[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Erfaringer med miljøledelse i danske virksomheder

1. Hvad er miljøledelse

1.2 Virksomhederne

Danmark er i front

Gennem de seneste 5 år er der i Danmark blevet certificeret miljøledelsessystemer hos næsten 200 virksomheder. I international sammenhæng betyder det, at Danmark er i front. Miljøledelse udbredes nu i alle dele af verden, specielt efter at den nye standard, ISO 14001, har erstattet de tidligere nationale standarder. I EU har de fleste lande nu implementeret EMAS-forordningen, hvor virksomheder frivilligt kan lade sig registrere efter at have lavet miljøledelse og udsendt en offentlig tilgængelig miljøredegørelse. Antallet af EMAS-registrerede virksomheder vokser også stærkt i disse år.

Miljøledelse er en systematisk og dokumenteret måde at håndtere virksomhedens miljøforhold på. Det opbyggede system certificeres af uafhængige organer som Dansk Standard, Norsk Veritas eller Bureau Veritas, hvis der er tale om et certificerbart miljøledelsessystem (ISO 14001) eller verificeres, hvis virksomheden i stedet registrerer sit system under EMAS.

Det systematiske i miljøledelse er, at relevante miljøforhold beskrives, og på baggrund heraf, samt af virksomhedens formulerede miljøpolitik, fastsættes målsætninger for miljøforbedringer. Disse miljøforbedringer kommer ofte i stand gennem en række forbedringsplaner, som virksomheden gennemfører. Virksomhedens politikker og målsætninger opdateres løbende, efterhånden som miljøforholdene forbedres.

Grundlaget for at leve op til ISO 14001 eller EMAS-forordningen er, at virksomheden overholder den relevante miljølovgivning, og at der laves fortsatte miljøforbedringer. Af denne grund fremhæves det ofte, at certificering/registrering er en garanti for, at virksomhederne går foran lovgivningen, det er proaktive virksomheder.

Regulering og miljøledelse

Når virksomhederne på denne måde går foran miljølovgivningen, har miljøreguleringen og miljømyndighederne ikke den store påvirkningsmulighed over for disse virksomheder. Nyere dele af miljøreguleringen her i landet forsøger ligefrem at animere virksomheder til selv at gå foran lovgivningens normale krav. Dette sker gennem lettelse af mulighederne for at få rammegodkendelser og nedsat gebyr for miljøtilsyn. Endvidere kan kravet om grønne regnskaber ses som en måde at få virksomhedernes øjne op for de fordele, der kan ligge i at indføre en mere systematisk miljøindsats. I bund og grund kan myndighederne i dag kun påvirke disse proaktive virksomheder gennem vejledning, gennem økonomisk støtte til at indføre miljøledelse og gennem at påvirke den markedssituation, som virksomhederne befinder sig i. Det sidste er det, der i de nyeste udviklinger inden for miljøreguleringen kaldes for den produktorienterede miljøpolitik.

miljøpolitik

Den produktorienterede miljøpolitik drejer sig om at påvirke virksomhedernes miljøforhold og her specielt, hvad der vedrører produktets miljøforhold set i et vugge til grav perspektiv. Det er hensigten at gøre dette ved at påvirke markedet gennem f.eks. miljømærkning, offentlige grønne indkøb etc, ved at skabe grobund for, at så mange aktører som muligt kommer på banen og stiller krav til virksomhederne, og endelig ved at der sker en øget regulering af uønskede stoffer.

Den produktorienterede miljøpolitik tilstræber at skabe rammer, der kan stimulere virksomheder til at fortsætte deres arbejde med miljøforbedringer. Det er i denne optik, vi vil prøve at se de miljøcertificerede og -registrerede virksomheder; nemlig hvordan det kan lade sig gøre at gå foran andre virksomheder og den eksisterende miljølovgivning : Hvad er virksomhedernes motivation for at gøre det ? Hvilke ændringer sker med virksomheden, når de indfører miljøledelse ? Får virksomhederne noget ud af det økonomisk, eller er det kun udgifter ? Ændres deres forhold til de aktører, der er rundt omkring dem, såsom myndigheder, leverandører, kunder, miljøbevægelser ? Går de virkelig foran, når der skal laves miljøforbedringer, er det kun minimale forandringer, eller rykker det noget ?

I de følgende kapitler vil vi forsøge at besvare nogle af disse spørgsmål.

1.2 Virksomhederne

153 virksomheder

Ved årsskiftet 1997/98 var 153 virksomheder certificerede eller registrerede. Af disse udgjorde de 37 landbrug, og disse er ikke medtaget i denne undersøgelse. De er ganske vist blevet undersøgt, men vil blive afrapporteret separat.

Antallet af certificerede/registrerede virksomheder er ikke opgjort på den samme dato, da det ikke lykkedes at få alle de certificerende organer til at melde tilbage lige omkring årsskiftet. For Dansk Standard og Norsk Veritas er tallene opgjort pr. ca. 1. november, medens det for Bureau Veritas, Loyds Register og DTI Miljøcertificering er opgjort pr. 31. december 1997.

116 med i undersøgelsen

Denne undersøgelse har specifikt rettet sig mod de 116 virksomheder, der ikke er landbrug. Alle disse virksomheder er blevet tilsendt et spørgeskema. Af de 116 virksomheder har 107 virksomheder svaret eller i alt en svarprocent på 92 %.

107 svar

De 107 virksomheder i denne undersøgelse fordeler sig fra helt små virksomheder med 1½ ansatte til 4.800 ansatte. Fordelingen af virksomhederne på størrelse fremgår af figur 1. Som det fremgår, er der relativt mange mindre virksomheder imellem. I alt 60 % af virksomhederne har således mindre end 100 ansatte.

figur 1
De undersøgte virksomheders fordeling på størrelsesklasser.

Databehandling

I behandlingen af de indkomne data har vi lagt vægt på at få belyst eventuelle forskelle mellem virksomhederne som følge af deres forskellige størrelse, branchemæssige tilknytning samt, hvorvidt de er EMAS-registrerede eller ej. Når vi behandler de EMAS-registrerede, er det værd at bemærke, at disse næsten også altid samtidig er certificerede. Der er kun ganske få virksomheder, der har en EMAS-registrering uden først eller samtidig at have erhvervet sig en miljøcertificering efter ISO 14001/BS 7750.

For så vidt der er fundet betydende forskelle blandt virksomhederne i relation til størrelse, branche og EMAS-registrering, er disse forhold fremdraget og analyseret nærmere i teksten.

De første generationer af certificerede virksomheder havde en lidt større overvægt af mindre virksomheder (Christensen & Nielsen, 1996), men dette er blevet ændret ved at nogle af de større virksomheder, som f.eks. Danfoss, Grundfos og Coloplast senere er kommet til.

Størrelse

Størrelsesmæssigt er der forskel mellem de EMAS-registrerede virksomheder og de, der blot er certificerede. Blandt de certificerede er to tredjedele under 250 ansatte, mens kun halvdelen af de EMAS-registrerede er dette. Den gennemsnitlige størrelse af de EMAS-registrerede virksomheder er 263 ansatte (fra 7-4.600), medens det kun er 151 ansatte for de virksomheder, der udelukkende er miljøcertificerede (fra 1-2.800).

Brancher

Virksomhederne fordeler sig over en lang række forskellige brancher, lige fra almindelige produktionsvirksomheder til kommunale virksomheder og konsulentfirmaer. I mange af brancherne er der meget få virksomheder, så i de videre analyser, hvor vi vil fremdrage et branchemæssigt perspektiv på resultaterne, gør vi kun dette i forhold til de 3 mest dominerende brancher; nemlig jern- og metalindustrien med 18 virksomheder, grafisk industri med 23 og tekstilindustrien med 8 virksomheder. Landbrugene med de på dette tidspunkt 37 certificerede virksomheder er langt den største branche blandt de certificerede.

Som det fremgår af figur 2, er der relativt stor forskel på fordelingen af de 3 brancher, når man ser på deres størrelse. Den grafiske industri er hovedsageligt små virksomheder. Der er også mange små inden for jern- og metalindustrien, men også de større virksomheder hører til her.

figur 2
Virksomhedernes fordeling på størrelsesklasser inden for de tre analyserede brancher.

Tidsforbrug

Den anvendte tid til certificering/registreringer er selvfølgelig meget forskellig alt afhængig af virksomhedernes engagement i sagen, deres størrelse, tidligere erfaringer etc. Vi har vurderet tidsforbruget til certificering og registrering ved at bede virksomhederne markere, hvornår de startede processen, og hvornår de blev certificerede og/eller registrerede. Tidsforbruget varierer voldsomt fra kun 2 mdr. til 44 mdr., men samlet er der tale om et gennemsnitligt tidsforbrug på 16 mdr. fra starten af processen til den endelige certificering.

Vi har også kigget nærmere på de virksomheder, der efter certificering er blevet EMAS-registrerede. Stort set alle disse virksomheder arbejder med begge projekter, EMAS og ISO, samtidig, så det samlede forløb tager normalt mere end 16 mdr. men væsentlig mindre tid, end det tager at lave en certificering og EMAS registrering hver for sig. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at en EMAS registrering ikke betyder, at det hele skal laves en gang til, men kun er et mindre ekstra arbejde forbundet med specielt at lave virksomhedens miljøredegørelse. Disse virksomheder bruger gennemsnitligt 18 mdr. på at opnå den samlede certificering og registrering. Hvor lang tid tager det så for virksomhederne alene at lave deres EMAS ? Ja, gennemsnitligt ligger dette på 15 mdr. og er altså dermed helt sammenligneligt med det tidsspand, der går fra igangsætning af certificering til at certifikatet opnås

EMAS-registrerede

Af de 107 virksomheder er der 38, der på tidspunktet for udsendelse af spørgeskemaet eller umiddelbart efter er blevet EMAS-registrerede. Blandt de 4 brancher er der forskellig opslutning bag EMAS-ordningen. Blandt de grafiske virksomheder og tekstilvirksomhederne er halvdelen med i EMAS-ordningen, medens det kun er en tredjedel blandt jern- og metalvirksomhederne.

Blandt de 69 virksomheder i undersøgelsen, der kun er miljøcertificerede, forventer ca. en femtedel (14 virksomheder) at lade sig EMAS registrere inden for de nærmeste år. Forventninger om fremtidig EMAS-registrering hænger i høj grad sammen med virksomhedernes størrelse. Hvor det kun er 9 % af de miljøcertificerede virksomheder på fra 1-49 ansatte, der fremover forventer at blive EMAS-registrerede, er det 50 % af de virksomheder, der har over 500 ansatte.

Begrundelserne for EMAS-registrering

Begrundelserne for ikke at lade sig EMAS-registrere er primært, at virksomhederne føler sig godt dækket med ISO 14001/BS 7750 (66 %), at de ikke tror, at det giver bedre markedsfordele (31 %), og at de ikke handler så meget med EU-lande (21 %). I mange henseender er den væsentlige forskel mellem EMAS registreringen og en miljøcertificering jo, at virksomhederne skal udarbejde og offentliggøre en miljøredegørelse. Dette opfatter virksomhederne ikke som en barriere, idet ingen har angivet, at det er et for stort arbejde at lave miljøredegørelsen, og kun &eacuten virksomhed har anført, at de ikke ønsker offentlighed om mere præcise detaljer ved miljøindsatsen.