde på over 3 meter.

De små sigtdybder betyder, at det på landsplan kun var ca. 30% af de undersøgte søer, der opfyldte deres målsætning.

Fig.3.17
Sigtdybder i 1997, fordelt på amter

		Sigtdybde
Amt	0-0,5				0,5-1,0			1,0-1,5			1,5-2,0			2,0-3,0			> 3,0
Københavns Kommune	0			4			0			2			0			0
København	0			4			1			1			4			0
Frederiksborg	1			3			0			0			1			1
Roskilde	2			3			0			0			0			0
Vestsjælland	3			9			5			2			2			1
Storstrøm	18			17			17			7			3			4
Bornholm	0			1			2			1			2			1
Fyn	2			8			8			1			2			0
Sønderjylland	1			5			4			2			1			0
Ribe	3			2			2			1			2			0
Vejle	4			5			3			5			0			2
Ringkjøbing	2			3			1			0			0			1
Århus	2			4			3			1			3			2
Viborg	1			8			0			3			0			2
Nordjylland	12			6			1			2			3			3
Total	51			82			47			28			23			17

Årsager til dårlig miljøtilstand i danske søer

For store tidligere og nuværende tilførsler af fosfor fra især landbrug og spredt bebyggelse er hovedårsagen til den dårlige miljøtilstand i danske søer. Fosfortilledningen til søerne er dog i de senere år reduceret væsentligt. Søerne kan på trods heraf ikke opfylde målsætningerne i regionplanerne inden for de kommende år, fordi der i søbunden i de fleste søer er oplagret en stor fosforpulje, som fortsat frigives. Søerne er således ikke kommet i ligevægt med den nuværende belastning.

Øget målsætningsopfyldelse i søer i de kommende år

Mange amter peger på, at yderligere reduktioner i tilførslen af næringsstoffer fra specielt landbrug og spredt bebyggelse er nødvendig i de kommende år, for at flere søer kan opfylde målsætningen.

Tilsynets omfang

Omfanget af amternes miljøtilsyn med søer er nogenlunde konstant fra år til år. I perioden 1989-97 er der i gennemsnit ført tilsyn med 241 søer om året.

Tilsynsstrategi

Det er ikke muligt at give en landsdækkende beskrivelse af miljøtilstanden i søer eller udviklingen i denne ud fra amternes søtilsyn, idet tilsynsstrategien varierede fra amt til amt i 1996.

3.4.3 Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer

Miljøtilstanden i vandløb og søer må stadig anses for utilfredsstillende, idet kun 43% af vandløbene og 30% af søerne opfyldte de fastsatte målsætninger i 1997.

Omfanget af amternes miljøtilsyn med vandløb er reduceret i perioden 1989 til 1997. Faldet er på 46%, idet der i 1989 indgik 11.302 besøgte stationer i tilsynet, mens der i 1997 blot indgik 6.090 stationer. Skov- og Naturstyrelsen vil nøje følge udviklingen i tilsynsarbejdets omfang i de kommende år og vil om nødvendigt drøfte problemstillingen med Amtsrådsforeningen.

Amterne bruger forskellige metoder til bedømmelse af miljøtilstanden i vandløb, men principperne i metoderne er identiske. Variation i amternes metodevalg og prøvetagningsstrategi betyder dog, at det ikke er muligt at give et sikkert, landsdækkende billede af miljøtilstanden i vandløb.

Denne situation er klart utilfredsstillende ikke mindst set i lyset af de investeringer, der fra det offentliges side er foretaget for at forbedre vandkvaliteten i vandløb og søer, bl.a. som konsekvens af Vandmiljøplanen, men også set i lyset af de internationale rapporteringsforpligtelser i henhold til bl.a. fiskevandsdirektivet.

Miljøstyrelsen har i 1998 udsendt en vejledning om biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. I den forbindelse er der introduceret en ny bedømmelsesmetode, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), der er en objektiv, reproducerbar metode til bedømmelse af vandløbskvaliteten. Metoden bliver nu anvendt i det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet (NOVA) på i alt 1053 stationer. Metoden anvendes desuden i forbindelse med tilsynet med dambrug og visse andre punktkilder.

Skov- og Naturstyrelsen forventer, at amterne fremover vil anvende metoden i et sådant omfang og efter sådan en strategi, at det regionale tilsyn sammen med det nationale overvågningsprogram kan give et landsdækkende billede af miljøtilstanden i danske vandløb.

3.5 Tilsyn med jordforurening

3.5.1 Lovgrundlag for tilsyn med jordforurening

Tilsyn med jordforureningen er fastlagt i affaldsdepotloven og i miljøbeskyttelsesloven. Bestemmelserne i affaldsdepotloven omfatter jordforureninger fra kemikalieaffald og olieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før henholdsvis 1976 og 1972 samt fra lossepladser, der var taget i brug før 1974 og ud af drift før 1990. Tilsyn med nyere jordforureninger reguleres efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven.

Affaldsdepotloven

Administrationen i henhold til affaldsdepotloven har fra 1. juli 1996 været samlet i amterne, der en gang årligt indberetter om aktiviteter og indsatsplaner til Depotrådet, som har til opgave at følge administrationen af området.

I henhold til loven opsporer amterne i samarbejde med kommunerne forurenede lokaliteter. På baggrund heraf tilrettelægges den offentlige indsats på området, herunder prioritering af undersøgelser og afværgeforanstaltninger.

Herudover omfatter amternes tilsynsforpligtelse, dels tilsynet med, at byggeforbud m.v. på affaldsdepoter overholdes, dels tilsynet med iværksatte afværgeforanstaltninger, herunder drift og monitering på disse. Dette gælder, uanset om foranstaltningerne er offentligt eller privat finansierede.

Miljøbeskyttelsesloven

Tilsynskompetencen i forhold til nye jordforureninger er efter Miljøbeskyttelsesloven delt mellem amter og kommuner.

Tilsynsmyndighedernes kendskab til nyere forureninger opnås dels gennem almindeligt virksomhedstilsyn, dels som resultat af miljøbeskyttelseslovens anmeldepligt for ejere og brugere af privat ejendom, hvis disse konstaterer eller forårsager forurening af ejendommens jord eller undergrund. Nogle kommuner har herudover foretaget en systematisk kortlægning af nyere jordforurening.

Amter og kommuner har for første gang i 1998 skulle foretage en indberetning af nye forureninger. Indberetninger er sket i henhold til Miljø- og Energiministeriets cirkulære af 5. december 1997 om indberetning af jordforurening fra punktkilder og skulle indeholde oplysninger om nye forureninger, som var konstateret eller ryddet op i 1996 og 1997.

3.5.2 Omfanget af tilsynsopgaverne

Indberetningerne

Oplysningerne i dette afsnit bygger primært på amterne og kommunernes indberetninger i henhold til cirkulæret om jordforurening fra punktkilder.

Registrering, frigivelse og afmelding

I løbet af 1997 er der i Danmark registreret yderligere 407 affaldsdepoter. i medfør af Affaldsdepotloven. Det totale antal registrerede affaldsdepoter i hele landet er 4.048 pr. 31/12 1997. 535 lokaliteter har tidligere været registreret men er siden afmeldt. I 1997 er i alt 98 affaldsdepoter blevet afmeldt og 88 depoter frigivet til nærmere bestemt anvendelse

Fig.3.18  Se her
Udvikling i antallet af registrerede affaldsdepoter på landsplan

Fig.3.19 Se her
Fordeling af affaldsdepoter registreret pr. 31.12.97
Derefter afmeldte depoter indgår ikke i opgørelsen.

Amterne har i 1997 prioriteret grundvandsbeskyttelsesindsatsen i de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser. Således er 59 % af de 407 grunde, som er registreret i 1997, beliggende i områder af særlig drikkevandsinteresse, som udgør 35 % af Danmarks areal. Ligeledes har grunde, som anvendes til boligformål høj prioritet. De udgør 34 % af de 407 lokaliteter, som er registreret i løbet af 1997.

Oprydning

Af de 4.048 lokaliteter, som er registreret efter Affaldsdepotloven, er 1.385 prioriterede lokaliteter, som må forventes at skulle indgå i den offentlige oprydningsindsats. Disse udgøres af 360 lokaliteter, som anvendes som bolig eller lignende, 822 grundvandstruende lokaliteter, der er beliggende i områder med særlig drikkevandsinteresse samt 203 grundvandstruende lokaliteter som er placeret i områder med særlige drikkevandsinteresser og anvendes som bolig. Derudover kan der ligge nogle grundvandstruende depoter i nuværende indvindingsoplande, som ikke er indlagt som særlige drikkevandsområder

Til og med 1997 er der igangsat oprydning på 1.115 lokaliteter, som er omfattet af affaldsdepotloven, heraf 207 i 1997. Oprydningen på 100 af 207 lokaliteter, var finansieret af offentlige midler i medfør af Affaldsdepotloven eller Værditabsloven.

Amterne fører ligeledes tilsyn med undersøgelser og oprydninger, som finder sted under ordningen om Oliebranchens Miljøpulje. Ordningen finansieres ved, at benzinselskaberne indbetaler et fast ørebeløb (p.t. 5 øre pr. liter solgt benzin). Miljøpuljerådet, som sekretariatbetjenes af Miljøstyrelsen, prioriterer de indkomne ansøgninger med henblik på undersøgelse og oprydning af Oliebranchens Miljøpulje. I 1997 blev i alt 399 lokaliteter undersøgt og herefter ryddet op, hvis de var forurenede. Af disse var 59 registreret efter affaldsdepotloven og således indbefattet i de 207 registrerede lokaliteter, hvor amterne har oplyst at der er sket oprydning i 1997.

Fig.3.20  Se her
Afværgeforanstaltninger påbegyndt i 1997 fordelt på amter

Fig.3.21 Se her

Amternes opgaver med drift og monitering af afværgeforanstaltninger i 1997

Nye forureninger

Med indberetningen for 1997 har amter og kommuner for første gang indberetttet oplysninger om nye forureninger, som er omfattet af miljøbeskyttelsesloven. Indberetningen har omfattet forureninger, som enten er konstateret og/eller er ryddet op i 1996 og 1997. Indberetningen omfatter forureninger som kan udgøre en risiko for miljø og sundhed. I alt er 862 lokaliteter indberettet med oplysning om, at der er konstateret en forurening i 1996 eller 1997 eller med oplysning om, at en nyere forurening er ryddet op et af de pågældende år.

Da indberetningen er af svingende kvalitet og ikke dækker alle 275 kommuner, kan en nøjagtig beskrivelse af art og omfang af forureninger, som enten er konstateret eller ryddet op i 1996 og 1997 ikke fastlægges. Disse forbehold må derfor tages med i betragtning ved vurdering nyere forureninger. På 298 af de 862 nyere forureninger, som vedrører 1996 og 1997, er der ikke gennemført en oprydning. I 1997 er der sket oprydning på i alt 326 lokaliteter.

Da ikke alle kommuner har indberettet nyere forureninger, er de reelle tal formentlig højere. Indberetningen tyder på, at nye forureninger sammenlignet med forureninger omfattet af Affaldsdepotloven i større udstrækning udgøres af olie-benzin forureninger og finder sted hvor der er boliger, men gennemsnitligt vil være af et mindre omfang end forureninger omfattet af Affaldsdepotloven.

3.5.3 Økonomi

I 1997 blev det ved de årlige drøftelser om amternes økonomi aftalt, at der skulle anvendes 270 mill. kr. på affaldsdepotområdet. Midlerne afsættes via bloktilskudskompensation til amterne, amternes egenfinansiering, Værditabsloven og Teknologiudviklingspuljen. Efter en forståelse mellem regeringen, SF og Enhedslisten om grøn beskæftigelse blev der på Finansloven for 1997 afsat yderligere 75 mill. kr. til jordforureningsområdet.

I følge amternes skriftlige indberetninger for 1997 om depotområdet er der i amterne anvendt ca. 200 mill. kr. på depotområdet og ca. 157 årsværk til administrationen heraf i 1997. I forhold til 1996 svarer dette til en stigning både i ressourceforbruget på 51,6 mill. kr., og i antallet af årsværk anvendt i amterne på 3,5 årsværk.

Amternes udgifter har fordelt sig med ca. 35% til kortlægning, undersøgelser, m.v., ca. 55% til projektering og etablering af afværgeforanstaltninger og ca. 10% til drift og tilsyn.

3.5.4 Konklusion

Pr.31.12.97 nåede det totale antal lokaliteter, som er registreret efter Affaldsdepotloven op på 4.048. Forekomst af nyere forureninger registreres ikke på samme systematiske måde. Ifølge indberetningen var der 298 nyere forureninger, som blev konstateret i 1996 og 1997, som ikke blev ryddet op. Da indberetningen ikke dækker samtlige kommuner er det reelle tal formentlig højere. Det er dog ikke muligt på basis af indberetningen at vurdere det rent faktiske omfang af nyere forureninger.

Jordforureningsområdet betragtet under et viser, at der i alt i 1997 er sket oprydning på 889 lokaliteter. Heraf er 100 offentligt finansierede, 375 frivillige oprydninger (herunder også nyere forureninger) og 414 ryddet op under andre oprydningsordninger, herunder primært ordningen om Oliebranchens Miljøpulje. På jordforureningsområdet (excl. nye og frivillige undersøgelser og oprydninger) er der i 1997 anvendt ca. 525 mio. kroner.

Ved indberetningen for 1998 vil Miljøstyrelsen igen anmode om at få indberettet nyere forureninger, som er konstateret eller ryddet op i 1996 og 1997, men som ikke blev indberettet ved indberetningen vedr. 1997.